FTF: Der mangler 50.000 ansatte til at klare velfærden

Antallet af børn og ældre stiger kraftigt de kommende år. Regeringen vil bruge flere penge på den offentlige sektor, men pengene skal især bruges til forsvar og politi. FTF anslår, at der kommer til at mangle mindst 40.000 og snarere 50.000 ansatte frem mod 2025 til at løfte velfærden. Udlændinge og børnefamilier skal finansiere en stor del af regeringens skattereform.

Om bare få år vil der mangle 40.000-50.000 sygeplejersker, lærere, pædagoger og andre af velfærdssamfundets nøglepersoner.

Det viser beregninger, som hovedorganisationen FTF har foretaget som følge af, at regeringen lægger op til en vækst i det offentlige forbrug på kun 0,5 pct. i sit nye finanslovsudspil for 2018. Det er ganske vist en del mere, end regeringen hidtil har budgetteret med, men de ekstra penge er fortsat ikke nok til at kunne betale regningen for det stigende antal børn og ældre de kommende år. Alene til næste år vil der mangle over tre milliarder kr. for at få enderne til at hænge sammen, mener FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

”Regeringens udspil skaber større ulighed og forringer velfærden for at bruge pengene på skattelettelser. Det er ude af trit med befolkningen, der hellere vil have velfærd end skattelettelser. Nu får vi dårligere skoler, dårligere uddannelser og færre pædagoger og sygeplejersker,” siger Bente Sorgenfrey.

Tryghed til danskerne

Regeringen har ellers forsøgt at sælge sit nye finanslovsudspil som en slags velfærdsgave med ekstra penge til den offentlige sektor. Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) økonomiske plan har indtil nu bygget på en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. frem mod 2025. Nu vil han skrue lidt mere op for blusset, så væksten lander på 0,5 pct. til næste år. Forskellen svarer til ca. 1 milliard kr. Der er imidlertid intet løfte om, at de 0,5 pct. vækst kommer til at fortsætte frem til 2025. Se figur 1.

Beskeden vækst i 2018

Figur 1 | Forstør   Luk

Regeringens plan om en vækst på 0,5 pct. i 2018 er stadig lav sammenlignet med perioden 2000-2017. Samtidig er de ’ekstra’ 0,2 pct. udover basisvæksten primært møntet på Forsvaret og politi.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

De ekstra penge skal primært bruges til at styrke danskernes følelse af tryghed og sikkerhed. Regeringen vil især bruge de ekstra penge på forsvaret, der skal have et ”substantielt løft”. Men der skal også bruges flere penge på politi, grænsekontrol og Kriminalforsorgen.

”Dansk økonomi er stærk og sund, og derfor er der råd til at investere i vores tryghed og sikkerhed,” siger finansminister Kristian Jensen (V).

For det andet kommer der mange flere ældre og børn de kommende år. Det bliver dyrt for samfundet. Der vil således være omkring 260.000 flere småbørn i alderen 0 til 5 år samt ældre over 70 år i 2025.

Regeringen er selvfølgelig opmærksom på den ekstra regning. Alene den demografiske udvikling betyder, at det offentlige forbrug isoleret set skal vokse med 0,7 pct. om året for bare at holde skindet på næsen. Dertil kommer så den almindelige velstandsforbedring i samfundet. Hvis ældre, børn og andre danskere skal have den samme offentlige velfærdsservice som i dag – og følge den almindelige kvalitetsudvikling i samfundet – er der behov for en vækst på omkring 1,1 pct. i det offentlige forbrug om året frem mod 2025. Det har både regeringen selv og de økonomiske vismænd påpeget.

Konkret vil det f.eks. betyde, at der er råd til at købe den nyeste medicin og følge den teknologiske udvikling i samfundet, så folk ikke i 2025 sidder med computere fra 2017.

Hvis væksten bliver 0,5 pct. hele vejen frem til 2025, vil der ifølge FTF mangle ca. 40.000 offentligt ansatte til de voksende velfærdsopgaver. Bliver væksten kun 0,5 pct. i 2018 og derefter 0,3 pct. frem til 2025, vil der mangle godt 50.000 medarbejdere i det offentlige, viser FTF-tallene.

Mangler konkrete ideer

Regeringen mener, at en stor del af den ekstra regning til børn og ældre kan finansieres ved at ’arbejde smartere’ ude i velfærdssamfundets frontlinje, lægge flere opgaver over til private virksomheder og nytænke den offentlige sektor for at få den til at køre længere på literen.

Hvordan det konkret skal ske, har regeringen dog endnu ikke fremlagt et konkret bud på.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil først i begyndelsen af næste år løfte sløret for sin såkaldte sammenhængsreform. Hun har fokus på begreber som mindre bureaukrati, mere tid til kerneopgaven, bedre ledelse, bedre velfærd på tværs af sektorer og på at skabe en mere tidssvarende offentlig sektor.

Regeringen vil også have kommuner, regioner og staten til at lægge langt flere opgaver i udbud, så flere private firmaer kan byde ind på f.eks. ældrepleje, børnepasning og hjælp til udsatte. Den vil sætte ambitiøse måltal for hvor stor en del af de offentlige opgaver, som skal konkurrenceudsættes.

Hvor vidt der kan spares milliarder af kroner på den konto, uden at det går ud over kvaliteten, har førende forskere på området dog sat et stort spørgsmålstegn ved. Samtidig må mange private virksomheder inden for velfærdsområdet dreje nøglen om, og det skaber stor usikkerhed om at sikre den nødvendige hjælp til folk.

En opgørelse foretaget af Danmarks Statistik i foråret viser, at siden 2009 er over 175 private virksomheder gået konkurs inden for områder som behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, døgninstitutioner til børn og unge samt private hjemmehjælpsfirmaer.

Gang i dansk økonomi

Regeringen nye finanslovsudspil viser også, at dansk økonomi for alvor er kommet op i gear, og at der er udsigt til et langt opsving. Regeringen opjusterer sit skøn for væksten i økonomien til 2 pct. i år og en lidt mindre opjustering næste år.

Regeringen vil afsætte ekstra 5,5 mia. kr. til skattevæsenet over de kommende år 4 år og dermed forsøge at genoprette tilliden, som har lidt et alvorligt knæk efter de senere års mange skandaler.

Det såkaldt håndværkerfradrag skal laves om, så pengene primært bruges på rengøring, børnepasning og andet husarbejde. Regeringen vil afsætte 180 mio. kr. til ordningen om året.

Regeringen vil sænke skatter og afgifter med ca. 23 milliarder kr., hvilket ifølge regeringens egne beregninger vil betyde, at en typisk HK’er vil få ca. 5.000 kr. mere til sig selv om året efter skat. En direktør med en årsløn på godt 1 million kr. vil få 27.000 kr. mere om året til sig selv.

Men beregningerne er blevet kritiseret af økonomer, fagbevægelse og andre parter for bl.a. at bygge på urealistiske udgifter til bolig og dermed oversælge regeringens budskab om store skattelettelser til de lavestlønnede.

Regeringen vil bruge knap 8 milliarder kr. fra sin økonomiske cigarkasse – det økonomiske råderum – til at finansiere skattelettelserne samt sin nye erhvervspakke. Det svarer til næsten en fjerdedel af råderummet.

Udlændinge og børnefamilier kommer også til at finansiere en stor del af skattepakken. Regeringen vil nemlig skære i den såkaldte børnecheck, så kun de to første børn får det fulde beløb, skrue op for deltagerbetaling til danskundervisning og stramme optjeningsprincipperne for at få velfærdsydelser. Det skal tilsammen indbringe over 5 milliarder kr.

DF eller valg

Alt tyder på, at regeringen skal lande sin store skattereform og finanslov med Dansk Folkeparti. Det vil dog betyde, at mange elementer i regeringens skatteudspil skal luges ud, så folk med de højeste indkomster ikke får så store skattelettelser, som regeringen ellers ønsker. Det er ikke nok, at regeringen allerede har droppet at lempe topskatten, der skal flere indrømmelser på bordet, før DF vil stemme for.

Dansk Folkeparti vil formentlig tage sig dyrt betalt for at lægge stemmer til både en skattereform og finansloven. Øverst på partiets ønskeliste står kravet om at få afskaffet det omstridte produktivitetskrav på sygehusene på 2 pct. årligt. Et krav, som også Socialdemokratiet støtter. Meget tyder da også på, at regeringen vil komme Kristian Thulesen Dahl i møde på dette punkt.

Partiet vil også have lagt registreringsafgiften på biler om og have flyttet endnu flere statslige arbejdspladser væk fra hovedstaden. Partiet har bl.a. kig på Sundhedsstyrelsen og Energitilsynet.

De kommende måneder vil vise, om regeringen kan samle et flertal for sine planer med Dansk Folkeparti. Lykkes det ikke, kan vælgerne formentlig godt forberede sig på snart at skulle til folketingsvalg.

Forrige artikel Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier Næste artikel Indiens digitale drøm Indiens digitale drøm
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.