The William J. Clinton Foundation holder møder med verdens regeringsledere for at højne det politiske ambitionsniveau i bekæmpelsen af klimaforandringerne. Den lille familiefond Tow Foundation prøver at forbedre unge kriminelles forhold i det amerikanske samfund. The Mo Ibrahim Foundation vil forbedre det politiske lederskab i Afrika.

Disse eksempler fra den moderne filantropi vidner om, at der er noget stort på færde i den filantropiske fondssektor, og at forudsætningerne for at agere som en filantropisk fond er ved at ændre sig markant.

Flere fonde siger i disse år farvel til den klassiske filantropi for at afsøge nye muligheder for deres filantropiske arbejde. Det har givet begrebet filantropi en stærk renæssance, hvor mæcentanken, paternalismen og traditionelle magtforhold er lagt på hylden til fordel for en moderne fortolkning, hvor filantropi er et middel til proaktive samfundsfornyende initiativer. Denne nytænkning af fondenes position og forpligtigelser i samfundet har skabt genklang i hele den brede filantropiske sektor, fordi den anviser nye veje for fremtidens filantropi.

Forandringsbølgen kommer ikke ud af det blå. Megatrends som globale udfordringer, sektoropløsning og globalisering bidrager til at ændre spillereglerne for den filantropiske sektor, og det skaber gunstige vækstbetingelser for den katalytiske filantropi.

”Katalytisk filantropi kan inden for den næste generation blive den mest udbredte praksis inden for filantropi, hvilket vil betyde et generelt skifte fra fondenes donorrolle til en katalysatorrolle,” siger Leslie Crutchfield, der er seniorrådgiver i det amerikanske konsulentfirma FSG. Hun er medforfatter til bogen ”Do More Than Give”, som er en af første bøger, der analyserer perspektiverne i katalytisk filantropi.

Matthew Bishop, der er medforfatter til bogen “Philanthrocapitalism” og erhvervsredaktør på The Economist, er enig i, at udsigterne forekommer lyse for den katalytiske filantropi:

”Den filantropiske sektor er under voldsom udvikling i disse år, og de kommende 10 år vil blive afgørende for, hvordan den vil se ud i fremtiden. De filantropiske fonde kan fundamentalt omdefinere deres position og rolle i samfundet og blive forandringsdrivere på et helt nyt niveau. Derfor kan den katalytiske model meget vel blive common practice i den filantropiske sektor,” siger han.

Ifølge Mandag Morgens strategiske analyse, som er baseret på analysemodellen 4D Foresight, vil de lyse fremtidsudsigter dog afhænge af, om de nuværende katalytiske fonde fortsat vil være i stand til at demonstrere, at modellen giver helt nye muligheder for det filantropiske arbejde. Se figur 1 i bunden af artiklen.

Analysen bygger på en kobling af de megatrends, begivenheder, værdier og holdninger, der vil påvirke den katalytiske filantropi de kommende 10 år.

Fremtiden er lys for den katalytiske filantropi

Ifølge Mandag Morgens strategiske analyse er der især fire tendenser, der skaber gunstige fremtidsmuligheder for den katalytiske filantropi: det globale risikobillede, en opblomstring af filantropien, et gennemgribende sektoropbrud og en øget globalisering.

Det globale risikobillede. Alt tyder på, at de kommende 10 år vil blive præget af ekstrem turbulens og voksende kompleksitet. Det globale risikolandskab tegnes af syv verdensomspændende megakriser – heriblandt klimakrisen, sundhedskrisen og fattigdomskrisen – som konstant forstærkes og griber ind i hinanden i et komplekst dynamisk samspil, hvor udviklingen på ét område hurtigt kan forandre vilkårene fundamentalt på et andet. Det stiller helt nye krav til samfund verden over om at udvikle sammenhængende svar og grænseoverskridende løsninger.

Behovet for nye løsninger harmonerer dårligt med den økonomiske tilstand, som karakteriserer det globale landskab de kommende år. I lande verden over tegner sig et billede af et årti, som byder på økonomisk smalhals og en massiv jagt på frie midler. USA’s voksende økonomiske ubalancer, eurolandenes gældskrise og flere store globale virksomheders nedskæringer er blot nogle af eksemplerne på, at den globale økonomi er under massivt pres.

De filantropiske fonde, der besidder betydelige formuer, som ikke er bundet til hverken det offentlige forbrug eller virksomhedernes bundlinjer, kan derfor få en nøglerolle i udviklingen af de nye bæredygtige løsninger, der kan drive de nødvendige forandringer.

”Frie midler er en absolut mangelvare de kommende år. Det gør fondenes penge til en attraktiv kapitalindsprøjtning, som kan være med til at løfte og udvikle vores samfund,” siger Matthew Bishop.

En opblomstring af filantropien. The Economist har i flere analyser beskrevet 00’erne og 10’erne som en potentiel ”golden age” for filantropi. Denne diagnose tager afsæt tre udviklingstendenser. For det første forventer man, at der vil komme flere rige mennesker i verden.

Da erfaringerne fra de seneste årtier er, at verdens rigeste giver en del af deres formuer tilbage til samfundet gennem filantropiske aktiviteter, vil et voksende antal rige medføre en større filantropisk aktivitet.

For det andet er antallet af fonde stigende. I Danmark er antallet af almennyttige fonde i løbet af de sidste 20 år vokset fra ca. 10.000 til omkring 14.000. I USA er antallet steget med næsten 20 pct. fra 2002-2011. Og i Tyskland er den gennemsnitlige årlige vækst i antallet af fonde vokset fra 200 om året i 1990’erne til 8-900 om året i de seneste ti år. Og intet tyder på, at denne udvikling vil vende de kommende år. Og for det tredje kan man registrere et markant løft i størrelsen af de beløb, som fondene uddeler. Se figur 2.

”Der er en opløsning i gang af hele sektorforståelsen på globalt plan. Dette ses eksempelvis i det voksende antal typiske offentlige opgaver, som fonde eller virksomheder i større grad får muligheden for at påtage sig. Det er konsekvensen af en spirende ny forståelse for, at det ikke handler om, hvem der løfter en opgave, men hvem der kan løfte den bedst,” siger Henrik Mahncke.

Han peger på, at fondenes primære rolle i de kommende år fortsat vil være at eksperimentere og innovere, men i samarbejde med samfundets andre aktører. Som et konkret eksempel på fremtidens innovative samarbejde mellem fonde og offentlige/private partnere fremhæver han ”hackathons”. Det er et begreb, der er hentet inden for softwareverdenen, hvor det er en betegnelse for events, hvor softwaredesignere, programmører, sociologer, designere m.v. mødes for at lave tværfaglige løsninger på et specifikt område i løbet af en intens weekend:

”Mit bud er, at vi vil se flere problemløsningsfora, hvor offentlige, private og filantropiske repræsentanter bruger tid sammen for at finde nye løsninger, og dermed bevæger vi os væk fra den klassiske donorrolle til et mere innovativt samspil,” siger han.

Bruddet med silotænkningen er en massiv trend i disse år, hvor virksomheder på globalt plan f.eks. er begyndt at beskæftige sig med corporate social responsibility (CSR). Det kan beskrives med, hvad Mark Kramer, grundlægger og direktør for det amerikanske konsulentfirme FSG, kalder shared value – at virksomheder og andre private investorer kan skabe en positiv social effekt sideløbende med et positivt bidrag til bundlinjen.

Et konkret eksempel er FN’s Global Compact, som på få år er blevet verdens største bæredygtighedsinitiativ, der samler virksomheder og borgere i kampen for at skabe en mere bæredygtig klode. Siden initiativet blev søsat i 2000, er det vokset til at have mere end 10.000 virksomheder og andre stakeholdere fra mere end 130 forskellige lande. Virksomhedernes motiver til at deltage er dels at medvirke til at fremme større bæredygtighed, og dels at bruge det som platform i deres imagepleje.

I en artikel ”Creating Shared Value” i Harvard Business Review skriver Mark Kramer, at kapitalismen er ”under angreb”, og forudser, at den skal genopfindes i en version, hvor afkastet ikke bare er af økonomisk, men også af social karakter.

”Der er et skifte i gang mod at kombinere kapitalistisk tankegang med en større social og samfundsmæssig bevidsthed. Konsekvensen er, at private aktører i stigende grad bevæger sig ind på den samfundsudviklende bane og at doing good bliver en væsentlig del af deres bundlinje,” siger Mark Kramer.

Denne kombination ses også som en mulighed inden for filantropien. Blandt medlemmerne af Giving Pledge tales der således om impact investing, som for tiden er det helt store buzzword i debatten om fremtidens filantropiske fonde. Ideen bag begrebet er, at fondene skal kunne indgå i filantropiske samarbejder, hvor kommercielle mål om profit kombineres med et fokus på at skabe sociale forandringer.

Øget globalisering. Eksemplerne med Levis Strauss Foundation, Bill & Melinda Gates Foundation og Starbucks Foun-dation vidner også om, at fremtidens filantropi vil være global i sit perspektiv. Det ses også af, at der de seneste år har været stigning i de beløb, som de amerikanske fonde giver til udenlandske formål.

Langt de fleste fonde arbejder dog stadig lokalt eller nationalt. I 2010 gav 1.330 af de største amerikanske fonde penge til udlandet. Det fremgår af opgørelsen ”International Grantmaking Update”, der er lavet af det amerikanske Foundation Center. Flere af de eksperter, Mandag Morgen har talt med, forudsiger, at fondene i de kommende år vil have et voksende regionalt og globalt fokus.

”Vi har i dag en verden, hvor samfundets aktører orienterer sig globalt. Det gælder virksomheder, men også i stigende grad fondene,” vurderer Mark Kramer.

Han mener, at de sociale medier vil være en væsentlig driver i denne udvikling:

”Internettet og de sociale medier skaber langt mere synlighed omkring verdens tilstand, og det gør det nemmere at operere på et langt mere globalt niveau inden for den filantropiske sektor. Det trækker i retning af, at det ikke er problemer i baghaven, men problemer på globalt plan, som fondene kommer til at fokusere på,” siger han.

Globaliseringen af den filantropiske sektor skyldes også, at opblomstringen i den filantropiske sektor har bredt sig til nye regioner verden over. Det beror bl.a. på, at flere mennesker i Asien, Afrika og Latinamerika oplever markante velstandsstigninger, og at antallet af millionærer og milliardærer er stigende. Erfaringer fra tidligere viser – som nævnt – at det vil give flere penge til filantropi. Den forudsigelse bekræftes af en undersøgelse af holdningerne hos 250 af verdens mest velhavende filantroper, som Forbes Magazine og Credit Suisse lavede sidste år.

45 pct. af respondenterne forventede en markant stigning i den filantropiske kultur i Asien, og 50 pct. af de adspurgte latinamerikanere vurderede, at en kultur med at give er en voksende social norm og forventning i deres region.

Den samme tendens kan ses i udviklingen af The Giving Pledge. Hvad der startede ud som et initiativ på amerikansk jord, er i dag blevet en verdensomspændende filantropisk model, som også rigmænd fra både Asien, Latinamerika og Europa har tilsluttet sig. Sidste skud på stammen er den første afrikanske filantrop, Patrice Motsepe, der er Sydafrikas første sorte milliardær.

De fire udviklingstendenser vil skabe helt nye vilkår for filantropien i de kommende 10 år. Den vil blive mødt med nye behov og nye krav, der vil bidrage til at definere nye rammer, retningslinjer og muligheder for de filantropiske fonde. Det kan bane vejen for et markant opgør med ”vi plejer” i sektoren. Se figur 4.