Folkeskolen kan ikke ændres fra Christiansborg

Forventningerne til den kommende folkeskolereform er hårdt spændt op. Statsministeren har placeret skolepolitikken centralt på dagsordenen, og undervisningsminister Christine Antorini præsenterer snart regeringens udspil til en ny reform. Men det er slet ikke politikerne på Christiansborg, der kan skabe den forandring, skolen har brug for, lyder budskabet fra lærerne, skolelederne og DI. De efterlyser en kulturændring, der kun kan drives frem nedefra.

En reform af folkeskolen var et af de helt centrale punkter, da Helle Thorning-Schmidt holdt sin åbningstale til Folketinget i oktober. Statsministeren luftede sin vision om en skole, “hvor alle børn lærer mere”, “hvor der er ro i timerne”, “hvor børn og lærere skal tilbringe mere tid sammen på skolen”, og børnene får “en mere sammenhængende skoledag.” Dermed satte hun fingeren på en række af de ømme punkter i den danske folkeskole anno 2012 – og spændte forventningerne højt til det reformudspil, der ventes fremlagt inden for den kommende måned.

Men i virkeligheden er det slet ikke ny lovgivning fra Christiansborg, der er den vigtigste forudsætning for at vende folkeskolens udvikling. Det er budskabet fra en række af skolens nøgleaktører: lærerne, skolelederne og DI.

“I Danmark har vi i mange år skudt for meget med spredehagl. Folkeskoleloven er blevet ændret 28 gange på 10 år, og det har ikke gjort skolen bedre,” siger formanden for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen. “Der er ikke brug for de store lovændringer, for man kan faktisk lave mange ændringer af skolen inden for den nuværende lovgivning,”

Login