Forskere: Teorivældet udsulter virksomhedsnær forskning

Danske forskere får penge for at publicere i højtrangerede tidsskrifter. Men gulerodssystemet udsulter den virksomhedsnære forskning, som ellers skulle skabe nye ideer, vækst og arbejdspladser i de danske virksomheder.

Når forskere fra universiteterne kaster sig ud i ny forskning, kan de gå i to forskellige retninger med vidt forskellige udfald. Den sikre forskningsvej dækker over den type arbejde, der i mål og metode stryger direkte ind i de mest anerkendte forskningstidsskrifter. Den giver forskeren bag point, som han eller hun kan veksle til kontante forskningsbevillinger, og som i lige linje fremmer forskerens videre karriere.

Den bibliometriske forskningsindikator (BFI)

Men forskeren kan også vælge en mere usikker vej. Emnet, der her skal undersøges, er typisk meget praktisk funderet, og metoden er mere utraditionel. Til gengæld er emnet spot on på de helt aktuelle problemer, som danske virksomheder står midt i, eksempelvis hvordan danske logistik- og transportvirksomheder kan optimere og arbejde strategisk med deres forsyningskæde – også kaldet supply chain management. Disciplinen er afgørende at mestre, for at danske virksomheder kan bevare konkurrenceevne internationalt.

Emnet kunne også være, hvordan automatisering i danske produktionsvirksomheder kan betyde, at virksomhederne får en stærkere global markedsposition, hvis produktionen tages hjem efter i årevis at have ligget hos underleverandører i udlandet. To konkrete forskningsområder, som kan tages i anvendelse i de danske virksomheder, og som har stor betydning for, om danske virksomheder kan skabe vækst og arbejdspladser.

Men den type praksisnær forskning finder sjældnere og sjældnere vej til de ypperste forskningstidsskrifter. Og uden den fine publicering, ingen bonus i form af flere offentlige bevillinger, der tildeles efter, hvor forskerne får deres resultater publiceret. Se tekstboks. Alle fagområder vurderes efter samme skabelon. Se figur 1.

Belønningssystemet har navnet den ’bibliometriske forskningsindikator’, BFI. Men mens et fagområde som sundhed og medicin – også kaldet life science – typisk lettere finder vej til publikationer, der udløser flere bevillinger, er det nærmest umuligt for forskere inden for ledelse, produktion og marketing at få optaget forskningsresultater, der også kan bruges af det erhvervsliv, som gerne skulle have glæde af forskernes viden.

Mange point giver flere forskningsmidler

Figur 1 | Forstør   Luk

Jo flere point et universitet henter via publicering i højest rangerede tidsskrifter, jo større andel af bevillingerne tildeles.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Resultatet er, at forskning i disse områder bliver mere og mere teoretisk og irrelevant for erhvervslivet. Så skarp lyder kritikken af forskernes nuværende belønningssystem fra fire fremtrædende professorer fra tre af landets universiteter. De fire forskere repræsenterer alle fagområderne ledelse, produktion og marketing. De anklager det nuværende belønningssystem for at skævvride forskernes fokus og for at udsulte den praksisnære og anvendelsesorienterede forskning, der tager afsæt i virksomhedernes behov.

”De nuværende performancemål trækker skævt. Hvis jeg skulle publicere meget af den virksomhedsnære forskning, jeg laver, i de fineste tidsskrifter, så ville det blive afvist, fordi det er for praktisk og for brugbart. Vi har intet imod den ranking, der er i dag. Men der bør være en balance. Lige nu er den tippet til fordel for den teoretiske frem for den praksisnære forskning. Der er så meget brugbar viden på universiteterne, som ikke kommer ud og arbejder i samfundet, fordi det ikke bliver belønnet at forankre sin forskning i praksis,” siger Jan Stentoft, professor i supply chain management ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet.

Fremmer irrelevant forskning

Hans kollega Per Vagn Freytag, der har speciale i salg mellem virksomheder – også kaldet business to business-marketing – og som ligeledes er professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet, er enig i, at det nuværende belønningssystem koster på forskningens relevans for erhvervslivet:

”Vores institutleder bliver ikke belønnet for, at vi laver noget, der er praktisk relevant. Hun bliver målt på, om vi kan søge eksterne midler, og om vi kan publicere noget, der kaster penge af sig. Men vi skal belønne forskerne både for at lave international god forskning, og for at vi kan omsætte forskningen til resultater ude i virkeligheden. Lige nu er balancen tippet,” mener Per Vagn Freytag.

De to professorer fra Syddansk Universitet får opbakning af både professor Flemming Poulfelt fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS og John Johansen, der er professor ved Institut for Industriel Produktion på Aalborg Universitet.

”Selvfølgelig har vi som forskere en forpligtelse til at levere høj kvalitet, og vi skal leve op til forventninger og krav både med hensyn til forskning, undervisning og formidling. Og der skal være en balance. Lige nu er der nok en tendens til, at balancen tipper, så publiceringsmaskinen vejer tungest,” siger Flemming Poulfelt fra CBS. Han tilføjer, at det er en problematik, CBS er opmærksom på.

John Johansen fra Aalborg Universitet er endnu skarpere i sin kritik:

”Det er værre end det. Jeg er helt enig i, at fokus bliver på publicering, der hvor du får flest point. Det styrer hele måden, du tilrettelægger din forskning og formidling på. Og det, der giver flest point, bliver med stor sandsynlighed aldrig læst af industrien. For det er ofte irrelevant for erhvervslivet. Men man kan publicere på det,” siger John Johansen og tilføjer:

”Og hvad værre er, så skal vi også uddanne kandidater til industrien. Men når forskere og undervisere har overvægt mod teorien, så bliver selv helt almindelige problemstillinger, som dygtige praktikere kender løsningerne på, til teoretiske emner. Det er helt i skoven. Det er altså ikke måden at uddanne ingeniører, der skal virke ude i erhvervslivet.”

Kritik kommer bag på minister

De fire forskere understreger, at deres kritik af de nuværende belønningssystemer er målrettet effekterne på deres egne fagområder. Netop inden for forskning i ledelse, produktion og marketing er kritikken af systemet ikke kun et dansk fænomen. Inden for supply chain management skrev de amerikanske forskere Douglas M. Lambert og Matias G. Enz sidste år i Journal of Business Logistics, at der er et akut behov for at ændre de nuværende performancemål, da de forårsager en helt forkert adfærd, der fører til endnu flere publiceringer, der er helt irrelevante for praktikerne. Samme kritik er også kommet offentligt fra andre førende forskere inden for bl.a. supply chain management, og nu har også Jan Stentoft og Per Vagn Freytag herhjemme adresseret problemet i et kommende særnummer af European Business Review med titlen ”Journal Rankings and the Notion of “Relevance” within Business Research”, som de to redigerer, og som udkommer næste år.

Ifølge professor John Johansen fra Aalborg Universitet er det i dag slet ikke muligt for forskere at gøre karriere, hvis ikke de målretter deres forskning efter optagelse i de ypperste tidsskrifter.

”Min race er uddøende. I min karriere talte det også at samarbejde på lige fod med industrien. Men i dag er vejen til en karriere at få et datasæt og lave teoretiske artikler på det, selv om både emne og metode er langt fra den virkelighed, det skal bruges i,” siger han og henviser til, at samme problemstilling blev diskuteret i USA for tyve år siden, og her tog man et opgør med den alt for teoretiske forskning. Det er her, vi er nu i Danmark, mener han.

”Når jeg færdes internationalt, er det et problem, som i stigende grad bliver italesat, og derfor må pendulet snart svinge til den modsatte side. For lige nu står udviklingen i skarp kontrast til politiske mål om at få forskningen ud at arbejde i virksomhederne,” siger John Johansen.

For uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) er kritikken ny. Hun henviser til, at Danmark scorer højt i internationale rankings på at have mange tætte samarbejder mellem det offentlige og det private. Men hun er samtidig åben over for at justere det nuværende system, som skal evalueres næste gang i 2017. Ministeren opfordrer til, at de kritiske røster kvalificerer kritikken med tal og undersøgelser i forbindelse med den forestående evaluering.

”Jeg ønsker ikke at fastholde et system, der ifølge nogle bidrager til at rykke udviklingen i en forkert retning og til at give forskerne et andet fokus end det, der er formålet. Men kritikken er ny for mig, og jeg vil derfor opfordre til, at jeg bliver gjort opmærksom på det,” siger Ulla Tørnæs til kritikken.

Indikator smitter

Den bibliometriske forskningsindikator er vedtaget af en bred politisk kreds i 2009 i kølvandet på en politisk ambition om at skabe dansk forskning i verdensklasse. BFI blev den metode, der, som Danske Universiteter dengang udtrykte det, er ’den mindst bureaukratiske, mest gennemskuelige og fagligt mest forsvarlige måde at lade forskningsresultater indgå som grundlag for den fremtidige fordeling af nye forskningsmidler – dog uden at være det perfekte mål’.

Kamp om forskningskronerne

Figur 2 | Forstør   Luk

BFI fordeler en del af basismidlerne og udgør i 2016 425 mio. kr.

Note 1: Bidrag til f.eks. Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN), Den Europæiske Synkrotronstrålingsfacilitet (ESRF) m.v.
Note 2: Omfatter Danmarks Grundforskningsfond (ca. 434 mio. kr.) og pso-finansieret forskning. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Umiddelbart er det også kun en mindre del af de samlede offentlige forskningsbevillinger, der tildeles på baggrund af BFI. I 2016 udgjorde BFI 425 mio. kr. Det svarer til 2 pct. af de samlede offentlige forskningsmidler. Se figur 2. Men selv om det er en forsvindende lille del, påvirker faktoren ifølge forskerne også andre eksterne kilder til finansiering. F.eks. tæller bibliometrien også, når forskere søger penge i Innovationsfonden. Her mener direktør for Innovationsfonden Peter Høngaard dog ikke, at der er en modsætning mellem at få publiceret de bedste steder og det at have samarbejder med erhvervslivet. Tværtimod. Men Peter Høngaard understreger, at han udtaler sig på baggrund af hans eget vidensområde, som er life science. Og det er ifølge de kritiske professorer netop problemet: alle fagområder vægtes efter samme målestok.

”Man bruger det samme metermål, uanset hvilket fag man vurderer. Men der er en verden til forskel på, om man vurderer naturvidenskabelig forskning eller samfundsvidenskabelig,” siger Per Vagn Freytag fra Syddansk Universitet.

Netop det kritikpunkt blev også fremført, da systemet trådte i kraft, og i de høringssvar, der kom ind, da systemet blev evalueret i 2012. Alligevel kalder professorerne systemet for det bedste blandt alle onder, der skal måle forskningens kvalitet.

”Vores budskab er, at der skal være balance. Man kan forbedre systemet ved også at belønne forskningsarbejde, der er forankret i praksis, og bidrag, der er skrevet til praktikere,” siger Jan Stentoft fra Syddansk Universitet.

Klap på hovedet for samarbejde

Hovedkritikken af det nuværende system går på, at systemet ansporer forskerne til at gå i en bestemt og – især inden for samfundsvidenskab – mere teoretisk retning, på bekostning af relevansen for erhvervslivet. En konsekvens af dette er også, at forskere inden for et specielt fagspeciale bliver nødt til at forske i områder, de har mindre viden om, fordi det giver flest point at publicere et andet sted. For professor Per Vagn Freytag fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet betyder det, at hans ekspertise inden for business to business-marketing ikke er det mest attraktive område for ham at forske inden for. For det giver ham flere point – og dermed flere forskningsmidler – at sigte efter at få noget publiceret inden for generel marketing eller ledelse.

”Man skal være sin disciplin utro. Og det på et så teoretisk plan, at det ikke længere er praktisk relevant,” siger Per Vagn Freytag.

En anden effekt af det massive fokus på publicering, som BFI har medført, er, at køen til at få forskningen publiceret er blevet længere. Ifølge professorerne kan det nu tage op imod fire år, før et forskningsresultat bliver publiceret. Og så er data allerede forældede og uinteressante for virksomhederne.

”En forsker må ikke fortælle om resultaterne af forskningen, hvis den skal publiceres i A-ratede tidsskrifter. Hvis der er en ventetid på fire år her, bliver det irrelevant viden i vores digitale verden. Så bliver det kun for akademikere og skaber ingen værdi for os praktikere,” siger Søren Vammen, der er direktør i Dansk Indkøbs- og Logistikforum.

”Jeg tror på en hybridmodel. Forskerne skal ramme de akademiske tidsskrifter for at sikre, at forskningen har et vist niveau. Men det skal ikke være det eneste incitament. Det skal balancere, og lige nu er det skævvredet til fordel for den elitære forskning,” siger han.

I både Dansk Industri og Industriens Fond bakker man forskerne op i, at publiceringskravet ikke kan stå alene. Publiceringskravet er vigtigt, lyder det, og ranking-systemet har været med til at løfte dansk forskning.

”Men det må ikke være den primære præmis for erhvervsøkonomisk forskning, der skal ud og omsættes til praksis i virksomhederne,” siger Mads Lebech, der er adm. direktør i Industriens Fond, hvor tæt samarbejde med virksomhederne er afgørende, når projektansøgninger vurderes.

”Det skal tælle, at man vil skalere forskningen op og udbrede den til mange og ikke bare fokusere på den nyskabende forskningsdel. Vi vil være positive over for en incitamentsstruktur, hvor det ligger til, at der er ægte virksomheder med, frem for at det trækker ned,” siger Mads Lebech.

Samme opfordring lyder fra Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri.

”BFI har løftet forskningen. Men der mangler et stærkere incitament for at samarbejde med erhvervslivet. I princippet kan man jo risikere, at Danmark alene producerer forskning, som giver point for kvalitet, men ikke fører til innovation. Forskerne har en pointe i, at balancen er tippet til fordel for kvalitet, men på bekostning af relevans,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Forskning i harehøjde rykker danske virksomheder

Forskningsledere: Sådan bruger vi BFI

Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU

Hvordan bruger I den bibliometriske forskningsindikator?

Vi bruger den ikke. Den regulerer selvfølgelig en del af de samlede indtægter, som universitet har. Men ingen hverken kan eller skal komme og sige, at de har scoret højt på BFI’en og derfor skal have flere penge til netop deres forskning. Vi har ingen fordelingsnøgler, der formidler videre på baggrund af BFI ud på de enkelte afdelinger og på personer. Modspørgsmålet ville straks være, om du som forsker publicerer der, hvor det giver størst værdi for forskningen, og hvor det har størst mulig international og national indflydelse.

Hvorfor har I valgt ikke at bruge BFI?

Det er meget kompliceret at lave den slags systemer, og der skal vurderes på så mange forskellige ting, at der er en stor risiko for skævhed, fordi systemet skal rumme så mange forskellige emner. Der er publikationer, som alle ved er meget svære at opnå publicering i, men som tæller mindre i BFI end et lokalt tidsskrift. Det er ikke særlig produktivt. På DTU tæller international konkurrence og samarbejde. Derfor har vi fra start sagt, at hos os bruger vi ikke BFI på hverken afdelings-, institut- eller individniveau. Så sandheden er, at vi ikke bruger det til noget.

Men I kan vel ikke bare melde jer ud af systemet?

Vi reguleres på samme måde, som alle andre. Men hvis vi optimerer efter BFI, ender vi på sigt med at vores gennemslagskraft internationalt lider skade, og det er altså værre end de penge, det risikerer at koste os.

Hvad gør I så i stedet?

Vi stoler på, at den enkelte forsker og forskningsleder ved bedst, og ved, hvor vedkommendes mest interessante partner sidder, og hvor der skal publiceres, hvis man skal være noget ved musikken. Hvis man ser på vores placering i internationale rankings i den periode, BFI har eksisteret, så går det godt for DTU. Vi er steget på de internationale rankings. Vi har derfor ingen intentioner om at lave om på den måde, vi gør det på.

Hvad er der galt med BFI?

Jeg kritiserer ikke systemet generelt. Men vi har aldrig brugt det og kommer heller ikke til det. Der er så meget bogholderi med systemet, og det skal de, der er ansat til at forske, ikke bruge kræfter på. De skal forske og uddanne den næste generation til gavn og glæde for samfundet. Sådan et system ender med at blive meget kompliceret, og en masse mennesker skal finde ud af, hvordan de fordeler efter systemet. Hos os vægter vi, at den enkelte forsker lægger sine æg, hvor det har størst impact for samfundet, og dermed også for den enkelte forskers karriere.

Nikolaj Malchow-Møller, dekan for Samfundsvidenskab på Syddansk Universitet

Hvordan bruger I den bibliometriske forskningsindikator?

Vi viderefører incitamentsstrukturen fra ministeriet til de enkelte fakulteter og videre på institutniveau.

Hvordan vurderer du modellen?

Det er ikke en perfekt model, men den har været med til at skabe fokus på, at det ikke er ligegyldigt, hvor man publicerer.

Genkender du kritikken af systemet?

Indikatoren må naturligvis aldrig opfattes som ultimativ eller den eneste indikator for kvalitet og relevans i forskningen. Dertil er den for simpel. Vores formål er at lave forskning af højeste kvalitet og relevans, og det kan ikke måles med en enkel indikator. Men den kan bruges sammen med andre værktøjer og indikatorer til at få en ide om forskningens kvalitet og relevans. Men det skal gøres hensigtsmæssigt og med omtanke. Derfor er det også vigtigt, at man løbende evaluerer indikatoren, dens anvendelse og dens effekter.

Peter Kjær, prorektor på RUC

Hvordan bruger I den bibliometriske forskningsindikator?

BFI er et forsøg på at lave en fælles møntfod for forskningsproduktion på tværs af områder. Systemet har betydet, at vi har fået fokus på, hvad vi egentlig mener, når vi siger, at vi vil have kvalitet i forskningen. Det har skabt en debat om kvalitet og kvantitet i forskning. Det betyder ikke, at BFI nødvendigvis sikrer kvaliteten. Dertil er kvaliteten af det nuværende system nok ikke høj nok.

På RUC skal alle fastansatte inden for tre år nå et minimum i forhold til forventet BFI-produktion. Der skal altså laves et vist antal point eller BFI-publikationer. Det er ikke højt sat, men hvis man ikke lever op til målet, skal vi have en snak om det. Vi har ikke et belønningssystem eller sanktioner, men man taler om det, hvis målene ikke nås. Jeg ser BFI som et udviklingsværktøj, så vi får fokus på forskningspublicering.

Vi vægter også eksternt samarbejde højt. Vi har en strategi om dobbelt gennemslag og en ambition om at blive bedre til at formulere og beskrive forskningens eksterne gennemslag. Når vi har BFI på den ene side, så skal vi sikre, at vi også har et sprog for det andet gennemslag.

Hvordan vurderer du systemet?

Jeg tror ikke, man kan skabe det perfekte system eller et, der kan balancere alle hensyn. Det må de enkelte universiteter have fokus på i deres strategi og ledelse, så man sikrer, at man ikke skaber uhensigtsmæssige skævheder eller pres.

Ser du behov for at ændre systemet, når det skal evalueres næste år?

BFI er for tung, langsom og bagudskuende, så vi skal have noget, der er enklere og hurtigere, og som har en bedre funktionalitet. Og så skal vi selvfølgelig fastholde, at BFI altid må være et supplement til forskningsmiljøernes egne debatter om, hvilken forskning der har kvalitet. I forhold til eksternt samarbejde er det vigtigt, at vi holder fast i den underliggende ambition om at fokusere på kvalitet i forskningspublicering, så alle, der samarbejder med forskere, også får udbytte af den track record som skabes af, at forskningen hviler på fagfællebedømt forskning. Det er den, der giver det en særlig værdi og interesse at have forskere med i et samarbejde.

Peter Møllgaard, forskningsdekan, CBS

Hvordan bruger I den bibliometriske forskningsindikator

Vi har skrevet ind i vores udviklingskontrakt med ministeriet, at vi gerne vil opnå flere BFI-point og gerne inden for de tidsskrifter, der giver flest point, BFI 2. Men BFI er ét blandt flere publikationsmål. Vi benchmarker os også mod internationale business schools.

De enkelte institutter udarbejder en publiceringsstrategi. Vi har en del publiceringer, der falder uden for BFI 1 og 2, og det er bl.a. de mere praksisnære. Det bliver man ikke straffet for, ligesom man ikke bliver belønnet for at ramme BFI-publikationerne.

Hvordan vurderer du systemet?

Vi har en masse praksisnær forskning, da vi har en ambition om at række ud til erhvervslivet. Og det gør vi. Men det er svært at ramme de høje publiceringsniveauer med tværfaglig forskning. Vi kunne godt trimme organisationen til at ramme BFI 1og 2 mere, men vi har valgt, at der skal være plads til at offentliggøre noget, som også er praksisnært og tværfagligt, selv om det ikke kommer i BFI-tidsskrifter.

Ser du behov for at ændre systemet, når det skal evalueres næste år?

Jeg synes godt, vi kan få systemet til at fungere på CBS. Det står ikke alene. Alle institutter har deres egen publiceringsstrategi, og det fungerer godt for CBS. Det er ikke et krav til institutterne, at de skal hoppe med på BFI-vognen. Nogle har valgt at gøre det. For andre fungerer det bedre på anden vis. De forskellige publiceringsmønstre fungerer godt for os. Også selv om vi ifølge vores udviklingskontrakt med ministeriet skal huskeBFI-publikationerne.

Forrige artikel Forskning i harehøjde rykker danske virksomheder Forskning i harehøjde rykker danske virksomheder Næste artikel Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Her er reformens 6 hovedspor

Her er reformens 6 hovedspor

Sophie Løhde har valgt at splitte sin sammenhængsreform op i seks spor. Punkt for punkt har hun forhandlet aftaler på plads uden mediernes store opmærksomhed. Mandag Morgens gennemgang viser, at innovationsministeren kan sætte kryds ved alle seks reformspor. Her kommer de ét for ét.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.