Frederiksberg Kommune: Tidlig investering i flygtninge betaler sig

På få år er Frederiksberg gået fra 0 flygtninge til over 500. Alligevel ligger kommunen helt i top, når det handler om at få flygtningene i job. Branchepakker, stram styring og en klar investeringsstrategi er nogle af ingredienserne i vinderopskriften, som andre kommuner kan lære af.

Placeholder image

MM Special: Integrationen er en overset succes

• Integrationen af udlændinge er væsentlig mere succesfuld, end den fortælling, som præger medierne og den politiske debat.
• Frederiksberg og flere andre kommuner opfylder allerede Løkkes mål om at få mere end 50 pct. af flygtningene i arbejde.
• Kommunerne kan spare 90.000 kr. for hver flygtning, de ansætter i en ny integrationsuddannelse.
• Integrationsministeriets egen undersøgelse viser, at indvandrere på flere områder er mere tolerante end danskere.

Ny forskning: Fortællingen om den fejlslagne integration er en myte

Frederiksberg Kommune: Tidlig investering i flygtninge betaler sig

Integrationsuddannelse: En god fidus til alle borgmestre

Danskerne er mest imod blandede ægteskaber

Lad os tage en kommune som Frederiksberg. Indtil for få år siden var det en såkaldt nulkommune, der ikke modtog flygtninge. Men det har ændret sig dramatisk. Siden 2014 har Frederiksberg modtaget over 500 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Det har betydet, at kommunen stort set fra bunden har skullet starte en integrationsafdeling, der kunne skaffe job og bolig til de mange nye folk. Og nu er Frederiksberg på rekordtid blevet en slags rollemodel for andre kommuner, når det handler om at få flygtninge i arbejde. Næsten seks ud af ti af kommunens flygtninge, der ankom i 2015, er i job. Det er et pænt stykke over statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ambitiøse mål om 50 pct.

Frederiksberg ligger også helt i top på ranglisten over de kommuner, der har lavet flest aftaler om den nye integrationsuddannelse for flygtninge, IGU. Kun Jammerbugt og Aarhus har oprettet lidt flere pladser end Frederiksberg.

Frederiksberg har en klar politisk målsætning for arbejdet, fortæller lederen af Center for Integration i kommunen, Dina Haffar Wolf.

”Vi har en ambition om at være den bedste i klyngen af sammenlignelige kommuner til at få flygtninge i arbejde senest tre år efter ankomsten. Det lever vi op til,” siger Dina Haffar Wolf.

Ifølge de seneste tal fra Jobindsats giver Frederiksberg de andre kommuner i klyngen som Roskilde, Dragør og Furesø baghjul. Se figur 1.

Den gode opskrift

Opskriften på Frederiksbergs succes består af flere ingredienser. Inden regeringen ændrede sin strategi, så flygtninge ikke først skulle gennem et hav af sprogkurser og lære dansk, før de kunne komme ud på arbejdsmarkedet, var Frederiksberg løbet i forvejen. Her havde man allerede besluttet at se på flygtningene som jobparate snarere end aktivitetsparate.

Kommunen har også investeret i at give nye flygtninge en god velkomst og samtidig få dem hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet. I Center for Integration er der 30 medarbejdere, heriblandt jobkonsulenter, tolke, tosprogede mentorer, IGU-vejledere og velkomstværter.

”Vi har indset, at det er et område, som det kan betale sig at investere i fra starten. Det er en god businesscase såvel økonomisk som menneskeligt. Vi har helt bevidst valgt at have tolke in-house. Vores tosprogede mentorer er med til at aflaste virksomhederne, når folk f.eks. kommer ud i deres første praktik, og vi får også rigtig meget for pengene fra de to IGU-vejledere, vi har ansat. De kan servicere virksomhederne og hurtigt træde til for at rede en misere ud og dermed sikre, at tingene fungerer,” siger Dina Haffar Wolf.

Når en ny flygtning ankommer til Frederiksberg, går den første uge med at finde en bolig og ordne praktiske ting som oprettelse i cpr-registeret og NemID. Men allerede fra anden uge begynder fokus at blive rettet ind mod job og introduktion til det danske arbejdsmarked. Og alle jobparate borgere skal i det første praktikforløb allerede fire uger efter ankomsten og skal måske for første gang nogensinde aflevere deres barn til fremmede for at få det passet.

Hver tredje i rengøringsbranchen er indvandrer
Uden nydanskere ville Danmark gå i stå. Busserne ville ikke køre, slagterierne risikerede at lukke, restauranter måtte afvise gæster, hoteller ville mangle personale, og skidt og skrald ville hobe sig op på skoler, plejehjem og hospitaler.
En tredjedel af de ansatte i rengøringsbranchen er indvandrere. Det viser en opgørelse foretaget af Danmarks Statistik. Andelen af ikke-vestlige indvandrere er størst i transportbranchen, restaurationsbranchen, inden for frisørfaget og på vaskerier og i andre servicevirksomheder.


Succesfulde branchepakker

En af de væsentligste årsager til Frederiksbergs succes er de såkaldte branchepakker, der har vendt op og ned på hele måden at få flygtninge i arbejde på. Når jobkonsulenten i Frederiksberg Kommune i dag har sit første møde med en ny flygtning, bliver der nu talt lige ud af posen. Tidligere kunne sådan en samtale udelukkende tage udgangspunkt i folks drømme og ønsker om måske at blive ingeniør, faglært tømrer eller tage en universitetsuddannelse som læge. Men ofte endte den slags bare i en endeløs række af uforløste praktikforløb, bristede illusioner og en stor regning til skatteyderne. Nu er bøtten vendt. Nu er der fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Hvis en flygtning fra f.eks. Syrien kommer med en uddannelse som typograf i sin livsbagage, må han eller hun indstille sig på at skifte branche, da den slags job ikke er de mest udbredte på Frederiksberg. Det kan være svært at forstå for den enkelte flygtning. Men sådan er det ifølge Dina Haffar Wolf nu engang med de nye vilkår i industrien. Omvendt er alle flygtninge også velkomne til selv at gå ud og skaffe sig drømmejobbet.

Frederiksberg har for øjeblikket fokus på fem brancher, hvor der er gode lokale jobmuligheder: køkken og kantine, lager og transport, rengøring, bygge og anlæg samt detailhandlen. Det er disse fem brancher, stort set alle flygtninge i øjeblikket bliver sluset ind i. Nye brancher kan selvfølgelig komme på banen, og nogle af de fem kan ryge ud.

”Vi sender folk ud i målrettede praktikforløb i disse brancher, som vi har udvalgt, da vi kan se, at der er nogle ufaglærte job lige nu. Her bliver flygtningene introduceret til en branche i en uge og kommer ud på virksomhedsbesøg. De får selv lov til at vælge hvilke af de fem brancher, de helst vil ud i, og samtidig lægger vi vægt på, at deres første job ikke nødvendigvis er deres sidste job,” siger Dina Haffar Wolf.

Kommunen kalder strategien for ’Job i fokus’, og den har vist sig at være så succesfuld, at den nu har bredt sig til andre målgrupper end blot flygtninge.

”Vi startede med flygtningeområdet, og nu har disse branchepakkeforløb spredt sig til alle andre målgrupper som f.eks. kontanthjælpsmodtagere og unge ledige. Vi kunne se, at der var meget musik i denne måde at gøre tingene på,” siger centerlederen.

Hun giver samtidig det lokale erhvervsliv en stor del af æren for de gode resultater.

”En afgørende faktor for, at integrationen lykkes, er erhvervslivet. Det er dem, som tager et ansvar og tager det daglige integrationsarbejde. En virksomhed som McDonald´s løfter vildt. Her vil man gerne have folk med en anden etnisk baggrund end dansk, fordi de er loyale og glade for at være her. Det samme med virksomheder som 7-Eleven. Vi oplever masser af virksomheder, som gerne vil gøre en forskel. Og vi kunne ikke gøre det uden deres hjælp,” siger Dina Haffar Wolf. 

Bonus på 90 mio. kr.

Frederiksberg er langtfra et enestående eksempel. Andre kommuner er også gode til hurtigt at få flygtninge i arbejde.

På blot få år er antallet af flygtninge og familiesammenførte, der strømmer ud på arbejdsmarkedet, vokset markant. Den seneste opgørelse fra Integrationsbarometeret viser, at 17 kommuner opfylder Lars Løkke Rasmussens mål om, at mindst 50 pct. af flygtningene skal være i job senest tre år efter ankomsten til Danmark. Se figur 2.

Andre kommuner trækker dog gennemsnittet ned. Det betyder, at 38 pct. af de 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge på landsplan nu er i job efter tre års ophold i Danmark. Det er næsten en fordobling i forhold til for bare tre år siden. Dengang var det kun 20 pct. Se figur 3.

Antallet af såkaldte jobparate flygtninge er også eksploderet. I dag bliver hele 74 pct. af folk omfattet af integrationsprogrammet visiteret som jobparate. Da regeringen trådte til, var det kun 3 pct.

Kommunernes ekstraordinære kamp for at få folk i job smitter også af på pengekassen, fordi kommunerne får en bonus af staten for at få flere ud på arbejdsmarkedet. Denne økonomiske gevinst er et led i regeringens aftale om integration med KL.  Aftalen har nu ført til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet netop har udbetalt en bonus på godt 90 mio. kr. til kommunerne for deres indsats. Landets tre store kommuner – Aarhus, Odense og København – topper listen. Se figur 4.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser