“Folkeskolen er et mikrokosmos for integration i samfundet”

Skolen er det bedste sted at integrere de flygtninge- og indvandrerbørn, der kommer til Danmark i disse år. Det skal ske gennem et fælles værdisæt og et fokus på diversitet som en styrke for at undgå eksklusion.

Skal folkeskolen være et sted præget af mangfoldighed og børn med forskellige baggrunde og kulturer? Eller skal den være et sted udelukkende for dansk kultur, hvor nyankomne må fralægge sig deres egen kultur?

Det er en grundlæggende konflikt, der aktualiseres af, at antallet af udenlandske børn, der har fået opholdstilladelse i Danmark, er syvdoblet i perioden 2011 til 2015. Det betyder, at de 7.448 børn, der alene sidste år fik ophold, for langt de flestes vedkommende bliver en permanent del af den danske folkeskole.

Et land, der har haft en massiv indvandring de sidste mange år, er Storbritannien. Siden 2. Verdenskrig er mennesker fra særligt de tidligere britiske kolonier draget til landet, hvilket har medført et multikulturelt Storbritannien med mangeårig erfaring med at integrere børn fra andre kulturer i britiske skoleklasser.

Den britiske uddannelseskonsulent Bill Bolloten, der arbejder med integration i skoler, var derfor i sidste uge inviteret til Hørsholm Kommune for at videregive sine praktiske integrationserfaringer til bl.a. lærere og ledere.

Det er ikke uproblematisk, når der ankommer et stort antal mennesker til et samfund. En stor del af dem, der kommer til Nordeuropa og Storbritannien, kommer fra ikke-vestlige lande med helt andre kulturer, religioner og skikke. Det kan føre til sammenstød, hvilket gør integration i skolen helt afgørende. Hvis et samfund skal bevare sin sammenhængskraft i fremtiden, kræver det nemlig respekt og tolerance mellem indbyggerne og åbenhed for andre nationer.

“Vil I have, at danske børn vokser op og frygter muslimer? Eller vil I have, at de vokser op sammen med dem, lærer, spiller fodbold og er venner med dem? Vi lever ikke i forseglede nationer. Det er hverken vores historie, eller vores fremtid,” siger Bill Bolloten.

[quote align="right" author="Bill Bolloten, britisk uddannelseskonsulent"]Ønsker vi virkelig, at vores børn skal bo i et hermetisk lukket monolitisk samfund? For det er ikke det Europa eller den verden, vi lever i.[/quote]

Bill Bolloten har arbejdet med integration næsten hele sit liv. Først gennem sit 20-årige virke som lærer og dernæst i mere end 14 år som selvstændig uddannelseskonsulent, hvor han siden 2013 har været tilknyttet EAL Academy i London. Besøget i Hørsholm var ikke hans eneste i Danmark. I år tager han rejsen over Nordsøen hele fire gange, og han har tidligere på året holdt oplæg for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Kombination af strategier

Integration i skolen er altafgørende, for hvis den ikke lykkes, vil det lede til langvarig eksklusion af en hel gruppe i samfundet. Men der er ikke nogen magisk formel til succesfuld integration, da skoler ligger i forskellige sociale områder, har varierende elevsammensætninger, strukturer osv. Det kræver derfor ifølge Bill Bolloten en kombination af forskellige strategier at gøre det succesfyldt, men to ting er særligt vigtige:

“De to vigtigste ting er visioner og værdisæt. Det skal ledes fra toppen, så bestyrelser, lokalpolitikere og skoleledelser skaber visionen og værdierne. Herefter skal alle erklære sig enige med dem, for det virker ikke, hvis kun et par stykker følger dem,” siger han.

Det afgørende for, om integration lykkes eller ej, er ikke, om en kommune har mange penge. Det vigtigste er et stærkt fokus på at målrette ressourcer og engagement og en vilje til, at det skal lykkes. Bill Bolloten har f.eks. set de mest imponerende resultater, når det gælder integration af børn fra andre kulturer, i nogle af de fattigste af Londons 32 kommuner.

Samtidig er det er en fordel for alle børn at være i en multikulturel skoleklasse, for det ruster dem til en fremtid, hvor de højst sandsynligt ikke bliver der, hvor de er født, men tager ud og bor i andre dele af verden sammen med nye mennesker.

“Det hjælper børnene med at lære færdigheder til at fungere godt, ikke bare som danske borgere, men også som europæiske borgere,” siger han.

Diversitet som en styrke

Det er langtfra alle udsagn i indvandrings- og flygtningedebatten, der virker til at være integrationsfremmende. Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, har f.eks. i et interview med Mandag Morgen i sommer sagt, at han er bange for, at Danmark skal blive islamiseret, og at “der er forskel på folk fra Østeuropa, Mellemøsten og Afrika. Folk fra Østeuropa er europæere, og jeg er ikke nervøs for, at østeuropæerne islamiserer Danmark.”

Det er en retorik, Bill Bolloten tager afstand fra, og som han mener skaber had i samfundet. I Storbritannien er der mange eksempler på, at muslimske piger får hevet deres hijab af på vej til skole eller får råbt ukvemsord efter sig. Derfor er det vigtigt at videregive ekspertise fra de skoleledere og lærere, der har været gode til at skabe en succesfuld integration, og som ser sproglig og kulturel diversitet som en styrke.

“Ønsker vi virkelig, at vores børn skal bo i et hermetisk lukket monolitisk samfund? For det er ikke det Europa eller den verden, vi lever i. Vi skal gøre børn i stand til at være trygge ved forskellighed. Vi skal få vores børn til at udfordre fordomme og uretfærdighed. Det, vi gør i skolen, er også en vektor fra skolen og ind i hjemmene og ud i samfundet. Vi kan vise, at man kan gøre tingene på en anden måde og være bedre mennesker end den retorik, antiindvandringspolitikerne giver udtryk for,” siger han.

Bill Bolloten

Samtidig må man ikke forfalde til at generalisere om de etniske grupper. Alle børn kan have forskellige behov, og når flygtningebørn begynder i en skole, er det vigtigt at være opmærksom på deres individuelle behov. Det kan være, de har særlige uddannelsesmæssige behov, som ligger ud over det, at de endnu ikke kan tale sproget. De kan også have behov for sociale ydelser, og det er dermed vigtigt ikke bare at se dem som én gruppe med ens behov. Desuden kommer børnene fra mange forskellige baggrunde.

“En etnisk gruppe er ikke monolitisk. Selv om der måske er nogle fælles karaktertræk, kommer børnene fra forskellige baggrunde, har haft forskellige oplevelser i deres hjemlande, og årsagerne til, at de ikke klarer sig i skolen, kan være meget komplekse. Det kan både skyldes tidligere skolegang, mangel på forståelse for, hvordan man hjælper deres læring på vej, og den institutionelle holdning til dem, særligt lave forventninger. De lave forventninger kan blive en selvopfyldende profeti,” siger Bill Bolloten.

Integrer både børn og forældre

Når flygtninge- og indvandrerbørn starter i danske skoler, kommer de i 80 pct. af kommunerne i særlige modtageklasser. Her placeres de sammen med andre børn, der også er nye i Danmark, og de kommer først i almindelige klasser senere.

En undersøgelse af 53 kommuner foretaget af DR viser, at der er sket en fordobling af antallet af modtageklasser fra 169 i 2011 til 344 i 2016. Men det mener Bill Bolloten ikke er den rigtige løsning. Han peger på, at England nedlagde lignende modtageklasser i 1980’erne, da en domstol fastslog, at det var et udtryk for ulige og diskriminerende behandling, og samtidig var det meget ineffektivt.

“Det er forkert at sige, at man først skal lære folk engelsk og så integrere dem. Skolen er hjertet i det lokale samfund, og det er der, hvor vores børn lærer sammen, lærer om hinanden og lærer venskab, respekt, venlighed og nysgerrighed. Skolen er et mikrokosmos for integration i hele samfundet,” siger han.

For at børnene skal kunne blive integreret, er det vigtigt, at deres forældre engagerer sig i deres skolegang. En stor mængde britiske undersøgelser viser, at en nøglefaktor i børnenes læring er, at forældrene er engagerede i skolen og børnenes læring. Det kan være vanskeligt for de asylansøger- og indvandrerbørn, der lever i familier, hvor forældrene måske ikke kan læse og kan have svært ved at kommunikere med lærere og spille en aktiv rolle i deres børns læring.

“En primærstrategi i arbejdet med asylansøger- og flygtningebørn er også at arbejde med deres forældre. Der er f.eks. et stort socialt element i, at forældrene afleverer deres børn på skolen, stoler på den og opfatter den som et venligt miljø. Forældrene kan også involvere sig ved frivilligt arbejde på skolen, ved at finde arbejde på skolen osv.,” pointerer Bill Bolloten.

Forældre på skolebænken

Familielæring er en anden måde at inddrage forældrene på, som har skabt gode resultater i Storbritannien. Her kommer forældrene på skolebænken og lærer f.eks. om, hvordan skolen underviser i matematik, og hvilke teknikker de selv kan bruge for at hjælpe deres børn med matematik.

Mange flygtninge, som ankommer til Nordeuropa og Storbritannien, kommer med boglige uddannelser i bagagen og er ressourcestærke. Det kan dog være et hårdt slag at gå fra at være læge i Syrien til at være flygtning i Danmark og skulle starte helt forfra, måske med et job i et supermarked. Deres sociale status ændrer sig, og det kan være en udfordring i sig selv.

Indvandring og de problematikker, der følger med, er ikke en ny udfordring for Danmark. Bill Bolloten peger på, at dansk kultur har været under indflydelse af mange andre kulturer gennem historien, ligesom britisk kultur er blevet påvirket af f.eks. den danske.

LÆS OGSÅ: Løkke i limbo til flygtningetopmøder i FN

LÆS OGSÅ: ‘Flygtningemagneten’ Danmark er en myte

LÆS OGSÅ: Her er asylansøgerne som EU-landene ikke vil tage

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge har kommunerne modtaget i år

LÆS OGSÅ: Flygtningenes lange vej til arbejdsmarkedet

LÆS OGSÅ: Videnbank om integrationsprojekter i Danmark

Forrige artikel Løkke i limbo til flygtningetopmøder i FN Løkke i limbo til flygtningetopmøder i FN Næste artikel Butikker gør klar til fremtidens virtuelle shopping Butikker gør klar til fremtidens virtuelle shopping