Giganten i garagen

Den globale maker-bevægelse har også gjort sit indtog i Danmark. Og det kan både uddan­nelsessteder, virksomheder og samfundet som et hele drage fordel af, hvis vi ønsker at gøre Danmark til et innovativt videnssamfund. Men det kræver, at vi griber muligheden, mener Ali Gürcan Özkil, adjunkt ved DTU’s Institut for Mekanisk Teknologi, der har undersøgt maker-miljøet i Danmark. Bio­teknologivirksomheden Novozymes har for længst set mulighederne og har gennem tre år samarbejdet med et netværk af biohackere omkring udvikling af nyt udstyr.

Kontrasten kunne dårligt være større. Novozymes er giganten med de skinnende hvide, hightech laboratorier, men alligevel taler man i Novozymes’ innovationsafdeling begejstret om samarbejdet med Biologi-garagen.

Garagen er faktisk en kælder under en beboelsesejendom på Frederiksberg. Den deler adresse med Labitat, et makerspace, i en labyrint af rum spækket med halvfærdige projekter, værktøj af alle slags og metervis af hylder med stumper og råmaterialer, der måske kunne vise sig nyttige for nogen engang. For den uindviede virker der lidt rodet. Til gengæld kan man mærke energien: Det er tydeligvis et sted for folk, der elsker at arbejde med deres egne opfindelser og hobbyprojekter.

Hver anden uge sidder Gernot Abel, Science manager i Novozymes’ afdeling for Enzym Analytisk Udvikling, nede i kælderen og nørkler sammen med de andre medlemmer af Biologi-garagen. For tre år siden donerede Novozymes 100.000 kr. til garagen for at støtte op om initiativet. Siden da er samarbejdet blevet tættere og mere personligt, og for Gernot Abel er det blevet en officiel del af hans arbejdsopgaver i Novozymes.

Login