Omstilling Fogh foran hård opgave NATO skal omstilles til tiden efter Afghanistan Dyb uenighed om fremtidens strategiske koncept Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen står foran en enorm udfordring, når han 1. august overtager posten som NATOs generalsekretær. Forsvarsalliancen er i dyb eksistenskrise, og havde den ikke været ophængt i Afghanistan, ville det være aldelses uklart, hvad den skulle beskæftige sig med. En ny, omfattende rapport fra The Hague Centre for Strategic Studies (HCCS) viser, at NATO står over for en stribe afgørende strategiske valg. Skal alliancen koncentrere sig om territorialforsvar eller for alvor blive en global aktør? Skal den fortsætte udvidelsen mod øst eller holde sig på god fod med Rusland? Medlemslandene er dybt uenige om fremtidens kurs, og det bliver op til Fogh at samle trådene. Betingelserne er blevet bedre efter det amerikanske valg, men han har ikke mange værktøjer til rådighed.