Hvordan forbereder en ansvarlig politisk leder sig på den næste pandemi, oversvømmelse, hedebølge eller handelskrig? Og hvordan forbereder man sig på de ukendte trusler?

De spørgsmål står for tiden centralt hos både Mette Frederiksen i København og hos Ursula von der Leyen, der er formand for EU-Kommissionen. Som alle andre politiske ledere har de set covid-19-pandemien vende alt på hovedet og ændre deres politiske dagsorden totalt.

Forberedelse på både den forudsigelige og den uforudsigelige fremtid er netop målet med EU’s første såkaldte Strategic Foresight Report, der udkom i september.

Med undertitlen ’På vej mod et mere modstandsdygtigt Europa’ er den et ambitiøst forsøg på at analysere den aktuelle tilstand i unionen i lyset af coronapandemien og andre betydelige geopolitiske, økonomiske og klimarelaterede forandringer, der præger både EU og resten af verden.

“Covid-19-krisen har afsløret en række svagheder i EU og i dets medlemslande. En analyse af krisens konsekvenser afslører – ud over de forfærdelige menneskelige tab – alvorlige rystelser af Europas økonomi og samfund,” hedder det i rapporten, som analyserer krisen på følgende fire områder:

• Social og økonomisk resiliens
• Geopolitisk resiliens
• Grøn – eller miljømæssig – resilliens
• Digital resiliens.

Rapporten er udarbejdet under ledelse af den slovakiske EU-kommissær Maros Sefcovic, der er ansvarlig for Europa-Kommissionens politiske planlægnings- og analyseenhed, ligesom han også har ansvaret for Europa-Kommissionens samarbejde med de øvrige europæiske institutioner.

Sefcovic selv kalder rapporten for en ’ægte gamechanger’, fordi den nu tvinger EU til at ”se de hårde fakta i øjnene” og til at fokusere på det, der er vigtigt for de kommende generationer i stedet for quick fixes, der kan sikre den næste valgsejr.

Ved offentliggørelsen af rapporten sagde hans chef, Ursula von der Leyen:

”I disse udfordrende tider skal politikere kunne se både meget bredt og langt frem. Rapporten dokumenterer behovet for at styrke Europas resiliens.”

Da hun den 16. september holdt den årlige ’State of the European Union’-tale, var det da også en tale, der var tydeligt præget af rapportens konklusioner.

Social og økonomisk resiliens: Sårbare sundhedssystemer og stor ulighed

Rapporten gennemgår hver af de fire dimensioner for kollektive svagheder på EU-niveau, ligesom den i stærkt detaljerede bilag vurderer de 27 EU-landes resiliens på i alt godt 100 parametre inden for de fire analyseområder.

Men hovedanalysen finder altså sted i helikopterperspektiv, og den tegner et billede af et EU, der socialt og økonomisk er blevet hårdt ramt af coronakrisen. Den har afsløret store sårbarheder i både sundhedssystemer og sociale velfærdssystemer generelt – men med meget store forskelle fra land til land.

”Plejehjem og velfærdsservice til ældre var strukturelt sårbare og uforberedte på at håndtere og kontrollere spredningen af virussen,” hedder det blandt andet i analysen, der konkluderer, at sundhedssystemer og medicinalproducenter i flere lande heller ikke var i stand til at håndtere krisen.

På det psykosociale område har krisen tredoblet antallet af mennesker, der oplever ensomhed.

Samtidig er uligheder inden for økonomi, køn, regional og etnisk oprindelse blevet værre, meget værre. De rige er blevet rigere og sundhedsmæssigt bedre stillet, mens de lavest lønnede har haft langt større smitterisiko og ofte har mistet deres job. 12 millioner job er forsvundet i EU

Det kalder ifølge analysen på sociale og økonomiske reformer, der sikrer de svageste befolkningsgrupper, hvad enten det drejer sig om økonomi, uddannelse eller bosted i en perifer region med mangler i infrastruktur. Grækenland, Bulgarien og Rumænien skiller sig klart ud som de tre EU-lande, der har sværest ved at beskytte samfundenes svageste, mens Danmark, Sverige og Finland skiller sig ud i den anden ende af skalaen.

Geopolitisk resiliens: Sårbart over for aggressive globale spillere

På det geopolitiske område har covid-19 afsløret, at EU er sårbart ressourcemæssigt, virksomhedsøkonomisk, pengepolitisk og når det gælder fjendtlige påvirkninger af den offentlige mening. Der er med andre ord lang vej at gå, før EU er den globale magt, som mange ledende politikere i Europa ønsker sig at være i en tid med stadigt mere autoritære ledere i lande som USA, Kina, Rusland og Tyrkiet.

EU mangler kritiske råvarer til mange forskellige industrier, og krisen har vist, at man langtfra kan stole på leverandører uden for Europa. Samtidig betyder EU’s åbne nationale markeder og kollektive indre marked, at globale aktører som kinesiske virksomheder med statspenge i ryggen har kunnet overtage kriseramte europæiske virksomheder uden store problemer. Derfor, konkluderer rapporten, bør EU som kollektiv og EU-landene hver for sig skærpe deres lovgivning vedrørende udenlandske virksomheds opkøb.

Rapporten konkluderer også, at autoritære regimer har optrappet deres angreb på demokratiske systemer via spredning af vildledende narrativer. Dette udgør samlet set en risiko for EU’s demokrati – både kollektivt og nationalt. Denne trussel henimod slutningen af indeværende år bliver adresseret i en kommende såkaldt European Democracy Action Plan.

Hvis EU skal styrke sin geopolitiske resiliens, bør man ifølge rapporten forfølge en række mål om forsyningssikkerhed for så vidt angår energi, fødevarer og råmaterialer. Man bør øge sit samarbejde med andre lande og regioner i verden, som sætter demokrati, retsstat, fri handel og klimaansvarlighed lige så højt, som man gør i EU.

Grøn resiliens: Fokus på grønne byer og cirkulær økonomi

EU-landene er, når det gælder klimaforandringer, meget ulige stillet. I Sydeuropa er der således udsigt til enorme tab i takt med de igangværende temperaturstigninger, der giver anledning til tørke og skovbrande. Men også i Central- og Østeuropa er der udsigt til stadig flere oversvømmelser med milliardtab til følge.

Den miljømæssige bæredygtighed er alvorligt truet af både klimaforandringer, giftstoffer i alt for mange produktioner og et alt for stort ressourceforbrug i både erhvervsmæssige og privatøkonomiske sammenhænge.

Omvendt konstaterer man også, at man i dag har en lang række eksempler på, at naturen i sig selv er resilient, og at fornuftig brug af jord, luft og vand rent faktisk kan føre til genopretning af naturen hurtigere, end man ellers har troet.

Hvad angår EU’s grønne resiliens, er det ifølge rapporten afgørende vigtigt at satse langt kraftigere på cirkulær økonomi og genindvinding af affald, ligesom også en generel ’forgrønning’ af Europas byer vil bidrage til at styrke modstandskraften mod fremtidige epidemier.

Ifølge EU-Kommissionens strategiske fremtidsanalyse ligger der for EU en stor mulighed i, at man som kontinent er relativt langt fremme med den grønne omstilling og den digitale omstilling, og at disse to omstillinger så at sige kan befrugte hinanden på en lang række områder.

Digital resiliens: Infrastrukturen skal styrkes

Når det gælder digital resiliens, konstateres det i rapporten, at coronapandemien har vist, at digital infrastruktur i høj grad har været afgørende for evnen til at holde samfundene og økonomien i gang. Og man konstaterer, at yderligere digitalisering inden for sundhed og uddannelse vil kunne ruste EU og medlemslandene betydeligt til fremtidige kriser.

Samtidig ser Kommissionens analytikere mulighed for, at EU med sin grundlæggende datastrategi kan påvirke den globale udvikling inden for digitalisering. Det gælder områder som databeskyttelse, adgang til data, 5G og cloud-infrastruktur.

Når det gælder grøn omstilling, anses digitale kompetencer på individ- og samfundsniveau også for at være afgørende nødvendige. Uden digitale spidskompetencer er det ikke muligt at skabe de forandringer i mobilitet, industri, forsyningsvirksomhed og fødevareproduktion, der er nødvendige for at nå EU’s mål om klimaneutralitet i 2050.

Omvendt har coronakrisen også vist, at EU og dets medlemslande er digitalt sårbare over for såkaldt hybride angreb – samtidige angreb på forskellige dele af stat og samfund – fra fjendtlige stater og ikkestatslige aktører. Og at man er sårbare over for den voksende konflikt mellem USA og Kina, der kan føre til brud på digitale forsyningslinjer, som landene i Europa er afhængige af. Samtidig er den datainfrastruktur, man har i dag, på en række områder langtfra optimal.

EU-lande skal under luppen

Som et led i videreudviklingen af EU’s arbejde med strategisk fremtidsanalyse har rapportens forfattere udviklet nogle såkaldte dashboards til brug for detaljerede analyser af, hvor de enkelte lande ligger inden for de fire dimensioner af resiliens, som man beskæftiger sig med.

Disse dashboards indeholder mere end 100 parametre inden for sundhed, arbejdsmarked, økonomi, grøn og digital omstiling og råvarer.

Kommissionens plan er, at disse mange oplysninger om status i medlemslandene skal danne baggrund for det videre arbejde med Unionens såkaldte Strategic Foresight Agenda.