Ny formand for gammelt parti – mageløst og fattigt

Søren Pape er tiltrådt på et tidspunkt, hvor verden er præget af voldsomme udfordringer og muligheder. Det stiller krav om nytænkning til ledere af både organisationer og politiske partier. Men den nye konservative formand synes at have ignoreret dette og mangler fortsat at bevise, at han har visioner på lang sigt.

Dansk politik er i gang igen efter sommerferien. Det er tid til sommergruppemøder og andet. Det Konservative Folkeparti har påkaldt sig en særlig interesse, men det, vi har set, er fattigt. Tanken har slået mig, om Det Konservative Folkeparti i virkeligheden er et parti, som man burde tage afsked med. Et parti, der har udspillet sin rolle?

Sådan kan man selvfølgelig ikke tænke. Politiske partier har, ligesom mange andre slags organisationer, en helt enorm overlevelsesevne. “Hver ting til sin tid” hedder ganske vist et gammelt ordsprog, men det gælder helt åbenbart ikke overalt. Verden er totalt ændret, samfundene er ændret, demografi, teknologi, økonomi – alting ændres, men vi opretholder stille og roligt en forestilling om, at gamle partier – uanset hvor ud- og nedslidte de er – skal overleve. Således også Det Konservative Folkeparti. Så den omstændighed, at partiets stemmetal har været støt og roligt og undertiden endog stærkt faldende, får kun de konservative til at tænke, at de skal blive endnu bedre til at markedsføre partiets politik. Det forsøger de så.

Til det formål har man hentet Søren Pape Poulsen fra Viborg til København. Han præsenterer sig for medierne med en række popsmarte bemærkninger om, at han da har haft noget så mærkeligt som et arbejde, han er taget hjemmefra om morgenen med en madpakke, han er hverken cand. det ene eller cand. det andet, han er en dansker med jordforbindelse, han er homoseksuel, og så har han i øvrigt fiflet lidt, ja, så meget, at det, han har gjort, er blevet erklæret ulovligt. Men lige netop Søren Pape og hans parti, der i alle andre sammenhænge går ind for lov og orden og kræver store straffe for både det ene og det andet, lige netop hans lovovertrædelse skal ikke tages så alvorligt, ja, er nærmest ikke noget at tale om. Heller ikke selv om man den 17. august kan læse i et dagblad, at han på forhånd var advaret om det muligt ulovlige i sit forehavende; samme dag kan man i et andet dagblad læse, at den nye formand har fået indtil flere bøder for at køre for stærkt i sin bil. Også det får han reduceret, ja, elimineret, med et barnligt argument om, at man da også kan køre mennesker ihjel, når man kører langsomt. Det er mageløst. Det er niveauet. Og for at sige det, som det er: Det er et diskvalificerende synspunkt og argument.

Intet nyt

Så langt, så skidt. Men det hele handler om politik. Så hvad ser vi nu det ambitiøse parti og dets nye formand præsentere på det politiske felt? Her skal det erindres: Søren Papes tiltrædelse som ny formand er ikke noget, der er kommet fra den ene dag til den anden. Der har ikke været behov for at improvisere. Man har haft tid til nøje at forberede alt i detaljer. Så man må forestille sig, at der i hvert fald er nogen i partiet, der har anstrengt sig. Både til den dag, da den nye formand skulle præsenteres og til sommergruppemødet nogle dage senere. Og hvad kommer der så? Der kommer ingenting. Intet nyt; intet, der ikke er hørt før; det hele kendes til kedsommelighed; der er ingen, der synes, det er interessant; det får ikke én eneste person ud på kanten af stolen.

Ud af alle disse anstrengelser og forberedelser er der kommet tre politiske udmeldinger, der handler om: 1. afskaffelse af lektiecafeer, 2. reduktion af topskatten og 3. skærpede straffe for indbrud i private hjem. Vi har været vidner til stort iscenesatte pressemøder, taler, interviews, præsentationer m.m., og forventningerne har med rette været skruet op til et nyt politisk lederskab. Og hvad er resultatet? Én stor fuser.

Selvfølgelig forventer man ikke, at partiprogrammet skiftes ud, fordi der indsættes en ny formand. Selvfølgelig forventer man ikke nye standpunkter hele vejen rundt. Og samtidig er det en selvfølgelig, at der også er forventninger om noget nyt. Nye perspektiver, nye betoninger, nye politiske elementer, nye tilgange, nye ideer, nye spørgsmål, nye veje, nye muligheder. Men der var og er intet nyt.

[quote align="left" author=""]Det langsigtede politiske lederskab bør ikke trænges helt ud til fordel for allehånde kortsigtede manøvrer.[/quote]

 

Den nye partiformand træder til på et tidspunkt, der er præget af voldsomme udfordringer og muligheder – i Danmark og i Verden. Der er nok at tage fat i. Jeg nævner bare nogle få ting: Den danske velfærdsmodel er under sammenbrud og skal erstattes af nytænkning. Den kapitalistiske samfundsmodel er truet. Den finansielle sektor repræsenterer en trussel mod økonomisk stabilitet. Klimakatastrofer er en realitet. Antallet af flygtninge i verden forøges. Antallet af fattige i verden forøges. Utallige store spørgsmål trænger sig på vedrørende fremtidens Danmark, fremtidens Europa m.m. Hvor er Det Konservative Folkeparti i forhold til dette? Handler det om lektiecafeer og om forældrenes såkaldte ret over deres børn? Handler det om indbrud i danske hjem? Handler det om topskat?

Ja, det gør det på ét niveau, men før dette handler det om helt andre, store og overordnerede spørgsmål om fremtidens samfund og samfundsmodel. Spørgsmål, som ingen, heller ikke en ny partiformand, forventes at have enkle svar på, men spørgsmål og temaer, som en ny partiformand lederskabsmæssigt må adressere og forholde sig til.

I et stort interview i dagbladet Politiken den 17. august udtaler Søren Pape sig om politik. Men hvad er essensen? Interviewet er én lang opremsning af, hvad den nye partiformand ikke kan huske, ikke har taget stilling til, ikke har analyseret, ikke har en holdning til, har glemt, ikke véd noget om osv. Det er så fattigt, at man kun kan undres. Jo, på ét punkt nærmer formanden sig klarhed. Han er tæt på at gøre spørgsmålet om lektiecafeer til et så vigtigt spørgsmål for ham og partiet, at det kan være afgørende for, om Det Konservative Folkeparti kan sidde i regering med et parti (f.eks. Venstre), der går ind for lektiecafeer! Mageløst!

Man puster sig op: Medierne trækker tidligere partiledere – og dem er der næsten en hel lille folketingsgruppe af – ind, så de også kan forklare lidt om det konservative livs- og samfundssyn. Vi får at vide, at det handler om sammenhæng, om frihed, om at tage vare på de svage osv. Men der er praktisk talt intet i de politiske budskaber, der meldes ud, der forholder sig til de langsigtede og fremadrettede problemstillinger på kloden og i Danmark – og det er disse problemstillinger og muligheder, som burde være det virkelig interessante.

Langsigtet ledelse

Det Konservative Folkeparti er en uhyggelig klar repræsentant for det evige skisma, som al ledelse og al politik handler om og befinder sig i, nemlig spændingsfeltet mellem det kortsigtede og det langsigtede. Lad mig bruge udtrykket: langsigtet ledelse i en kortsigtet verden. Det er det, al strategisk ledelse handler om. Jeg tror, at mange vælgere efterspørger politikernes svar på denne udfordring: den langsigtede politik i en verden, hvor vi også interesserer os for og har svar på og tager os af det kortsigtede. For selvfølgelig skal det kortsigtede, nu og her, også håndteres. Men det langsigtede politiske lederskab bør ikke trænges helt ud til fordel for allehånde kortsigtede manøvrer.

Skal vi i nærheden af, hvad mennesker forestiller sig med en politisk leder, med politisk lederskab, ja så handler det i hvert fald bl.a. om langsigtede visioner, om overordnede principper. Om værdier, og ja, der har været talt om værdier i den forstand, at Søren Pape har talt om ordet, men han har ikke svinget sig op til at tale om værdier, om udsyn, om fremsyn, om drømme, om veje. Han er blevet helt nede på jorden og har næsten bestræbt sig på at være lidt popsmart. Han har talt et sprog, som enhver kan forstå – og det er godt – men med et sådant sprog kan man sagtens tale langsigtet, principielt, holdningspræget, værdimæssigt m.m.

Et parti, der ikke kan præstere mere og bedre, et parti, hvis organisation ikke kan præstere mere opbakning og forberedelse, et parti, der ikke kan forberede og gennemføre et formandsskifte uden at en håndfuld mennesker, der også har været tilbudt posten eller har været på tale, også lige skal frem og markere, et sådant parti er det svært at tage alvorligt. 

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Papes fornemmelse for kommunikation Næste artikel Opgør med forskelsbehandlingen – vil Kina miste magien?

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, da passivitet i stigende grad også opfattes som implicit stillingtagen, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.