I historiebøgerne kommer de til at skrive om det økonomiske systemskifte eller ressourcerevolutionen. Efter at virksomheder i århundreder har brugt løs af verdens ressourcer for at holde trit med efterspørgslen fra en stadig større og rigere verdensbefolkning, hænger vækstmodellen ikke længere sammen.

Over hele verden er førende virksomheder begyndt at omstille forretningsmodellerne til en ny økonomisk virkelighed, hvor det er nødvendigt at genbruge og genanvende ressourcer på tværs af sektorer, industrier og landegrænser.

Den såkaldte cirkulære økonomi har længe været på dagsordenen blandt politikere og virksomheder. Knaphed på ressourcer som energi, vand og en lang række sjældne mineraler og jordarter driver priserne i vejret. Det er ikke bare en tikkende bombe under miljøet, men også under økonomien. Det har de lige så stille erkendt på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne, og en lang række førende globale virksomheder har for længst taget hul på omstillingen til ressourceøkonomien.

I en ny rapport, “Towards the Circular Economy: Accelerating the scale-up across global supply chains”, som World Economic Forum og Ellen MacArthur Foundation udgav i januar, forudser de to tænketanke, at det cirkulære økonomiske system vil fortrænge det lineære inden 2020.

Leverandører bliver trukket med

Carlsbergs samarbejdsaftaler er gode eksempler på, at hele værdikæden skal i spil, hvis produktionen skal være bæredygtig.

I Ellen MacArthur Foundations rapport peger tænketanken netop på, at genanvendelse og genbrug nødvendigvis må foregå som et samarbejde mellem alle led i produktionen. Se figur 2.

Når virksomheder som Carlsberg, Ikea og Cisco lægger deres forretningsmodeller om for at få mere ud materialerne, trækker de underleverandørerne med sig.

Derfor skaber den cirkulære forretningsmodel en positiv spiral. Det billede kan de godt nikke genkendende til i Carlsberg:

”Når vi mobiliserer vores leverandører, mobiliserer de deres, og på den måde breder ressourceeffektiviteten og det ressourceeffektive design sig hele vejen igennem værdikæden. Det giver en løbende produktudvikling i alle led, som så igen giver besparelser og en mere miljøvenlig produktion. Det bliver en positiv, selvforstærkende effekt,” siger Simon Hoffmeyer Boas.

Carlsberg er langtfra den eneste danske virksomhed, der har haft succes med et strategisk fokus på ressourceeffektivitet.

Som Mandag Morgen skrev i sidste uge, har nogle af Danmarks største virksomheder formået at nedbringe spildet i forbindelse med deres produktion med op til 84 pct. Og det kan ses på bundlinjen.

Som Danfoss’ bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen, formulerede det: ”Der er penge i skidtet. Nogle tror, at det her kun er noget, man skal gøre for at være god ved naturen. Men det handler altså i høj grad om kroner og øre. Hvis ikke man arbejder på at blive miljømæssigt og socialt bæredygtig, bliver man i sidste ende ukonkurrencedygtig.”

Den cirkulære økonomi står dog stadig over for en række udfordringer. Det er langtfra alle markeder og produkttyper, hvor der findes den nødvendige infrastruktur til at sikre, at produkterne og materialerne kan recirkuleres. For nogle produkters vedkommende mangler vi endnu teknologier til at optimere genbrugsværdien. Papir og pap taber f.eks. for meget kvalitet, når de bliver genanvendt. Og selv om der er store potentialer, når det gælder madspild, kasseret tøj og vareemballage, er hverken teknologierne eller retursystemerne gode nok til at udnytte dem optimalt.

For at løse problemerne skal man sætte produktionen, indsamlingen og sorteringen i system. Og så skal man vise vejen med konkrete eksempler på virksomheder, der har skabt en god forretning med den nye model, lyder budskabet fra Ellen MacArthur Foundation. Se tekstboks.

Ellen MacArthur Foundation udpeger fire materialetyper, for hvilke virksomheder, interesseorganisationer og regeringer på forskellige måder kan sætte ind for at øge genanvendelsesværdien. Se figur 3.

Den danske omstilling

I Danmark arbejder både Erhvervsstyrelsen og DI på at ruste de danske virksomheder til den nye økonomiske verdensorden. Det er ikke gjort op, hvor mange danske virksomheder der arbejder efter det nye cirkulære økonomiske paradigme.

[graph title="Fire handlingsplaner for mere genanvendelse" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/4af28-van_fig03_4handlingsplaner.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0e354-van_fig03_4handlingsplaner.png" text="For at skrue op for udviklingen mod en cirkulær økonomi, foreslår forfatterne bag rapporten, at virksomheder, forskere og stater opdeler deres indsats i fire hovedområder."]Kilde: World Economic Forum og Ellen MacArthur Foundation. [/graph]

Men dansk erhvervsliv er godt i gang, mener både Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI, og Dorte Vigsø, leder af Team Grøn Omstilling i Erhvervsstyrelsen. De peger på især to strukturelle udfordringer, som også Ellen MacArthur Foundation fremhæver: Lovgivning og virksomhedssamarbejde. Og ofte hænger de to ting sammen.

”Lovgivningen stammer fra en tid, hvor affald var et problem, der bare skulle skaffes af vejen. I dag er den ene virksomheds skrald hovedingrediensen i en anden virksomheds produkt. Men det er ikke altid let at få lov til at udveksle rester mellem virksomheder,” siger Karin Klitgaard fra DI.

Det er Erhvervsstyrelsen enig i. Sammen med bl.a. Miljøministeriet undersøger styrelsen løbende, om omstillingen bliver bremset af omstændelige regler eller regulering. En ny bekendtgørelse, som Miljøministeriet er ved at udarbejde, skal f.eks. gøre det lettere for virksomhederne at udveksle affald. I dag skal man være godkendt som affaldshåndteringsvirksomhed, hvilket meget få produktionsvirksomheder er. Derfor kan det være bøvlet at købe og sælge restprodukter i Danmark.

”Når virksomheder producerer, er der typisk nogle restprodukter, de ikke selv kan bruge. I stedet for at smide det ud, de ikke selv kan få noget ud af, skal de kunne sælge det til andre. Vi hører fra virksomheder, at regler og sagsbehandling nogle gange står i vejen,” siger Dorte Vigsø fra Erhvervsstyrelsen. 

Den nye bekendtgørelse kommer også til at betyde, at virksomhederne kan indsamle deres egne produkter, i stedet for at det hele skal gå igennem de kommunale genbrugsstationer. Fremover får Nespresso f.eks. mulighed for at samle sine brugte kaffekapsler ind og genanvende aluminiummet. I dag ender kapslerne på lossepladsen sammen med resten af vores køkkenaffald.

Det er dog ikke kun lovgivningen, der er en udfordring. Mens store koncerner som Carlsberg arbejder sammen med underleverandørerne om at genanvende og genbruge mere, kniber det for de små og mellemstore virksomheder.

Hos deres underleverandører er de typisk én blandt flere mindre aftagere, og derfor er virksomhederne nødt til at gå sammen, hvis det skal give mening for underleverandøren at lægge produktionen om.

Erhvervsstyrelsen opfordrer flere til at samarbejde på tværs, men initiativet må komme fra virksomhederne selv, lyder det.

I DI oplever Karin Klitgaard faktisk en øget tendens til virksomhedssamarbejde – også på langs af værdikæden.

”Designerne sætter sig f.eks. sammen med dem, der håndterer affaldet, for at finde ud af, hvordan produktet skal se ud, for at materialerne kan genanvendes – og direktørerne diskuterer, hvordan pengene går op. Vi ser et skred mod mere genbrug og genanvendelse i hele værdikæden i disse år,” siger Karin Klitgaard.