“Folkeskolen er et mikrokosmos for integration i samfundet”

Skolen er det bedste sted at integrere de flygtninge- og indvandrerbørn, der kommer til Danmark i disse år. Det skal ske gennem et fælles værdisæt og et fokus på diversitet som en styrke for at undgå eksklusion.

Skal folkeskolen være et sted præget af mangfoldighed og børn med forskellige baggrunde og kulturer? Eller skal den være et sted udelukkende for dansk kultur, hvor nyankomne må fralægge sig deres egen kultur?

Det er en grundlæggende konflikt, der aktualiseres af, at antallet af udenlandske børn, der har fået opholdstilladelse i Danmark, er syvdoblet i perioden 2011 til 2015. Det betyder, at de 7.448 børn, der alene sidste år fik ophold, for langt de flestes vedkommende bliver en permanent del af den danske folkeskole.

Et land, der har haft en massiv indvandring de sidste mange år, er Storbritannien. Siden 2. Verdenskrig er mennesker fra særligt de tidligere britiske kolonier draget til landet, hvilket har medført et multikulturelt Storbritannien med mangeårig erfaring med at integrere børn fra andre kulturer i britiske skoleklasser.

Den britiske uddannelseskonsulent Bill Bolloten, der arbejder med integration i skoler, var derfor i sidste uge inviteret til Hørsholm Kommune for at videregive sine praktiske integrationserfaringer til bl.a. lærere og ledere.

Det er ikke uproblematisk, når der ankommer et stort antal mennesker til et samfund. En stor del af dem, der kommer til Nordeuropa og Storbritannien, kommer fra ikke-vestlige lande med helt andre kulturer, religioner og skikke. Det kan føre til sammenstød, hvilket gør integration i skolen helt afgørende. Hvis et samfund skal bevare sin sammenhængskraft i fremtiden, kræver det nemlig respekt og tolerance mellem indbyggerne og åbenhed for andre nationer.

“Vil I have, at danske børn vokser op og frygter muslimer? Eller vil I have, at de vokser op sammen med dem, lærer, spiller fodbold og er venner med dem? Vi lever ikke i forseglede nationer. Det er hverken vores historie, eller vores fremtid,” siger Bill Bolloten.

[quote align="right" author="Bill Bolloten, britisk uddannelseskonsulent"]Ønsker vi virkelig, at vores børn skal bo i et hermetisk lukket monolitisk samfund? For det er ikke det Europa eller den verden, vi lever i.[/quote]

Bill Bolloten har arbejdet med integration næsten hele sit liv. Først gennem sit 20-årige virke som lærer og dernæst i mere end 14 år som selvstændig uddannelseskonsulent, hvor han siden 2013 har været tilknyttet EAL Academy i London. Besøget i Hørsholm var ikke hans eneste i Danmark. I år tager han rejsen over Nordsøen hele fire gange, og han har tidligere på året holdt oplæg for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Kombination af strategier

Integration i skolen er altafgørende, for hvis den ikke lykkes, vil det lede til langvarig eksklusion af en hel gruppe i samfundet. Men der er ikke nogen magisk formel til succesfuld integration, da skoler ligger i forskellige sociale områder, har varierende elevsammensætninger, strukturer osv. Det kræver derfor ifølge Bill Bolloten en kombination af forskellige strategier at gøre det succesfyldt, men to ting er særligt vigtige:

“De to vigtigste ting er visioner og værdisæt. Det skal ledes fra toppen, så bestyrelser, lokalpolitikere og skoleledelser skaber visionen og værdierne. Herefter skal alle erklære sig enige med dem, for det virker ikke, hvis kun et par stykker følger dem,” siger han.

Det afgørende for, om integration lykkes eller ej, er ikke, om en kommune har mange penge. Det vigtigste er et stærkt fokus på at målrette ressourcer og engagement og en vilje til, at det skal lykkes. Bill Bolloten har f.eks. set de mest imponerende resultater, når det gælder integration af børn fra andre kulturer, i nogle af de fattigste af Londons 32 kommuner.

Samtidig er det er en fordel for alle børn at være i en multikulturel skoleklasse, for det ruster dem til en fremtid, hvor de højst sandsynligt ikke bliver der, hvor de er født, men tager ud og bor i andre dele af verden sammen med nye mennesker.

“Det hjælper børnene med at lære færdigheder til at fungere godt, ikke bare som danske borgere, men også som europæiske borgere,” siger han.

Diversitet som en styrke

Det er langtfra alle udsagn i indvandrings- og flygtningedebatten, der virker til at være integrationsfremmende. Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, har f.eks. i et interview med Mandag Morgen i sommer sagt, at han er bange for, at Danmark skal blive islamiseret, og at “der er forskel på folk fra Østeuropa, Mellemøsten og Afrika. Folk fra Østeuropa er europæere, og jeg er ikke nervøs for, at østeuropæerne islamiserer Danmark.”

Det er en retorik, Bill Bolloten tager afstand fra, og som han mener skaber had i samfundet. I Storbritannien er der mange eksempler på, at muslimske piger får hevet deres hijab af på vej til skole eller får råbt ukvemsord efter sig. Derfor er det vigtigt at videregive ekspertise fra de skoleledere og lærere, der har været gode til at skabe en succesfuld integration, og som ser sproglig og kulturel diversitet som en styrke.

“Ønsker vi virkelig, at vores børn skal bo i et hermetisk lukket monolitisk samfund? For det er ikke det Europa eller den verden, vi lever i. Vi skal gøre børn i stand til at være trygge ved forskellighed. Vi skal få vores børn til at udfordre fordomme og uretfærdighed. Det, vi gør i skolen, er også en vektor fra skolen og ind i hjemmene og ud i samfundet. Vi kan vise, at man kan gøre tingene på en anden måde og være bedre mennesker end den retorik, antiindvandringspolitikerne giver udtryk for,” siger han.

Bill Bolloten

Samtidig må man ikke forfalde til at generalisere om de etniske grupper. Alle børn kan have forskellige behov, og når flygtningebørn begynder i en skole, er det vigtigt at være opmærksom på deres individuelle behov. Det kan være, de har særlige uddannelsesmæssige behov, som ligger ud over det, at de endnu ikke kan tale sproget. De kan også have behov for sociale ydelser, og det er dermed vigtigt ikke bare at se dem som én gruppe med ens behov. Desuden kommer børnene fra mange forskellige baggrunde.

“En etnisk gruppe er ikke monolitisk. Selv om der måske er nogle fælles karaktertræk, kommer børnene fra forskellige baggrunde, har haft forskellige oplevelser i deres hjemlande, og årsagerne til, at de ikke klarer sig i skolen, kan være meget komplekse. Det kan både skyldes tidligere skolegang, mangel på forståelse for, hvordan man hjælper deres læring på vej, og den institutionelle holdning til dem, særligt lave forventninger. De lave forventninger kan blive en selvopfyldende profeti,” siger Bill Bolloten.

Integrer både børn og forældre

Når flygtninge- og indvandrerbørn starter i danske skoler, kommer de i 80 pct. af kommunerne i særlige modtageklasser. Her placeres de sammen med andre børn, der også er nye i Danmark, og de kommer først i almindelige klasser senere.

En undersøgelse af 53 kommuner foretaget af DR viser, at der er sket en fordobling af antallet af modtageklasser fra 169 i 2011 til 344 i 2016. Men det mener Bill Bolloten ikke er den rigtige løsning. Han peger på, at England nedlagde lignende modtageklasser i 1980’erne, da en domstol fastslog, at det var et udtryk for ulige og diskriminerende behandling, og samtidig var det meget ineffektivt.

“Det er forkert at sige, at man først skal lære folk engelsk og så integrere dem. Skolen er hjertet i det lokale samfund, og det er der, hvor vores børn lærer sammen, lærer om hinanden og lærer venskab, respekt, venlighed og nysgerrighed. Skolen er et mikrokosmos for integration i hele samfundet,” siger han.

For at børnene skal kunne blive integreret, er det vigtigt, at deres forældre engagerer sig i deres skolegang. En stor mængde britiske undersøgelser viser, at en nøglefaktor i børnenes læring er, at forældrene er engagerede i skolen og børnenes læring. Det kan være vanskeligt for de asylansøger- og indvandrerbørn, der lever i familier, hvor forældrene måske ikke kan læse og kan have svært ved at kommunikere med lærere og spille en aktiv rolle i deres børns læring.

“En primærstrategi i arbejdet med asylansøger- og flygtningebørn er også at arbejde med deres forældre. Der er f.eks. et stort socialt element i, at forældrene afleverer deres børn på skolen, stoler på den og opfatter den som et venligt miljø. Forældrene kan også involvere sig ved frivilligt arbejde på skolen, ved at finde arbejde på skolen osv.,” pointerer Bill Bolloten.

Forældre på skolebænken

Familielæring er en anden måde at inddrage forældrene på, som har skabt gode resultater i Storbritannien. Her kommer forældrene på skolebænken og lærer f.eks. om, hvordan skolen underviser i matematik, og hvilke teknikker de selv kan bruge for at hjælpe deres børn med matematik.

Mange flygtninge, som ankommer til Nordeuropa og Storbritannien, kommer med boglige uddannelser i bagagen og er ressourcestærke. Det kan dog være et hårdt slag at gå fra at være læge i Syrien til at være flygtning i Danmark og skulle starte helt forfra, måske med et job i et supermarked. Deres sociale status ændrer sig, og det kan være en udfordring i sig selv.

Indvandring og de problematikker, der følger med, er ikke en ny udfordring for Danmark. Bill Bolloten peger på, at dansk kultur har været under indflydelse af mange andre kulturer gennem historien, ligesom britisk kultur er blevet påvirket af f.eks. den danske.

LÆS OGSÅ: Løkke i limbo til flygtningetopmøder i FN

LÆS OGSÅ: ‘Flygtningemagneten’ Danmark er en myte

LÆS OGSÅ: Her er asylansøgerne som EU-landene ikke vil tage

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge har kommunerne modtaget i år

LÆS OGSÅ: Flygtningenes lange vej til arbejdsmarkedet

LÆS OGSÅ: Videnbank om integrationsprojekter i Danmark

Forrige artikel Løkke i limbo til flygtningetopmøder i FN Løkke i limbo til flygtningetopmøder i FN Næste artikel Butikker gør klar til fremtidens virtuelle shopping Butikker gør klar til fremtidens virtuelle shopping
Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.