Fra udenforskab til fællesskab

Det danske velfærdssamfund bygger på et særligt værdigrundlag, hvor alle borgere lægger deres æg i den samme offentlige kurv, og at alle har lige adgang til velfærdsydelser. Den forståelse af fællesskabet er ved at blive undergravet, og det medfører både større ulighed og stigende utryghed i befolkningen.

I de 30 år, jeg har været en del af og arbejdet for det danske velfærdssamfund, har jeg kunnet følge en uheldig udvikling: Danmark er blevet et samfund, som ikke længere formår at give de dårligst stillede den støtte, der gør, at de kan udvikle sig og blive en del af fællesskabet.

I stedet efterlader velfærdssamfundets institutioner i stigende omfang børn, unge og voksne til et liv i udenforskab, dvs. uden mulighed for hverken at bidrage til fællesskabet eller blive herre i eget hus. Derfor skal det danske velfærdssamfund forandres.

Mere end 17 pct. af danskerne føler sig generelt utrygge, og 3 ud af 10 er bange for, om økonomien kan hænge sammen i deres alderdom, viser TrygFondens seneste tryghedsmåling fra 2015. Det afslører, at velfærdssamfundet er ved at miste taget i danskerne, og at mange ikke længere har den grundlæggende tillid til, at velfærdssamfundets institutioner holder den beskyttende hånd under den enkelte, når man rammes af sygdom, ulykke, skilsmisse eller alderdom. Det har ellers tidligere været fundamentet for det danske velfærdssamfund.

Utrygheden udspringer af de forandringer, som samfundet har undergået de sidste 30-35 år. Mange oplever eller kan se, hvordan velfærdssamfundet har mistet evnen til netop at støtte og løfte dem, som har mest behov.

De anbragte børn kommer ud af anbringelsen uden positive effekter målt på uddannelse, beskæftigelse og sundhed. Børn og unge med kognitive funktionsnedsættelser (ADHD, autisme og OCD) eller kommunikative funktionsnedsættelser (ordblindhed og høre- og synstab) bliver ikke udredt og får ikke den rigtige eller rettidige støtte. De ikke-vestlige drenge bliver ikke støttet tilstrækkeligt i dagtilbud eller grundskole.

200.000 står udenfor

For alle disse grupper gælder, at de ikke får en ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Derfor ender en stor del af disse unge uden beskæftigelse og i et fremtidigt udenforskab uden mulighed for at bestemme selv og tage ansvar i eget liv.

Der er i dag mere end 200.000 voksne mellem 16 og 65 år, som lever i udenforskab, alene fordi vi som velfærdssamfund ikke formåede at give socialfaglig støtte, så de kunne få den uddannelse, som passede til deres evner og ønsker. Det koster det offentlige mere end 100 mia. kr. årligt og belaster den samlede samfundsøkonomi med over 7 pct. af BNP.

Samtidig bruger vi i Danmark godt 800 mia. kr. om året til offentlig velfærd, dvs. uddannelse, sundhed, sociale indsatser og overførselsindkomster, og der er mere end 600.000 veluddannede fagprofessionelle ansat i velfærdssamfundets mange forskellige institutioner. Så der er god grund til at undre sig over, at Velfærdsdanmark ikke formår at løfte en større del af befolkningen til et andet og bedre liv.

Den nuværende udvikling vil om 20-25 år resultere i, at Danmark mere ligner England og USA med deraf følgende endnu større usikkerhed og utryghed i befolkningen og med en stigende socialt betinget uro og oprør til følge.

Fællesskab, lighed og tillid

I min nye bog ’Fra udenforskab til fællesskab – seks bud på et nyt velfærdssamfund’, der udkom den 20. september, argumenterer jeg for en række nødvendige forandringer. Fælles for dem er, at de tager udgangspunkt i det særlige værdigrundlag, som den danske velfærdsmodel bygger på.

Mens man i andre velfærdssamfund rundt omkring i verden i det 20. århundrede valgte at basere velfærdssamfundet på forskellige former for forsikringsordninger, primært for dem, som var i beskæftigelse og medlem af fagforeninger, besluttede politikere og organisationsrepræsentanter herhjemme i stedet primært at satse på fællesskabet og dermed på universelle skatteyderfinansierede velfærdsordninger.

Det betød f.eks. lige adgang til uddannelse, til sundhedsydelser og hospitaler og til en lang række andre samfundsmæssige tilbud som kultur, naturpleje osv. Det danske velfærdssamfund bygger værdimæssigt på ideen om, at alle samfundsborgere lægger alle deres æg i den samme offentlige kurv, og at alle har lige adgang til velfærdssamfundets ydelser. Denne forståelse af fællesskabet er over de sidste 30 år langsomt blevet undergravet.

Ligheden er øget i samfundet fra midten af 1900-tallet gennem en generel omfordeling af samfundets værdier. Danmark har derved udviklet sig til et meget lige samfund, hvor – med Grundtvigs ord – få har for meget, og færre for lidt. Ligheden er imidlertid de seneste 20 år blevet udfordret, og specielt i 00’erne er uligheden steget meget i Danmark.

Endelig er der tilliden. Danmark er et af de lande i verden, hvor man borgerne imellem generelt har den største gensidige tillid. Mere end 75 pct. af danskerne svarer således positivt til udsagnet: ”De fleste mennesker kan man stole på”. I de angelsaksiske lande ligger den tilsvarende andel på omkring 40 pct., og i Sydeuropa på godt 20 pct.

Den generelle tillid mellem mennesker smitter positivt af på tilliden til det offentlige og samfundets institutioner, og høj tillid er det smøremiddel, som gør alle transaktioner i samfundet lettere. Tilliden i Danmark er der stadig, men de sidste 15 år er der begyndt at ske noget i forhold til troen på samfundets institutioner og tilliden til f.eks. politiet. Det er en meget bekymrende udvikling, fordi tillid er skrøbelig, og hvis den først undergraves, er den svær at genopbygge.

Derfor er der både i forhold til velfærdssamfundets effekt for samfundets dårligst stillede 20 pct. og i forhold til grundfundamenterne for det danske velfærdssamfund grund til at skifte retning.

Danmark som socialt foregangsland

En ny retning for det danske velfærdssamfund begynder med det fælles udgangspunkt, at alle skal have mulighed for at bidrage til fællesskabet. For langt de fleste går det let. Det udspringer af den bagage, som den enkelte og dennes familie giver.

Men for nogle kræver det støtte fra samfundets institutioner. Det er derfor vigtigt, at disse institutioner har fokus på netop de mennesker, som har behov for støtte for at kunne bære ansvaret selv, dvs. de dårligst stillede 20 pct. af befolkningen.

Men det er ikke det, der sker. I stedet har mange samfundsinstitutioner for stort fokus på at støtte dem, som allerede kan selv, dvs. den store, brede middelklasse. Mulighedslighed i fællesskabet forudsætter, at den enkelte bidrager med det, som han/hun kan. Men det indebærer omvendt også, at der skal ekstra fokus på netop dem, som har de største udfordringer. Det kræver en samfundsmæssig omlægning fra at tænke den offentlige sektor som en servicefabrik med borgerne som kunder i butikken til at give den ekstra indsats for netop de svagest stillede.

Samtidig kræver det, at der er større fokus på den særlige faglighed, som netop kan give støtte til f.eks. de ordblinde, drengen med ADHD, den stille pige med autisme eller den ikke-vestlige dreng. Det kræver helhed og sammenhæng i indsatsen over for den enkelte, og det forudsætter, at socialfaglighed og specialpædagogik bliver opprioriteret i alle samfundsinstitutioner samt forskningsmæssigt.

En ændret retning handler ikke først og fremmest om at bruge flere ressourcer, men om at bruge ressourcerne og fagligheden på en bedre måde. Derfor skal de mange søjler i velfærdssamfundet rives ned, og der skal ryddes ud i alle de opgaver, som tager opmærksomheden fra det fagprofessionelle arbejde. Der har over de sidste 25 år udviklet sig et registreringshelvede for alle ansatte i velfærdssektoren, som tager energien ud af det faglige arbejde. De ressourcer, som derved frigøres, skal bruges på samfundets svageste.

At være den, du er, og at blive til det, du har mulighed for. Det er livets mening, er den skotske forfatter R.L. Stevenson (1850-1894) citeret for. Problemet i det danske velfærdssamfund anno 2017 er, at alt for mange hverken kan være den, de er, eller blive til det, som de har mulighed for.

For den enkelte koster det dyrt i mistede menneskelige livsmuligheder, og det gør velfærdssamfundet alt for dyrt. Det er på tide at skifte retning og igen gøre Danmark til et socialt foregangsland, som bruger alle menneskelige og samfundsmæssige ressourcer til fælles bedste. 

Forrige artikel Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple Næste artikel Hvis motorvejen til Aalborg var ejet af Google Hvis motorvejen til Aalborg var ejet af Google
Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Mandag Morgen har bedt iværksætter Hjalte Wieth om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om eventet "Unleash the Power Within" med coach Tony Robbins.

Topembedsmand slår alarm:

Topembedsmand slår alarm: "Den offentlige sektor er ramt af en demokratisk krise"

Hjalte Aaberg stopper som regionsdirektør for Region Hovedstaden til nytår for at blive selvstændig. Han mener, at den offentlige sektor er ved at sande til i retningslinjer og vejledninger, der ikke skaber værdi for borgerne. Samtidig bliver diskussionen om udviklingen af sundhedsvæsenet mere og mere fragmenteret, hvor der findes en mediemæssig og politisk verden, som er helt forskellig fra den virkelige verden i den offentlige sektor.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.