Ny formand for gammelt parti – mageløst og fattigt

Søren Pape er tiltrådt på et tidspunkt, hvor verden er præget af voldsomme udfordringer og muligheder. Det stiller krav om nytænkning til ledere af både organisationer og politiske partier. Men den nye konservative formand synes at have ignoreret dette og mangler fortsat at bevise, at han har visioner på lang sigt.

Dansk politik er i gang igen efter sommerferien. Det er tid til sommergruppemøder og andet. Det Konservative Folkeparti har påkaldt sig en særlig interesse, men det, vi har set, er fattigt. Tanken har slået mig, om Det Konservative Folkeparti i virkeligheden er et parti, som man burde tage afsked med. Et parti, der har udspillet sin rolle?

Sådan kan man selvfølgelig ikke tænke. Politiske partier har, ligesom mange andre slags organisationer, en helt enorm overlevelsesevne. “Hver ting til sin tid” hedder ganske vist et gammelt ordsprog, men det gælder helt åbenbart ikke overalt. Verden er totalt ændret, samfundene er ændret, demografi, teknologi, økonomi – alting ændres, men vi opretholder stille og roligt en forestilling om, at gamle partier – uanset hvor ud- og nedslidte de er – skal overleve. Således også Det Konservative Folkeparti. Så den omstændighed, at partiets stemmetal har været støt og roligt og undertiden endog stærkt faldende, får kun de konservative til at tænke, at de skal blive endnu bedre til at markedsføre partiets politik. Det forsøger de så.

Til det formål har man hentet Søren Pape Poulsen fra Viborg til København. Han præsenterer sig for medierne med en række popsmarte bemærkninger om, at han da har haft noget så mærkeligt som et arbejde, han er taget hjemmefra om morgenen med en madpakke, han er hverken cand. det ene eller cand. det andet, han er en dansker med jordforbindelse, han er homoseksuel, og så har han i øvrigt fiflet lidt, ja, så meget, at det, han har gjort, er blevet erklæret ulovligt. Men lige netop Søren Pape og hans parti, der i alle andre sammenhænge går ind for lov og orden og kræver store straffe for både det ene og det andet, lige netop hans lovovertrædelse skal ikke tages så alvorligt, ja, er nærmest ikke noget at tale om. Heller ikke selv om man den 17. august kan læse i et dagblad, at han på forhånd var advaret om det muligt ulovlige i sit forehavende; samme dag kan man i et andet dagblad læse, at den nye formand har fået indtil flere bøder for at køre for stærkt i sin bil. Også det får han reduceret, ja, elimineret, med et barnligt argument om, at man da også kan køre mennesker ihjel, når man kører langsomt. Det er mageløst. Det er niveauet. Og for at sige det, som det er: Det er et diskvalificerende synspunkt og argument.

Intet nyt

Så langt, så skidt. Men det hele handler om politik. Så hvad ser vi nu det ambitiøse parti og dets nye formand præsentere på det politiske felt? Her skal det erindres: Søren Papes tiltrædelse som ny formand er ikke noget, der er kommet fra den ene dag til den anden. Der har ikke været behov for at improvisere. Man har haft tid til nøje at forberede alt i detaljer. Så man må forestille sig, at der i hvert fald er nogen i partiet, der har anstrengt sig. Både til den dag, da den nye formand skulle præsenteres og til sommergruppemødet nogle dage senere. Og hvad kommer der så? Der kommer ingenting. Intet nyt; intet, der ikke er hørt før; det hele kendes til kedsommelighed; der er ingen, der synes, det er interessant; det får ikke én eneste person ud på kanten af stolen.

Ud af alle disse anstrengelser og forberedelser er der kommet tre politiske udmeldinger, der handler om: 1. afskaffelse af lektiecafeer, 2. reduktion af topskatten og 3. skærpede straffe for indbrud i private hjem. Vi har været vidner til stort iscenesatte pressemøder, taler, interviews, præsentationer m.m., og forventningerne har med rette været skruet op til et nyt politisk lederskab. Og hvad er resultatet? Én stor fuser.

Selvfølgelig forventer man ikke, at partiprogrammet skiftes ud, fordi der indsættes en ny formand. Selvfølgelig forventer man ikke nye standpunkter hele vejen rundt. Og samtidig er det en selvfølgelig, at der også er forventninger om noget nyt. Nye perspektiver, nye betoninger, nye politiske elementer, nye tilgange, nye ideer, nye spørgsmål, nye veje, nye muligheder. Men der var og er intet nyt.

[quote align="left" author=""]Det langsigtede politiske lederskab bør ikke trænges helt ud til fordel for allehånde kortsigtede manøvrer.[/quote]

 

Den nye partiformand træder til på et tidspunkt, der er præget af voldsomme udfordringer og muligheder – i Danmark og i Verden. Der er nok at tage fat i. Jeg nævner bare nogle få ting: Den danske velfærdsmodel er under sammenbrud og skal erstattes af nytænkning. Den kapitalistiske samfundsmodel er truet. Den finansielle sektor repræsenterer en trussel mod økonomisk stabilitet. Klimakatastrofer er en realitet. Antallet af flygtninge i verden forøges. Antallet af fattige i verden forøges. Utallige store spørgsmål trænger sig på vedrørende fremtidens Danmark, fremtidens Europa m.m. Hvor er Det Konservative Folkeparti i forhold til dette? Handler det om lektiecafeer og om forældrenes såkaldte ret over deres børn? Handler det om indbrud i danske hjem? Handler det om topskat?

Ja, det gør det på ét niveau, men før dette handler det om helt andre, store og overordnerede spørgsmål om fremtidens samfund og samfundsmodel. Spørgsmål, som ingen, heller ikke en ny partiformand, forventes at have enkle svar på, men spørgsmål og temaer, som en ny partiformand lederskabsmæssigt må adressere og forholde sig til.

I et stort interview i dagbladet Politiken den 17. august udtaler Søren Pape sig om politik. Men hvad er essensen? Interviewet er én lang opremsning af, hvad den nye partiformand ikke kan huske, ikke har taget stilling til, ikke har analyseret, ikke har en holdning til, har glemt, ikke véd noget om osv. Det er så fattigt, at man kun kan undres. Jo, på ét punkt nærmer formanden sig klarhed. Han er tæt på at gøre spørgsmålet om lektiecafeer til et så vigtigt spørgsmål for ham og partiet, at det kan være afgørende for, om Det Konservative Folkeparti kan sidde i regering med et parti (f.eks. Venstre), der går ind for lektiecafeer! Mageløst!

Man puster sig op: Medierne trækker tidligere partiledere – og dem er der næsten en hel lille folketingsgruppe af – ind, så de også kan forklare lidt om det konservative livs- og samfundssyn. Vi får at vide, at det handler om sammenhæng, om frihed, om at tage vare på de svage osv. Men der er praktisk talt intet i de politiske budskaber, der meldes ud, der forholder sig til de langsigtede og fremadrettede problemstillinger på kloden og i Danmark – og det er disse problemstillinger og muligheder, som burde være det virkelig interessante.

Langsigtet ledelse

Det Konservative Folkeparti er en uhyggelig klar repræsentant for det evige skisma, som al ledelse og al politik handler om og befinder sig i, nemlig spændingsfeltet mellem det kortsigtede og det langsigtede. Lad mig bruge udtrykket: langsigtet ledelse i en kortsigtet verden. Det er det, al strategisk ledelse handler om. Jeg tror, at mange vælgere efterspørger politikernes svar på denne udfordring: den langsigtede politik i en verden, hvor vi også interesserer os for og har svar på og tager os af det kortsigtede. For selvfølgelig skal det kortsigtede, nu og her, også håndteres. Men det langsigtede politiske lederskab bør ikke trænges helt ud til fordel for allehånde kortsigtede manøvrer.

Skal vi i nærheden af, hvad mennesker forestiller sig med en politisk leder, med politisk lederskab, ja så handler det i hvert fald bl.a. om langsigtede visioner, om overordnede principper. Om værdier, og ja, der har været talt om værdier i den forstand, at Søren Pape har talt om ordet, men han har ikke svinget sig op til at tale om værdier, om udsyn, om fremsyn, om drømme, om veje. Han er blevet helt nede på jorden og har næsten bestræbt sig på at være lidt popsmart. Han har talt et sprog, som enhver kan forstå – og det er godt – men med et sådant sprog kan man sagtens tale langsigtet, principielt, holdningspræget, værdimæssigt m.m.

Et parti, der ikke kan præstere mere og bedre, et parti, hvis organisation ikke kan præstere mere opbakning og forberedelse, et parti, der ikke kan forberede og gennemføre et formandsskifte uden at en håndfuld mennesker, der også har været tilbudt posten eller har været på tale, også lige skal frem og markere, et sådant parti er det svært at tage alvorligt. 

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Papes fornemmelse for kommunikation Næste artikel Opgør med forskelsbehandlingen – vil Kina miste magien?

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.