“Folkeskolen er et mikrokosmos for integration i samfundet”

Skolen er det bedste sted at integrere de flygtninge- og indvandrerbørn, der kommer til Danmark i disse år. Det skal ske gennem et fælles værdisæt og et fokus på diversitet som en styrke for at undgå eksklusion.

Skal folkeskolen være et sted præget af mangfoldighed og børn med forskellige baggrunde og kulturer? Eller skal den være et sted udelukkende for dansk kultur, hvor nyankomne må fralægge sig deres egen kultur?

Det er en grundlæggende konflikt, der aktualiseres af, at antallet af udenlandske børn, der har fået opholdstilladelse i Danmark, er syvdoblet i perioden 2011 til 2015. Det betyder, at de 7.448 børn, der alene sidste år fik ophold, for langt de flestes vedkommende bliver en permanent del af den danske folkeskole.

Et land, der har haft en massiv indvandring de sidste mange år, er Storbritannien. Siden 2. Verdenskrig er mennesker fra særligt de tidligere britiske kolonier draget til landet, hvilket har medført et multikulturelt Storbritannien med mangeårig erfaring med at integrere børn fra andre kulturer i britiske skoleklasser.

Den britiske uddannelseskonsulent Bill Bolloten, der arbejder med integration i skoler, var derfor i sidste uge inviteret til Hørsholm Kommune for at videregive sine praktiske integrationserfaringer til bl.a. lærere og ledere.

Det er ikke uproblematisk, når der ankommer et stort antal mennesker til et samfund. En stor del af dem, der kommer til Nordeuropa og Storbritannien, kommer fra ikke-vestlige lande med helt andre kulturer, religioner og skikke. Det kan føre til sammenstød, hvilket gør integration i skolen helt afgørende. Hvis et samfund skal bevare sin sammenhængskraft i fremtiden, kræver det nemlig respekt og tolerance mellem indbyggerne og åbenhed for andre nationer.

“Vil I have, at danske børn vokser op og frygter muslimer? Eller vil I have, at de vokser op sammen med dem, lærer, spiller fodbold og er venner med dem? Vi lever ikke i forseglede nationer. Det er hverken vores historie, eller vores fremtid,” siger Bill Bolloten.

[quote align="right" author="Bill Bolloten, britisk uddannelseskonsulent"]Ønsker vi virkelig, at vores børn skal bo i et hermetisk lukket monolitisk samfund? For det er ikke det Europa eller den verden, vi lever i.[/quote]

Bill Bolloten har arbejdet med integration næsten hele sit liv. Først gennem sit 20-årige virke som lærer og dernæst i mere end 14 år som selvstændig uddannelseskonsulent, hvor han siden 2013 har været tilknyttet EAL Academy i London. Besøget i Hørsholm var ikke hans eneste i Danmark. I år tager han rejsen over Nordsøen hele fire gange, og han har tidligere på året holdt oplæg for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Kombination af strategier

Integration i skolen er altafgørende, for hvis den ikke lykkes, vil det lede til langvarig eksklusion af en hel gruppe i samfundet. Men der er ikke nogen magisk formel til succesfuld integration, da skoler ligger i forskellige sociale områder, har varierende elevsammensætninger, strukturer osv. Det kræver derfor ifølge Bill Bolloten en kombination af forskellige strategier at gøre det succesfyldt, men to ting er særligt vigtige:

“De to vigtigste ting er visioner og værdisæt. Det skal ledes fra toppen, så bestyrelser, lokalpolitikere og skoleledelser skaber visionen og værdierne. Herefter skal alle erklære sig enige med dem, for det virker ikke, hvis kun et par stykker følger dem,” siger han.

Det afgørende for, om integration lykkes eller ej, er ikke, om en kommune har mange penge. Det vigtigste er et stærkt fokus på at målrette ressourcer og engagement og en vilje til, at det skal lykkes. Bill Bolloten har f.eks. set de mest imponerende resultater, når det gælder integration af børn fra andre kulturer, i nogle af de fattigste af Londons 32 kommuner.

Samtidig er det er en fordel for alle børn at være i en multikulturel skoleklasse, for det ruster dem til en fremtid, hvor de højst sandsynligt ikke bliver der, hvor de er født, men tager ud og bor i andre dele af verden sammen med nye mennesker.

“Det hjælper børnene med at lære færdigheder til at fungere godt, ikke bare som danske borgere, men også som europæiske borgere,” siger han.

Diversitet som en styrke

Det er langtfra alle udsagn i indvandrings- og flygtningedebatten, der virker til at være integrationsfremmende. Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, har f.eks. i et interview med Mandag Morgen i sommer sagt, at han er bange for, at Danmark skal blive islamiseret, og at “der er forskel på folk fra Østeuropa, Mellemøsten og Afrika. Folk fra Østeuropa er europæere, og jeg er ikke nervøs for, at østeuropæerne islamiserer Danmark.”

Det er en retorik, Bill Bolloten tager afstand fra, og som han mener skaber had i samfundet. I Storbritannien er der mange eksempler på, at muslimske piger får hevet deres hijab af på vej til skole eller får råbt ukvemsord efter sig. Derfor er det vigtigt at videregive ekspertise fra de skoleledere og lærere, der har været gode til at skabe en succesfuld integration, og som ser sproglig og kulturel diversitet som en styrke.

“Ønsker vi virkelig, at vores børn skal bo i et hermetisk lukket monolitisk samfund? For det er ikke det Europa eller den verden, vi lever i. Vi skal gøre børn i stand til at være trygge ved forskellighed. Vi skal få vores børn til at udfordre fordomme og uretfærdighed. Det, vi gør i skolen, er også en vektor fra skolen og ind i hjemmene og ud i samfundet. Vi kan vise, at man kan gøre tingene på en anden måde og være bedre mennesker end den retorik, antiindvandringspolitikerne giver udtryk for,” siger han.

Bill Bolloten

Samtidig må man ikke forfalde til at generalisere om de etniske grupper. Alle børn kan have forskellige behov, og når flygtningebørn begynder i en skole, er det vigtigt at være opmærksom på deres individuelle behov. Det kan være, de har særlige uddannelsesmæssige behov, som ligger ud over det, at de endnu ikke kan tale sproget. De kan også have behov for sociale ydelser, og det er dermed vigtigt ikke bare at se dem som én gruppe med ens behov. Desuden kommer børnene fra mange forskellige baggrunde.

“En etnisk gruppe er ikke monolitisk. Selv om der måske er nogle fælles karaktertræk, kommer børnene fra forskellige baggrunde, har haft forskellige oplevelser i deres hjemlande, og årsagerne til, at de ikke klarer sig i skolen, kan være meget komplekse. Det kan både skyldes tidligere skolegang, mangel på forståelse for, hvordan man hjælper deres læring på vej, og den institutionelle holdning til dem, særligt lave forventninger. De lave forventninger kan blive en selvopfyldende profeti,” siger Bill Bolloten.

Integrer både børn og forældre

Når flygtninge- og indvandrerbørn starter i danske skoler, kommer de i 80 pct. af kommunerne i særlige modtageklasser. Her placeres de sammen med andre børn, der også er nye i Danmark, og de kommer først i almindelige klasser senere.

En undersøgelse af 53 kommuner foretaget af DR viser, at der er sket en fordobling af antallet af modtageklasser fra 169 i 2011 til 344 i 2016. Men det mener Bill Bolloten ikke er den rigtige løsning. Han peger på, at England nedlagde lignende modtageklasser i 1980’erne, da en domstol fastslog, at det var et udtryk for ulige og diskriminerende behandling, og samtidig var det meget ineffektivt.

“Det er forkert at sige, at man først skal lære folk engelsk og så integrere dem. Skolen er hjertet i det lokale samfund, og det er der, hvor vores børn lærer sammen, lærer om hinanden og lærer venskab, respekt, venlighed og nysgerrighed. Skolen er et mikrokosmos for integration i hele samfundet,” siger han.

For at børnene skal kunne blive integreret, er det vigtigt, at deres forældre engagerer sig i deres skolegang. En stor mængde britiske undersøgelser viser, at en nøglefaktor i børnenes læring er, at forældrene er engagerede i skolen og børnenes læring. Det kan være vanskeligt for de asylansøger- og indvandrerbørn, der lever i familier, hvor forældrene måske ikke kan læse og kan have svært ved at kommunikere med lærere og spille en aktiv rolle i deres børns læring.

“En primærstrategi i arbejdet med asylansøger- og flygtningebørn er også at arbejde med deres forældre. Der er f.eks. et stort socialt element i, at forældrene afleverer deres børn på skolen, stoler på den og opfatter den som et venligt miljø. Forældrene kan også involvere sig ved frivilligt arbejde på skolen, ved at finde arbejde på skolen osv.,” pointerer Bill Bolloten.

Forældre på skolebænken

Familielæring er en anden måde at inddrage forældrene på, som har skabt gode resultater i Storbritannien. Her kommer forældrene på skolebænken og lærer f.eks. om, hvordan skolen underviser i matematik, og hvilke teknikker de selv kan bruge for at hjælpe deres børn med matematik.

Mange flygtninge, som ankommer til Nordeuropa og Storbritannien, kommer med boglige uddannelser i bagagen og er ressourcestærke. Det kan dog være et hårdt slag at gå fra at være læge i Syrien til at være flygtning i Danmark og skulle starte helt forfra, måske med et job i et supermarked. Deres sociale status ændrer sig, og det kan være en udfordring i sig selv.

Indvandring og de problematikker, der følger med, er ikke en ny udfordring for Danmark. Bill Bolloten peger på, at dansk kultur har været under indflydelse af mange andre kulturer gennem historien, ligesom britisk kultur er blevet påvirket af f.eks. den danske.

LÆS OGSÅ: Løkke i limbo til flygtningetopmøder i FN

LÆS OGSÅ: ‘Flygtningemagneten’ Danmark er en myte

LÆS OGSÅ: Her er asylansøgerne som EU-landene ikke vil tage

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge har kommunerne modtaget i år

LÆS OGSÅ: Flygtningenes lange vej til arbejdsmarkedet

LÆS OGSÅ: Videnbank om integrationsprojekter i Danmark

Forrige artikel Løkke i limbo til flygtningetopmøder i FN Løkke i limbo til flygtningetopmøder i FN Næste artikel Butikker gør klar til fremtidens virtuelle shopping Butikker gør klar til fremtidens virtuelle shopping

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.