Eyvind Vesselbo: Ghettoplan løser ikke problemerne

GHETTOPLAN: Der er brug for en plan med stærkt fokus på socialpolitikken i kombination med en realistisk integrationspolitik.

Fire stemmer anmelder regeringens ghettoplan

Af Eyvind Vesselbo, kultursociolog, mag.art.

Regeringen har præsenteret sin længe ventede ghettoplan. Alle har erkendt, at de fem tidligere planer har ikke har haft den ønskede effekt.

Statsministeren betegner planen som historisk. Ser man på indholdet, ser den ikke ud til at blive mere historisk end Anders Samuelsens historiske skattelettelser. De blev, som bekendt, ikke til noget. En af hovedårsagerne til, at den nye ghettoplan ikke fremstår historisk, er bl.a., at en meget stor del af de 22 forslag er gengangere fra tidligere ghettoplaner. Disse forslag har således ikke haft den ønskede effekt, eller de er slet ikke blevet gennemført. Alligevel er de med igen i den nye plan.

Problemet er, at alle ghettoplanerne har haft et forkert udgangspunkt. De har ikke taget udgangspunkt i den virkelighed, der findes i disse boligområder. Ingen af dem har derfor løst problemerne. Ingen af ghettoplanerne har bygget på den viden, som findes om situationen i disse boligområder og dermed om de mennesker, der bor der.

De hidtidige ghettoplaner har stort set kun bygget på sanktioner, straf, trusler og restriktioner over for beboerne, hvilket kun har ført til yderligere marginalisering af de folk, der bor i disse boligområder. Problemet med den nye ghettoplan er, at den stort set bygger på de samme præmisser, hvor nogle endda er strammet yderligere. Statsministeren burde vide, at marginalisering af mennesker kan føre til parallelsamfund.

Når folk bliver marginaliseret, danner de subgrupper, som udvikler deres egen subkultur, identitetsfølelse og fællesskabsfølelse. Hvis man ikke føler, at man er anerkendt i samfundet, finder man selvfølgelig sammen med andre, der har det på samme måde som en selv. Det er måske disse subgrupper, som statsministeren kalder parallelsamfund, og som regeringen er med til at skabe.

I stedet for at forsøge at nedbryde selvrespekten hos beboerne i bestemte boligområder i Danmark skulle regeringen føre en politik, som lod de mennesker, der lever i de omtalte boligområder, opleve, at de var en del af det danske samfund.

Problemet med den nye ghettoplan er ligesom med de tidligere, at den sociale indsats stort set er udeladt i de forslag, der foreligger. Ser vi på nogle af regeringens forslag, giver de et godt billede af regeringens fejlagtige indfaldsvinkler til løsningen af de problemer, som statsministeren nævner.

  1. Regeringen foreslår en fordobling af straffen for kriminalitet, som begås i de udsatte boligområder. Udgangspunktet er, at man tror, at medlemmerne af banderne eller andre kriminelle tænker over, hvor længe de skal sidde i fængsel, når de laver kriminalitet. Men disse bandemedlemmer og andre uromagere tænker ikke på samme måde som politikere på Christiansborg eller som jurister i Justitsministeriet. De ser ikke straf eller straffens størrelse som en barriere for at lave kriminalitet.
  2. Regeringen foreslår, at kommunerne ikke må anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget nogle bestemte sociale ydelser. Det er svært at se realismen i dette forslag. Det kan være svært at finde andre steder at bo i området, hvor disse mennesker har mulighed for at betale huslejen.
  3. Regeringen vil indføre krav om obligatorisk dagtilbud i minimum 30 timer om ugen for børn i udsatte boligområder, fra barnet fylder et år. Hvis forældrene ikke følger kravet, skal de straffes økonomisk. Det er godt, at børnene kommer i daginstitution, men man hjælper ikke børnene ved at straffe forældrene økonomisk.
  4. Regeringen vil indføre en sprogprøve i 0. klasse på en række skoler i de udsatte boligområder. Hvis de ikke klarer prøven, kan de som udgangspunkt ikke rykke op i 1. klasse. På den måde stempler man allerede barnet som et problem inden 1. klasse. Løsningen er i stedet at lade barnet følge de andre børn i 1. klasse og derefter sætte ind med intensiv sprogundervisning i 1. klasse.

Med udgangspunkt i den nye ghettoplan vil det blive svært for statsministeren at gøre noget effektivt ved det, han kalder ghettoområder og parallelsamfund. Man løser ikke problemer i udsatte boligområder ved både retorisk og fysisk at marginalisere de mange tusinde mennesker, der bor i disse områder. Der er derimod brug for en plan med et stærkt fokus på socialpolitikken i kombination med en realistisk integrationspolitik.

Forrige artikel S-politiker fra Tingbjerg: Intentionerne er gode, men jeg vil se handling S-politiker fra Tingbjerg: Intentionerne er gode, men jeg vil se handling Næste artikel Rusland og Europa – en ny kold krig? Rusland og Europa – en ny kold krig?
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.