Forbrugere køber viden om personlige dna-profiler

Da den amerikanske skuespiller Angelina Jolie fik fjernet begge bryster, var det fordi en gentest viste, at hun havde 87 procents risiko for at udvikle brystkræft. Nu har mere end en million mennesker betalt den amerikanske bioteknologiske virksomhed 23andMe for også at analysere netop deres dna. Dermed kan de helt som den berømte skuespiller få adgang til en sundhedsprofil, der viser, hvilke sygdomme eller lidelser de er særlig disponeret for at få.

Det kan, som i Angelina Jolies tilfælde, være brystkræft, eller det kan være diabetes, blodpropper eller forkalkninger i øjnene.

Rigtig mange gange kan den enkelte kunde bruge oplysningerne til at forebygge de sygdomme, der ifølge genanalysen er størst risiko for at få.

Det er lige netop den mulighed, der driver 23andMe. I interview på interview siger stifter og administrerende direktør Anne Wojcicki, at hun håber, kunderne vil tilpasse deres adfærd, så de kan undgå udviklingen af de sygdomme, de i særlig grad er disponeret for. Den tilgang passer godt ind i en tid, hvor vores smartphones bliver fyldt med sundhedsapps, og hvor Apples nye ur måler basale sundhedsdata. Det hjælper også på fremgangen, at prisen på en gentest hos 23andMe er faldet med 80 pct. Da virksomheden blev etableret tilbage i 2006, kostede en test 7.500 kr., mens den i dag koster ca. 1.250 kr.

Forhåbningerne til de personlige dna-profiler er meget store. Ved at vide hvilke sygdomme man er disponeret for, kan man bedre forebygge deres udvikling enten ved at ændre adfærd, som Anne Wojcicki lægger op til, eller helt radikalt ved at lade sig operere, sådan som Angela Jolie gjorde det.

Læger kan også tilpasse medicin til den enkeltes behov og ud fra viden om ens dna-profil finde den medicin, der virker bedst, og også afvise de typer af medicin, der ikke virker. Det kunne f.eks. betyde, at behandlingen af mange kræfttyper blev mere præcis.

Og, siger den danske professor ved Bioinformatics Research Center ved Aarhus Universitet Mikkel Schierup, når prisen falder endnu mere, vil læger bruge dna-test med samme selvfølgelighed, som de i dag bestiller en blodprøve.

Den personlige gentest kan altså hurtigt blive hvermandseje. Det kan få meget store konsekvenser for vores sundhedsvæsen. Og det bør også få betydning for vores forbrugerlovgivning.

For i virkeligheden ved ingen, om analyserne fra en virksomhed som 23andMe er valide. Lige præcis derfor har den amerikanske sundhedsstyrelse forbudt 23andMe at markedsføre test og sundhedsprofiler. I USA kan gentesten kun anvendes i slægtsforskning. I Canada kan man helt som i Danmark og andre europæiske lande få foretaget den fulde analyse og få adgang til sine endda meget personlige sundhedsdata.

Men hvor EU-landene i fællesskab har defineret en række krav til fødevarer og herunder også til de oplysninger, en varedeklaration skal indeholde, er 23andMe og tilsvarende virksomheder ikke underkastet sådan en lovgivning. Og hvor forbrugerne på andre områder kan læse den ene test efter den anden, er forbrugerorganisationerne endnu ikke kommet til de virksomheder, der tester gener.

23andMe’s en million kunder er ikke bare forbrugere, de er også pionerer. Eller forsøgskaniner.