Hans Toft er gået all in.

Gentoftes konservative borgmester gennem de seneste 24 år er gået forrest i en af de mest gennemgribende, ambitiøse og modige omlægninger af den politiske arbejdsform i en kommune de seneste årtier.

Foreløbig har over 100 udpegede borgere – unge som ældre – været med helt inde i maskinrummet på rådhuset for sammen med de lokale politikere at finde på nye løsninger og strategier for Gentofte.

”Tidligere besluttede vi i hele 98 pct. af sagerne dét, som forvaltningen havde indstillet. Nu vender vi det hele på hovedet. Nu starter vi med at se på, hvad vi vil med vores kommune, og vi gør det sammen med borgerne. I mine 24 år som borgmester er borgerne aldrig blevet involveret så meget og så intenst som nu, og vi får skabt mere politik. Begge dele er meget positivt,” siger Hans Toft.

En væsentlig del af arbejdet i de gamle, politiske udvalg er erstattet af nye og midlertidige opgaveudvalg, de såkaldte § 17, stk. 4-udvalg. Her sidder der typisk 5 politikere og 10 borgere i hvert udvalg for at finde på nye ideer, løsninger og strategier. Udvalgene har ingen formel beslutningskompetence, men i praksis har det været sådan, at de indstillinger, der kommer fra udvalgene, glider glat igennem, når de skal vedtages i de politiske udvalg.

Både borgere, politikere og embedsmænd er meget begejstrede for den nye arbejdsform. Det viser en ny evaluering foretaget af de to professorer Jacob Torfing og Eva Sørensen fra Roskilde Universitet. Flere kommuner i både Danmark og Norge ser så positivt på den nye model, at de nu overvejer at kopiere ideen.

Gentofte-modellen er bare et eksempel på, at kommunestyret og lokalpolitikernes rolle er under markant forandring i disse år. Kommuner over hele landet går nye veje. De eksperimenterer med nye måder at inddrage borgere, virksomheder og andre private aktører på for at finde løsninger på komplekse samfundsproblemer.

”Der er virkelig kommet skred i det siden kommunalvalget for fire år siden,” siger professor Jacob Torfing og tilføjer: ”Jeg oplever en vilje og interesse fra kommunalpolitikere over hele landet om at inddrage borgerne mere i politikudviklingen og styrke den politiske ledelse. De leder med lys og lygte efter nye opskrifter på at komme ud af grebet fra den stadig dygtigere og mere kompetente DJØF-direktions greb, som i høj grad styrer kommunerne. Og Gentofte er formentlig den kommune, som er kommet længst.”

Mange af de knap 2.500 lokalpolitikere, der vil stå som vindere efter kommunalvalget til november, kan derfor se frem til at få en helt anden rolle end i dag.

Gang i eksperimenterne

Siden strukturreformen trådte i kraft for 10 år siden, er kommunalpolitikernes arbejdsbyrde øget betydeligt. For få år siden havde politikerne ’kun’ ansvaret for kerneopgaver som børnepasning, folkeskole og ældrepleje. Nu er paletten udvidet til også at omfatte bl.a. sundhed, beskæftigelse, vækst, klima og det specialiserede socialområde.

Den kommunale administration er også blevet mere professionel med stærke direktioner, som fritidspolitikerne kan have svært ved at matche både fagligt og strategisk. Den statslige overvågning og styring af kommunernes velfærdsopgaver er vokset. Samtidig har budgetloven lagt kommunerne i økonomiske jernlænker, og borgernes forventninger til velfærdsservice stiger nærmest år for år.

Denne udvikling er sket, samtidig med at strukturreformen næsten halverede antallet af kommunalpolitikere, da 271 kommuner blev til 98.

Mange lokalpolitikere oplever derfor, at de drukner i stakken af komplicerede sagsakter, der ofte er skrevet i et tungt akademisk sprog, som kan være svært at forstå. Og derfor bliver der eksperimenteret med nye politiske arbejdsformer, større inddragelse af borgerne og nye politikerroller over hele landet.

Professor Jacob Torfing har sammen med sin kollega Eva Sørensen selv været på besøg i over 20 kommunalbestyrelser gennem det seneste halvandet år for at tale om, hvordan man styrker den politiske ledelse.

”Mange politikere oplever, at deres lederskab er blevet marginaliseret. De ender nærmest med at lave sagsbehandling som at give dispensation til en byggesag i et stående udvalg eller blot nikke til de indstillinger, som kommer fra direktionen. Men de har et ønske om at træde i karakter som politiske ledere, være med til at udvikle nye løsninger og skaffe opbakning til at føre dem ud i livet,” siger han.

Nogle kommuner som Odense, Billund og Kolding lader borgerne få ansvaret for en lille del af budgettet – også kaldet borgerstyret budgetlægning – så de på bestemte områder selv kan afgøre, hvad en øremærket del af kommunens midler skal bruges til.

En stribe kommuner som Aarhus, Rudersdal og Faxe har oprettet forskellige typer af borgerdialogudvalg. Andre kommuner som Vejen, Sønderborg og Slagelse har alle oprettet landdistriktsudvalg i forsøg på at inddrage borgere i tyndt befolkede områder til at skabe bedre byliv. Hedensted har lavet dialogmøder på tværs af udvalgene, for at politikerne i højere grad kan sætte dagsordenen, mens Fredericia har inddraget borgerne for at få deres ønsker om fremtiden og derigennem finde ind til kommunens dna.

En gruppe på 12 kommuner – Allerød, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Holbæk, Holstebro, Kalundborg, Skanderborg, Svendborg og Varde – er gået sammen i det landsdækkende Netværk for Samskabt Politik i et forsøg på at nytænke den politiske arbejdsform og sikre større inddragelse af borgerne.

Borgerne støber kuglerne

Og så er vi tilbage i Gentofte. For den konservative højborg er som den første kommune i landet ved at rulle en helt ny politisk arbejdsform ud, som måske vil sprede sig som de berømte ringe i vandet til andre steder i landet.

Den nye styreform giver kommunalpolitikerne nye roller. De har sluppet kontrollen og inviteret en bred vifte af borgere helt ind i hjertet af den politiske beslutningsproces. Det giver dem mulighed for at føde nye og innovative løsninger, som formentlig aldrig var blevet undfanget i det gamle politiske system.

I dag er den politiske muskel ikke længere de gamle, faste udvalg, hvor syv politikere sidder rundt om et bord i fire år og vedtager den politik, som embedsmændene har indstillet. Her er den politiske muskel nu i stedet de nye, rådgivende og midlertidige opgaveudvalg med typisk 10 borgere og 5 politikere. Det er dem, der nu støber de politiske kugler.

”Det er et værktøj til at lave politisk innovation i en langt større skala end hidtil,” siger borgmester Hans Toft.

Filosofien bag den styreform er at indrette kommunens politiske maskinrum efter de opgaver og presserende udfordringer, som trænger sig mest på i Gentofte. Og ikke som det hidtil er foregået, hvor nye opgaver og indsatser skulle passes ind i det traditionelle og faste kommunale udvalgs-system.

Kommunalbestyrelsen definerer de enkelte opgaver. Et opgaveudvalg har f.eks. fokus på at få en mere sikker trafik i byen. Et andet skal sikre et bedre forældresamarbejde for børn fra 0 til 6 år. Et tredje skal støbe en helt ny sundhedspolitik. Et fjerde skal lave en ny idræts- og bevægelsespolitik. Et femte skal have fokus på digitalisering. Se figur 1.

Flere hundrede borgere involveret

Siden august 2015 er der besluttet 23 af den slags opgaveudvalg. De 13 er i gang eller afsluttet, og de næste 10 begynder i 2017. En opgørelse foretaget af Gentofte Kommune for Mandag Morgen viser, at 107 borgere foreløbig har været direkte medlemmer af opgaveudvalgene. Næsten lige så mange skal nu i gang i de nye udvalg.

Herudover har yderligere 257 borgere og 193 repræsentanter fra virksomheder og interesseorganisationer været involveret i arbejdet i de forskellige udvalg via f.eks. arbejdsgrupper og seminarer. Og over 100 unge har været interviewet, og 1.500 unge har bidraget med svar på en ungeundersøgelse i forbindelse med den nye ungepolitik.

”De unge var selv med til at bestemme, hvordan den nye ungepolitik skulle lanceres. De lavede en camp på rådhuset i et døgn, lavede rådhushallen om til en festsal, og over 50 unge overnattede bl.a. i rådssalen,” siger Hans Toft.

Nogle udvalg har en levetid på kun et halvt år. Andre har en levetid på to år. Det afhænger af den enkelte opgave og udfordringens størrelse. De gamle, faste udvalg er ikke nedlagt. De består fortsat. Men de mødes nu blot en gang i kvartalet og fungerer som bindeled mellem kommunalbestyrelsen og opgaveudvalgene.

Aldrig født i det gamle system

Når borgmester Hans Toft og kommunaldirektør Frank E. Andersen skal udpege nogle af de mest succesrige nyskabelser, som aldrig var blevet født i den ’gamle’ politiske arbejdsform, fremhæver de begge IKEA i Gentofte.

Det lokale varehus har da også høstet store roser for at skaffe flygtninge hurtigt i arbejdspraktik og kombinere det med sprogundervisning på arbejdspladsen organiseret af den kommunale sprogskole. Her lærer flygtninge hurtigt forskellen på en drømmeseng og en tremmeseng. De får et nyt netværk, deltager i firmafester og løber med i DHL-stafetten.

Den daværende varehuschef, Mads Christensen, var selv medlem af opgaveudvalget for integration. IKEA-casen har da også gået sin sejrsgang i de nationale aviser og tv-nyheder. Og som en person udtrykker det i den nye evaluering af Gentofte-modellen:

"Det havde aldrig set dagens lys, hvis vi ikke havde haft et udvalg, hvor virksomheder, skoler, integrationsråd og en masse andre satte sig sammen og sagde: ’Hvordan løser vi det her?’”

Et andet eksempel er ungepolitikken. Under arbejdet i Opgaveudvalget for Ungepolitik blev det klart, at mange unge ikke kender nok til muligheder og tilbud i kommunen – hverken med hensyn til vejledning og støtte eller tilbud om sociale fællesskaber og kultur. Som kommunaldirektør Frank E. Andersen forklarer:

”Vi fandt ud af, at den vejledning, vi har givet de unge, ikke var tilfredsstilende. De unge følte ikke, at de blev udfordret, men nærmest bare per automatik røg videre til gymnasiet efter skolen. Nu har vi fået en ungepolitik med større fokus på vejledning. Det havde vi ikke fået, hvis de unge og politikerne ikke var blevet sat så tæt sammen.”

Arbejdet i opgaveudvalget har også resulteret i et mobilt ungekontor, der er en ombygget foodtruck, der kan bookes af både unge og voksne. Bilen kan f.eks. bruges som alternativ ramme for vejledning til kampagner, ved koncerter eller som et mobilt mødested. Det mobile ungekontor er klar til at rulle til marts.

10 pct. er genialt

Borgmesteren og kommunaldirektøren fremhæver også Rasmus Vejbæk-Zerr, medejer af supermarkedet Meny på Strandvejen i Hellerup, som et eksempel på en nyskabelse, der ikke var kommet i stand uden de nye udvalg.

Rasmus Vejbæk-Zerr er medlem af opgaveudvalget for en ny sundhedspolitik, og han er blevet så inspireret, at han nu bliver en slags ambassadør. Han vil i tilknytning til sin butik på Strandvejen skabe et køkken, hvor skolebørn i dagtimerne kan blive undervist i råvarer. Tanken er også, at unge piger kan komme på rygestopkursus i samarbejde med fitnesscentret på den anden side af gaden, og at køkkenet også skal bruges til undervisning i sunde madvaner til de mange præ-diabetikere, der er i kommunen.

Gentoftes nye plan for trafiksikkerheden er også nyskabende. Takket været ideerne fra en gruppe af borgere i opgaveudvalget er strategien nu lagt om. Nu bliver der primært fokuseret på trafikadfærd baseret på nudging frem for på blot at investere i dyre trafikomlægninger og infrastruktur.

Der er da også en bred enighed blandt de lokale politikere om, at de selv har fået ny inspiration ved at få borgerne med helt ind i de politiske maskinrum. Evalueringen fra de to RUC-professorer viser, at over halvdelen – 53 pct. – mener, at de har fået nye ideer til mulige løsninger. Og 48 pct. af politikerne mener, at opgaveudvalget har bidraget til at udvikle gode og brugbare løsninger, som ellers ikke ville have været udviklet i det ’gamle’ politiske system. Se figur 2.

En politiker forklarer det på denne måde:

"Jeg vil sige, at 90 pct. af det, der kommer ud af det, giver ikke så meget nyt. Men de sidste 10 pct. er nogle rigtig gode, nye ideer."

Det kan umiddelbart lyde af lidt. Men mange CEO’er i private virksomheder ville formentlig slikke sig om munden helt frem til fremlæggelsen af årsregnskabet, hvis 10 pct. af deres innovative ideer blev realiseret.

Kunsten at inddrage borgerne

En af årsagerne til Gentoftes succes med at få borgerne ind i maskinrummet ligger i selve rekrutteringen. Lige fra begyndelsen har politikerne ønsket sig en langt bredere kreds af borgere end blot Tordenskjolds sædvanlige fodtudser, hvis holdninger de kender i forvejen, folk med den ’rigtige’ partifarve eller blot dem, som kom først til mølle. De vil have fat i dem med viden og erfaringer, som kan sætte nye perspektiver på udfordringerne.

Hvert enkelt udvalg har i sit kommissorium beskrevet, hvilke kompetenceprofiler der er brug for. Der bliver annonceret i lokale medier efter interesserede, men politikerne kan også pege på personer, og folk stiller sig gerne til rådighed. Da der skulle sættes navne på medlemmer af de første opgaveudvalg, kontaktede forvaltningen 73 borgere for at høre, om de ville være med. Kun et par stykker sagde nej. Nogle udvalg har holdt camps, været på institutionsbesøg eller lavet høringer, og mange har nedsat arbejdsgrupper.

Professor Jacob Torfing mener, at Gentofte er ved at udvikle en ny og innovativ form for borgerinddragelse.

”Det er en øvelse i at styrke politikerrollen. Politikerne vil udfordres og forstyrres. De vil have nye ideer og mod- og medspil. Det er en af modellens styrker, og det kan andre kommuner lære meget af,” siger Jacob Torfing.

Den nye evaluering viser da også, at folk har været meget glade for at deltage i opgaveudvalgene. 90 pct. af deltagerne oplevede, at politikerne var meget lydhøre over for deres ideer. Næsten lige så mange – 85 pct. – mener, at der var gode muligheder for at give politikerne respons på nye forslag og ideer. Og hele 92 pct. giver udtryk for, at det har været spændende at deltage, og at de gerne vil deltage en anden gang.

Nye ideer i pipelinen

De nye opgaveudvalg ser da også ud til at fortsætte fremover. Som borgmester Hans Toft udtrykker det.

"Det har været meget positivt at arbejde endnu tættere sammen med borgerne. Denne nye politiske arbejdsform med at definere udfordringer og finde løsninger i tæt samspil med borgerne er helt sikkert kommet for at blive.”

Han er dog også opmærksom på, at der er ting, som skal justeres. Den nye evaluering afslører et stort ønske blandt politikerne om at sikre større deling af viden på tværs af de mange forskellige opgaveudvalg. Tanken er derfor, at når de enkelte opgaveudvalg fremover en gang i kvartalet aflægger rapport til et af de stående udvalg, bliver der samtidig afholdt et politisk temamøde, som hele kommunalbestyrelsen kan deltage i. Dermed kan man få gang i en politisk debat om de enkelte forslag og prioriteringer.

Evalueringen har også afsløret et ønske blandt borgerne i opgaveudvalgene om at få mulighed for at følge deres vedtagne forslag helt ud i livet. Det kan være svært i dag, hvis det midlertidige udvalg er nedlagt. Det skal ændres, fastslår borgmester Hans Toft, så folk kan være med til at følge forslagene helt til dørs.

Kommunalbestyrelsen ønsker at gå endnu længere og udvide samarbejdet med borgere, virksomheder og foreninger. Politikerne har i deres budgetplan for de næste to år planer om at lave forsøg med borgerbudgetter, et såkaldt ambassadørkorps skal eksperimentere med nye måder at lave politikopfølgning på, et advisory board skal rådgive økonomiudvalget, og en tænketank skal komme med forslag til at styrke ungdomsuddannelsesområdet.

Professor Jacob Torfing forudser, at flere kommuner nu følger i Gentoftes fodspor.

”Jeg oplever en enorm interesse fra andre kommuner om den nye arbejdsform i Gentofte. Selv i Norge løber det nu som en steppebrand, og her er nogle kommuner nu ved at indføre modellen. Jeg tror, at Gentofte har ramt en nerve.”