FTF: Der mangler 50.000 ansatte til at klare velfærden

Antallet af børn og ældre stiger kraftigt de kommende år. Regeringen vil bruge flere penge på den offentlige sektor, men pengene skal især bruges til forsvar og politi. FTF anslår, at der kommer til at mangle mindst 40.000 og snarere 50.000 ansatte frem mod 2025 til at løfte velfærden. Udlændinge og børnefamilier skal finansiere en stor del af regeringens skattereform.

Om bare få år vil der mangle 40.000-50.000 sygeplejersker, lærere, pædagoger og andre af velfærdssamfundets nøglepersoner.

Det viser beregninger, som hovedorganisationen FTF har foretaget som følge af, at regeringen lægger op til en vækst i det offentlige forbrug på kun 0,5 pct. i sit nye finanslovsudspil for 2018. Det er ganske vist en del mere, end regeringen hidtil har budgetteret med, men de ekstra penge er fortsat ikke nok til at kunne betale regningen for det stigende antal børn og ældre de kommende år. Alene til næste år vil der mangle over tre milliarder kr. for at få enderne til at hænge sammen, mener FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

”Regeringens udspil skaber større ulighed og forringer velfærden for at bruge pengene på skattelettelser. Det er ude af trit med befolkningen, der hellere vil have velfærd end skattelettelser. Nu får vi dårligere skoler, dårligere uddannelser og færre pædagoger og sygeplejersker,” siger Bente Sorgenfrey.

Tryghed til danskerne

Regeringen har ellers forsøgt at sælge sit nye finanslovsudspil som en slags velfærdsgave med ekstra penge til den offentlige sektor. Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) økonomiske plan har indtil nu bygget på en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. frem mod 2025. Nu vil han skrue lidt mere op for blusset, så væksten lander på 0,5 pct. til næste år. Forskellen svarer til ca. 1 milliard kr. Der er imidlertid intet løfte om, at de 0,5 pct. vækst kommer til at fortsætte frem til 2025. Se figur 1.

Beskeden vækst i 2018

Figur 1 | Forstør   Luk

Regeringens plan om en vækst på 0,5 pct. i 2018 er stadig lav sammenlignet med perioden 2000-2017. Samtidig er de ’ekstra’ 0,2 pct. udover basisvæksten primært møntet på Forsvaret og politi.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

De ekstra penge skal primært bruges til at styrke danskernes følelse af tryghed og sikkerhed. Regeringen vil især bruge de ekstra penge på forsvaret, der skal have et ”substantielt løft”. Men der skal også bruges flere penge på politi, grænsekontrol og Kriminalforsorgen.

”Dansk økonomi er stærk og sund, og derfor er der råd til at investere i vores tryghed og sikkerhed,” siger finansminister Kristian Jensen (V).

For det andet kommer der mange flere ældre og børn de kommende år. Det bliver dyrt for samfundet. Der vil således være omkring 260.000 flere småbørn i alderen 0 til 5 år samt ældre over 70 år i 2025.

Regeringen er selvfølgelig opmærksom på den ekstra regning. Alene den demografiske udvikling betyder, at det offentlige forbrug isoleret set skal vokse med 0,7 pct. om året for bare at holde skindet på næsen. Dertil kommer så den almindelige velstandsforbedring i samfundet. Hvis ældre, børn og andre danskere skal have den samme offentlige velfærdsservice som i dag – og følge den almindelige kvalitetsudvikling i samfundet – er der behov for en vækst på omkring 1,1 pct. i det offentlige forbrug om året frem mod 2025. Det har både regeringen selv og de økonomiske vismænd påpeget.

Konkret vil det f.eks. betyde, at der er råd til at købe den nyeste medicin og følge den teknologiske udvikling i samfundet, så folk ikke i 2025 sidder med computere fra 2017.

Hvis væksten bliver 0,5 pct. hele vejen frem til 2025, vil der ifølge FTF mangle ca. 40.000 offentligt ansatte til de voksende velfærdsopgaver. Bliver væksten kun 0,5 pct. i 2018 og derefter 0,3 pct. frem til 2025, vil der mangle godt 50.000 medarbejdere i det offentlige, viser FTF-tallene.

Mangler konkrete ideer

Regeringen mener, at en stor del af den ekstra regning til børn og ældre kan finansieres ved at ’arbejde smartere’ ude i velfærdssamfundets frontlinje, lægge flere opgaver over til private virksomheder og nytænke den offentlige sektor for at få den til at køre længere på literen.

Hvordan det konkret skal ske, har regeringen dog endnu ikke fremlagt et konkret bud på.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil først i begyndelsen af næste år løfte sløret for sin såkaldte sammenhængsreform. Hun har fokus på begreber som mindre bureaukrati, mere tid til kerneopgaven, bedre ledelse, bedre velfærd på tværs af sektorer og på at skabe en mere tidssvarende offentlig sektor.

Regeringen vil også have kommuner, regioner og staten til at lægge langt flere opgaver i udbud, så flere private firmaer kan byde ind på f.eks. ældrepleje, børnepasning og hjælp til udsatte. Den vil sætte ambitiøse måltal for hvor stor en del af de offentlige opgaver, som skal konkurrenceudsættes.

Hvor vidt der kan spares milliarder af kroner på den konto, uden at det går ud over kvaliteten, har førende forskere på området dog sat et stort spørgsmålstegn ved. Samtidig må mange private virksomheder inden for velfærdsområdet dreje nøglen om, og det skaber stor usikkerhed om at sikre den nødvendige hjælp til folk.

En opgørelse foretaget af Danmarks Statistik i foråret viser, at siden 2009 er over 175 private virksomheder gået konkurs inden for områder som behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, døgninstitutioner til børn og unge samt private hjemmehjælpsfirmaer.

Gang i dansk økonomi

Regeringen nye finanslovsudspil viser også, at dansk økonomi for alvor er kommet op i gear, og at der er udsigt til et langt opsving. Regeringen opjusterer sit skøn for væksten i økonomien til 2 pct. i år og en lidt mindre opjustering næste år.

Regeringen vil afsætte ekstra 5,5 mia. kr. til skattevæsenet over de kommende år 4 år og dermed forsøge at genoprette tilliden, som har lidt et alvorligt knæk efter de senere års mange skandaler.

Det såkaldt håndværkerfradrag skal laves om, så pengene primært bruges på rengøring, børnepasning og andet husarbejde. Regeringen vil afsætte 180 mio. kr. til ordningen om året.

Regeringen vil sænke skatter og afgifter med ca. 23 milliarder kr., hvilket ifølge regeringens egne beregninger vil betyde, at en typisk HK’er vil få ca. 5.000 kr. mere til sig selv om året efter skat. En direktør med en årsløn på godt 1 million kr. vil få 27.000 kr. mere om året til sig selv.

Men beregningerne er blevet kritiseret af økonomer, fagbevægelse og andre parter for bl.a. at bygge på urealistiske udgifter til bolig og dermed oversælge regeringens budskab om store skattelettelser til de lavestlønnede.

Regeringen vil bruge knap 8 milliarder kr. fra sin økonomiske cigarkasse – det økonomiske råderum – til at finansiere skattelettelserne samt sin nye erhvervspakke. Det svarer til næsten en fjerdedel af råderummet.

Udlændinge og børnefamilier kommer også til at finansiere en stor del af skattepakken. Regeringen vil nemlig skære i den såkaldte børnecheck, så kun de to første børn får det fulde beløb, skrue op for deltagerbetaling til danskundervisning og stramme optjeningsprincipperne for at få velfærdsydelser. Det skal tilsammen indbringe over 5 milliarder kr.

DF eller valg

Alt tyder på, at regeringen skal lande sin store skattereform og finanslov med Dansk Folkeparti. Det vil dog betyde, at mange elementer i regeringens skatteudspil skal luges ud, så folk med de højeste indkomster ikke får så store skattelettelser, som regeringen ellers ønsker. Det er ikke nok, at regeringen allerede har droppet at lempe topskatten, der skal flere indrømmelser på bordet, før DF vil stemme for.

Dansk Folkeparti vil formentlig tage sig dyrt betalt for at lægge stemmer til både en skattereform og finansloven. Øverst på partiets ønskeliste står kravet om at få afskaffet det omstridte produktivitetskrav på sygehusene på 2 pct. årligt. Et krav, som også Socialdemokratiet støtter. Meget tyder da også på, at regeringen vil komme Kristian Thulesen Dahl i møde på dette punkt.

Partiet vil også have lagt registreringsafgiften på biler om og have flyttet endnu flere statslige arbejdspladser væk fra hovedstaden. Partiet har bl.a. kig på Sundhedsstyrelsen og Energitilsynet.

De kommende måneder vil vise, om regeringen kan samle et flertal for sine planer med Dansk Folkeparti. Lykkes det ikke, kan vælgerne formentlig godt forberede sig på snart at skulle til folketingsvalg.

Forrige artikel Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier Næste artikel Indiens digitale drøm Indiens digitale drøm

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?