Mohammad Abo Zanat er fra Syrien og har boet det meste af sit 42-årige liv i en forstad til Damaskus. Her beskæftigede han knap 20 medarbejdere i sin lille tømrer- og entreprenørvirksomhed. Nu bor han på Samsø og er i praktik som svejser hos den lokale VVS-virksomhed Brdr. Stjerne.

Raimondas Girtas bor også på Samsø. Han er 33 år og fra Litauen. Han kom til øen for første gang i 2009, hvor han arbejdede som sæsonarbejder. I 2012 flyttede han permanent til Samsø med sin hustru. De er begge ansat hos Brdr. Kjeldahl, der beskæftiger 80 personer inden for landbrug, gartneri, entreprenørvirksomhed og service.

De to personer har én ting til fælles. De kæmper for at få fodfæste på arbejdsmarkedet og blive integreret i det danske samfund.

Men konkurrencen er hård. Der er rift om de ledige job. De er oppe imod tusindvis af jobsøgende danskere. Og intet tyder på, at kampen bliver lettere i den nærmeste fremtid.

Det er i denne dramatiske trekant – af danskere, østarbejdere og flygtninge – at statsminister Lars Løkke Rasmussen nu skal forsøge at lande en trepartsaftale, der én gang for alle retter op på mange års fejlslagen integration af udlændinge i Danmark. Han henviser til, at Danmark står til at få op imod 100.000 flere udlændinge frem mod 2020.

”Vi står i en helt ekstraordinær situation, som kalder på ekstraordinære løsninger. Det kræver, at vi, der mødtes til start på trepartsforhandlinger i dag, er parate til at bringe noget med til bordet. At vi har modet og viljen til at udvise samfundssind,” sagde Lars Løkke Rasmussen efter torsdagens første trepartsforhandlinger.

Løkke står over for en kæmpemæssig udfordring. Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på dagpenge, kontanthjælp og andre offentlige ydelser er nu oppe på 73.000 og ser ud til at fortsætte med at vokse. Og så er folk på førtidspension og efterløn ikke talt med.

Alene i år regner regeringen med, at antallet af asylansøgere vil slå nye rekorder og komme op på 25.000 trods valgkampens løfter om en straksopbremsning. Kommunerne forbereder sig på i år at tage imod 17.000 nye flygtninge. Dertil skal så lægges deres familiesammenførte ægtefæller og børn, så det samlede antal løber op i over 37.000.

Lars Løkkes ambition udfordres af lav vækst og af et arbejdsmarked med alt for få jobåbninger til de danske statsborgere, der i dag er aktivt jobsøgende. Ca. 180.000 danskere er i dag aktivt jobsøgende, men uden arbejde.

Hertil kommer så den stigende tilstrømning af folk fra Polen, Rumænien og andre østeuropæiske lande. Antallet af østarbejdere er siden 2008 fordoblet, så der nu er over 90.000 personer – svarende til godt 40.000 fuldtidsstillinger – der prøver lykken på det danske arbejdsmarked.

Samtidig er forventningerne til den økonomiske vækst i bund. De økonomiske eksperter har skruet ned for optimismen og forudser, at BNP-væksten vil lande lige over 1 pct. i 2016. Virksomhederne må derfor forventes fortsat at holde igen med investeringerne og dermed med oprettelsen af nye job.

På de kommende sider folder Mandag Morgen dette dilemma ud i en række analyser af det danske arbejdsmarked og de nye grupper, i form af hhv. østarbejdere og flygtninge, der i stigende volumen skal integreres på arbejdsmarkedet.

Med afsæt i regeringens oplæg til, at flygtninge fremover skal i arbejde ”fra dag ét”, tegner analyserne et billede af den jobkø, som flygtningene stiller sig op i. En jobkø, der til en start mest af alt giver associationer til køen af autografhungrende teenagepiger efter en Justin Bieber-koncert. Kun få må forventes at gå derfra med forrettet sag.

Trepartsforhandlingernes store udfordring er i den sammenhæng at holde fokus på det lidt længere perspektiv, hvor Danmark af demografiske årsager vil få brug for at lukke flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet. Som cheføkonom i Nordea Markets Helge J. Pedersen siger: ”Mens der her og nu ikke er de store flaskehalse på arbejdsmarkedet, er der ingen tvivl om, at sagen vil være en anden inden for 5-10 år.”

I den sammenhæng kan en investering nu i værktøjer og modeller, der kan integrere flygtninge hurtigere på arbejdsmarkedet, på længere sigt blive en samfundsgevinst.