Forskere: Teorivældet udsulter virksomhedsnær forskning

Danske forskere får penge for at publicere i højtrangerede tidsskrifter. Men gulerodssystemet udsulter den virksomhedsnære forskning, som ellers skulle skabe nye ideer, vækst og arbejdspladser i de danske virksomheder.

Når forskere fra universiteterne kaster sig ud i ny forskning, kan de gå i to forskellige retninger med vidt forskellige udfald. Den sikre forskningsvej dækker over den type arbejde, der i mål og metode stryger direkte ind i de mest anerkendte forskningstidsskrifter. Den giver forskeren bag point, som han eller hun kan veksle til kontante forskningsbevillinger, og som i lige linje fremmer forskerens videre karriere.

Den bibliometriske forskningsindikator (BFI)

Men forskeren kan også vælge en mere usikker vej. Emnet, der her skal undersøges, er typisk meget praktisk funderet, og metoden er mere utraditionel. Til gengæld er emnet spot on på de helt aktuelle problemer, som danske virksomheder står midt i, eksempelvis hvordan danske logistik- og transportvirksomheder kan optimere og arbejde strategisk med deres forsyningskæde – også kaldet supply chain management. Disciplinen er afgørende at mestre, for at danske virksomheder kan bevare konkurrenceevne internationalt.

Emnet kunne også være, hvordan automatisering i danske produktionsvirksomheder kan betyde, at virksomhederne får en stærkere global markedsposition, hvis produktionen tages hjem efter i årevis at have ligget hos underleverandører i udlandet. To konkrete forskningsområder, som kan tages i anvendelse i de danske virksomheder, og som har stor betydning for, om danske virksomheder kan skabe vækst og arbejdspladser.

Men den type praksisnær forskning finder sjældnere og sjældnere vej til de ypperste forskningstidsskrifter. Og uden den fine publicering, ingen bonus i form af flere offentlige bevillinger, der tildeles efter, hvor forskerne får deres resultater publiceret. Se tekstboks. Alle fagområder vurderes efter samme skabelon. Se figur 1.

Belønningssystemet har navnet den ’bibliometriske forskningsindikator’, BFI. Men mens et fagområde som sundhed og medicin – også kaldet life science – typisk lettere finder vej til publikationer, der udløser flere bevillinger, er det nærmest umuligt for forskere inden for ledelse, produktion og marketing at få optaget forskningsresultater, der også kan bruges af det erhvervsliv, som gerne skulle have glæde af forskernes viden.

Mange point giver flere forskningsmidler

Figur 1 | Forstør   Luk

Jo flere point et universitet henter via publicering i højest rangerede tidsskrifter, jo større andel af bevillingerne tildeles.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Resultatet er, at forskning i disse områder bliver mere og mere teoretisk og irrelevant for erhvervslivet. Så skarp lyder kritikken af forskernes nuværende belønningssystem fra fire fremtrædende professorer fra tre af landets universiteter. De fire forskere repræsenterer alle fagområderne ledelse, produktion og marketing. De anklager det nuværende belønningssystem for at skævvride forskernes fokus og for at udsulte den praksisnære og anvendelsesorienterede forskning, der tager afsæt i virksomhedernes behov.

”De nuværende performancemål trækker skævt. Hvis jeg skulle publicere meget af den virksomhedsnære forskning, jeg laver, i de fineste tidsskrifter, så ville det blive afvist, fordi det er for praktisk og for brugbart. Vi har intet imod den ranking, der er i dag. Men der bør være en balance. Lige nu er den tippet til fordel for den teoretiske frem for den praksisnære forskning. Der er så meget brugbar viden på universiteterne, som ikke kommer ud og arbejder i samfundet, fordi det ikke bliver belønnet at forankre sin forskning i praksis,” siger Jan Stentoft, professor i supply chain management ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet.

Fremmer irrelevant forskning

Hans kollega Per Vagn Freytag, der har speciale i salg mellem virksomheder – også kaldet business to business-marketing – og som ligeledes er professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet, er enig i, at det nuværende belønningssystem koster på forskningens relevans for erhvervslivet:

”Vores institutleder bliver ikke belønnet for, at vi laver noget, der er praktisk relevant. Hun bliver målt på, om vi kan søge eksterne midler, og om vi kan publicere noget, der kaster penge af sig. Men vi skal belønne forskerne både for at lave international god forskning, og for at vi kan omsætte forskningen til resultater ude i virkeligheden. Lige nu er balancen tippet,” mener Per Vagn Freytag.

De to professorer fra Syddansk Universitet får opbakning af både professor Flemming Poulfelt fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS og John Johansen, der er professor ved Institut for Industriel Produktion på Aalborg Universitet.

”Selvfølgelig har vi som forskere en forpligtelse til at levere høj kvalitet, og vi skal leve op til forventninger og krav både med hensyn til forskning, undervisning og formidling. Og der skal være en balance. Lige nu er der nok en tendens til, at balancen tipper, så publiceringsmaskinen vejer tungest,” siger Flemming Poulfelt fra CBS. Han tilføjer, at det er en problematik, CBS er opmærksom på.

John Johansen fra Aalborg Universitet er endnu skarpere i sin kritik:

”Det er værre end det. Jeg er helt enig i, at fokus bliver på publicering, der hvor du får flest point. Det styrer hele måden, du tilrettelægger din forskning og formidling på. Og det, der giver flest point, bliver med stor sandsynlighed aldrig læst af industrien. For det er ofte irrelevant for erhvervslivet. Men man kan publicere på det,” siger John Johansen og tilføjer:

”Og hvad værre er, så skal vi også uddanne kandidater til industrien. Men når forskere og undervisere har overvægt mod teorien, så bliver selv helt almindelige problemstillinger, som dygtige praktikere kender løsningerne på, til teoretiske emner. Det er helt i skoven. Det er altså ikke måden at uddanne ingeniører, der skal virke ude i erhvervslivet.”

Kritik kommer bag på minister

De fire forskere understreger, at deres kritik af de nuværende belønningssystemer er målrettet effekterne på deres egne fagområder. Netop inden for forskning i ledelse, produktion og marketing er kritikken af systemet ikke kun et dansk fænomen. Inden for supply chain management skrev de amerikanske forskere Douglas M. Lambert og Matias G. Enz sidste år i Journal of Business Logistics, at der er et akut behov for at ændre de nuværende performancemål, da de forårsager en helt forkert adfærd, der fører til endnu flere publiceringer, der er helt irrelevante for praktikerne. Samme kritik er også kommet offentligt fra andre førende forskere inden for bl.a. supply chain management, og nu har også Jan Stentoft og Per Vagn Freytag herhjemme adresseret problemet i et kommende særnummer af European Business Review med titlen ”Journal Rankings and the Notion of “Relevance” within Business Research”, som de to redigerer, og som udkommer næste år.

Ifølge professor John Johansen fra Aalborg Universitet er det i dag slet ikke muligt for forskere at gøre karriere, hvis ikke de målretter deres forskning efter optagelse i de ypperste tidsskrifter.

”Min race er uddøende. I min karriere talte det også at samarbejde på lige fod med industrien. Men i dag er vejen til en karriere at få et datasæt og lave teoretiske artikler på det, selv om både emne og metode er langt fra den virkelighed, det skal bruges i,” siger han og henviser til, at samme problemstilling blev diskuteret i USA for tyve år siden, og her tog man et opgør med den alt for teoretiske forskning. Det er her, vi er nu i Danmark, mener han.

”Når jeg færdes internationalt, er det et problem, som i stigende grad bliver italesat, og derfor må pendulet snart svinge til den modsatte side. For lige nu står udviklingen i skarp kontrast til politiske mål om at få forskningen ud at arbejde i virksomhederne,” siger John Johansen.

For uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) er kritikken ny. Hun henviser til, at Danmark scorer højt i internationale rankings på at have mange tætte samarbejder mellem det offentlige og det private. Men hun er samtidig åben over for at justere det nuværende system, som skal evalueres næste gang i 2017. Ministeren opfordrer til, at de kritiske røster kvalificerer kritikken med tal og undersøgelser i forbindelse med den forestående evaluering.

”Jeg ønsker ikke at fastholde et system, der ifølge nogle bidrager til at rykke udviklingen i en forkert retning og til at give forskerne et andet fokus end det, der er formålet. Men kritikken er ny for mig, og jeg vil derfor opfordre til, at jeg bliver gjort opmærksom på det,” siger Ulla Tørnæs til kritikken.

Indikator smitter

Den bibliometriske forskningsindikator er vedtaget af en bred politisk kreds i 2009 i kølvandet på en politisk ambition om at skabe dansk forskning i verdensklasse. BFI blev den metode, der, som Danske Universiteter dengang udtrykte det, er ’den mindst bureaukratiske, mest gennemskuelige og fagligt mest forsvarlige måde at lade forskningsresultater indgå som grundlag for den fremtidige fordeling af nye forskningsmidler – dog uden at være det perfekte mål’.

Kamp om forskningskronerne

Figur 2 | Forstør   Luk

BFI fordeler en del af basismidlerne og udgør i 2016 425 mio. kr.

Note 1: Bidrag til f.eks. Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN), Den Europæiske Synkrotronstrålingsfacilitet (ESRF) m.v.
Note 2: Omfatter Danmarks Grundforskningsfond (ca. 434 mio. kr.) og pso-finansieret forskning. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Umiddelbart er det også kun en mindre del af de samlede offentlige forskningsbevillinger, der tildeles på baggrund af BFI. I 2016 udgjorde BFI 425 mio. kr. Det svarer til 2 pct. af de samlede offentlige forskningsmidler. Se figur 2. Men selv om det er en forsvindende lille del, påvirker faktoren ifølge forskerne også andre eksterne kilder til finansiering. F.eks. tæller bibliometrien også, når forskere søger penge i Innovationsfonden. Her mener direktør for Innovationsfonden Peter Høngaard dog ikke, at der er en modsætning mellem at få publiceret de bedste steder og det at have samarbejder med erhvervslivet. Tværtimod. Men Peter Høngaard understreger, at han udtaler sig på baggrund af hans eget vidensområde, som er life science. Og det er ifølge de kritiske professorer netop problemet: alle fagområder vægtes efter samme målestok.

”Man bruger det samme metermål, uanset hvilket fag man vurderer. Men der er en verden til forskel på, om man vurderer naturvidenskabelig forskning eller samfundsvidenskabelig,” siger Per Vagn Freytag fra Syddansk Universitet.

Netop det kritikpunkt blev også fremført, da systemet trådte i kraft, og i de høringssvar, der kom ind, da systemet blev evalueret i 2012. Alligevel kalder professorerne systemet for det bedste blandt alle onder, der skal måle forskningens kvalitet.

”Vores budskab er, at der skal være balance. Man kan forbedre systemet ved også at belønne forskningsarbejde, der er forankret i praksis, og bidrag, der er skrevet til praktikere,” siger Jan Stentoft fra Syddansk Universitet.

Klap på hovedet for samarbejde

Hovedkritikken af det nuværende system går på, at systemet ansporer forskerne til at gå i en bestemt og – især inden for samfundsvidenskab – mere teoretisk retning, på bekostning af relevansen for erhvervslivet. En konsekvens af dette er også, at forskere inden for et specielt fagspeciale bliver nødt til at forske i områder, de har mindre viden om, fordi det giver flest point at publicere et andet sted. For professor Per Vagn Freytag fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet betyder det, at hans ekspertise inden for business to business-marketing ikke er det mest attraktive område for ham at forske inden for. For det giver ham flere point – og dermed flere forskningsmidler – at sigte efter at få noget publiceret inden for generel marketing eller ledelse.

”Man skal være sin disciplin utro. Og det på et så teoretisk plan, at det ikke længere er praktisk relevant,” siger Per Vagn Freytag.

En anden effekt af det massive fokus på publicering, som BFI har medført, er, at køen til at få forskningen publiceret er blevet længere. Ifølge professorerne kan det nu tage op imod fire år, før et forskningsresultat bliver publiceret. Og så er data allerede forældede og uinteressante for virksomhederne.

”En forsker må ikke fortælle om resultaterne af forskningen, hvis den skal publiceres i A-ratede tidsskrifter. Hvis der er en ventetid på fire år her, bliver det irrelevant viden i vores digitale verden. Så bliver det kun for akademikere og skaber ingen værdi for os praktikere,” siger Søren Vammen, der er direktør i Dansk Indkøbs- og Logistikforum.

”Jeg tror på en hybridmodel. Forskerne skal ramme de akademiske tidsskrifter for at sikre, at forskningen har et vist niveau. Men det skal ikke være det eneste incitament. Det skal balancere, og lige nu er det skævvredet til fordel for den elitære forskning,” siger han.

I både Dansk Industri og Industriens Fond bakker man forskerne op i, at publiceringskravet ikke kan stå alene. Publiceringskravet er vigtigt, lyder det, og ranking-systemet har været med til at løfte dansk forskning.

”Men det må ikke være den primære præmis for erhvervsøkonomisk forskning, der skal ud og omsættes til praksis i virksomhederne,” siger Mads Lebech, der er adm. direktør i Industriens Fond, hvor tæt samarbejde med virksomhederne er afgørende, når projektansøgninger vurderes.

”Det skal tælle, at man vil skalere forskningen op og udbrede den til mange og ikke bare fokusere på den nyskabende forskningsdel. Vi vil være positive over for en incitamentsstruktur, hvor det ligger til, at der er ægte virksomheder med, frem for at det trækker ned,” siger Mads Lebech.

Samme opfordring lyder fra Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri.

”BFI har løftet forskningen. Men der mangler et stærkere incitament for at samarbejde med erhvervslivet. I princippet kan man jo risikere, at Danmark alene producerer forskning, som giver point for kvalitet, men ikke fører til innovation. Forskerne har en pointe i, at balancen er tippet til fordel for kvalitet, men på bekostning af relevans,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Forskning i harehøjde rykker danske virksomheder

Forskningsledere: Sådan bruger vi BFI

Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU

Hvordan bruger I den bibliometriske forskningsindikator?

Vi bruger den ikke. Den regulerer selvfølgelig en del af de samlede indtægter, som universitet har. Men ingen hverken kan eller skal komme og sige, at de har scoret højt på BFI’en og derfor skal have flere penge til netop deres forskning. Vi har ingen fordelingsnøgler, der formidler videre på baggrund af BFI ud på de enkelte afdelinger og på personer. Modspørgsmålet ville straks være, om du som forsker publicerer der, hvor det giver størst værdi for forskningen, og hvor det har størst mulig international og national indflydelse.

Hvorfor har I valgt ikke at bruge BFI?

Det er meget kompliceret at lave den slags systemer, og der skal vurderes på så mange forskellige ting, at der er en stor risiko for skævhed, fordi systemet skal rumme så mange forskellige emner. Der er publikationer, som alle ved er meget svære at opnå publicering i, men som tæller mindre i BFI end et lokalt tidsskrift. Det er ikke særlig produktivt. På DTU tæller international konkurrence og samarbejde. Derfor har vi fra start sagt, at hos os bruger vi ikke BFI på hverken afdelings-, institut- eller individniveau. Så sandheden er, at vi ikke bruger det til noget.

Men I kan vel ikke bare melde jer ud af systemet?

Vi reguleres på samme måde, som alle andre. Men hvis vi optimerer efter BFI, ender vi på sigt med at vores gennemslagskraft internationalt lider skade, og det er altså værre end de penge, det risikerer at koste os.

Hvad gør I så i stedet?

Vi stoler på, at den enkelte forsker og forskningsleder ved bedst, og ved, hvor vedkommendes mest interessante partner sidder, og hvor der skal publiceres, hvis man skal være noget ved musikken. Hvis man ser på vores placering i internationale rankings i den periode, BFI har eksisteret, så går det godt for DTU. Vi er steget på de internationale rankings. Vi har derfor ingen intentioner om at lave om på den måde, vi gør det på.

Hvad er der galt med BFI?

Jeg kritiserer ikke systemet generelt. Men vi har aldrig brugt det og kommer heller ikke til det. Der er så meget bogholderi med systemet, og det skal de, der er ansat til at forske, ikke bruge kræfter på. De skal forske og uddanne den næste generation til gavn og glæde for samfundet. Sådan et system ender med at blive meget kompliceret, og en masse mennesker skal finde ud af, hvordan de fordeler efter systemet. Hos os vægter vi, at den enkelte forsker lægger sine æg, hvor det har størst impact for samfundet, og dermed også for den enkelte forskers karriere.

Nikolaj Malchow-Møller, dekan for Samfundsvidenskab på Syddansk Universitet

Hvordan bruger I den bibliometriske forskningsindikator?

Vi viderefører incitamentsstrukturen fra ministeriet til de enkelte fakulteter og videre på institutniveau.

Hvordan vurderer du modellen?

Det er ikke en perfekt model, men den har været med til at skabe fokus på, at det ikke er ligegyldigt, hvor man publicerer.

Genkender du kritikken af systemet?

Indikatoren må naturligvis aldrig opfattes som ultimativ eller den eneste indikator for kvalitet og relevans i forskningen. Dertil er den for simpel. Vores formål er at lave forskning af højeste kvalitet og relevans, og det kan ikke måles med en enkel indikator. Men den kan bruges sammen med andre værktøjer og indikatorer til at få en ide om forskningens kvalitet og relevans. Men det skal gøres hensigtsmæssigt og med omtanke. Derfor er det også vigtigt, at man løbende evaluerer indikatoren, dens anvendelse og dens effekter.

Peter Kjær, prorektor på RUC

Hvordan bruger I den bibliometriske forskningsindikator?

BFI er et forsøg på at lave en fælles møntfod for forskningsproduktion på tværs af områder. Systemet har betydet, at vi har fået fokus på, hvad vi egentlig mener, når vi siger, at vi vil have kvalitet i forskningen. Det har skabt en debat om kvalitet og kvantitet i forskning. Det betyder ikke, at BFI nødvendigvis sikrer kvaliteten. Dertil er kvaliteten af det nuværende system nok ikke høj nok.

På RUC skal alle fastansatte inden for tre år nå et minimum i forhold til forventet BFI-produktion. Der skal altså laves et vist antal point eller BFI-publikationer. Det er ikke højt sat, men hvis man ikke lever op til målet, skal vi have en snak om det. Vi har ikke et belønningssystem eller sanktioner, men man taler om det, hvis målene ikke nås. Jeg ser BFI som et udviklingsværktøj, så vi får fokus på forskningspublicering.

Vi vægter også eksternt samarbejde højt. Vi har en strategi om dobbelt gennemslag og en ambition om at blive bedre til at formulere og beskrive forskningens eksterne gennemslag. Når vi har BFI på den ene side, så skal vi sikre, at vi også har et sprog for det andet gennemslag.

Hvordan vurderer du systemet?

Jeg tror ikke, man kan skabe det perfekte system eller et, der kan balancere alle hensyn. Det må de enkelte universiteter have fokus på i deres strategi og ledelse, så man sikrer, at man ikke skaber uhensigtsmæssige skævheder eller pres.

Ser du behov for at ændre systemet, når det skal evalueres næste år?

BFI er for tung, langsom og bagudskuende, så vi skal have noget, der er enklere og hurtigere, og som har en bedre funktionalitet. Og så skal vi selvfølgelig fastholde, at BFI altid må være et supplement til forskningsmiljøernes egne debatter om, hvilken forskning der har kvalitet. I forhold til eksternt samarbejde er det vigtigt, at vi holder fast i den underliggende ambition om at fokusere på kvalitet i forskningspublicering, så alle, der samarbejder med forskere, også får udbytte af den track record som skabes af, at forskningen hviler på fagfællebedømt forskning. Det er den, der giver det en særlig værdi og interesse at have forskere med i et samarbejde.

Peter Møllgaard, forskningsdekan, CBS

Hvordan bruger I den bibliometriske forskningsindikator

Vi har skrevet ind i vores udviklingskontrakt med ministeriet, at vi gerne vil opnå flere BFI-point og gerne inden for de tidsskrifter, der giver flest point, BFI 2. Men BFI er ét blandt flere publikationsmål. Vi benchmarker os også mod internationale business schools.

De enkelte institutter udarbejder en publiceringsstrategi. Vi har en del publiceringer, der falder uden for BFI 1 og 2, og det er bl.a. de mere praksisnære. Det bliver man ikke straffet for, ligesom man ikke bliver belønnet for at ramme BFI-publikationerne.

Hvordan vurderer du systemet?

Vi har en masse praksisnær forskning, da vi har en ambition om at række ud til erhvervslivet. Og det gør vi. Men det er svært at ramme de høje publiceringsniveauer med tværfaglig forskning. Vi kunne godt trimme organisationen til at ramme BFI 1og 2 mere, men vi har valgt, at der skal være plads til at offentliggøre noget, som også er praksisnært og tværfagligt, selv om det ikke kommer i BFI-tidsskrifter.

Ser du behov for at ændre systemet, når det skal evalueres næste år?

Jeg synes godt, vi kan få systemet til at fungere på CBS. Det står ikke alene. Alle institutter har deres egen publiceringsstrategi, og det fungerer godt for CBS. Det er ikke et krav til institutterne, at de skal hoppe med på BFI-vognen. Nogle har valgt at gøre det. For andre fungerer det bedre på anden vis. De forskellige publiceringsmønstre fungerer godt for os. Også selv om vi ifølge vores udviklingskontrakt med ministeriet skal huskeBFI-publikationerne.

Forrige artikel Forskning i harehøjde rykker danske virksomheder Forskning i harehøjde rykker danske virksomheder Næste artikel Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.