FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

MM Special: Kvotekrisen

Det var skuffede regeringsrepræsentanter, der tog hjem fra det årlige politikertræf på FN’s COP25 i december. Det, der skulle være den sidste forhandling og sætte punktum for et nyt og fælles globalt marked for CO2-handel, står stadig ufærdigt.

De manglende globale retningslinjer for kvotehandel har dog ikke lagt nogen bremse på efterspørgslen, og derfor fortsætter CO2-handlen med at vokse – nu bare uden om FN, hvor kvotesystemet reelt er brudt sammen, og kvotehandlen ligger helt stille.  

"Netop fordi FN-forhandlingerne står stille, ser vi faktisk en udvikling på de regionale markeder. Når forhandlingerne ikke kører, bliver regeringerne skubbet til at tage beslutningen om et regionalt marked i stedet,” fortæller Morten Pedersen, der er projektchef i Niras, og som i 19 år har arbejdet med indkøb af CO2-kvoter til både private og offentlige aktører.

Flere regionale markeder i stil med EU’s kvotesystem dukker op i både øst og vest. Samtidig rykker civilsamfundet ind og tilbyder klimakompensation til virksomheder, der gerne vil være klimavenlige, men ikke selv kan levere CO2-besparelserne, og til privatpersoner, der ønsker at kompensere for eksempelvis en flyrejse. “I modsætning til de nedbrudte forhandlinger på COP25 har private firmaer i flere år taget styringen af CO2-handlen gennem det frivillige marked,” forklarer Morten Pedersen.

Denne handel foregår vel at mærke på et marked helt uden kontrol fra hverken nationalstater eller globale aftaler.

Hvorfor et klimamarked?

Idéen i at udsætte klimakrisen for de frie markedskræfter gennem et globalt handelssystem har et økonomisk-rationelt udgangspunkt. Hvis man kan lokalisere de steder, hvor det er billigst at lave CO2-reduktioner, kan man øge investeringerne dér fremfor at bruge pengene på dyrere CO2-besparelser andre steder. 

Det forklarer Karen Holm Olsen, som er seniorforsker i DTU’s partnerskab med FN’s miljøprogram.  

”I Europa og den rige del af verden er mange i gang med omstillingen. Vi er kommet længere, så de teknologier, vi skal investere i, er dyrere end der, hvor man kun har gjort lidt eller ingenting. Ideen er at reducere udslip dér først, hvor det er billigst, fordi det er mere effektivt,” siger hun og fortsætter:

”Den globale opvarmning er jo global. Det er ligegyldigt, om det er i Danmark, USA eller Kina, at CO2-reduktionerne finder sted.”

Det første CO2-marked opstod under Kyotoprotokollen i 1997, men blev først sat i værk i 2005. Her kunne de industrialiserede lande i Vesteuropa, USA, Canada, Australien, New Zealand og Japan handle CO2-reduktioner med hinanden. Indtil Parisaftalen var det kun disse lande, der var underlagt klimaforpligtelser i FN.

Kyotoprotokollen satte samtidig et projektbaseret system op, hvor klimaprojekter i de tidligere udviklingslande kunne sælges som CO2-reduktioner til de industrialiserede lande. EU’s eget kvotesystem, som også havde sin start i 2005, udgjorde den største efterspørgsel af disse globalt genererede CO2-kreditter.

Sådan fungerer EU's kvotesystem

Kyotomarkedets kollaps

CO2-handlen gennem klimaprojekter viste sig dog at blive en skuffelse for især USA og EU, som mente, at kvotemarkedet forvred konkurrencen.

”Flere af de industrialiserede lande mente, at der gennem klimaprojekterne under FN’s kvotesystem CDM (Clean Development Mechanism, red.) blev investeret i mange kreditter, som egentlig bare hjalp Kina med at blive førende på markedet for energiteknologi,” forklarer Karen Holm.

CDM blev derfor spøgende omdøbt China Development Mechanism. I årene derefter svandt efterspørgslen på de internationale CO2-kreditter ind. Godt hjulpet på vej af en globalt lammende finanskrise dalede kvotepriserne til bundniveau, og Kyoto-markedet kollapsede praktisk talt i 2012.

Med Parisaftalen, der blev indgået i 2015, var det meningen, at det globale kvotemarked skulle genoplives. Forhandlingerne om de fælles spilleregler på markedet er dog brudt sammen og udskudt flere gange. Og det globale kvotemarked står tilbage som det sidste ufærdige redskab i det, der kaldes Parisaftalens værktøjskasse.

Regionale markeder i vækst

FN-landenes politikere har imidlertid ikke tænkt sig at vente på, at den endelige aftale lander. Flere regionale markeder samles allerede på kryds og tværs for at sætte CO2-handlen i gang. SE FIGUR 2.

“Man opsætter regionale markeder for at leve op til sine egne klimaforpligtelser. Med Parisaftalen er flere lande underlagt klimakrav, og det er med til at drive udviklingen mod flere regionale markeder,” siger Morten Pedersen fra Niras.

Fælles for de regionale markeder, de såkaldte Emissions Trading Schemes (ETS) er, at de har en regulerende instans, som sætter et loft for, hvor mange CO2-kvoter der kan handles på markedet, hvordan der kan handles, og hvem der kan handle.

På de i alt 10 regionale markeder blev der i 2018 handlet CO2-kvoter svarende til 9.100 megaton CO2. Det viser en rapport fra den internationale analysevirksomhed Refinitiv.

Fremover vil flere regionale markeder fylde verdenskortet. Og det vil alt andet lige øge mængden af CO2-kvoter, der handles.

Kinas længe bebudede og ventede regionale marked er undervejs, men forventes først fuldt implementeret om et par år. Mexico, Chile og Columbia er i gang med at afsøge mulighederne for et fælles system, men kun Mexico og Columbia er for alvor på sporet med implementering af systemer. SE FIGUR 3.

Indtil Kina får sat gang i sin nationale CO2-kvotehandel, er verdens største regionale marked stadig det europæiske. EU’s ETS, der omfatter energiforsyning, industri og lufttransport, dækker 45 procent af de samlede europæiske CO2-udledninger.

Det europæiske kvotehandelssystem stod i 2018 for 90 procent af alle de regionale markeders samlede værdi på 1.079 milliarder kroner. Beløbet er mere end tredoblet fra 2017 til 2018, hvilket analytikerne fra Refinitiv i høj grad tillægger EU’s prisstigninger på CO2-kvoter. I løbet af 2018 steg prisen for at udlede et ton CO2, nemlig fra 8 euro til 25 euro.

Også EU’s kvotemarked udvider sig. Fra 1. januar i år er Schweiz, som i syv år har haft sit eget kvotesystem, koblet sammen med EU’s kvotesystem.

Markedet for grøn marketing

Det frivillige marked forbinder klimaprojektmagere med investorer, virksomheder eller forbrugere, som ønsker at kompensere for CO2-udledning. Siden det frivillige marked tog form i starten af nullerne, er interessen for at købe CO2-kreditter gennem klimaprojekter steget, fortæller Morten Pedersen.

“Det frivillige marked er mest af alt drevet af, at virksomheder kan se markedsføringspotentiale i at vise, at man er en CO2-neutral virksomhed,” siger han og bruger Københavns Lufthavn som et eksempel på tendensen:

“De vil gerne gøre det med egne initiativer, men det tager jo nogle år eksempelvis at sætte solpaneler op. Så indtil den dag vil de bruge CO2-markedet til at købe kreditter for at blive CO2-neutrale.”

Der eksisterer frivillige klimaprojekter over hele verden, men de har især været drevet af energiprojekter i Kina og Indien. I 2018 tog projekter i Latinamerika dog føringen, især drevet af træplantningsprojekter. Det viser klimaorganisationen Forest Trends.

Organisationens seneste statusrapport viser, at der i 2018 samlet blev solgt kvoter fra klimaprojekter for 98,4 megaton CO2 til en værdi af to milliarder kroner. I 2017 blev der solgt CO2-kreditter for 46,2 megaton CO2. SE FIGUR 4.

Det, der adskiller det frivillige, private marked fra de to øvrige systemer, er kravene til regulering. En CO2-kvote handlet på det frivillige marked er som udgangspunkt ikke officielt stemplet som gyldig i hverken FN-regi eller på regeringsniveau.

Derfor er der knyttet en betydelig ekstra usikkerhed til CO2-kreditterne i det frivillige system. Kvoteeksperten fra Niras understreger, at det frivillige marked har nogle svagheder, som de regulerede markeder i for eksempel EU ikke har.

“Der er ikke styr på kvalitetssikringen af projekterne på det frivillige marked. Når jeg går tæt på de projektregistre, man har stillet op på det frivillige marked, så kan jeg se, at der er projekter, der ikke er i orden,” forklarer Morten Pedersen og fremhæver det asymmetriske forhold, mellem hvad køber og sælger ved, som den helt store udfordring:

“Det største problem er, at folk ikke rigtigt ved, hvad de køber. Og der er mange, der kan udnytte den manglende viden på det frivillige marked.”

Lange udsigter til samlet system

Forventningen er, ifølge Morten Pedersen, at det frivillige marked fremover vil fortsætte med at vokse upåvirket af FN’s langtrukne forhandlinger. Prognosen for de regionale markeder er også fortsat vækst.

En mulig løsning for en større global sammenhængskraft i kvotesystemet kunne være et samarbejde mellem de regionale markeder. Men den mulighed tvivler Morten Pedersen dog på er realistisk i nogen større skala, selvom EU og Schweiz netop har indgået aftale om et samarbejde, der gør det muligt at handle på tværs af de to systemer.

“Det er svært at koble de regionale markeder sammen, fordi systemerne er forskellige,” vurderer han.

Han påpeger, at mange udviklingslande, der overvejer regionale systemer, gerne vil have mulighed for at udvide produktionen samtidigt. Derfor vil et marked som EU’s, der sætter et loft for den samlede udledning, ikke blive accepteret i de lande. Her vil man i stedet fokusere på for eksempel CO2-intensiteten af produktionen. Det vil sige, at de vil måle på CO2-udledning per produktionsenhed.

På den måde er de regionale markeder i højere grad udtryk for, hvordan man reducerer sin CO2 inden for egne grænser.

Netop derfor har FN’s globale kvotemarked stadig sin berettigelse, fordi det er det eneste system, der har fokus på, hvordan man globalt set kan hjælpe hinanden med at nå Parisaftalens klimamål.

Men et kvotemarked under FN kan have lange udsigter. Og mens det ligger stiller, flytter efterspørgslen andre steder hen.

“Med skiftende positioner i forhandlingsgrupperne i FN er det også svært at vurdere, hvor stor efterspørgslen på dette marked vil være,” siger Morten Pedersen.

,

Forrige artikel Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål Næste artikel Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.