Skræddersyet innovation
Ledelsesrevolution i globalt erhvervsliv
Innovationsøkonomien er ved at fremtvinge en ledelsesrevolution i det globale erhvervsliv. Men enhver virksomhed må udvikle sin egen model, der er tilpasset dens globale markedsstrategi. Og omstillingen kræver dybe kulturelle forandringer i organisationen. Det var nogle af konklusionerne på konferencen FT Innovate Summit, hvor nogle af verdens mest innovative virksomheder præsenterede deres erfaringer. I USA, hvor aktiemarkedet stiller benhårde krav om dokumentation og rapportering, er der opstået en egentlig “innovationsindustri”, der leverer software og ledelsesværktøjer. Men kritikere advarer mod at lede innovationen ihjel.