Det tavse flertal
The usual suspects tegner samfundsforskningen
For mange tavse forskere på landets universiteter. Halvdelen af landets samfundsforskere lever ikke op til den indskærpelse af formidlingspligten, som den seneste universitetslov pålagde dem. De ytrer sig aldrig offentligt i medierne. Og sidste år stod bare 3 pct. af samfundsforskerne for 40 pct. af den offentlige debat i pressen. Det viser en kortlægning af presseomtalen for i alt 1. 135 fastansatte jurister, økonomer og samfundsforskere ved landets universiteter, som Ugebrevet har foretaget.