Fondene skal skabe effektiv filantropi
Danske fonde sidder med nøglen til at skabe spændende samfundseksperimenter. Samtidig er fondene i stigende grad parate til at indgå nye eksperimenterende partnerskaber med både det offentlige og private virksomheder.
Det kræver blot, at debatten om filantropi bliver mere nuanceret. Der er en tendens blandt journalister og meningsdannere til at se fondene som en helt ensartet gruppe. Noget man aldrig vil gøre i forhold til private virksomheder. Samtidig er fondenes rolle og arbejdsmetoder endnu uklare, så i en søgen efter en måde at forstå dem på underkaster man ofte fondene samme kriterier som den offentlige sektor.
Men når fonde beskyldes for at operere i det skjulte, så sker sammenligningen ofte med private virksomheder. Mange private virksomheder har i de senere år investeret kraftigt i ekstern kommunikation. Det er klart. Konkurrencen kræver synlighed og opmærksomhed. I mangel af bedre målestok bruger man så den logik, at når virksomheder øger deres kommunikation, så skal fonde det også.
[quote align="right" author=""]Min egen tommelfingerregel er, at jo længere en tidshorisont fondens projekter har, desto mere skal den evaluere og monitorere sit virke.[/quote]Pointen hos mange filantropiske fonde er imidlertid, at investeringerne i den kommunikation, der skal til for at skabe mediegennemslagskraft, slet ikke står mål med gevinsten. I USA findes mange fonde, der bevidst fravælger en mediestrategi efter devisen ’low cost – low profile’. Altså en strategi, hvor fonden bevidst undlader at fyre de filantropiske midler af på at fortælle om sig selv. Det kan absolut være rationelt.
Tag den klassiske filantropiske fond, der deler forskningslegater ud. Har de nødvendigvis behov for en stor mediekampagne, hvis synligheden i forskningsverdenen allerede er etableret? Vil det være pengene værd? Næppe.
Det samme gælder evaluering og monitorering. Private virksomheder er skarpe til at evaluere og monitorere. Den offentlige sektor bliver også stadig bedre til det. Og så må den filantropiske sektor vel også evaluere?
Igen må man fremhæve, at fonde skal ses som meget forskellige størrelser. Den klassiske fond, der opererer efter et stramt fundats og kontinuerligt deler penge ud til samme type projekter, bør faktisk slet ikke projektevaluere. I stedet bør man med jævne mellemrum, f.eks. hvert fjerde eller ottende år, foretage en strategisk evaluering, der tjekker, om de filantropiske aktiviteter fortsat tjener fundatsen bedst muligt.
Helt anderledes er det for den strategiske fond. Med strategisk fond menes en fond, der søger at skabe langsigtet forandring i tæt samspil med sine bevillingsmodtagere. Her er målene mere komplekse, og tidshorisonten for projekterne er ofte meget længere end hos den klassiske fond.
Min egen tommelfingerregel er, at jo længere en tidshorisont fondens projekter har, desto mere skal den evaluere og monitorere sit virke.
Den strategiske fond skal løbende evaluere sin indsats for at være sikker på, at indsatsen og aktiviteterne understøtter fondens mission. Sætter man et langsigtet byudviklingsprojekt i søen, vælger man at investere store summer i den sociale sektor, eller satser man på at styrke kulturområdet, skal man have klare indikationer på, at indsatsen virker.
Mandag Morgen har spurgt to fremtrædende aktører i fondsverdenen om, hvordan fondene kan blive bedre til at dokumentere deres almennyttige værdiskabelse. Læs det andet indlæg her:
Søren Kaare-Andersen, direktør i Bikubenfonden:
Vi kan tåle at slå en skævert
Du kan også deltage i debatten om dokumentationen af fondenes arbejde her.
The Bill & Melinda Gates Foundation lancerede for nylig en ny satsning på at fremme interessen for naturvidenskab i USA. Målet er over en årrække at efteruddanne 100.000 amerikanske skolelærere, så de får de nyeste undervisningsteknikker og værktøjer til at stimulere elevernes lyst til at fortsætte inden for det naturvidenskabelige område.
Sympatisk. Men én ting skal være fuldstændig klart: Indsatsen skal virke. Den skal dokumenteres. Ruller man et undervisningsprogram ud til så mange skolelærere baseret på en mavefornemmelse, så løber man som fond en enorm risiko. Går det galt, spilder fonden ikke bare pengene. Man spilder også tiden for 100.000 lærere. Det er dyrt.
Derfor er de strategiske amerikanske fonde 100 pct dedikerede til at eksperimentere, teste, monitorere og dokumentere deres indsats. Effektiv filantropi handler om at kunne skalere sin indsats og skabe positiv forandring for de mange.
Men løsningen er ikke, at de filantropiske fonde kopierer hverken de private virksomheder eller den offentlige sektor. De skal finde deres egne strategier for succes. Og her er der behov for metodefrihed.
Henrik Mahncke blogger om fonde og filantropi på blog.effektivfilantropi.dk.
Vi vil meget gerne høre din mening om, hvorvidt fondene bør være bedre til at dokumentere deres . Deltag i debatten i kommentarfeltet her.






