CDs beslutning om at støtte Anders Fogh Rasmussen kan blive en Pyrrhus-sejr for den borgerlige leder. Meldingen satte nemlig fokus på den dybe uenighed, der hersker mellem de umage borgerlige partier. CDs krav til en borgerlig regering er nemlig kun toppen af isbjerget. Partierne er uenige på kryds og tværs. Eksempelvis er de to største, borgerlige partier vildt uenige om fremtidens borgerlige skattepolitik. Derfor ligger SR-regeringens største chan-ce, både under valgkampen, og når valget er overstået, i de borgerlige partiers splittelse. Meget tyder på, at Fogh Rasmussen som statsminister må vælge mellem magten og politikken. Vælger han magten, vil han få de færreste problemer. Genopstår han derimod som ideolog, kan han se frem til strid med sin parlamentariske basis.