“Mig selv” er på vej til at blive den vigtigste værdi i det danske foreningsliv. Foreninger, der vare-tager snævre interesser, boomer. Det gælder f.eks. indkøbsforeninger, patientforeninger og pensionistforeninger. Til gengæld udvandrer folk fra de bredere foreninger, der interesserer sig for hele samfundets udvikling. Forenings-Danmark er dermed på vej ind i en skæv udvikling, der kan true landets demokratiske kultur. Hvor politiske foreninger som partier, lokallister og miljøbevægelser havde opbakning fra hver tredje borger for ti år siden er det kun hver fem-te i dag. F.eks. har Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening tilsammen tabt mere end 110.000 medlemmer siden 1990. Det viser den hidtil største undersøgelse af danskerne og deres foreninger. “En uhyggelig tendens,” siger den radikale landsformand, Johannes Lebech. Han kalder de fremadstormende foreninger for “egoist-foreninger”. En anden ny under-søgelse viser, at hovedparten af de nye foreninger ikke bekender sig til nogen værdier over-hovedet. De kan hverken identificere sig med grønne, humanitære, liberale værdier eller tænke sig at arbejde for folkeoplysning. Samfundsforsker Lars Torpe fra Aalborg Universitet, der står bag de nye undersøgelser, ser udviklingen som et tegn på, at bevægelsernes og græs-rød-dernes tid er ovre. Han vurderer, at Forenings-Danmark vil miste noget af sin værdi for demokratiet, hvis balancen mellem politiske foreninger og specialiserede foreninger forskubbes yderligere. Men han afviser, at folk generelt er blevet mere egoistiske.