Forskere: Teorivældet udsulter virksomhedsnær forskning

Danske forskere får penge for at publicere i højtrangerede tidsskrifter. Men gulerodssystemet udsulter den virksomhedsnære forskning, som ellers skulle skabe nye ideer, vækst og arbejdspladser i de danske virksomheder.
Marianne Kristensen Schacht

Når forskere fra universiteterne kaster sig ud i ny forskning, kan de gå i to forskellige retninger med vidt forskellige udfald. Den sikre forskningsvej dækker over den type arbejde, der i mål og metode stryger direkte ind i de mest anerkendte forskningstidsskrifter. Den giver forskeren bag point, som han eller hun kan veksle til kontante forskningsbevillinger, og som i lige linje fremmer forskerens videre karriere.

Den bibliometriske forskningsindikator (BFI)

Den bibliometriske forskningsindikator er brugt herhjemme siden 2009, hvor den blev vedtaget af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Ambitionen var at skabe et måleredskab til at sikre, at dansk forskning er i verdensklasse. Indikatoren måler universiteternes forskningsaktivitet ved at måle på antallet af publikationer i de mest anerkendte kanaler inden for et givent vidensområde. Krumtappen er de såkaldte autoritetslister over serier: konferencer, bøger, tidsskrifter og forlag. Listerne udarbejdes og revideres hvert år af ca. 350 forskere fordelt på 67 faggrupper. De vælger i første omgang, hvilke tidsskrifter der er vigtige inden for deres fagområde. I anden omgang inddeler de serierne i to niveauer: niveau 1 og det høje niveau 2. Det udløser flere point at publicere i serierne på niveau 2 end i serierne på niveau 1. Pengene følger antallet af point.

Den bibliometriske forskningsindikator blev evalueret i 2012 og fortsatte derefter uden ændringer. Indikatoren skal evalueres næste gang i 2017.

Men forskeren kan også vælge en mere usikker vej. Emnet, der her skal undersøges, er typisk meget praktisk funderet, og metoden er mere utraditionel. Til gengæld er emnet spot on på de helt aktuelle problemer, som danske virksomheder står midt i, eksempelvis hvordan danske logistik- og transportvirksomheder kan optimere og arbejde strategisk med deres forsyningskæde – også kaldet supply chain management. Disciplinen er afgørende at mestre, for at danske virksomheder kan bevare konkurrenceevne internationalt.

Emnet kunne også være, hvordan automatisering i danske produktionsvirksomheder kan betyde, at virksomhederne får en stærkere global markedsposition, hvis produktionen tages hjem efter i årevis at have ligget hos underleverandører i udlandet. To konkrete forskningsområder, som kan tages i anvendelse i de danske virksomheder, og som har stor betydning for, om danske virksomheder kan skabe vækst og arbejdspladser.

Men den type praksisnær forskning finder sjældnere og sjældnere vej til de ypperste forskningstidsskrifter. Og uden den fine publicering, ingen bonus i form af flere offentlige bevillinger, der tildeles efter, hvor forskerne får deres resultater publiceret. Se tekstboks. Alle fagområder vurderes efter samme skabelon. Se figur 1.

Belønningssystemet har navnet den ’bibliometriske forskningsindikator’, BFI. Men mens et fagområde som sundhed og medicin – også kaldet life science – typisk lettere finder vej til publikationer, der udløser flere bevillinger, er det nærmest umuligt for forskere inden for ledelse, produktion og marketing at få optaget forskningsresultater, der også kan bruges af det erhvervsliv, som gerne skulle have glæde af forskernes viden.

Mange point giver flere forskningsmidler

Figur 1 | Forstør   Luk

Jo flere point et universitet henter via publicering i højest rangerede tidsskrifter, jo større andel af bevillingerne tildeles.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Resultatet er, at forskning i disse områder bliver mere og mere teoretisk og irrelevant for erhvervslivet. Så skarp lyder kritikken af forskernes nuværende belønningssystem fra fire fremtrædende professorer fra tre af landets universiteter. De fire forskere repræsenterer alle fagområderne ledelse, produktion og marketing. De anklager det nuværende belønningssystem for at skævvride forskernes fokus og for at udsulte den praksisnære og anvendelsesorienterede forskning, der tager afsæt i virksomhedernes behov.

”De nuværende performancemål trækker skævt. Hvis jeg skulle publicere meget af den virksomhedsnære forskning, jeg laver, i de fineste tidsskrifter, så ville det blive afvist, fordi det er for praktisk og for brugbart. Vi har intet imod den ranking, der er i dag. Men der bør være en balance. Lige nu er den tippet til fordel for den teoretiske frem for den praksisnære forskning. Der er så meget brugbar viden på universiteterne, som ikke kommer ud og arbejder i samfundet, fordi det ikke bliver belønnet at forankre sin forskning i praksis,” siger Jan Stentoft, professor i supply chain management ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet.

Fremmer irrelevant forskning

Hans kollega Per Vagn Freytag, der har speciale i salg mellem virksomheder – også kaldet business to business-marketing – og som ligeledes er professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet, er enig i, at det nuværende belønningssystem koster på forskningens relevans for erhvervslivet:

”Vores institutleder bliver ikke belønnet for, at vi laver noget, der er praktisk relevant. Hun bliver målt på, om vi kan søge eksterne midler, og om vi kan publicere noget, der kaster penge af sig. Men vi skal belønne forskerne både for at lave international god forskning, og for at vi kan omsætte forskningen til resultater ude i virkeligheden. Lige nu er balancen tippet,” mener Per Vagn Freytag.

De to professorer fra Syddansk Universitet får opbakning af både professor Flemming Poulfelt fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS og John Johansen, der er professor ved Institut for Industriel Produktion på Aalborg Universitet.

”Selvfølgelig har vi som forskere en forpligtelse til at levere høj kvalitet, og vi skal leve op til forventninger og krav både med hensyn til forskning, undervisning og formidling. Og der skal være en balance. Lige nu er der nok en tendens til, at balancen tipper, så publiceringsmaskinen vejer tungest,” siger Flemming Poulfelt fra CBS. Han tilføjer, at det er en problematik, CBS er opmærksom på.

John Johansen fra Aalborg Universitet er endnu skarpere i sin kritik:

”Det er værre end det. Jeg er helt enig i, at fokus bliver på publicering, der hvor du får flest point. Det styrer hele måden, du tilrettelægger din forskning og formidling på. Og det, der giver flest point, bliver med stor sandsynlighed aldrig læst af industrien. For det er ofte irrelevant for erhvervslivet. Men man kan publicere på det,” siger John Johansen og tilføjer:

”Og hvad værre er, så skal vi også uddanne kandidater til industrien. Men når forskere og undervisere har overvægt mod teorien, så bliver selv helt almindelige problemstillinger, som dygtige praktikere kender løsningerne på, til teoretiske emner. Det er helt i skoven. Det er altså ikke måden at uddanne ingeniører, der skal virke ude i erhvervslivet.”

Kritik kommer bag på minister

De fire forskere understreger, at deres kritik af de nuværende belønningssystemer er målrettet effekterne på deres egne fagområder. Netop inden for forskning i ledelse, produktion og marketing er kritikken af systemet ikke kun et dansk fænomen. Inden for supply chain management skrev de amerikanske forskere Douglas M. Lambert og Matias G. Enz sidste år i Journal of Business Logistics, at der er et akut behov for at ændre de nuværende performancemål, da de forårsager en helt forkert adfærd, der fører til endnu flere publiceringer, der er helt irrelevante for praktikerne. Samme kritik er også kommet offentligt fra andre førende forskere inden for bl.a. supply chain management, og nu har også Jan Stentoft og Per Vagn Freytag herhjemme adresseret problemet i et kommende særnummer af European Business Review med titlen ”Journal Rankings and the Notion of “Relevance” within Business Research”, som de to redigerer, og som udkommer næste år.

Ifølge professor John Johansen fra Aalborg Universitet er det i dag slet ikke muligt for forskere at gøre karriere, hvis ikke de målretter deres forskning efter optagelse i de ypperste tidsskrifter.

”Min race er uddøende. I min karriere talte det også at samarbejde på lige fod med industrien. Men i dag er vejen til en karriere at få et datasæt og lave teoretiske artikler på det, selv om både emne og metode er langt fra den virkelighed, det skal bruges i,” siger han og henviser til, at samme problemstilling blev diskuteret i USA for tyve år siden, og her tog man et opgør med den alt for teoretiske forskning. Det er her, vi er nu i Danmark, mener han.

”Når jeg færdes internationalt, er det et problem, som i stigende grad bliver italesat, og derfor må pendulet snart svinge til den modsatte side. For lige nu står udviklingen i skarp kontrast til politiske mål om at få forskningen ud at arbejde i virksomhederne,” siger John Johansen.

For uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) er kritikken ny. Hun henviser til, at Danmark scorer højt i internationale rankings på at have mange tætte samarbejder mellem det offentlige og det private. Men hun er samtidig åben over for at justere det nuværende system, som skal evalueres næste gang i 2017. Ministeren opfordrer til, at de kritiske røster kvalificerer kritikken med tal og undersøgelser i forbindelse med den forestående evaluering.

”Jeg ønsker ikke at fastholde et system, der ifølge nogle bidrager til at rykke udviklingen i en forkert retning og til at give forskerne et andet fokus end det, der er formålet. Men kritikken er ny for mig, og jeg vil derfor opfordre til, at jeg bliver gjort opmærksom på det,” siger Ulla Tørnæs til kritikken.

Indikator smitter

Den bibliometriske forskningsindikator er vedtaget af en bred politisk kreds i 2009 i kølvandet på en politisk ambition om at skabe dansk forskning i verdensklasse. BFI blev den metode, der, som Danske Universiteter dengang udtrykte det, er ’den mindst bureaukratiske, mest gennemskuelige og fagligt mest forsvarlige måde at lade forskningsresultater indgå som grundlag for den fremtidige fordeling af nye forskningsmidler – dog uden at være det perfekte mål’.

Kamp om forskningskronerne

Figur 2 | Forstør   Luk

BFI fordeler en del af basismidlerne og udgør i 2016 425 mio. kr.

Note 1: Bidrag til f.eks. Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN), Den Europæiske Synkrotronstrålingsfacilitet (ESRF) m.v.
Note 2: Omfatter Danmarks Grundforskningsfond (ca. 434 mio. kr.) og pso-finansieret forskning. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Umiddelbart er det også kun en mindre del af de samlede offentlige forskningsbevillinger, der tildeles på baggrund af BFI. I 2016 udgjorde BFI 425 mio. kr. Det svarer til 2 pct. af de samlede offentlige forskningsmidler. Se figur 2. Men selv om det er en forsvindende lille del, påvirker faktoren ifølge forskerne også andre eksterne kilder til finansiering. F.eks. tæller bibliometrien også, når forskere søger penge i Innovationsfonden. Her mener direktør for Innovationsfonden Peter Høngaard dog ikke, at der er en modsætning mellem at få publiceret de bedste steder og det at have samarbejder med erhvervslivet. Tværtimod. Men Peter Høngaard understreger, at han udtaler sig på baggrund af hans eget vidensområde, som er life science. Og det er ifølge de kritiske professorer netop problemet: alle fagområder vægtes efter samme målestok.

”Man bruger det samme metermål, uanset hvilket fag man vurderer. Men der er en verden til forskel på, om man vurderer naturvidenskabelig forskning eller samfundsvidenskabelig,” siger Per Vagn Freytag fra Syddansk Universitet.

Netop det kritikpunkt blev også fremført, da systemet trådte i kraft, og i de høringssvar, der kom ind, da systemet blev evalueret i 2012. Alligevel kalder professorerne systemet for det bedste blandt alle onder, der skal måle forskningens kvalitet.

”Vores budskab er, at der skal være balance. Man kan forbedre systemet ved også at belønne forskningsarbejde, der er forankret i praksis, og bidrag, der er skrevet til praktikere,” siger Jan Stentoft fra Syddansk Universitet.

Klap på hovedet for samarbejde

Hovedkritikken af det nuværende system går på, at systemet ansporer forskerne til at gå i en bestemt og – især inden for samfundsvidenskab – mere teoretisk retning, på bekostning af relevansen for erhvervslivet. En konsekvens af dette er også, at forskere inden for et specielt fagspeciale bliver nødt til at forske i områder, de har mindre viden om, fordi det giver flest point at publicere et andet sted. For professor Per Vagn Freytag fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet betyder det, at hans ekspertise inden for business to business-marketing ikke er det mest attraktive område for ham at forske inden for. For det giver ham flere point – og dermed flere forskningsmidler – at sigte efter at få noget publiceret inden for generel marketing eller ledelse.

”Man skal være sin disciplin utro. Og det på et så teoretisk plan, at det ikke længere er praktisk relevant,” siger Per Vagn Freytag.

En anden effekt af det massive fokus på publicering, som BFI har medført, er, at køen til at få forskningen publiceret er blevet længere. Ifølge professorerne kan det nu tage op imod fire år, før et forskningsresultat bliver publiceret. Og så er data allerede forældede og uinteressante for virksomhederne.

”En forsker må ikke fortælle om resultaterne af forskningen, hvis den skal publiceres i A-ratede tidsskrifter. Hvis der er en ventetid på fire år her, bliver det irrelevant viden i vores digitale verden. Så bliver det kun for akademikere og skaber ingen værdi for os praktikere,” siger Søren Vammen, der er direktør i Dansk Indkøbs- og Logistikforum.

”Jeg tror på en hybridmodel. Forskerne skal ramme de akademiske tidsskrifter for at sikre, at forskningen har et vist niveau. Men det skal ikke være det eneste incitament. Det skal balancere, og lige nu er det skævvredet til fordel for den elitære forskning,” siger han.

I både Dansk Industri og Industriens Fond bakker man forskerne op i, at publiceringskravet ikke kan stå alene. Publiceringskravet er vigtigt, lyder det, og ranking-systemet har været med til at løfte dansk forskning.

”Men det må ikke være den primære præmis for erhvervsøkonomisk forskning, der skal ud og omsættes til praksis i virksomhederne,” siger Mads Lebech, der er adm. direktør i Industriens Fond, hvor tæt samarbejde med virksomhederne er afgørende, når projektansøgninger vurderes.

”Det skal tælle, at man vil skalere forskningen op og udbrede den til mange og ikke bare fokusere på den nyskabende forskningsdel. Vi vil være positive over for en incitamentsstruktur, hvor det ligger til, at der er ægte virksomheder med, frem for at det trækker ned,” siger Mads Lebech.

Samme opfordring lyder fra Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri.

”BFI har løftet forskningen. Men der mangler et stærkere incitament for at samarbejde med erhvervslivet. I princippet kan man jo risikere, at Danmark alene producerer forskning, som giver point for kvalitet, men ikke fører til innovation. Forskerne har en pointe i, at balancen er tippet til fordel for kvalitet, men på bekostning af relevans,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Forskning i harehøjde rykker danske virksomheder

Forskningsledere: Sådan bruger vi BFI

Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU

Hvordan bruger I den bibliometriske forskningsindikator?

Vi bruger den ikke. Den regulerer selvfølgelig en del af de samlede indtægter, som universitet har. Men ingen hverken kan eller skal komme og sige, at de har scoret højt på BFI’en og derfor skal have flere penge til netop deres forskning. Vi har ingen fordelingsnøgler, der formidler videre på baggrund af BFI ud på de enkelte afdelinger og på personer. Modspørgsmålet ville straks være, om du som forsker publicerer der, hvor det giver størst værdi for forskningen, og hvor det har størst mulig international og national indflydelse.

Hvorfor har I valgt ikke at bruge BFI?

Det er meget kompliceret at lave den slags systemer, og der skal vurderes på så mange forskellige ting, at der er en stor risiko for skævhed, fordi systemet skal rumme så mange forskellige emner. Der er publikationer, som alle ved er meget svære at opnå publicering i, men som tæller mindre i BFI end et lokalt tidsskrift. Det er ikke særlig produktivt. På DTU tæller international konkurrence og samarbejde. Derfor har vi fra start sagt, at hos os bruger vi ikke BFI på hverken afdelings-, institut- eller individniveau. Så sandheden er, at vi ikke bruger det til noget.

Men I kan vel ikke bare melde jer ud af systemet?

Vi reguleres på samme måde, som alle andre. Men hvis vi optimerer efter BFI, ender vi på sigt med at vores gennemslagskraft internationalt lider skade, og det er altså værre end de penge, det risikerer at koste os.

Hvad gør I så i stedet?

Vi stoler på, at den enkelte forsker og forskningsleder ved bedst, og ved, hvor vedkommendes mest interessante partner sidder, og hvor der skal publiceres, hvis man skal være noget ved musikken. Hvis man ser på vores placering i internationale rankings i den periode, BFI har eksisteret, så går det godt for DTU. Vi er steget på de internationale rankings. Vi har derfor ingen intentioner om at lave om på den måde, vi gør det på.

Hvad er der galt med BFI?

Jeg kritiserer ikke systemet generelt. Men vi har aldrig brugt det og kommer heller ikke til det. Der er så meget bogholderi med systemet, og det skal de, der er ansat til at forske, ikke bruge kræfter på. De skal forske og uddanne den næste generation til gavn og glæde for samfundet. Sådan et system ender med at blive meget kompliceret, og en masse mennesker skal finde ud af, hvordan de fordeler efter systemet. Hos os vægter vi, at den enkelte forsker lægger sine æg, hvor det har størst impact for samfundet, og dermed også for den enkelte forskers karriere.

Nikolaj Malchow-Møller, dekan for Samfundsvidenskab på Syddansk Universitet

Hvordan bruger I den bibliometriske forskningsindikator?

Vi viderefører incitamentsstrukturen fra ministeriet til de enkelte fakulteter og videre på institutniveau.

Hvordan vurderer du modellen?

Det er ikke en perfekt model, men den har været med til at skabe fokus på, at det ikke er ligegyldigt, hvor man publicerer.

Genkender du kritikken af systemet?

Indikatoren må naturligvis aldrig opfattes som ultimativ eller den eneste indikator for kvalitet og relevans i forskningen. Dertil er den for simpel. Vores formål er at lave forskning af højeste kvalitet og relevans, og det kan ikke måles med en enkel indikator. Men den kan bruges sammen med andre værktøjer og indikatorer til at få en ide om forskningens kvalitet og relevans. Men det skal gøres hensigtsmæssigt og med omtanke. Derfor er det også vigtigt, at man løbende evaluerer indikatoren, dens anvendelse og dens effekter.

Peter Kjær, prorektor på RUC

Hvordan bruger I den bibliometriske forskningsindikator?

BFI er et forsøg på at lave en fælles møntfod for forskningsproduktion på tværs af områder. Systemet har betydet, at vi har fået fokus på, hvad vi egentlig mener, når vi siger, at vi vil have kvalitet i forskningen. Det har skabt en debat om kvalitet og kvantitet i forskning. Det betyder ikke, at BFI nødvendigvis sikrer kvaliteten. Dertil er kvaliteten af det nuværende system nok ikke høj nok.

På RUC skal alle fastansatte inden for tre år nå et minimum i forhold til forventet BFI-produktion. Der skal altså laves et vist antal point eller BFI-publikationer. Det er ikke højt sat, men hvis man ikke lever op til målet, skal vi have en snak om det. Vi har ikke et belønningssystem eller sanktioner, men man taler om det, hvis målene ikke nås. Jeg ser BFI som et udviklingsværktøj, så vi får fokus på forskningspublicering.

Vi vægter også eksternt samarbejde højt. Vi har en strategi om dobbelt gennemslag og en ambition om at blive bedre til at formulere og beskrive forskningens eksterne gennemslag. Når vi har BFI på den ene side, så skal vi sikre, at vi også har et sprog for det andet gennemslag.

Hvordan vurderer du systemet?

Jeg tror ikke, man kan skabe det perfekte system eller et, der kan balancere alle hensyn. Det må de enkelte universiteter have fokus på i deres strategi og ledelse, så man sikrer, at man ikke skaber uhensigtsmæssige skævheder eller pres.

Ser du behov for at ændre systemet, når det skal evalueres næste år?

BFI er for tung, langsom og bagudskuende, så vi skal have noget, der er enklere og hurtigere, og som har en bedre funktionalitet. Og så skal vi selvfølgelig fastholde, at BFI altid må være et supplement til forskningsmiljøernes egne debatter om, hvilken forskning der har kvalitet. I forhold til eksternt samarbejde er det vigtigt, at vi holder fast i den underliggende ambition om at fokusere på kvalitet i forskningspublicering, så alle, der samarbejder med forskere, også får udbytte af den track record som skabes af, at forskningen hviler på fagfællebedømt forskning. Det er den, der giver det en særlig værdi og interesse at have forskere med i et samarbejde.

Peter Møllgaard, forskningsdekan, CBS

Hvordan bruger I den bibliometriske forskningsindikator

Vi har skrevet ind i vores udviklingskontrakt med ministeriet, at vi gerne vil opnå flere BFI-point og gerne inden for de tidsskrifter, der giver flest point, BFI 2. Men BFI er ét blandt flere publikationsmål. Vi benchmarker os også mod internationale business schools.

De enkelte institutter udarbejder en publiceringsstrategi. Vi har en del publiceringer, der falder uden for BFI 1 og 2, og det er bl.a. de mere praksisnære. Det bliver man ikke straffet for, ligesom man ikke bliver belønnet for at ramme BFI-publikationerne.

Hvordan vurderer du systemet?

Vi har en masse praksisnær forskning, da vi har en ambition om at række ud til erhvervslivet. Og det gør vi. Men det er svært at ramme de høje publiceringsniveauer med tværfaglig forskning. Vi kunne godt trimme organisationen til at ramme BFI 1og 2 mere, men vi har valgt, at der skal være plads til at offentliggøre noget, som også er praksisnært og tværfagligt, selv om det ikke kommer i BFI-tidsskrifter.

Ser du behov for at ændre systemet, når det skal evalueres næste år?

Jeg synes godt, vi kan få systemet til at fungere på CBS. Det står ikke alene. Alle institutter har deres egen publiceringsstrategi, og det fungerer godt for CBS. Det er ikke et krav til institutterne, at de skal hoppe med på BFI-vognen. Nogle har valgt at gøre det. For andre fungerer det bedre på anden vis. De forskellige publiceringsmønstre fungerer godt for os. Også selv om vi ifølge vores udviklingskontrakt med ministeriet skal huskeBFI-publikationerne.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu