“Folkeskolen er et mikrokosmos for integration i samfundet”

Skolen er det bedste sted at integrere de flygtninge- og indvandrerbørn, der kommer til Danmark i disse år. Det skal ske gennem et fælles værdisæt og et fokus på diversitet som en styrke for at undgå eksklusion.

Skal folkeskolen være et sted præget af mangfoldighed og børn med forskellige baggrunde og kulturer? Eller skal den være et sted udelukkende for dansk kultur, hvor nyankomne må fralægge sig deres egen kultur?

Det er en grundlæggende konflikt, der aktualiseres af, at antallet af udenlandske børn, der har fået opholdstilladelse i Danmark, er syvdoblet i perioden 2011 til 2015. Det betyder, at de 7.448 børn, der alene sidste år fik ophold, for langt de flestes vedkommende bliver en permanent del af den danske folkeskole.

Et land, der har haft en massiv indvandring de sidste mange år, er Storbritannien. Siden 2. Verdenskrig er mennesker fra særligt de tidligere britiske kolonier draget til landet, hvilket har medført et multikulturelt Storbritannien med mangeårig erfaring med at integrere børn fra andre kulturer i britiske skoleklasser.

Den britiske uddannelseskonsulent Bill Bolloten, der arbejder med integration i skoler, var derfor i sidste uge inviteret til Hørsholm Kommune for at videregive sine praktiske integrationserfaringer til bl.a. lærere og ledere.

Det er ikke uproblematisk, når der ankommer et stort antal mennesker til et samfund. En stor del af dem, der kommer til Nordeuropa og Storbritannien, kommer fra ikke-vestlige lande med helt andre kulturer, religioner og skikke. Det kan føre til sammenstød, hvilket gør integration i skolen helt afgørende. Hvis et samfund skal bevare sin sammenhængskraft i fremtiden, kræver det nemlig respekt og tolerance mellem indbyggerne og åbenhed for andre nationer.

“Vil I have, at danske børn vokser op og frygter muslimer? Eller vil I have, at de vokser op sammen med dem, lærer, spiller fodbold og er venner med dem? Vi lever ikke i forseglede nationer. Det er hverken vores historie, eller vores fremtid,” siger Bill Bolloten.

[quote align="right" author="Bill Bolloten, britisk uddannelseskonsulent"]Ønsker vi virkelig, at vores børn skal bo i et hermetisk lukket monolitisk samfund? For det er ikke det Europa eller den verden, vi lever i.[/quote]

Bill Bolloten har arbejdet med integration næsten hele sit liv. Først gennem sit 20-årige virke som lærer og dernæst i mere end 14 år som selvstændig uddannelseskonsulent, hvor han siden 2013 har været tilknyttet EAL Academy i London. Besøget i Hørsholm var ikke hans eneste i Danmark. I år tager han rejsen over Nordsøen hele fire gange, og han har tidligere på året holdt oplæg for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Kombination af strategier

Integration i skolen er altafgørende, for hvis den ikke lykkes, vil det lede til langvarig eksklusion af en hel gruppe i samfundet. Men der er ikke nogen magisk formel til succesfuld integration, da skoler ligger i forskellige sociale områder, har varierende elevsammensætninger, strukturer osv. Det kræver derfor ifølge Bill Bolloten en kombination af forskellige strategier at gøre det succesfyldt, men to ting er særligt vigtige:

“De to vigtigste ting er visioner og værdisæt. Det skal ledes fra toppen, så bestyrelser, lokalpolitikere og skoleledelser skaber visionen og værdierne. Herefter skal alle erklære sig enige med dem, for det virker ikke, hvis kun et par stykker følger dem,” siger han.

Det afgørende for, om integration lykkes eller ej, er ikke, om en kommune har mange penge. Det vigtigste er et stærkt fokus på at målrette ressourcer og engagement og en vilje til, at det skal lykkes. Bill Bolloten har f.eks. set de mest imponerende resultater, når det gælder integration af børn fra andre kulturer, i nogle af de fattigste af Londons 32 kommuner.

Samtidig er det er en fordel for alle børn at være i en multikulturel skoleklasse, for det ruster dem til en fremtid, hvor de højst sandsynligt ikke bliver der, hvor de er født, men tager ud og bor i andre dele af verden sammen med nye mennesker.

“Det hjælper børnene med at lære færdigheder til at fungere godt, ikke bare som danske borgere, men også som europæiske borgere,” siger han.

Diversitet som en styrke

Det er langtfra alle udsagn i indvandrings- og flygtningedebatten, der virker til at være integrationsfremmende. Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, har f.eks. i et interview med Mandag Morgen i sommer sagt, at han er bange for, at Danmark skal blive islamiseret, og at “der er forskel på folk fra Østeuropa, Mellemøsten og Afrika. Folk fra Østeuropa er europæere, og jeg er ikke nervøs for, at østeuropæerne islamiserer Danmark.”

Det er en retorik, Bill Bolloten tager afstand fra, og som han mener skaber had i samfundet. I Storbritannien er der mange eksempler på, at muslimske piger får hevet deres hijab af på vej til skole eller får råbt ukvemsord efter sig. Derfor er det vigtigt at videregive ekspertise fra de skoleledere og lærere, der har været gode til at skabe en succesfuld integration, og som ser sproglig og kulturel diversitet som en styrke.

“Ønsker vi virkelig, at vores børn skal bo i et hermetisk lukket monolitisk samfund? For det er ikke det Europa eller den verden, vi lever i. Vi skal gøre børn i stand til at være trygge ved forskellighed. Vi skal få vores børn til at udfordre fordomme og uretfærdighed. Det, vi gør i skolen, er også en vektor fra skolen og ind i hjemmene og ud i samfundet. Vi kan vise, at man kan gøre tingene på en anden måde og være bedre mennesker end den retorik, antiindvandringspolitikerne giver udtryk for,” siger han.

Bill Bolloten

Samtidig må man ikke forfalde til at generalisere om de etniske grupper. Alle børn kan have forskellige behov, og når flygtningebørn begynder i en skole, er det vigtigt at være opmærksom på deres individuelle behov. Det kan være, de har særlige uddannelsesmæssige behov, som ligger ud over det, at de endnu ikke kan tale sproget. De kan også have behov for sociale ydelser, og det er dermed vigtigt ikke bare at se dem som én gruppe med ens behov. Desuden kommer børnene fra mange forskellige baggrunde.

“En etnisk gruppe er ikke monolitisk. Selv om der måske er nogle fælles karaktertræk, kommer børnene fra forskellige baggrunde, har haft forskellige oplevelser i deres hjemlande, og årsagerne til, at de ikke klarer sig i skolen, kan være meget komplekse. Det kan både skyldes tidligere skolegang, mangel på forståelse for, hvordan man hjælper deres læring på vej, og den institutionelle holdning til dem, særligt lave forventninger. De lave forventninger kan blive en selvopfyldende profeti,” siger Bill Bolloten.

Integrer både børn og forældre

Når flygtninge- og indvandrerbørn starter i danske skoler, kommer de i 80 pct. af kommunerne i særlige modtageklasser. Her placeres de sammen med andre børn, der også er nye i Danmark, og de kommer først i almindelige klasser senere.

En undersøgelse af 53 kommuner foretaget af DR viser, at der er sket en fordobling af antallet af modtageklasser fra 169 i 2011 til 344 i 2016. Men det mener Bill Bolloten ikke er den rigtige løsning. Han peger på, at England nedlagde lignende modtageklasser i 1980’erne, da en domstol fastslog, at det var et udtryk for ulige og diskriminerende behandling, og samtidig var det meget ineffektivt.

“Det er forkert at sige, at man først skal lære folk engelsk og så integrere dem. Skolen er hjertet i det lokale samfund, og det er der, hvor vores børn lærer sammen, lærer om hinanden og lærer venskab, respekt, venlighed og nysgerrighed. Skolen er et mikrokosmos for integration i hele samfundet,” siger han.

For at børnene skal kunne blive integreret, er det vigtigt, at deres forældre engagerer sig i deres skolegang. En stor mængde britiske undersøgelser viser, at en nøglefaktor i børnenes læring er, at forældrene er engagerede i skolen og børnenes læring. Det kan være vanskeligt for de asylansøger- og indvandrerbørn, der lever i familier, hvor forældrene måske ikke kan læse og kan have svært ved at kommunikere med lærere og spille en aktiv rolle i deres børns læring.

“En primærstrategi i arbejdet med asylansøger- og flygtningebørn er også at arbejde med deres forældre. Der er f.eks. et stort socialt element i, at forældrene afleverer deres børn på skolen, stoler på den og opfatter den som et venligt miljø. Forældrene kan også involvere sig ved frivilligt arbejde på skolen, ved at finde arbejde på skolen osv.,” pointerer Bill Bolloten.

Forældre på skolebænken

Familielæring er en anden måde at inddrage forældrene på, som har skabt gode resultater i Storbritannien. Her kommer forældrene på skolebænken og lærer f.eks. om, hvordan skolen underviser i matematik, og hvilke teknikker de selv kan bruge for at hjælpe deres børn med matematik.

Mange flygtninge, som ankommer til Nordeuropa og Storbritannien, kommer med boglige uddannelser i bagagen og er ressourcestærke. Det kan dog være et hårdt slag at gå fra at være læge i Syrien til at være flygtning i Danmark og skulle starte helt forfra, måske med et job i et supermarked. Deres sociale status ændrer sig, og det kan være en udfordring i sig selv.

Indvandring og de problematikker, der følger med, er ikke en ny udfordring for Danmark. Bill Bolloten peger på, at dansk kultur har været under indflydelse af mange andre kulturer gennem historien, ligesom britisk kultur er blevet påvirket af f.eks. den danske.

LÆS OGSÅ: Løkke i limbo til flygtningetopmøder i FN

LÆS OGSÅ: ‘Flygtningemagneten’ Danmark er en myte

LÆS OGSÅ: Her er asylansøgerne som EU-landene ikke vil tage

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge har kommunerne modtaget i år

LÆS OGSÅ: Flygtningenes lange vej til arbejdsmarkedet

LÆS OGSÅ: Videnbank om integrationsprojekter i Danmark

Forrige artikel Løkke i limbo til flygtningetopmøder i FN Løkke i limbo til flygtningetopmøder i FN Næste artikel Butikker gør klar til fremtidens virtuelle shopping Butikker gør klar til fremtidens virtuelle shopping
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.