Om bare få år vil der mangle 40.000-50.000 sygeplejersker, lærere, pædagoger og andre af velfærdssamfundets nøglepersoner.

Det viser beregninger, som hovedorganisationen FTF har foretaget som følge af, at regeringen lægger op til en vækst i det offentlige forbrug på kun 0,5 pct. i sit nye finanslovsudspil for 2018. Det er ganske vist en del mere, end regeringen hidtil har budgetteret med, men de ekstra penge er fortsat ikke nok til at kunne betale regningen for det stigende antal børn og ældre de kommende år. Alene til næste år vil der mangle over tre milliarder kr. for at få enderne til at hænge sammen, mener FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

”Regeringens udspil skaber større ulighed og forringer velfærden for at bruge pengene på skattelettelser. Det er ude af trit med befolkningen, der hellere vil have velfærd end skattelettelser. Nu får vi dårligere skoler, dårligere uddannelser og færre pædagoger og sygeplejersker,” siger Bente Sorgenfrey.

Tryghed til danskerne

Regeringen har ellers forsøgt at sælge sit nye finanslovsudspil som en slags velfærdsgave med ekstra penge til den offentlige sektor. Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) økonomiske plan har indtil nu bygget på en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. frem mod 2025. Nu vil han skrue lidt mere op for blusset, så væksten lander på 0,5 pct. til næste år. Forskellen svarer til ca. 1 milliard kr. Der er imidlertid intet løfte om, at de 0,5 pct. vækst kommer til at fortsætte frem til 2025. Se figur 1.

De ekstra penge skal primært bruges til at styrke danskernes følelse af tryghed og sikkerhed. Regeringen vil især bruge de ekstra penge på forsvaret, der skal have et ”substantielt løft”. Men der skal også bruges flere penge på politi, grænsekontrol og Kriminalforsorgen.

”Dansk økonomi er stærk og sund, og derfor er der råd til at investere i vores tryghed og sikkerhed,” siger finansminister Kristian Jensen (V).

For det andet kommer der mange flere ældre og børn de kommende år. Det bliver dyrt for samfundet. Der vil således være omkring 260.000 flere småbørn i alderen 0 til 5 år samt ældre over 70 år i 2025.

Regeringen er selvfølgelig opmærksom på den ekstra regning. Alene den demografiske udvikling betyder, at det offentlige forbrug isoleret set skal vokse med 0,7 pct. om året for bare at holde skindet på næsen. Dertil kommer så den almindelige velstandsforbedring i samfundet. Hvis ældre, børn og andre danskere skal have den samme offentlige velfærdsservice som i dag – og følge den almindelige kvalitetsudvikling i samfundet – er der behov for en vækst på omkring 1,1 pct. i det offentlige forbrug om året frem mod 2025. Det har både regeringen selv og de økonomiske vismænd påpeget.

Konkret vil det f.eks. betyde, at der er råd til at købe den nyeste medicin og følge den teknologiske udvikling i samfundet, så folk ikke i 2025 sidder med computere fra 2017.

Hvis væksten bliver 0,5 pct. hele vejen frem til 2025, vil der ifølge FTF mangle ca. 40.000 offentligt ansatte til de voksende velfærdsopgaver. Bliver væksten kun 0,5 pct. i 2018 og derefter 0,3 pct. frem til 2025, vil der mangle godt 50.000 medarbejdere i det offentlige, viser FTF-tallene.

Mangler konkrete ideer

Regeringen mener, at en stor del af den ekstra regning til børn og ældre kan finansieres ved at ’arbejde smartere’ ude i velfærdssamfundets frontlinje, lægge flere opgaver over til private virksomheder og nytænke den offentlige sektor for at få den til at køre længere på literen.

Hvordan det konkret skal ske, har regeringen dog endnu ikke fremlagt et konkret bud på.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil først i begyndelsen af næste år løfte sløret for sin såkaldte sammenhængsreform. Hun har fokus på begreber som mindre bureaukrati, mere tid til kerneopgaven, bedre ledelse, bedre velfærd på tværs af sektorer og på at skabe en mere tidssvarende offentlig sektor.

Regeringen vil også have kommuner, regioner og staten til at lægge langt flere opgaver i udbud, så flere private firmaer kan byde ind på f.eks. ældrepleje, børnepasning og hjælp til udsatte. Den vil sætte ambitiøse måltal for hvor stor en del af de offentlige opgaver, som skal konkurrenceudsættes.

Hvor vidt der kan spares milliarder af kroner på den konto, uden at det går ud over kvaliteten, har førende forskere på området dog sat et stort spørgsmålstegn ved. Samtidig må mange private virksomheder inden for velfærdsområdet dreje nøglen om, og det skaber stor usikkerhed om at sikre den nødvendige hjælp til folk.

En opgørelse foretaget af Danmarks Statistik i foråret viser, at siden 2009 er over 175 private virksomheder gået konkurs inden for områder som behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, døgninstitutioner til børn og unge samt private hjemmehjælpsfirmaer.

Gang i dansk økonomi

Regeringen nye finanslovsudspil viser også, at dansk økonomi for alvor er kommet op i gear, og at der er udsigt til et langt opsving. Regeringen opjusterer sit skøn for væksten i økonomien til 2 pct. i år og en lidt mindre opjustering næste år.

Regeringen vil afsætte ekstra 5,5 mia. kr. til skattevæsenet over de kommende år 4 år og dermed forsøge at genoprette tilliden, som har lidt et alvorligt knæk efter de senere års mange skandaler.

Det såkaldt håndværkerfradrag skal laves om, så pengene primært bruges på rengøring, børnepasning og andet husarbejde. Regeringen vil afsætte 180 mio. kr. til ordningen om året.

Regeringen vil sænke skatter og afgifter med ca. 23 milliarder kr., hvilket ifølge regeringens egne beregninger vil betyde, at en typisk HK’er vil få ca. 5.000 kr. mere til sig selv om året efter skat. En direktør med en årsløn på godt 1 million kr. vil få 27.000 kr. mere om året til sig selv.

Men beregningerne er blevet kritiseret af økonomer, fagbevægelse og andre parter for bl.a. at bygge på urealistiske udgifter til bolig og dermed oversælge regeringens budskab om store skattelettelser til de lavestlønnede.

Regeringen vil bruge knap 8 milliarder kr. fra sin økonomiske cigarkasse – det økonomiske råderum – til at finansiere skattelettelserne samt sin nye erhvervspakke. Det svarer til næsten en fjerdedel af råderummet.

Udlændinge og børnefamilier kommer også til at finansiere en stor del af skattepakken. Regeringen vil nemlig skære i den såkaldte børnecheck, så kun de to første børn får det fulde beløb, skrue op for deltagerbetaling til danskundervisning og stramme optjeningsprincipperne for at få velfærdsydelser. Det skal tilsammen indbringe over 5 milliarder kr.

DF eller valg

Alt tyder på, at regeringen skal lande sin store skattereform og finanslov med Dansk Folkeparti. Det vil dog betyde, at mange elementer i regeringens skatteudspil skal luges ud, så folk med de højeste indkomster ikke får så store skattelettelser, som regeringen ellers ønsker. Det er ikke nok, at regeringen allerede har droppet at lempe topskatten, der skal flere indrømmelser på bordet, før DF vil stemme for.

Dansk Folkeparti vil formentlig tage sig dyrt betalt for at lægge stemmer til både en skattereform og finansloven. Øverst på partiets ønskeliste står kravet om at få afskaffet det omstridte produktivitetskrav på sygehusene på 2 pct. årligt. Et krav, som også Socialdemokratiet støtter. Meget tyder da også på, at regeringen vil komme Kristian Thulesen Dahl i møde på dette punkt.

Partiet vil også have lagt registreringsafgiften på biler om og have flyttet endnu flere statslige arbejdspladser væk fra hovedstaden. Partiet har bl.a. kig på Sundhedsstyrelsen og Energitilsynet.

De kommende måneder vil vise, om regeringen kan samle et flertal for sine planer med Dansk Folkeparti. Lykkes det ikke, kan vælgerne formentlig godt forberede sig på snart at skulle til folketingsvalg.