Forsker bag FN-rapport: Måske er det allerede for sent med 1,5 grader

De globale udledninger af drivhusgasser stiger lige så meget i 2019 som året før, og forskerne bag FN’s Emissions Gap Report er begyndt at diskutere, om vi allerede har misset chancen for at begrænse temperaturstigningerne til halvanden grad.  

Malin Schmidt

Der er ikke noget, der tyder på, at verden nærmer sig et vendepunkt for CO2-udledningen.

Sådan lyder den bekymrende melding fra John Christensen, direktør i UNEP DTU Partnership og en af de to hovedansvarlige for FN’s årlige Emissions Gap Report, der gør status på kampen for at begrænse globale temperaturstigninger.

”Vi har ikke nogen forventning om, at det kommer til at se anderledes ud i år,” forklarer han, da Mandag Morgen taler med ham efter det indledende møde for arbejdet med 2019-rapporten, som udkommer til oktober.

Her har 70 af verdens førende forskere og økonomer fra mere end 20 lande diskuteret ansatserne til årets rapport, der er den 10. i rækken. Det er disse forskeres arbejde, som både vækstentusiaster og vækstkritikere tager udgangspunkt i, når de diskuterer Parisaftale og klimaanalyser.

År efter år har forskerne forsøgt at holde et optimistisk budskab om, at det kan lade sig gøre at afværge katastrofen, hvis politikerne bare handler nu. Men efter endnu et år uden større ændringer har forskerne tiltagende svært ved at tro på målenes realisme.

”Vi har haft svært ved at se, hvad vores budskab skal være i år. I øjeblikket er der ikke noget, der tyder på, at tallene har ændret sig siden rapporten i 2018, netop fordi der ikke er nogen store aktører, der har rykket sig,” siger John Christensen og forklarer stigningen i CO2-udledningerne med en stigning i den økonomiske vækst.

”Økonomien går generelt godt globalt, og den driver sammen med befolkningstilvæksten størstedelen af udledningerne.”

Ingen tegn på vendepunkt

Ifølge 2018-rapporten satte CO2-udledningerne i 2017 rekord. Hvis målet om 2 graders temperaturstigning i 2100 skal nås, skal CO2-udledningen være 25 procent mindre i 2030, end de var i 2017. Og hvis man stiler efter en temperaturstigning på kun 1,5 grader, skal udledningerne halveres i 2030. 

”Da udledningerne begyndte at stagnere mellem 2014 og 2016, troede vi, at det begyndte at gå i den rigtige retning, men allerede året efter så det ud til at gå op igen. Så der er ikke noget i øjeblikket, der tyder på, at vi har fået knækket den kurve,” siger John Christensen.

FN-rapporten er hård læsning for klimaoptimister. Hvis Parisaftalens mål skal nås, skal alle de globale aggregerede drivhusgasudledninger have toppet i 2020. Men så længe verdens lande fortsat udleder mere CO2 år for år, er der kun stigninger i udsigt.

Forskerne ser derfor ingen tegn på et vendepunkt, når de fremskriver data i rapporten.  

”Vanvittigt svært”

”Der er ikke nogen, der har lyst til at opgive ambitionen om halvanden grads temperaturstigning,” siger han.

Men det bliver med direktørens egne ord ”vanvittigt svært at holde halvanden grad”.

”Der er meget få studier, der kan holde temperaturstigningen på under halvanden grad hele vejen igennem til 2100. Det ser urealistisk ud, og vi diskuterede faktisk også her på mødet, om man skal trække stikket på ambitionen om halvanden grad, men det er politisk umuligt lige nu,” siger han.

Udfordringen er, at selv hvis vi stopper helt med at udlede CO2, der er lang tid om at blive nedbrudt, så er drivhusgasserne akkumuleret i atmosfæren. Det vil sige, at jo længere tid vi venter med at handle, jo mere CO2 vil der i mellemtiden være på lager i atmosfæren.

En anden udfordring er, at industrien kan få svært ved at følge med i en meget hurtig omstilling, hvis man venter for længe og pludselig skal bygge ekstremt mange vindmøller, solceller, elbiler osv. på kort tid. Derfor haster det med at få omstillet verdens produktion til klimavenlige teknologier nu.

”Der er brug for konkrete planer, ikke bare politiske målsætninger for 2030 eller 2050,” siger han.

Noget af det, der har givet klimaforskerne håb, er væksten i vedvarende energi. År for er år den steget mere og mere. Men den vækst er nu fladet ud.

”Væksten i det seneste år ser ud til at svare til væksten i år, og det er i sig selv lidt skræmmende, for vi har brug for, at der sker en acceleration. Der er ikke noget, der berettiger til at sige, at vi ikke bare kan gå i gang. Teknologien er der, men det er et spørgsmål om politik og økonomiske interesser,” siger John Christensen og peger på, at problemet ikke er blevet mindre siden sidste år.

”Det kan ikke gå hurtigt nok. Der skal ske noget nu, det er der ikke nogen diskussion om,” siger John Christensen.

Kræver politisk lederskab

Da FN sidste år udgav sin Emissions Gap Report 2018, konstaterede forskerne, at temperaturen vil stige med tre grader, hvis udledningerne fortsætter i samme takt, som de gør nu. Konsekvenserne af så stor en temperaturstigning er ikke velbeskrevne.

”Hvis du ser på, hvad der sker i forskellen mellem 1,5 og 2 grader, så er det dramatisk. Det er ikke noget, man har lyst til at efterlade til sine børnebørn,” siger John Christensen.

Ved 2 graders temperaturstigning vil 10 millioner flere mennesker blive nødt til at forlade deres hjem på grund af stigende vandstande, end hvis den ’kun’ stiger 1,5 grader. To millioner kvadratkilometer mere arktisk is vil smelte over tid. 50 procent flere mennesker vil opleve vandmangel. Arktis vil være isfrit om sommeren hvert 10. år i stedet for hvert 100. Og 50 procent flere arter vil uddø.

Det er, som om gabet ikke kun findes mellem de faktiske og de nødvendige reduktioner i CO2 – men også mellem den politiske virkelighed og den virkelighed, som forskerne ser på, når de analyserer data.

Landene har ellers forpligtet sig med nationale bindende målsætninger. Men selv hvis de overholdes, vil CO2-udledningerne ifølge 2018-rapporten bliver dobbelt så høje i 2030, som de må være, hvis vi vil beholde ambitionen om halvanden grads temperaturstigning i 2100.

Derfor er der brug for mere ambitiøse politiske mål end dem, man kan få øje på i det politiske landskab, mener forskerne.

”Det er meget svært at se de store politiske ledere lige i øjeblikket,” siger John Christensen.

Nyt klimatopmøde i København

Muligheden for at sætte nye, mere ambitiøse mål ligger lige om hjørnet.

FN’s generalsekretær holder klimatopmøde i New York til september, hvor verdens lande, multilaterale udviklingsbanker, private virksomheder og investorer samt civilsamfundet vil sætte fokus på at hæve klimaambitionerne og sikre en hurtigere grøn omstilling. Topmødet vil igen få klimaspørgsmålet op på statslederniveau.

”Det kræver politisk lederskab og politisk mod at gennemføre den omstilling, der er nødvendig, og vi leder med lys og lygte efter nogen, der kan tage det lederskab på sig,” siger John Christensen og peger på, at det kan være lande, det kan være byer, det kan være firmaer.

”Ofte ser vi, at virksomheder og byer er mere ambitiøse end lande, og nogle virksomheder er så store, at de virkelig kan gøre en forskel. Det er derfor, vi sætter en stor del af vores lid til disse aktører, når nu staterne ikke er så gode til det,” siger John Christensen og peger på, at ambitionen kollektivt blandt disse aktører er på vej til at blive stor.

Omtalte personer

John Christensen

Direktør, UNEP Copenhagen Climate Centre
ph.d. (DTU 1988)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu