Fra udenforskab til fællesskab

Det danske velfærdssamfund bygger på et særligt værdigrundlag, hvor alle borgere lægger deres æg i den samme offentlige kurv, og at alle har lige adgang til velfærdsydelser. Den forståelse af fællesskabet er ved at blive undergravet, og det medfører både større ulighed og stigende utryghed i befolkningen.

I de 30 år, jeg har været en del af og arbejdet for det danske velfærdssamfund, har jeg kunnet følge en uheldig udvikling: Danmark er blevet et samfund, som ikke længere formår at give de dårligst stillede den støtte, der gør, at de kan udvikle sig og blive en del af fællesskabet.

I stedet efterlader velfærdssamfundets institutioner i stigende omfang børn, unge og voksne til et liv i udenforskab, dvs. uden mulighed for hverken at bidrage til fællesskabet eller blive herre i eget hus. Derfor skal det danske velfærdssamfund forandres.

Mere end 17 pct. af danskerne føler sig generelt utrygge, og 3 ud af 10 er bange for, om økonomien kan hænge sammen i deres alderdom, viser TrygFondens seneste tryghedsmåling fra 2015. Det afslører, at velfærdssamfundet er ved at miste taget i danskerne, og at mange ikke længere har den grundlæggende tillid til, at velfærdssamfundets institutioner holder den beskyttende hånd under den enkelte, når man rammes af sygdom, ulykke, skilsmisse eller alderdom. Det har ellers tidligere været fundamentet for det danske velfærdssamfund.

Utrygheden udspringer af de forandringer, som samfundet har undergået de sidste 30-35 år. Mange oplever eller kan se, hvordan velfærdssamfundet har mistet evnen til netop at støtte og løfte dem, som har mest behov.

De anbragte børn kommer ud af anbringelsen uden positive effekter målt på uddannelse, beskæftigelse og sundhed. Børn og unge med kognitive funktionsnedsættelser (ADHD, autisme og OCD) eller kommunikative funktionsnedsættelser (ordblindhed og høre- og synstab) bliver ikke udredt og får ikke den rigtige eller rettidige støtte. De ikke-vestlige drenge bliver ikke støttet tilstrækkeligt i dagtilbud eller grundskole.

200.000 står udenfor

For alle disse grupper gælder, at de ikke får en ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Derfor ender en stor del af disse unge uden beskæftigelse og i et fremtidigt udenforskab uden mulighed for at bestemme selv og tage ansvar i eget liv.

Der er i dag mere end 200.000 voksne mellem 16 og 65 år, som lever i udenforskab, alene fordi vi som velfærdssamfund ikke formåede at give socialfaglig støtte, så de kunne få den uddannelse, som passede til deres evner og ønsker. Det koster det offentlige mere end 100 mia. kr. årligt og belaster den samlede samfundsøkonomi med over 7 pct. af BNP.

Samtidig bruger vi i Danmark godt 800 mia. kr. om året til offentlig velfærd, dvs. uddannelse, sundhed, sociale indsatser og overførselsindkomster, og der er mere end 600.000 veluddannede fagprofessionelle ansat i velfærdssamfundets mange forskellige institutioner. Så der er god grund til at undre sig over, at Velfærdsdanmark ikke formår at løfte en større del af befolkningen til et andet og bedre liv.

Den nuværende udvikling vil om 20-25 år resultere i, at Danmark mere ligner England og USA med deraf følgende endnu større usikkerhed og utryghed i befolkningen og med en stigende socialt betinget uro og oprør til følge.

Fællesskab, lighed og tillid

I min nye bog ’Fra udenforskab til fællesskab – seks bud på et nyt velfærdssamfund’, der udkom den 20. september, argumenterer jeg for en række nødvendige forandringer. Fælles for dem er, at de tager udgangspunkt i det særlige værdigrundlag, som den danske velfærdsmodel bygger på.

Mens man i andre velfærdssamfund rundt omkring i verden i det 20. århundrede valgte at basere velfærdssamfundet på forskellige former for forsikringsordninger, primært for dem, som var i beskæftigelse og medlem af fagforeninger, besluttede politikere og organisationsrepræsentanter herhjemme i stedet primært at satse på fællesskabet og dermed på universelle skatteyderfinansierede velfærdsordninger.

Det betød f.eks. lige adgang til uddannelse, til sundhedsydelser og hospitaler og til en lang række andre samfundsmæssige tilbud som kultur, naturpleje osv. Det danske velfærdssamfund bygger værdimæssigt på ideen om, at alle samfundsborgere lægger alle deres æg i den samme offentlige kurv, og at alle har lige adgang til velfærdssamfundets ydelser. Denne forståelse af fællesskabet er over de sidste 30 år langsomt blevet undergravet.

Ligheden er øget i samfundet fra midten af 1900-tallet gennem en generel omfordeling af samfundets værdier. Danmark har derved udviklet sig til et meget lige samfund, hvor – med Grundtvigs ord – få har for meget, og færre for lidt. Ligheden er imidlertid de seneste 20 år blevet udfordret, og specielt i 00’erne er uligheden steget meget i Danmark.

Endelig er der tilliden. Danmark er et af de lande i verden, hvor man borgerne imellem generelt har den største gensidige tillid. Mere end 75 pct. af danskerne svarer således positivt til udsagnet: ”De fleste mennesker kan man stole på”. I de angelsaksiske lande ligger den tilsvarende andel på omkring 40 pct., og i Sydeuropa på godt 20 pct.

Den generelle tillid mellem mennesker smitter positivt af på tilliden til det offentlige og samfundets institutioner, og høj tillid er det smøremiddel, som gør alle transaktioner i samfundet lettere. Tilliden i Danmark er der stadig, men de sidste 15 år er der begyndt at ske noget i forhold til troen på samfundets institutioner og tilliden til f.eks. politiet. Det er en meget bekymrende udvikling, fordi tillid er skrøbelig, og hvis den først undergraves, er den svær at genopbygge.

Derfor er der både i forhold til velfærdssamfundets effekt for samfundets dårligst stillede 20 pct. og i forhold til grundfundamenterne for det danske velfærdssamfund grund til at skifte retning.

Danmark som socialt foregangsland

En ny retning for det danske velfærdssamfund begynder med det fælles udgangspunkt, at alle skal have mulighed for at bidrage til fællesskabet. For langt de fleste går det let. Det udspringer af den bagage, som den enkelte og dennes familie giver.

Men for nogle kræver det støtte fra samfundets institutioner. Det er derfor vigtigt, at disse institutioner har fokus på netop de mennesker, som har behov for støtte for at kunne bære ansvaret selv, dvs. de dårligst stillede 20 pct. af befolkningen.

Men det er ikke det, der sker. I stedet har mange samfundsinstitutioner for stort fokus på at støtte dem, som allerede kan selv, dvs. den store, brede middelklasse. Mulighedslighed i fællesskabet forudsætter, at den enkelte bidrager med det, som han/hun kan. Men det indebærer omvendt også, at der skal ekstra fokus på netop dem, som har de største udfordringer. Det kræver en samfundsmæssig omlægning fra at tænke den offentlige sektor som en servicefabrik med borgerne som kunder i butikken til at give den ekstra indsats for netop de svagest stillede.

Samtidig kræver det, at der er større fokus på den særlige faglighed, som netop kan give støtte til f.eks. de ordblinde, drengen med ADHD, den stille pige med autisme eller den ikke-vestlige dreng. Det kræver helhed og sammenhæng i indsatsen over for den enkelte, og det forudsætter, at socialfaglighed og specialpædagogik bliver opprioriteret i alle samfundsinstitutioner samt forskningsmæssigt.

En ændret retning handler ikke først og fremmest om at bruge flere ressourcer, men om at bruge ressourcerne og fagligheden på en bedre måde. Derfor skal de mange søjler i velfærdssamfundet rives ned, og der skal ryddes ud i alle de opgaver, som tager opmærksomheden fra det fagprofessionelle arbejde. Der har over de sidste 25 år udviklet sig et registreringshelvede for alle ansatte i velfærdssektoren, som tager energien ud af det faglige arbejde. De ressourcer, som derved frigøres, skal bruges på samfundets svageste.

At være den, du er, og at blive til det, du har mulighed for. Det er livets mening, er den skotske forfatter R.L. Stevenson (1850-1894) citeret for. Problemet i det danske velfærdssamfund anno 2017 er, at alt for mange hverken kan være den, de er, eller blive til det, som de har mulighed for.

For den enkelte koster det dyrt i mistede menneskelige livsmuligheder, og det gør velfærdssamfundet alt for dyrt. Det er på tide at skifte retning og igen gøre Danmark til et socialt foregangsland, som bruger alle menneskelige og samfundsmæssige ressourcer til fælles bedste. 

Forrige artikel Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple Næste artikel Hvis motorvejen til Aalborg var ejet af Google Hvis motorvejen til Aalborg var ejet af Google

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.