Hovedparten af fremtidens pensionister er snarere en økonomisk gevinst end en byrde for velfærdsstaten.

For mange ældre vil efterhånden få så store pensionsopsparinger og betale så meget i skat som pensionister, at de bidrager mere til den store økonomiske samfundskasse, end de modtager i folkepension og andre offentlige ydelser.

Det konkluderer tre forskere i et nyt studie, som viser, at for eksempel en pensioneret folkeskolelærer, som har været i fuld beskæftigelse i alle sine år på arbejdsmarkedet, om nogle år kommer til at bidrage med omkring 50.000 kroner årligt de første 10 år af sit pensionistliv. Mens en 3F’er på længere sigt også vil være et lille plus for de offentlige pengekasser.

”Hovedparten af de pensionister, der har en arbejdsmarkedspension, vil på sigt blive en økonomisk gevinst for velfærdsstaten. De vil blive nettobidragsydere de første 10 år af deres pensionisttilværelse,” siger professor og arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen fra Aalborg Universitet, der er en af de tre forskere bag det nye studie, til Mandag Morgen.

Deres konklusioner udfordrer de beregninger, som blandt andet Finansministeriet og den økonomiske Dream-gruppe har lavet gennem årene. Disse beregninger har dannet baggrund for nogle af de største velfærdsreformer de seneste par årtier om blandt andet efterløn og pensionsalder, som skal få flere folk til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid.

Ifølge Dream-modellen vil nogle pensionister være positive nettobidragsydere. Men langt fra alle. Derfor går en gennemsnitsdansker fra at være positiv bidragsyder til velfærdsstaten til at være en negativ bidragsyder, når de rammer folkepensionsalderen, ifølge denne regnemodel.

Formanden for Dream-gruppens bestyrelse, økonomiprofessor og tidligere overvismand Torben M. Andersen, medgiver, at flere og flere pensionister får opbygget større og større pensionsordninger i takt med, at det unikke danske pensionssystem modnes, og folk arbejder i flere år end nu.  

”Selvfølgelig er der grupper af pensionister, som er positive bidragsydere. Det er helt klart,” siger Torben M. Andersen til Mandag Morgen.

Han er dog ikke enig i forskernes konklusion om, at de fremtidige årgange af pensionister samlet set vil gå fra at være et minus på de offentlige budgetter til at være et plus i løbet af de næste par årtier.

”Udfordringen i den nye analyse er, at der tages udgangspunkt i nogle personer, som har bidraget konstant gennem et helt arbejdsliv. De findes selvfølgelig. Men det er ikke en gennemsnitsdansker. Der er for eksempel hele restgruppen, som ikke har en pensionsordning,” siger Torben M. Andersen.

Et af formålene med den nye analyse er at få skabt større åbenhed om de præmisser, som ligger til grund for beregningerne bag de velfærdsreformer, som har præget den politiske debat i mange år.

”I øjeblikket er det hele en stor sort boks. Ingen kan få indblik i, hvad forudsætningerne bygger på,” siger professor Per H. Jensen.

Den efterlysning om større åbenhed bag beregningerne er Torben M. Andersen ikke helt afvisende overfor.

”Det er helt fair at tage en diskussion om, hvorvidt beregningerne er transparente og tydeligt nok forklaret. Hvis nogen synes, at det ikke er tilstrækkelig dokumenteret, er det en udfordring, som vi bør se på.”