Gasboomet er flyttet til lossepladsen

De højeste gaspriser i mange år har gjort det profitabelt at udvinde gas overalt i verden. Men i en situation, hvor de største selskaber bestræber sig på at begrænse deres CO2-udledninger, og med de mange skattefordele for projekter, der kan gøre affald til energi, er lossepladser blevet et af de mest lukrative steder at udvinde gas.

Langs den vestlige side af lossepladsen Keystone Sanitary i det nordøstlige Pennsylvania i USA trækker et sammensurium af rør, membraner og kompressorer gasser ud fra det inderste af et kæmpe bjerg af affald i forrådnelse. Det udskiller metangassen fra de andre gasarter og pumper gassen direkte ud i Pennsylvanias naturgasnet til forbrugerne.

Det affaldsdrevne kraftværk er blevet døbt Project Assai og er det største af sin slags i verden med kapacitet til at opvarme mere end 65.000 huse i døgnet. Project Assais udformning er samtidig modellen for de værker, som dets opfinder, Archaea Energy, er i gang med at opføre på lossepladser over hele USA.

Den daglige udsivning af gas er kun en brøkdel af den mængde, der strømmer ud af de store skifergasbrønde, men til gengæld aftager gasstrømmen ikke nær så hurtigt, som den gør fra den sprængte skifer. Desuden bliver metangas fra lossepladser belønnet med de såkaldte grønne energikreditter (renewable-fuel credits), som kan sælges separat og til en langt højere pris end den traditionelle naturgas. Dertil kommer, at der med den nye amerikanske klimalov er indført skattefordele, der støtter økonomien for dem, der gerne vil udvikle biogasprojekter.

Store penge i biogas

Archaeas ambitioner får opbakning fra olieselskabet BP, der netop har indvilliget i at købe det fire år gamle selskab for en pris svarende til 29 milliarder danske kroner og samtidig overtage gælden i firmaet. Det er den foreløbigt største handel i det biogas-boom, der lige nu får de store olieselskaber, energiselskaber, affaldsselskaber, lokale gasudbydere og investeringsselskaber til at byde ind på markedet. 

Waste Management, der er USA’s største affaldsoperatør, har besluttet at investere 5,8 milliarder kroner i gasprojekter i eget regi. NextEra Energy, der er førende inden for udvikling af vedvarende energi, meddelte i oktober, at selskabet ville betale knap otte milliarder kroner for en række lossepladser, der kan bruges til udvinding af gas. Shell meddelte i slutnovember, at selskabet har opkøbt Europas største biogasproducent, det danske selskab Nature Energy, for næsten 14 milliarder kroner.

Når BP i løbet af de kommende uger lukker aftalen med Archaea, falder der en række store checks af til Archaeas stiftere – gamle universitetsvenner, der droppede velbetalte jobs på Wall Street for at gå ind i affaldsindustrien – og investorerne bag selskabet. Især bliver det lukrativt for Rice-familien, som ejer USA’s største naturgasselskab. Familiemedlemmerne står til at tjene flere hundrede millioner dollars.

BP’s øverste ledelse har samtidig meddelt, at energigiganten vil styrke Archaea med sin finansielle pondus og sin markedsviden og øge Archaeas indtjening til syv milliarder kroner om året inden for de næste fem år. 

“Vi glæder os til at løfte Archaea til det næste niveau. Det er helt afgørende for virksomheden,” siger BP’s chef for olie- og gasproduktion på land, David Lawler.

Kraftværker for klimaet

Lossepladser er blandt de største kilder til biogas, der også kommer fra kvægfarme, svinefarme og rensningsanlæg. Metangas, der kommercielt er kendt som naturgas, skabes på lossepladser af mikroorganismer kaldet arkæer.

Uberørt siver metangas, der er en mere potent drivhusgas end CO2, ud i atmosfæren sammen med CO2, svovlbrinte, kvælstof og flygtige organiske komponenter. Fangst og behandling af metangassen giver grønne energipoint, som kan sælges videre til raffinaderier og olieimportører, der bruger dem til at opfylde lovkrav om et minimum af vedvarende energi i selskabernes produktion.

Da BP købte Archaea, lå prisen for naturgas på omkring 50 danske kroner per BTU, mens værdien af de grønne værdipoints udløst af så store mængder metangas lå på omkring 230 kroner. Det betyder, at gas fra Assai kan sælges for omkring 280 kroner.

“Vores ambition med lossepladsen er, at den skal opfattes som et kraftværk for vedvarende energi og netop ikke en losseplads,” siger Archaeas administrerende direktør Nick Stork, som snart bliver en del af BP sammen med medstifterne af Archaea. 

Vi startede begge to vores karriere med at arbejde i en investeringsbank og hadede det

Rich Walton
Stifter og direktør, Archaea.

Nick Stork gik ind i affaldsindustrien sammen med Rich Walton, en tidligere studiekammerat fra Dartmouth College.

”Vi startede begge to vores karriere med at arbejde i en investeringsbank og hadede det,” fortæller Walton.

I 2015 fik de nys om, at der var en losseplads til salg tæt på Pittsburgh og hævede deres private opsparinger for at kunne stille sikkerhed for et indskud på 20 millioner kroner.

“Alle troede, at vi var blevet skøre,” siger Rich Walton.

De arbejdede i en skurvogn, der genlød af den brummende lyd af computere, der målte udledninger. De opdagede, at gasstrømmen var fuld af metangas, og hurtigt begyndte de at deltage i konferencer om biogas og besluttede sig for at bygge et gasvarmeværk på et minimalt budget.

Standarddesign på et kraftværk

Sammenlignet med udvinding af gas fra boring i undergrunden er det nemt at udvinde gas fra en losseplads. Udfordringen er at isolere metangassen fra de andre udledninger, så den kan blive brændt af i anlæg og i husholdninger.

Archaeas idé var at udvikle et standarddesign for de kraftvarmeværker, der ellers traditionelt skal tilpasses særlige formål, så man kan opføre værkerne billigere og hurtigere. Målet var at kunne opføre 20 værker om året i stedet for to og på mindre lossepladser, hvor det tidligere ellers ikke havde været økonomisk rentabelt at opføre biogasværker. Assai-værket skulle være forbilledet til efterfølgelse.

Brian McCarthy, der sluttede sig til Archaea fra en stilling hos et familieejet investeringsfirma, satte sig ned og foretog i alt 2.000 opkald til gaskunder, der havde tilkendegivet, at de gerne ville være med til at nedbringe CO2-udledninger. Han forhandlede store og langvarige kontrakter på plads med University of California og to canadiske energiselskaber og brugte dem til at skaffe finansiering til det over en milliard kroner dyre kraftværk.

Penge fra skifergasfamilie

Planen faldt i god jord hos rigmanden Daniel Rice IV, der investerede i Archaea med penge fra Rice-familiens formue tjent på udvinding af skifergas. Archaeas stiftere mindede Daniel Rice om sine brødre, som bosatte sig på et bjerg i Appalacherne for at lære alt om udvinding af skifergas. Familien grundlagde på den baggrund Rice Energy og solgte selskabet i 2017 til EQT for 45 milliarder kroner. Det blev til USA’s største naturgasselskab, som familien i dag står i spidsen for.  

“Vi kunne se en masse paralleller mellem det, de var i gang med i forhold til biogas fra affald, og så dét, vi endte med at skabe med skifergas,” siger Daniel Rice.

“Deres villighed til simpelthen at smøge ærmerne op og sætte sig ind i selv de mindste detaljer var virkelig imponerende.” 

Mens Assai-værket var under opførelse sidste år, valgte investorerne at fusionere Archaea med en større affaldsoperatør og børsnoterede det fusionerede selskab.

Ved udgangen af 2021 producerede Assai-værket for første gang biogas, og i maj betød en aftale med Republic Services om at opføre gasvarmeværker på udbyderens lossepladser, at fremtidsudsigterne for Archaea lysnede yderligere. Opkøbere og bejlere fra energisektoren, heriblandt BP, kredsede sultent om selskabet, viser officielle dokumenter.  

Archaeas aktiepris faldt hen over sommeren, mens politikerne kæmpede om at få den nye klimalov på plads, men såvel Archaeas som andre grønne aktier steg igen, da Kongressen vedtog loven, der med en række skatteincitamenter er en stor håndsrækning til udviklere af biogas. Så blev der igen budt ivrigt på Archaea, og BP, som har erklæret, at selskabets fremtidige aktiviteter skal være centreret om energiformer med lav CO2-udledning, stod tilbage som vinderen.

Oversat af Nina Skyum-Nielsen.