Ny formand for gammelt parti – mageløst og fattigt

Søren Pape er tiltrådt på et tidspunkt, hvor verden er præget af voldsomme udfordringer og muligheder. Det stiller krav om nytænkning til ledere af både organisationer og politiske partier. Men den nye konservative formand synes at have ignoreret dette og mangler fortsat at bevise, at han har visioner på lang sigt.

Dansk politik er i gang igen efter sommerferien. Det er tid til sommergruppemøder og andet. Det Konservative Folkeparti har påkaldt sig en særlig interesse, men det, vi har set, er fattigt. Tanken har slået mig, om Det Konservative Folkeparti i virkeligheden er et parti, som man burde tage afsked med. Et parti, der har udspillet sin rolle?

Sådan kan man selvfølgelig ikke tænke. Politiske partier har, ligesom mange andre slags organisationer, en helt enorm overlevelsesevne. “Hver ting til sin tid” hedder ganske vist et gammelt ordsprog, men det gælder helt åbenbart ikke overalt. Verden er totalt ændret, samfundene er ændret, demografi, teknologi, økonomi – alting ændres, men vi opretholder stille og roligt en forestilling om, at gamle partier – uanset hvor ud- og nedslidte de er – skal overleve. Således også Det Konservative Folkeparti. Så den omstændighed, at partiets stemmetal har været støt og roligt og undertiden endog stærkt faldende, får kun de konservative til at tænke, at de skal blive endnu bedre til at markedsføre partiets politik. Det forsøger de så.

Til det formål har man hentet Søren Pape Poulsen fra Viborg til København. Han præsenterer sig for medierne med en række popsmarte bemærkninger om, at han da har haft noget så mærkeligt som et arbejde, han er taget hjemmefra om morgenen med en madpakke, han er hverken cand. det ene eller cand. det andet, han er en dansker med jordforbindelse, han er homoseksuel, og så har han i øvrigt fiflet lidt, ja, så meget, at det, han har gjort, er blevet erklæret ulovligt. Men lige netop Søren Pape og hans parti, der i alle andre sammenhænge går ind for lov og orden og kræver store straffe for både det ene og det andet, lige netop hans lovovertrædelse skal ikke tages så alvorligt, ja, er nærmest ikke noget at tale om. Heller ikke selv om man den 17. august kan læse i et dagblad, at han på forhånd var advaret om det muligt ulovlige i sit forehavende; samme dag kan man i et andet dagblad læse, at den nye formand har fået indtil flere bøder for at køre for stærkt i sin bil. Også det får han reduceret, ja, elimineret, med et barnligt argument om, at man da også kan køre mennesker ihjel, når man kører langsomt. Det er mageløst. Det er niveauet. Og for at sige det, som det er: Det er et diskvalificerende synspunkt og argument.

Intet nyt

Så langt, så skidt. Men det hele handler om politik. Så hvad ser vi nu det ambitiøse parti og dets nye formand præsentere på det politiske felt? Her skal det erindres: Søren Papes tiltrædelse som ny formand er ikke noget, der er kommet fra den ene dag til den anden. Der har ikke været behov for at improvisere. Man har haft tid til nøje at forberede alt i detaljer. Så man må forestille sig, at der i hvert fald er nogen i partiet, der har anstrengt sig. Både til den dag, da den nye formand skulle præsenteres og til sommergruppemødet nogle dage senere. Og hvad kommer der så? Der kommer ingenting. Intet nyt; intet, der ikke er hørt før; det hele kendes til kedsommelighed; der er ingen, der synes, det er interessant; det får ikke én eneste person ud på kanten af stolen.

Ud af alle disse anstrengelser og forberedelser er der kommet tre politiske udmeldinger, der handler om: 1. afskaffelse af lektiecafeer, 2. reduktion af topskatten og 3. skærpede straffe for indbrud i private hjem. Vi har været vidner til stort iscenesatte pressemøder, taler, interviews, præsentationer m.m., og forventningerne har med rette været skruet op til et nyt politisk lederskab. Og hvad er resultatet? Én stor fuser.

Selvfølgelig forventer man ikke, at partiprogrammet skiftes ud, fordi der indsættes en ny formand. Selvfølgelig forventer man ikke nye standpunkter hele vejen rundt. Og samtidig er det en selvfølgelig, at der også er forventninger om noget nyt. Nye perspektiver, nye betoninger, nye politiske elementer, nye tilgange, nye ideer, nye spørgsmål, nye veje, nye muligheder. Men der var og er intet nyt.

[quote align="left" author=""]Det langsigtede politiske lederskab bør ikke trænges helt ud til fordel for allehånde kortsigtede manøvrer.[/quote]

 

Den nye partiformand træder til på et tidspunkt, der er præget af voldsomme udfordringer og muligheder – i Danmark og i Verden. Der er nok at tage fat i. Jeg nævner bare nogle få ting: Den danske velfærdsmodel er under sammenbrud og skal erstattes af nytænkning. Den kapitalistiske samfundsmodel er truet. Den finansielle sektor repræsenterer en trussel mod økonomisk stabilitet. Klimakatastrofer er en realitet. Antallet af flygtninge i verden forøges. Antallet af fattige i verden forøges. Utallige store spørgsmål trænger sig på vedrørende fremtidens Danmark, fremtidens Europa m.m. Hvor er Det Konservative Folkeparti i forhold til dette? Handler det om lektiecafeer og om forældrenes såkaldte ret over deres børn? Handler det om indbrud i danske hjem? Handler det om topskat?

Ja, det gør det på ét niveau, men før dette handler det om helt andre, store og overordnerede spørgsmål om fremtidens samfund og samfundsmodel. Spørgsmål, som ingen, heller ikke en ny partiformand, forventes at have enkle svar på, men spørgsmål og temaer, som en ny partiformand lederskabsmæssigt må adressere og forholde sig til.

I et stort interview i dagbladet Politiken den 17. august udtaler Søren Pape sig om politik. Men hvad er essensen? Interviewet er én lang opremsning af, hvad den nye partiformand ikke kan huske, ikke har taget stilling til, ikke har analyseret, ikke har en holdning til, har glemt, ikke véd noget om osv. Det er så fattigt, at man kun kan undres. Jo, på ét punkt nærmer formanden sig klarhed. Han er tæt på at gøre spørgsmålet om lektiecafeer til et så vigtigt spørgsmål for ham og partiet, at det kan være afgørende for, om Det Konservative Folkeparti kan sidde i regering med et parti (f.eks. Venstre), der går ind for lektiecafeer! Mageløst!

Man puster sig op: Medierne trækker tidligere partiledere – og dem er der næsten en hel lille folketingsgruppe af – ind, så de også kan forklare lidt om det konservative livs- og samfundssyn. Vi får at vide, at det handler om sammenhæng, om frihed, om at tage vare på de svage osv. Men der er praktisk talt intet i de politiske budskaber, der meldes ud, der forholder sig til de langsigtede og fremadrettede problemstillinger på kloden og i Danmark – og det er disse problemstillinger og muligheder, som burde være det virkelig interessante.

Langsigtet ledelse

Det Konservative Folkeparti er en uhyggelig klar repræsentant for det evige skisma, som al ledelse og al politik handler om og befinder sig i, nemlig spændingsfeltet mellem det kortsigtede og det langsigtede. Lad mig bruge udtrykket: langsigtet ledelse i en kortsigtet verden. Det er det, al strategisk ledelse handler om. Jeg tror, at mange vælgere efterspørger politikernes svar på denne udfordring: den langsigtede politik i en verden, hvor vi også interesserer os for og har svar på og tager os af det kortsigtede. For selvfølgelig skal det kortsigtede, nu og her, også håndteres. Men det langsigtede politiske lederskab bør ikke trænges helt ud til fordel for allehånde kortsigtede manøvrer.

Skal vi i nærheden af, hvad mennesker forestiller sig med en politisk leder, med politisk lederskab, ja så handler det i hvert fald bl.a. om langsigtede visioner, om overordnede principper. Om værdier, og ja, der har været talt om værdier i den forstand, at Søren Pape har talt om ordet, men han har ikke svinget sig op til at tale om værdier, om udsyn, om fremsyn, om drømme, om veje. Han er blevet helt nede på jorden og har næsten bestræbt sig på at være lidt popsmart. Han har talt et sprog, som enhver kan forstå – og det er godt – men med et sådant sprog kan man sagtens tale langsigtet, principielt, holdningspræget, værdimæssigt m.m.

Et parti, der ikke kan præstere mere og bedre, et parti, hvis organisation ikke kan præstere mere opbakning og forberedelse, et parti, der ikke kan forberede og gennemføre et formandsskifte uden at en håndfuld mennesker, der også har været tilbudt posten eller har været på tale, også lige skal frem og markere, et sådant parti er det svært at tage alvorligt. 

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Papes fornemmelse for kommunikation Næste artikel Opgør med forskelsbehandlingen – vil Kina miste magien?

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere.