Epokegørende, fantastisk, dagsordensættende. Det er nogle af de ord, som sygehusdirektørerne bruger, når de skal sammenfatte resultaterne af projektet “Patientsikkert Sygehus”.

På bare tre år har fem sygehuse over hele landet femdoblet andelen af patienter, der får samtlige elementer i en anbefalet behandling. Hver eneste dag redder det patienters liv, fordi læger og sygeplejersker f.eks. opdager blodforgiftninger eller utilsigtede følger efter en operation så hurtigt, at de kan nå at gribe ind. Samtidig undgår tusinder af patienter at blive smittet med infektioner eller udvikle tryksår.

Samlet set betyder det, “at patienterne kan være mere trygge, når de bliver indlagt,” siger Lisbeth Holsteen Jessen, direktør for Hospitalsenheden i Horsens.

Sammen med sine kollegaer på hospitalerne i Hillerød og Kolding, Bente Ourø Rørth og Dorthe Crüger, opfordrer hun til at opprioritere det sundhedspolitiske arbejde med at forbedre patienternes sikkerhed.

“Patienterne fortjener, at der kommer en samlet national indsats for at forbedre sikkerheden på sygehusene. Vores erfaringer viser, at der er rigtig meget at hente,” siger Dorthe Crüger, lægefaglig direktør i Kolding.

Sygehusdirektørerne understreger, at hvis de positive erfaringer skal udbredes til resten af landet, kræver det stærk politisk opbakning til arbejdet med patientsikkerheden.

Det lover Bent Hansen, formand for Danske Regioner, uden at blinke.

“Regionerne er allerede i gang med at udbrede erfaringerne. Jeg hører, at man har brug for et politisk signal om, at patienternes sikkerhed er vigtig. Det er hermed givet. De gode resultater fra Patientsikkert Sygehus skal udbredes til alle sygehuse,” siger han.

Færre døde i hospitalssengene

Patientsikkert Sygehus giver opskriften på, hvordan patienternes sikkerhed kan forbedres på 12 områder – såkaldte “pakker” for tryksår, blodforgiftning, kirurgi osv. De foreløbige resultater er sammenfattet i en evalueringsrapport, der fremlægges på en konference i dag. Se tekstboks nederst.

Både i Hillerød og i Kolding har arbejdet med Patientsikkert Sygehus ført til udviklingen af et nyt værdigrundlag, der hele tiden sætter patienterne i centrum.

“Det skal være øverst på dagsordenen, før det lykkes,” siger Dorthe Crüger fra sygehuset i Kolding.

Ifølge Bente Ourø Rørth kræver det et “paradigmeskifte”: En dybtgående kulturforandring, der både omfatter ledelsens tilrettelæggelse af arbejdet og den måde, medarbejderne i praksis udfører det på.

Evalueringsrapporten peger på, at motivationen til at arbejde med nye metoder og rutiner svinger kraftigt undervejs i det treårige forløb. Se også figur 2.

“Der var meget begejstring, da vi gik i gang, og måske også et håb om, at det her ikke ville blive så svært. Men så blev det svært, og det tog tid. Derfor kan det her ikke gennemføres, uden at det står allerøverst på ledelsens dagsorden,” siger Dorthe Crüger.

Bente Ourø Rørth har ikke oplevet, at motivationen faldt. “Men vi har også arbejdet hårdt på at fastholde fokus. Det er et langt træk at gennemføre så omfattende ændringer i vores måde at arbejde på,” siger hun.

Skotske erfaringer med et tilsvarende projekt peger på, at det tager ca. fem år at gennemføre forandringerne fuldt ud.

Uniformerede ledere

De tre direktører har alle kortsluttet det traditionelle ledelseshierarki og går “patientsikkerhedsrunder” på deres sygehuse. Ligesom lægerne går stuegang og tilser patienterne, går de rundt på afdelingerne og spørger til, hvordan det går med at indføre og anvende de kliniske pakker fra Patientsikkert Sygehus.

“Jeg taler med den enkelte læge og den enkelte sygeplejerske om, hvordan det går – hvad er nemt, og hvad er svært? Det er meget givende og sender samtidig et signal om, at det her er vigtigt,” siger Lisbeth Holsteen Jessen.

De tre direktører får også selv opgaver med hjem fra afdelingerne.

“Vi får øje på, hvad der er svært, og hvad vi måske kan gøre noget ved. Vi har f.eks. ændret vores elektroniske patientjournal, så den er nemmere at arbejde med,” siger Lisbeth Holsteen Jessen.

Der er tale om en mere “klinik-nær” ledelse, hvor fokus er på patientens behov og ikke på de regneark, der ellers nemt kan komme til at dominere ledelsens arbejde.

“I de seneste fem eller ti år har vi fokuseret på økonomi og effektiviseringer. Nu kan medarbejderne mærke, at vi vender hovedet i retning mod patienterne. Man kan sige, at vi har flyttet fokus, fra at det skulle gå hurtigt, til at det skal gå godt,” siger Dorthe Crüger.

Et tegn på ændringen er, at ledelsen igen har “uniformen” på, når de møder medarbejderne. “Det skal være fint at tage en kittel på, når vi går på arbejde. Det signalerer, at det fineste er at være tæt på patienterne og ikke at være tæt på økonomien,” siger hun.

Data på medarbejdernes betingelser

Arbejdet med at forbedre patienternes sikkerhed bygger på en løbende indsamling af data om hver enkelt patients udvikling.

Det lyder umiddelbart som en ekstra byrde for de læger og sygeplejersker, der i undersøgelse efter undersøgelse sukker over mængden af unødig dokumentation. Men i Patientsikkert Sygehus går der ikke hele eller halve år, før de indsamlede data vender tilbage til de enkelte hospitaler eller afdelinger. Læger og sygeplejersker har dem i hånden, dagen efter de er samlet ind.

“Jeg får daglige og tidstro registreringer. Jeg kan se, hvor mange hjertestop der var i går, eller hvor mange patienter der døde. De samme informationer er tilgængelige ude på afdelingerne,” siger Bente Ourø Rørth.

Når data er tilgængelige så hurtigt, bliver det også muligt at reagere på dem med det samme.

“Det lyder mærkeligt, men den præcise viden havde vi ikke før. Nu ved vi, hvor ofte vi påfører patienterne skader, og kan så bedre forebygge skaderne fremover,” siger hun.

“Vi arbejder på, at data vender tilbage så hurtigt, at lægerne og sygeplejerskerne også føler større ejerskab til deres egne data. Vi tror på, at det i sig selv vil motivere til at forbedre kvaliteten,” siger Lisbeth Holsteen Jessen.

Det betyder bl.a., at afdelingerne i Horsens offentliggør deres data på store skærme, hvor også patienterne kan se, hvor længe der f.eks. er gået, siden en patient sidste gang fik en infektion.