Når statsminister Lars Løkke Rasmussen og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i løbet af september vil fremlægge deres strategi for at flytte statslige arbejdspladser ud af København, har de på forhånd opbakning fra et meget stort flertal af danskerne.

Seks ud af ti vælgere går ind for at flytte arbejdspladserne til provinsen. Og kun godt hver 10. vælger er imod.

”Vi har nærmest fået et oprør fra udkanten, Kommunernes Landsforening taler om det skæve Danmark, og så har vi en presse, der fuldstændigt har stillet sig på Udkantsdanmarks side. Der er ikke rigtig nogen, der taler storbyernes sag, og når man så oven i købet kan ramme eksperterne i København, ja så mener et flertal selvfølgelig, at der skal flyttes arbejdspladser ud af hovedstaden,” siger Jørgen Møller.

Glemsomme danskere – Løkkes held

Dykker man ned i tallene, viser det sig, at især Dansk Folkepartis og Venstres vælgere er klar til at flytte arbejdspladser og helt tilsvarende bakker op om flere penge til Udkantsdanmark. Det er også blandt netop de to partiers vælgere, at kritikken af SR-regeringens indsats over for Udkantsdanmark er stærkest.

Lige netop det mønster opfatter Jørgen Møller som noget af et paradoks.

”Folk har fuldstændig glemt, at Lars Løkke Rasmussen og Venstre tilbage i 00’erne flyttede masser af gode statslige arbejdspladser på kaserner, politigårde, domstole og rådhuse fra byer i Udkantsdanmark. Så når danskerne nu diskuterer udflytning af statslige arbejdspladser, er det for at rette op på nogle af de problemer, som Venstre og Lars Løkke Rasmussen selv har været med til at skabe,” siger Jørgen Møller.

Centraliseringen dengang skete, mens Dansk Folkeparti var støtteparti. Så selv om Dansk Folkeparti ikke forhindrede 00’ernes centralisering, og selv om Løkke Rasmussen har et direkte ansvar for beslutninger, der for alvor har trukket arbejdspladser fra udkanten og til især regionale centre, så påvirker det ikke vælgernes holdninger.

”Lige meget hvordan vi spørger om holdningerne til Udkantsdanmark, så scorer Dansk Folkeparti helt i top på dem alle sammen. Når det gælder udflytningen af de statslige arbejdspladser, så ligger Venstre-vælgerne også højt,” siger Jørgen Goul Andersen.

Det er med andre ord lykkedes for Dansk Folkeparti at fremstå som et af landdistrikternes talerør på Christiansborg – også selv om partiet støttede VK-regeringens mange strukturreformer i 00’erne, der nærmest systematisk fjernede offentlige arbejdspladser fra sygehuse, domhuse og administrationskontorer.

Senest har Dansk Folkeparti i Folketinget stillet forslag til beslutning om udflytning af statslige arbejdspladser i både 2013 og 2015. Begge gange blev forslaget skudt ned af den daværende minister for By, Bolig og Landområder, socialdemokraten Carsten Hansen.

Socialdemokraternes selvmål

En række borgmestre og bysamfund rundt omkring i Danmark er imidlertid mere enige med Dansk Folkeparti end med Carsten Hansen. Bare tanken om de ekstra arbejdspladser varmer. Og som den nye valgundersøgelse viser, så mener hele 54 pct. af vælgerne derudover, at den tidligere regering har gjort for lidt for at styrke områderne uden for de store byer. Se figur 3.

[graph title="De store byer favoriseres" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/461a9-jre_fig03_fire-spoergsmaal-om-udkanten_web.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/02f65-jre_fig03_fire-spoergsmaal-om-udkanten_web.png" text="Der er massiv opbakning i befolkningen til mere støtte til Udkantsdanmark. Uanset om det handler om udflytning af statslige arbejdspladser eller flere penge til at oprette skoler, uddannelsessteder eller lægeklinikker, så bakker et stort flertal af danskerne op."]Kilde: Jørgen Goul Andersen og YouGov, 2015 [/graph]

Det folkelige synspunkt overså Socialdemokraternes erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, midt under valgkampen imidlertid fuldstændig, da en af landets udkantsborgmestre, John Brædder fra Guldborgsund, i en debat på Folkemødet spurgte, om Sass Larsen var villig til at flytte statslige arbejdspladser til provinsen.

”Vi er lidt trætte af almisser,” sagde Brædder og fortsatte: ”Det er fint nok med nedrivningspuljer, men det er afvikling. Det ville være befriende, hvis du vil kæmpe for at flytte statslige arbejdspladser ud i Provinsdanmark. Vil du det?”

Sass Larsen var ikke i tvivl. I tråd med sin ministerkollega Carsten Hansen svarede han helt utvetydigt nej på Brædders spørgsmål.

”Udflytning af statslige arbejdspladser er en bekvem sutteklud for folk, der ikke har lagt en klar strategi for, hvordan man får skabt arbejdspladser. Der er oprettet statslige arbejdspladser nok, og ser man på, hvad der kan spredes, tror jeg, man bliver skuffet,” sagde han.

Mindre end en uge efter stemte vælgerne Sass Larsen og SR-regeringens øvrige ministre ud af ministerkontorerne i et valg, hvor bare et enkelt mandat ville have sikret dem endnu fire år i regering. Carsten Hansen blev endda stemt helt ud af Folketinget.

Spørger man forskere med forstand på den slags, har Sass Larsen ret i, at udflytning af statslige arbejdspladser ikke er en bekvem genvej til at skabe vækst uden for København. Orkestreres udflytningen rigtigt, kan den hjælpe væksten på vej, men den udvikling kommer langt fra af sig selv – og der er mange eksempler på, at det ikke er sket.

Alligevel er udflytning af statslige arbejdspladser blevet en folkesag.

”Det ser ud, som om Sass Larsen undervurderede betydningen af at udflytte de statslige arbejdspladser. Og det kan have kostet Socialdemokraterne de afgørende stemmer ved valget. Diskussionen om udflytning og om Udkantsdanmark generelt er ved at blive en tabersag for Socialdemokraterne,” siger Jørgen Goul Andersen.