Fremtidens skærme vil ændre vores fysiske verden

I fremtiden vil definitionen af, hvad en skærm er og kan, blive langt mere flydende, fordi alle flader i princippet kan fungere som adgang til vores data.

I sidste uge gik jeg sammen med min datter på Times Square i New York, som er samlingspunkt for turister og de altid travle newyorkere. Pludselig kunne jeg se vores ansigter på én af de mange store elektroniske billboards, der fylder byens facader. På skærmen var der et ur, der fra 10 talte ned til et Kiss.

Kosmetikfirmaet Revlon kører i øjeblikket en rebrandingkampagne, de kalder “LoveIsOn”, hvor de benytter augmented reality til at filme par, der går på gaden, og herefter giver dem 10 sekunder til at dele deres “Love” i fuld offentlighed på en af Manhattans skyskrabere. Og nu var det så blevet min og min datters tur.

Der var en horde af mennesker, der stod og så på skærmen og de par, der blev indfanget af kameraet. Det er ikke kun de 10 sekunder på en storskærm, der tiltrækker masserne, men det faktum, at vi bliver inddraget i de omgivelser, vi befinder os i.

Dette er et eksempel på et af de mange skærmscenarier, vi inden længe skal vænne os til at møde, blot koblet med endnu mere data, interaktion og intelligens, end det sker i dag.

Vindue til den digitale verden

Skærme – dvs. alt fra tv-skærme, bærbare computere, tablets, phablets og smartphones – er vores vindue til den digitale og virtuelle verden. I fremtiden vil definitionen af, hvad en skærm er og kan, blive langt mere flydende, fordi alle flader i princippet kan fungere som adgang til vores data.

[quote align="left" author=""]Det åbner for nye måder at vise reklamer på, hvor brands kan invitere kunderne ind i en 3D-verden med deres budskab i centrum.[/quote]

Forbrugernes første møde med ægte mobilitet opstod, da smartphones blev lanceret tilbage i 2007. Dengang kunne vi med ét tilgå alt det, der tidligere kun var forbeholdt statiske enheder og skærme, når det passede os.

I dag er det ikke kun vores mobiltelefoner, der er blevet smarte og intelligente. Det samme er en række andre teknologier som biometrics, augmented og virtual reality, 3D-kameraer, hologrammer samt udviklingen inden for big data og IoT (Internet of Things). Tilsammen kan de nye teknologier give os intelligente løsninger, der understøtter menneskers adfærd og kommer tættere på vores kognitive formåen. For selv med en smartphone i hånden er der stadig masser af plads til forbedringer af de måder, hvor på vi interagerer med data i det offentlige rum. 

Udviklingen inden for skærme vil ændre sig drastisk, fordi materialet bliver tyndere, bøjeligt og på alle måder mere fleksibelt. Chipproducenten Qualcomm har f.eks. lanceret en 3D-fingeraftrykteknologi baseret på ultrasonisk teknologi og biometrics-protokoller, som lader os benytte vores biologiske passwords –fingeraftryk, iris, stemme, ansigtstræk og endda elektrokardiografiske signaler – til at verificere vores identitet.

I Intels RealSense Lab er missionen, at vi skal interagere med vores digitale enheder på samme måde, som vi interagerer med hinanden. For selv om vi er blevet vant til at bruge en mus og et keyboard, så er det unaturlige redskaber, men dog den bedste løsning i mangel af bedre. Børn, der aldrig har brugt en computer, kan ikke bruge en mus eller et keyboard intuitivt. De kan til gengæld bruge en tablet og smartphone med hånden.

Fremtiden vil bringe os tættere på at udnytte vores naturlige måde at kommunikere på. Interaktion med data og digitale enheder vil ske gennem kroppens egne “medier” og sanser, uden at vi behøver at kigge ned i vores mobilskærm med alle de farer, det kan indebære. Vi kan i stedet se op og finde en flade f.eks. ved busstoppestedet eller køledisken i supermarkedet, der præsenterer de data, vi har brug for i realtid.

Nye kommercielle muligheder

Med augmented og virtual reality kan der skabes helt nye dimensioner af vores fysiske og virtuelle univers med smartphones, tablets, briller eller headsets som indgang.

Om kort tid kommer den Facebook-ejede Oculus Rift på gaden med et virtual reality-headset primært målrettet mod spilleindustrien, men før eller siden vil det trække nye spor ind i den kommercielle verden. Det åbner for nye måder at vise reklamer på, hvor brands kan invitere kunderne ind i en 3D-verden med deres budskab i centrum.

Firmaet Blippar er en af de virksomheder, der eksperimenterer med at skabe levende reklamer, f.eks. virtuelle fodboldsspillere på Pepsi-dåser. Det er fortsat primitive løsninger, der udvikles på disse platforme, men det giver et billede af, hvad der venter os.

Forestil dig f.eks. din næste tur i IKEA med din smartphone eller tablet i hånden, der viser dig en 3-dimensionel målfast plantegning over dit hjem. Når du ser den sofa, du ønsker at købe, trækker du møblet ind i ”stuen” og får besked, hvis målene ikke passer. For ikke at tale om hvor nemt det bliver at samle møblerne med augmented reality som en 3-dimensionel guide. Med tiden kan det blive et essentielt redskab i de industrier, hvor komplekse elementer skal samles eller repareres.

Teknologien tilpasser sig os

I fremtiden vil de fleste flader være potentielle skærme, lige fra vinduet i din (førerløse) bil, dine spejle, borde, sædet foran dig i bussen, toget og flyveren til enhver bygning og ethvert butiksvindue, du passerer. Timingen er som altid svær at forudsige med teknologi, for vi har det med at overvurdere, hvad der sker om fem år, og undervurdere, hvad der sker om et år.

De mange teknologier, der skal understøtte en fremtid med skærme, befinder sig i dag stadig på et tidligt stadie. Men med den hastighed, de udvikler sig i, vil nye dimensioner af vores offline-verden snart udfolde sig i den virtuelle verden og give os en øget multifunktionel mobilitet.

Skærmen er og bliver vores digitale øjne, der har adgang til individets data og adfærd, koblet med den situation vi befinder os i, hvad enten vi prøver tøj i en butik eller bygger en ny carport. Selv om det fortsat kan lyde som science fiction, så er den meget positive tendens, at teknologi og digitale enheder konstant vil blive bedre til at tilpasse sig mennesket og vores adfærd og kropssprog, fremfor at vi som hidtil har skullet lære at tilpasse os teknologien.

Forrige artikel Far – findes der jødiske zombier, som kan trylle og gå på vandet? Næste artikel At designe den succesfulde virksomhed

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.