FTF: Der mangler 50.000 ansatte til at klare velfærden

Antallet af børn og ældre stiger kraftigt de kommende år. Regeringen vil bruge flere penge på den offentlige sektor, men pengene skal især bruges til forsvar og politi. FTF anslår, at der kommer til at mangle mindst 40.000 og snarere 50.000 ansatte frem mod 2025 til at løfte velfærden. Udlændinge og børnefamilier skal finansiere en stor del af regeringens skattereform.

Om bare få år vil der mangle 40.000-50.000 sygeplejersker, lærere, pædagoger og andre af velfærdssamfundets nøglepersoner.

Det viser beregninger, som hovedorganisationen FTF har foretaget som følge af, at regeringen lægger op til en vækst i det offentlige forbrug på kun 0,5 pct. i sit nye finanslovsudspil for 2018. Det er ganske vist en del mere, end regeringen hidtil har budgetteret med, men de ekstra penge er fortsat ikke nok til at kunne betale regningen for det stigende antal børn og ældre de kommende år. Alene til næste år vil der mangle over tre milliarder kr. for at få enderne til at hænge sammen, mener FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

”Regeringens udspil skaber større ulighed og forringer velfærden for at bruge pengene på skattelettelser. Det er ude af trit med befolkningen, der hellere vil have velfærd end skattelettelser. Nu får vi dårligere skoler, dårligere uddannelser og færre pædagoger og sygeplejersker,” siger Bente Sorgenfrey.

Tryghed til danskerne

Regeringen har ellers forsøgt at sælge sit nye finanslovsudspil som en slags velfærdsgave med ekstra penge til den offentlige sektor. Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) økonomiske plan har indtil nu bygget på en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. frem mod 2025. Nu vil han skrue lidt mere op for blusset, så væksten lander på 0,5 pct. til næste år. Forskellen svarer til ca. 1 milliard kr. Der er imidlertid intet løfte om, at de 0,5 pct. vækst kommer til at fortsætte frem til 2025. Se figur 1.

Beskeden vækst i 2018

Figur 1 | Forstør   Luk

Regeringens plan om en vækst på 0,5 pct. i 2018 er stadig lav sammenlignet med perioden 2000-2017. Samtidig er de ’ekstra’ 0,2 pct. udover basisvæksten primært møntet på Forsvaret og politi.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

De ekstra penge skal primært bruges til at styrke danskernes følelse af tryghed og sikkerhed. Regeringen vil især bruge de ekstra penge på forsvaret, der skal have et ”substantielt løft”. Men der skal også bruges flere penge på politi, grænsekontrol og Kriminalforsorgen.

”Dansk økonomi er stærk og sund, og derfor er der råd til at investere i vores tryghed og sikkerhed,” siger finansminister Kristian Jensen (V).

For det andet kommer der mange flere ældre og børn de kommende år. Det bliver dyrt for samfundet. Der vil således være omkring 260.000 flere småbørn i alderen 0 til 5 år samt ældre over 70 år i 2025.

Regeringen er selvfølgelig opmærksom på den ekstra regning. Alene den demografiske udvikling betyder, at det offentlige forbrug isoleret set skal vokse med 0,7 pct. om året for bare at holde skindet på næsen. Dertil kommer så den almindelige velstandsforbedring i samfundet. Hvis ældre, børn og andre danskere skal have den samme offentlige velfærdsservice som i dag – og følge den almindelige kvalitetsudvikling i samfundet – er der behov for en vækst på omkring 1,1 pct. i det offentlige forbrug om året frem mod 2025. Det har både regeringen selv og de økonomiske vismænd påpeget.

Konkret vil det f.eks. betyde, at der er råd til at købe den nyeste medicin og følge den teknologiske udvikling i samfundet, så folk ikke i 2025 sidder med computere fra 2017.

Hvis væksten bliver 0,5 pct. hele vejen frem til 2025, vil der ifølge FTF mangle ca. 40.000 offentligt ansatte til de voksende velfærdsopgaver. Bliver væksten kun 0,5 pct. i 2018 og derefter 0,3 pct. frem til 2025, vil der mangle godt 50.000 medarbejdere i det offentlige, viser FTF-tallene.

Mangler konkrete ideer

Regeringen mener, at en stor del af den ekstra regning til børn og ældre kan finansieres ved at ’arbejde smartere’ ude i velfærdssamfundets frontlinje, lægge flere opgaver over til private virksomheder og nytænke den offentlige sektor for at få den til at køre længere på literen.

Hvordan det konkret skal ske, har regeringen dog endnu ikke fremlagt et konkret bud på.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil først i begyndelsen af næste år løfte sløret for sin såkaldte sammenhængsreform. Hun har fokus på begreber som mindre bureaukrati, mere tid til kerneopgaven, bedre ledelse, bedre velfærd på tværs af sektorer og på at skabe en mere tidssvarende offentlig sektor.

Regeringen vil også have kommuner, regioner og staten til at lægge langt flere opgaver i udbud, så flere private firmaer kan byde ind på f.eks. ældrepleje, børnepasning og hjælp til udsatte. Den vil sætte ambitiøse måltal for hvor stor en del af de offentlige opgaver, som skal konkurrenceudsættes.

Hvor vidt der kan spares milliarder af kroner på den konto, uden at det går ud over kvaliteten, har førende forskere på området dog sat et stort spørgsmålstegn ved. Samtidig må mange private virksomheder inden for velfærdsområdet dreje nøglen om, og det skaber stor usikkerhed om at sikre den nødvendige hjælp til folk.

En opgørelse foretaget af Danmarks Statistik i foråret viser, at siden 2009 er over 175 private virksomheder gået konkurs inden for områder som behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, døgninstitutioner til børn og unge samt private hjemmehjælpsfirmaer.

Gang i dansk økonomi

Regeringen nye finanslovsudspil viser også, at dansk økonomi for alvor er kommet op i gear, og at der er udsigt til et langt opsving. Regeringen opjusterer sit skøn for væksten i økonomien til 2 pct. i år og en lidt mindre opjustering næste år.

Regeringen vil afsætte ekstra 5,5 mia. kr. til skattevæsenet over de kommende år 4 år og dermed forsøge at genoprette tilliden, som har lidt et alvorligt knæk efter de senere års mange skandaler.

Det såkaldt håndværkerfradrag skal laves om, så pengene primært bruges på rengøring, børnepasning og andet husarbejde. Regeringen vil afsætte 180 mio. kr. til ordningen om året.

Regeringen vil sænke skatter og afgifter med ca. 23 milliarder kr., hvilket ifølge regeringens egne beregninger vil betyde, at en typisk HK’er vil få ca. 5.000 kr. mere til sig selv om året efter skat. En direktør med en årsløn på godt 1 million kr. vil få 27.000 kr. mere om året til sig selv.

Men beregningerne er blevet kritiseret af økonomer, fagbevægelse og andre parter for bl.a. at bygge på urealistiske udgifter til bolig og dermed oversælge regeringens budskab om store skattelettelser til de lavestlønnede.

Regeringen vil bruge knap 8 milliarder kr. fra sin økonomiske cigarkasse – det økonomiske råderum – til at finansiere skattelettelserne samt sin nye erhvervspakke. Det svarer til næsten en fjerdedel af råderummet.

Udlændinge og børnefamilier kommer også til at finansiere en stor del af skattepakken. Regeringen vil nemlig skære i den såkaldte børnecheck, så kun de to første børn får det fulde beløb, skrue op for deltagerbetaling til danskundervisning og stramme optjeningsprincipperne for at få velfærdsydelser. Det skal tilsammen indbringe over 5 milliarder kr.

DF eller valg

Alt tyder på, at regeringen skal lande sin store skattereform og finanslov med Dansk Folkeparti. Det vil dog betyde, at mange elementer i regeringens skatteudspil skal luges ud, så folk med de højeste indkomster ikke får så store skattelettelser, som regeringen ellers ønsker. Det er ikke nok, at regeringen allerede har droppet at lempe topskatten, der skal flere indrømmelser på bordet, før DF vil stemme for.

Dansk Folkeparti vil formentlig tage sig dyrt betalt for at lægge stemmer til både en skattereform og finansloven. Øverst på partiets ønskeliste står kravet om at få afskaffet det omstridte produktivitetskrav på sygehusene på 2 pct. årligt. Et krav, som også Socialdemokratiet støtter. Meget tyder da også på, at regeringen vil komme Kristian Thulesen Dahl i møde på dette punkt.

Partiet vil også have lagt registreringsafgiften på biler om og have flyttet endnu flere statslige arbejdspladser væk fra hovedstaden. Partiet har bl.a. kig på Sundhedsstyrelsen og Energitilsynet.

De kommende måneder vil vise, om regeringen kan samle et flertal for sine planer med Dansk Folkeparti. Lykkes det ikke, kan vælgerne formentlig godt forberede sig på snart at skulle til folketingsvalg.

Forrige artikel Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier Næste artikel Indiens digitale drøm Indiens digitale drøm

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.