På sporet af fremtidens danske model:
‘Velværdssamfundet’
Halvfærdigt arbejde fra Velfærdskommissionen
Velfærdskommissionens udspil er gammeldags og halter langt efter udviklingen i samfundet. Kommissionens 43 forslag handler næsten udelukkende om økonomi og tager hverken højde for de holdninger og værdier, der er under hastig udvikling i befolkningen, eller for den indflydelse, avanceret teknologi vil få på fremtidens velfærdsydelser. Derfor er arbejdet i realiteten kun halvfærdigt. Afløseren for velfærdssamfundet er allerede på vej og kan passende benævnes ‘velværdssamfundet’. Det bygger på erkendelsen af, at alle er forskellige og skal have lige muligheder for at skabe deres egen livskvalitet, skriver Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen.