FTF: Der mangler 50.000 ansatte til at klare velfærden

Antallet af børn og ældre stiger kraftigt de kommende år. Regeringen vil bruge flere penge på den offentlige sektor, men pengene skal især bruges til forsvar og politi. FTF anslår, at der kommer til at mangle mindst 40.000 og snarere 50.000 ansatte frem mod 2025 til at løfte velfærden. Udlændinge og børnefamilier skal finansiere en stor del af regeringens skattereform.

Om bare få år vil der mangle 40.000-50.000 sygeplejersker, lærere, pædagoger og andre af velfærdssamfundets nøglepersoner.

Det viser beregninger, som hovedorganisationen FTF har foretaget som følge af, at regeringen lægger op til en vækst i det offentlige forbrug på kun 0,5 pct. i sit nye finanslovsudspil for 2018. Det er ganske vist en del mere, end regeringen hidtil har budgetteret med, men de ekstra penge er fortsat ikke nok til at kunne betale regningen for det stigende antal børn og ældre de kommende år. Alene til næste år vil der mangle over tre milliarder kr. for at få enderne til at hænge sammen, mener FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

”Regeringens udspil skaber større ulighed og forringer velfærden for at bruge pengene på skattelettelser. Det er ude af trit med befolkningen, der hellere vil have velfærd end skattelettelser. Nu får vi dårligere skoler, dårligere uddannelser og færre pædagoger og sygeplejersker,” siger Bente Sorgenfrey.

Tryghed til danskerne

Regeringen har ellers forsøgt at sælge sit nye finanslovsudspil som en slags velfærdsgave med ekstra penge til den offentlige sektor. Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) økonomiske plan har indtil nu bygget på en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. frem mod 2025. Nu vil han skrue lidt mere op for blusset, så væksten lander på 0,5 pct. til næste år. Forskellen svarer til ca. 1 milliard kr. Der er imidlertid intet løfte om, at de 0,5 pct. vækst kommer til at fortsætte frem til 2025. Se figur 1.

Beskeden vækst i 2018

Figur 1 | Forstør   Luk

Regeringens plan om en vækst på 0,5 pct. i 2018 er stadig lav sammenlignet med perioden 2000-2017. Samtidig er de ’ekstra’ 0,2 pct. udover basisvæksten primært møntet på Forsvaret og politi.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

De ekstra penge skal primært bruges til at styrke danskernes følelse af tryghed og sikkerhed. Regeringen vil især bruge de ekstra penge på forsvaret, der skal have et ”substantielt løft”. Men der skal også bruges flere penge på politi, grænsekontrol og Kriminalforsorgen.

”Dansk økonomi er stærk og sund, og derfor er der råd til at investere i vores tryghed og sikkerhed,” siger finansminister Kristian Jensen (V).

For det andet kommer der mange flere ældre og børn de kommende år. Det bliver dyrt for samfundet. Der vil således være omkring 260.000 flere småbørn i alderen 0 til 5 år samt ældre over 70 år i 2025.

Regeringen er selvfølgelig opmærksom på den ekstra regning. Alene den demografiske udvikling betyder, at det offentlige forbrug isoleret set skal vokse med 0,7 pct. om året for bare at holde skindet på næsen. Dertil kommer så den almindelige velstandsforbedring i samfundet. Hvis ældre, børn og andre danskere skal have den samme offentlige velfærdsservice som i dag – og følge den almindelige kvalitetsudvikling i samfundet – er der behov for en vækst på omkring 1,1 pct. i det offentlige forbrug om året frem mod 2025. Det har både regeringen selv og de økonomiske vismænd påpeget.

Konkret vil det f.eks. betyde, at der er råd til at købe den nyeste medicin og følge den teknologiske udvikling i samfundet, så folk ikke i 2025 sidder med computere fra 2017.

Hvis væksten bliver 0,5 pct. hele vejen frem til 2025, vil der ifølge FTF mangle ca. 40.000 offentligt ansatte til de voksende velfærdsopgaver. Bliver væksten kun 0,5 pct. i 2018 og derefter 0,3 pct. frem til 2025, vil der mangle godt 50.000 medarbejdere i det offentlige, viser FTF-tallene.

Mangler konkrete ideer

Regeringen mener, at en stor del af den ekstra regning til børn og ældre kan finansieres ved at ’arbejde smartere’ ude i velfærdssamfundets frontlinje, lægge flere opgaver over til private virksomheder og nytænke den offentlige sektor for at få den til at køre længere på literen.

Hvordan det konkret skal ske, har regeringen dog endnu ikke fremlagt et konkret bud på.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil først i begyndelsen af næste år løfte sløret for sin såkaldte sammenhængsreform. Hun har fokus på begreber som mindre bureaukrati, mere tid til kerneopgaven, bedre ledelse, bedre velfærd på tværs af sektorer og på at skabe en mere tidssvarende offentlig sektor.

Regeringen vil også have kommuner, regioner og staten til at lægge langt flere opgaver i udbud, så flere private firmaer kan byde ind på f.eks. ældrepleje, børnepasning og hjælp til udsatte. Den vil sætte ambitiøse måltal for hvor stor en del af de offentlige opgaver, som skal konkurrenceudsættes.

Hvor vidt der kan spares milliarder af kroner på den konto, uden at det går ud over kvaliteten, har førende forskere på området dog sat et stort spørgsmålstegn ved. Samtidig må mange private virksomheder inden for velfærdsområdet dreje nøglen om, og det skaber stor usikkerhed om at sikre den nødvendige hjælp til folk.

En opgørelse foretaget af Danmarks Statistik i foråret viser, at siden 2009 er over 175 private virksomheder gået konkurs inden for områder som behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, døgninstitutioner til børn og unge samt private hjemmehjælpsfirmaer.

Gang i dansk økonomi

Regeringen nye finanslovsudspil viser også, at dansk økonomi for alvor er kommet op i gear, og at der er udsigt til et langt opsving. Regeringen opjusterer sit skøn for væksten i økonomien til 2 pct. i år og en lidt mindre opjustering næste år.

Regeringen vil afsætte ekstra 5,5 mia. kr. til skattevæsenet over de kommende år 4 år og dermed forsøge at genoprette tilliden, som har lidt et alvorligt knæk efter de senere års mange skandaler.

Det såkaldt håndværkerfradrag skal laves om, så pengene primært bruges på rengøring, børnepasning og andet husarbejde. Regeringen vil afsætte 180 mio. kr. til ordningen om året.

Regeringen vil sænke skatter og afgifter med ca. 23 milliarder kr., hvilket ifølge regeringens egne beregninger vil betyde, at en typisk HK’er vil få ca. 5.000 kr. mere til sig selv om året efter skat. En direktør med en årsløn på godt 1 million kr. vil få 27.000 kr. mere om året til sig selv.

Men beregningerne er blevet kritiseret af økonomer, fagbevægelse og andre parter for bl.a. at bygge på urealistiske udgifter til bolig og dermed oversælge regeringens budskab om store skattelettelser til de lavestlønnede.

Regeringen vil bruge knap 8 milliarder kr. fra sin økonomiske cigarkasse – det økonomiske råderum – til at finansiere skattelettelserne samt sin nye erhvervspakke. Det svarer til næsten en fjerdedel af råderummet.

Udlændinge og børnefamilier kommer også til at finansiere en stor del af skattepakken. Regeringen vil nemlig skære i den såkaldte børnecheck, så kun de to første børn får det fulde beløb, skrue op for deltagerbetaling til danskundervisning og stramme optjeningsprincipperne for at få velfærdsydelser. Det skal tilsammen indbringe over 5 milliarder kr.

DF eller valg

Alt tyder på, at regeringen skal lande sin store skattereform og finanslov med Dansk Folkeparti. Det vil dog betyde, at mange elementer i regeringens skatteudspil skal luges ud, så folk med de højeste indkomster ikke får så store skattelettelser, som regeringen ellers ønsker. Det er ikke nok, at regeringen allerede har droppet at lempe topskatten, der skal flere indrømmelser på bordet, før DF vil stemme for.

Dansk Folkeparti vil formentlig tage sig dyrt betalt for at lægge stemmer til både en skattereform og finansloven. Øverst på partiets ønskeliste står kravet om at få afskaffet det omstridte produktivitetskrav på sygehusene på 2 pct. årligt. Et krav, som også Socialdemokratiet støtter. Meget tyder da også på, at regeringen vil komme Kristian Thulesen Dahl i møde på dette punkt.

Partiet vil også have lagt registreringsafgiften på biler om og have flyttet endnu flere statslige arbejdspladser væk fra hovedstaden. Partiet har bl.a. kig på Sundhedsstyrelsen og Energitilsynet.

De kommende måneder vil vise, om regeringen kan samle et flertal for sine planer med Dansk Folkeparti. Lykkes det ikke, kan vælgerne formentlig godt forberede sig på snart at skulle til folketingsvalg.

Forrige artikel Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier Næste artikel Indiens digitale drøm Indiens digitale drøm

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.