Fremtidens skærme vil ændre vores fysiske verden

I fremtiden vil definitionen af, hvad en skærm er og kan, blive langt mere flydende, fordi alle flader i princippet kan fungere som adgang til vores data.

I sidste uge gik jeg sammen med min datter på Times Square i New York, som er samlingspunkt for turister og de altid travle newyorkere. Pludselig kunne jeg se vores ansigter på én af de mange store elektroniske billboards, der fylder byens facader. På skærmen var der et ur, der fra 10 talte ned til et Kiss.

Kosmetikfirmaet Revlon kører i øjeblikket en rebrandingkampagne, de kalder “LoveIsOn”, hvor de benytter augmented reality til at filme par, der går på gaden, og herefter giver dem 10 sekunder til at dele deres “Love” i fuld offentlighed på en af Manhattans skyskrabere. Og nu var det så blevet min og min datters tur.

Der var en horde af mennesker, der stod og så på skærmen og de par, der blev indfanget af kameraet. Det er ikke kun de 10 sekunder på en storskærm, der tiltrækker masserne, men det faktum, at vi bliver inddraget i de omgivelser, vi befinder os i.

Dette er et eksempel på et af de mange skærmscenarier, vi inden længe skal vænne os til at møde, blot koblet med endnu mere data, interaktion og intelligens, end det sker i dag.

Vindue til den digitale verden

Skærme – dvs. alt fra tv-skærme, bærbare computere, tablets, phablets og smartphones – er vores vindue til den digitale og virtuelle verden. I fremtiden vil definitionen af, hvad en skærm er og kan, blive langt mere flydende, fordi alle flader i princippet kan fungere som adgang til vores data.

[quote align="left" author=""]Det åbner for nye måder at vise reklamer på, hvor brands kan invitere kunderne ind i en 3D-verden med deres budskab i centrum.[/quote]

Forbrugernes første møde med ægte mobilitet opstod, da smartphones blev lanceret tilbage i 2007. Dengang kunne vi med ét tilgå alt det, der tidligere kun var forbeholdt statiske enheder og skærme, når det passede os.

I dag er det ikke kun vores mobiltelefoner, der er blevet smarte og intelligente. Det samme er en række andre teknologier som biometrics, augmented og virtual reality, 3D-kameraer, hologrammer samt udviklingen inden for big data og IoT (Internet of Things). Tilsammen kan de nye teknologier give os intelligente løsninger, der understøtter menneskers adfærd og kommer tættere på vores kognitive formåen. For selv med en smartphone i hånden er der stadig masser af plads til forbedringer af de måder, hvor på vi interagerer med data i det offentlige rum. 

Udviklingen inden for skærme vil ændre sig drastisk, fordi materialet bliver tyndere, bøjeligt og på alle måder mere fleksibelt. Chipproducenten Qualcomm har f.eks. lanceret en 3D-fingeraftrykteknologi baseret på ultrasonisk teknologi og biometrics-protokoller, som lader os benytte vores biologiske passwords –fingeraftryk, iris, stemme, ansigtstræk og endda elektrokardiografiske signaler – til at verificere vores identitet.

I Intels RealSense Lab er missionen, at vi skal interagere med vores digitale enheder på samme måde, som vi interagerer med hinanden. For selv om vi er blevet vant til at bruge en mus og et keyboard, så er det unaturlige redskaber, men dog den bedste løsning i mangel af bedre. Børn, der aldrig har brugt en computer, kan ikke bruge en mus eller et keyboard intuitivt. De kan til gengæld bruge en tablet og smartphone med hånden.

Fremtiden vil bringe os tættere på at udnytte vores naturlige måde at kommunikere på. Interaktion med data og digitale enheder vil ske gennem kroppens egne “medier” og sanser, uden at vi behøver at kigge ned i vores mobilskærm med alle de farer, det kan indebære. Vi kan i stedet se op og finde en flade f.eks. ved busstoppestedet eller køledisken i supermarkedet, der præsenterer de data, vi har brug for i realtid.

Nye kommercielle muligheder

Med augmented og virtual reality kan der skabes helt nye dimensioner af vores fysiske og virtuelle univers med smartphones, tablets, briller eller headsets som indgang.

Om kort tid kommer den Facebook-ejede Oculus Rift på gaden med et virtual reality-headset primært målrettet mod spilleindustrien, men før eller siden vil det trække nye spor ind i den kommercielle verden. Det åbner for nye måder at vise reklamer på, hvor brands kan invitere kunderne ind i en 3D-verden med deres budskab i centrum.

Firmaet Blippar er en af de virksomheder, der eksperimenterer med at skabe levende reklamer, f.eks. virtuelle fodboldsspillere på Pepsi-dåser. Det er fortsat primitive løsninger, der udvikles på disse platforme, men det giver et billede af, hvad der venter os.

Forestil dig f.eks. din næste tur i IKEA med din smartphone eller tablet i hånden, der viser dig en 3-dimensionel målfast plantegning over dit hjem. Når du ser den sofa, du ønsker at købe, trækker du møblet ind i ”stuen” og får besked, hvis målene ikke passer. For ikke at tale om hvor nemt det bliver at samle møblerne med augmented reality som en 3-dimensionel guide. Med tiden kan det blive et essentielt redskab i de industrier, hvor komplekse elementer skal samles eller repareres.

Teknologien tilpasser sig os

I fremtiden vil de fleste flader være potentielle skærme, lige fra vinduet i din (førerløse) bil, dine spejle, borde, sædet foran dig i bussen, toget og flyveren til enhver bygning og ethvert butiksvindue, du passerer. Timingen er som altid svær at forudsige med teknologi, for vi har det med at overvurdere, hvad der sker om fem år, og undervurdere, hvad der sker om et år.

De mange teknologier, der skal understøtte en fremtid med skærme, befinder sig i dag stadig på et tidligt stadie. Men med den hastighed, de udvikler sig i, vil nye dimensioner af vores offline-verden snart udfolde sig i den virtuelle verden og give os en øget multifunktionel mobilitet.

Skærmen er og bliver vores digitale øjne, der har adgang til individets data og adfærd, koblet med den situation vi befinder os i, hvad enten vi prøver tøj i en butik eller bygger en ny carport. Selv om det fortsat kan lyde som science fiction, så er den meget positive tendens, at teknologi og digitale enheder konstant vil blive bedre til at tilpasse sig mennesket og vores adfærd og kropssprog, fremfor at vi som hidtil har skullet lære at tilpasse os teknologien.

Forrige artikel Far – findes der jødiske zombier, som kan trylle og gå på vandet? Næste artikel At designe den succesfulde virksomhed

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Lene Espersen har hørt et interview om overvågningskapitalisme, set humor, der rammer under bæltestedet, og læst en bog fuld af fakta.