Hovsa-forhandlinger
LO har nøglerollen i trepartsdrøftelser . . .
. . . men fagbevægelsens iver kan give bagslag
LO har fat i den lange ende, når trepartsdrøftelserne om en udviklings- og rekrutteringsplan for de offentligt ansatte indledes i morgen. LOs formand, Hans Jensen, har dygtigt udnyttet statsministerens politiske behov for at inddrage fagbevægelsen i regeringens kvalitetsreform. Men drøftelserne er så uforberedte, at ingen har styr på, hvordan de skal ende – heller ikke fagbevægelsen. Hovedparten af de økonomisk tunge områder er i forvejen omfattet af andre initiativer. Derfor risikerer LO at blive fodret med løse hensigtserklæringer og allerede afsatte penge.