Folkeafstemningen er et misfoster

Danmark er et land, hvor der er bred enighed om at fremelske og kræve aktivt samfundsengagement af såvel skoleelever som indvandrere. På samme måde burde Danmark være et proaktivt og engageret medlem af det europæiske samfund, som vi er en del af. Men sådan er virkeligheden desværre ikke.

På et tidspunkt, hvor EU ifølge unionens kommende formand, Hollands statsminister, Mark Rutte, risikerer at dele skæbne med Romerriget, har Folketingets politikere forsøgt at engagere befolkningen i en folkeafstemning, som aldrig burde havde fundet sted i den form, som den er endt med at få.

[quote align="right" author=""]Der er tale om et politisk makværk, som ikke tager hverken vælgerne som individer eller demokratiet som institution alvorligt[/quote]

Den folkeafstemning, vi alle er indbudt til at deltage i på torsdag, er et misfoster. Der er tale om et politisk makværk, som ikke tager hverken vælgerne som individer eller demokratiet som institution alvorligt.

Man kan ikke bebrejde danskerne, at de er mistroiske og perplekse over for afstemningen om, hvorvidt vi skal bevare vores retsforbehold i EU, eller om vi skal skifte det ud med en tilvalgsordning, som den Storbritannien og Irland allerede har. Dette spørgsmål er i sig selv kompliceret. Men helt galt går det, når man skal forholde sig til de 22 retsakter, som man siger ja til, hvis man siger ja til tilvalgsordningen.

Disse 22 retsakter er komplicerede lovpakker vedtaget hen over mere end 20 år. Til gengæld har de fem ja-partier i Folketinget – S, V, R, SF og K – fravalgt i alt 28 andre europæiske lovkomplekser, hvoraf de 18 handler om flygtninge og asylpolitik, mens de 10 resterende handler om noget helt andet.

Hverken ja-partierne eller de tre partier på nej-siden – Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance – har kunnet præsentere vælgerne for en troværdig og sammenhængende argumentation for, hvorfor man bør følge netop deres anbefaling, når krydset skal sættes på torsdag. Uanset om det bliver et ja eller et nej, vil afstemningen være skadelig, fordi den har bidraget til at øge vælgernes i forvejen udbredte mistillid til politikerne – både de danske og de europæiske.

Det, Danmark og Europa har brug for, er ansvarlige politikere, der er i stand til at skabe holdbare forlig om de politikker, der er nødvendige for at løse de udfordringer, som det enkelte land og den europæiske union står over for.

[quote align="left" author=""]Det er hverken i vores egen eller i Europas interesse, at et relativt velfungerende land som Danmark sætter sig selv uden for indflydelse[/quote]

At Europa har brug for en fælles politienhed som Europol, der kan skabe merværdi gennem samarbejde mellem de nationale politistyrker, er indlysende. Det samme gælder for størstedelen af de famøse 22 retsakter, der eksempelvis vil gøre det lettere for danske virksomheder at inddrive tilgodehavender i andre EU-lande eller sikre kvinder beskyttelse mod voldelige ægtemænd.

Dansk Folkepartis argument om, at man skal stemme nej, fordi man ikke kan have tillid til, at Folketinget ikke på et senere tidspunkt vil lade Danmark tiltræde andre af de gældende retsakter inden for EU-landenes samarbejde på det retlige og indenrigspolitiske område, er nærmest en hån over for den statsminister, som partiet selv støtter.

Mandag Morgen mener, at Danmark burde være fuldgyldigt medlem af EU. Så vel som Europa har brug for en fælles klima- og miljøpolitik og et frit indre marked, lige så indlysende er det, at vi har brug for en fælles retsorden og en velkoordineret håndhævelse af den. Det betyder ikke, at EU’s retspolitik i dag er fiks og færdig og lige til at gå om bord i. Slet ikke. Den skal kontinuerligt revideres og forbedres.

Men det er hverken i vores egen eller i Europas interesse, at et relativt velfungerende land som Danmark sætter sig selv uden for indflydelse. EU er, hvad vi selv gør det til i samarbejde med vores europæiske venner. Stærkt samarbejde forudsætter tillid mellem parterne. Danmark og EU har brug for, at du viser Europa din tillid på torsdag.