Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data

21 kommuner vil udveksle data på tværs af forvaltninger i højere grad, end det er lovligt i dag. Det viser ansøgningerne til et nyt frikommuneforsøg. Men social- og indenrigsministeren er skeptisk og peger på hensynet til borgerens retssikkerhed som det altafgørende hensyn.

I Esbjerg Kommunes nye akutteam er sygeplejerskerne ansat to steder. Et par timers ansættelse på sygehuset og resten af tiden i kommunen. Det er ikke, fordi de skal arbejde på sygehuset. Deres opgave er nemlig at følge patienter hjem fra sygehuset, når de er blevet udskrevet. Men kun hvis kommunens sygeplejersker også er ansat på sygehuset, må de ifølge lovgivningen få adgang til sygehusets journaler. Ellers kan de kun se kommunens data. Og det er for besværligt, fortæller Arne Nikolajsen, der er direktør i Sundhed og Omsorg i Esbjerg Kommune.

”Vi efterlyser muligheden for, at de sundhedsprofessionelle må udveksle data med hinanden. Det var jo lettere, hvis lovgivningen gav mulighed for, at de sundhedsprofessionelle, som var i tværgående overgange, kunne bruge hinandens journaler,” siger han.

Derfor har Esbjerg Kommune sammen med Odense, København, Aarhus og Randers Kommune udformet en ansøgning til det nye Frikommuneforsøg II. Social- og Indenrigsministeriet udvælger i begyndelsen af september, hvilke kommunenetværk der skal have frikommunestatus i 2016-2019. Ni kommuner var i det forudgående frikommuneforsøg fra 2012 til årsskiftet 2015-16 fritaget for visse områder af den statslige styring. Og nu håber Esbjerg og medansøgerne på, at de fremover kan slippe lettere om den strikse datalovgivning.

Ansøgningerne til frikommuneforsøget viser, at også mange andre kommuner oplever, at det er et problem at få lov til at udveksle data på tværs af forvaltninger og sektorer. I alt 21 kommuner fordelt på 7 kommunenetværk peger i ansøgningerne direkte på, at de gerne vil have mulighed for at udveksle oplysninger lettere. Samtidig er der ikke helt sikkerhed omkring, hvad lovgivningen egentlig allerede giver mulighed for.

Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann (V) mener, det er glædeligt, at kommunerne vil arbejde med at bryde vanetænkning, og hun lægger vægt på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i kommunerne.

”Det er en vanvittig vigtig politisk dagsorden, og det er også derfor, jeg har lanceret frikommunenetværkene. Det er en grundlæggende holdning til, at det er mennesket før systemet, og det må vi aldrig glemme,” siger hun. Men hun understreger samtidig, at det vigtigste er borgerens retssikkerhed.

Også i Kommunernes Landsforening har man fokus på problemerne ved de begrænsede muligheder for datadeling. Maria Pilegaard, specialkonsulent i KL, peger på, at kommunernes stigende fokus på at sammentænke de forskellige forvaltningers indsatser for at give en bedre samlet hjælp til borgerne bliver hæmmet, når der ikke kan deles oplysninger.

”Det er en stor udfordring for kommunerne, at de ikke i tilstrækkeligt omfang må dele oplysninger, der gør det muligt at lave en mere sammentænkt og helhedsorienteret indsats. Det gør, at de f.eks. ikke kan lave analyser af borgernes karakteristika på tværs af områder og bruge denne viden i tilrettelæggelsen af indsatserne for de enkelte borgere,” siger Maria Pilegaard.

Sundhedens Bermudatrekant

Fredensborg Kommune betegner området mellem kommune, region og praktiserende læge som ”Sundhedens Bermudatrekant”, fordi ansvaret for samarbejde og koordinering af borgerens forløb nærmest forsvinder i systemet. Det skyldes bl.a., at det kan være vanskeligt at få adgang til at udveksle oplysninger om borgeren mellem kommune og sygehus.

Udveksling af data mellem kommuner, regioner og praktiserende læger reguleres af Sundhedslovens § 41, der som hovedregel siger, at udveksling af oplysninger kræver samtykke. Der er dog en række undtagelsesbestemmelser, som gerne skulle være en hjælp. Men det mener ældre- og handicapchef i Fredensborg Kommune, Hans Bækvang, ikke, at de er:

”Det skal nærmest være livstruende begrundelser, for at man kan få oplysninger uden samtykke. Det glipper så tilstrækkeligt mange gange at indhente samtykke, at borgere genindlægges unødigt og har forlænget indlæggelse,” siger han.

I Fredensborg Kommune er målgruppen for frikommuneansøgningen på sundhedsområdet særligt ældre borgere, der vil få gavn af en mere sammenhængende indsats. Hans Bækvang vil gerne have mulighed for at se, hvilke personer der bliver indlagt gentagne gange.

”Vi kan f.eks. se på et byområde, at 5-10 borgere har været indlagt på grund af en årsag, som kunne have været forebygget. Men det er svært at tilbyde forebyggende indsatser, når man ikke kan se, præcis hvilke personer der har haft de unødige indlæggelser,” siger Hans Bækvang.

Arne Nikolajsen i Esbjerg Kommune har det samme problem. Han forklarer, at det er alle de borgere, der udskrives og følges hjem af kommunen, der vil få gavn af en løsning. Hvis kommunen ikke har viden om, hvad der er foregået på sygehuset, risikerer man at lave dobbeltarbejde og tage de samme målinger i kommunen, som sygehuset allerede har foretaget.

Og at de oplysninger deles, vil borgerne næppe protestere over, siger Arne Nikolajsen.

”Jeg kan ikke tro, at der er en borger, som ikke vil have, at sygeplejersken i overgangen ved det samme som sygeplejersken på afdelingen. Det er jo sundhedsprofessionelle,” siger han.

Men ministeren på området er skeptisk. Karen Ellemann mener ikke, at der skal være fri adgang til patientdata i kommunen.

”Det kan ikke være 14 medarbejdere fra kommunen, som får en enkelt borgers sygejournal. Vi må være varsomme og specifikke på, hvilke konkrete barrierer der er. Jeg er overbevist om, at nogle af forsøgene ikke kræver fri leg på tværs af sektorer ift. udveksling af data,” siger hun og peger på, at sundhedsministeren sandsynligvis også vil være kritisk over for fri udveksling af data i sygejournaler.

Esbjerg Kommune skriver i sin ansøgning, at sygeplejerskerne bør få læseadgang til sygehusregistrene, selv om de alene er ansat i kommunerne. I Fredensborg er et af målene at kunne få udleveret oplysninger om borgere på forespørgsel, da det kan hjælpe med at give borgerne en helhedsorienteret indsats:

”Det er vigtigt for os at sætte fokus på, at en fremtidig datadeling på sundhedsområdet kan styrke det tværsektorielle samarbejde omkring borgeren,” siger Ann Aaen Jensen, der er frikommuneansøgningskoordinator i Fredensborg Kommune.

”Den eksisterende lovgivning vanskeliggør, at vi kan koordinere i forhold til borgere med komplekse problemstillinger og arbejde helhedsorienteret. Men vi ved endnu ikke, hvad det præcist er, vi må og ikke må,” siger hun.

En samlet plan for borgeren

I dag skal en borger med komplekse problemstillinger på både socialområdet, voksenspecialområdet og beskæftigelsesområdet have kontakt med alle tre forvaltninger i kommunen. Der bliver så lagt en plan for borgeren på hvert enkelt område. Og det vil mange kommuner fra hele landet gerne gøre op med. De lægger i deres frikommuneansøgninger vægt på tværfagligt samarbejde.

Det skal særligt foregå gennem helhedsorienterede indsatser på tværs af forvaltninger. De vil lave én samlet plan for borgeren i stedet for mange forskellige. Grundlaget for planen vil ofte være et centralt register, hvor oplysningerne om borgeren samles, så de let kan udveksles på tværs af forvaltninger.

Lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing siger, at der i forvejen er en del lovgivning om udveksling af oplysninger, og at det alene kræver en lovændring at give tilladelse til at samkøre data:

”Som borger skal man på forhånd vide, i hvilke situationer myndigheder har mulighed for at samkøre registre. Men ellers er der ikke voldsomme argumenter imod, så længe det er sagligt begrundet og har en værdi i offentlig administrativ henseende. Der er ikke noget lovgivningsmæssigt problem, når bare det reguleres ved en ny lov,” siger han.

Karen Ellemann mener, at det er vigtigt, at der ikke står unødige lovkomplekser i vejen for det tværfaglige samarbejde, men hun slår også fast, at det er borgerens retssikkerhed, der kommer først.

”Helhedssynet om borgeren i centrum vil ganske givet medføre, at der er brug for at udveksle data, men borgerens retssikkerhed er i højsædet. I forhold til udveksling af oplysninger er det vigtigt for mig, at man kan redegøre for, hvorfor det er afgørende for en indsats.”

Data giver informerede valg

Udlevering af data på tværs af forvaltninger og sektorer er ikke en ny diskussion. Men den aktualiseres af, at der opsamles data som aldrig før. Det giver både store muligheder og udfordringer.

Odense Kommune har store forhåbninger til et nyt projekt om nye datakilder. Ved at få adgang til data fra bl.a. eIndkomst, Udbetaling Danmark og Politiet vil administrationen kunne sammensætte et langt mere detaljeret billede af kommunen. Det vil give kommunalpolitikerne et mere informeret og oplyst grundlag at træffe beslutninger ud fra.

”Vi har et særdeles veludviklet data warehouse, hvor vi samkører en række data. Det er en stadig større mængde data, men vi har også konstateret, at der er huller rundt omkring. Det er netop de huller, vi gerne vil råde bod på i forsøget. Det store hul er indkomstoplysninger, fordi vi i dag ikke har adgang til eIndkomst til analytisk brug,” siger Simon Krogh, analysechef i økonomiafdelingen i Odense Kommune.

Ofte er der udfordringer i forhold til Persondataloven, når der skal udveksles data, men lige i forhold til eIndkomst er udfordringen ikke Persondataloven, men at det kræver yderligere lovhjemmel:

”Vi skal altid være sikre på, at borgerens retssikkerhed er i orden. Men når vi bare bruger oplysningerne til statistisk brug og samkører oplysningerne fra CPR-numrene i anonymiseret form, er det ikke et problem,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu