Giv byens fremtid en tur i computeren

Lad mig lægge ud med et spørgsmål: Hvad har den spanske by Guernica år 1937 til fælles med New York i 2012 og en by som Shanghai i 2039? Det er der sandsynligvis en del korrekte svar på, men det, vi skal have fat i her, er, at de alle tre senere i dette århundrede på forskellig vis vil blive opfattet som vigtige trædesten på vejen til en verden, hvor computerstyring og rutinebrug af Big Data bliver allestedsnærværende, afgørende for en sund global økonomi og i stigende grad noget, vi tager for givet.

Prøv at kigge ned på Jorden fra et fly om natten og se byområderne som skinnende sprøjt, striber eller net af lys, der ligger spredt ud over planetens mørke overflade. Mindre synlige er de enorme strømme af data og information, som nu binder vores økonomier sammen. Hvis man vil spore, hvor det lys stammer fra, så må man tilbage til Thomas Edisons laboratorium i 1870’erne. Men hvad nu, hvis man var på udkig efter kilden til de amazonagtige datastrømme?

Mærkeligt nok ville et godt sted at starte sin søgning være de rygende ruiner efter byen Guernica under den spanske borgerkrig. De tyske bombeflys bombetogt for den fascistiske general Franco inspirerede Pablo Picasso til en af hans største mesterværker. Men bombetogtet udløste også en tsunami af bekymring ud over Europa, da regeringer brat vågnede op til den ubehagelige sandhed, at deres byer nu var sårbare over for total udslettelse fra luften.

En ikke tilsigtet konsekvens var, at bestræbelserne på at knække de nazistiske styrkers kodede beskeder fik nyt liv. Polske eksperter knækkede de tyske Enigma-koder i 1932, men senere kæmpede de med krypteringer og sikkerhedsprocedurer, der var blevet mere sofistikerede. De første beregninger af kodebrydernes chancer for succes lød på 158 millioner millioner millioner til 1 – hvilket giver en god fornemmelse af den store opgave, de stod over for.

Da nazisterne forberedte deres invasion af Polen, overdrog polakkerne heldigvis den hemmelige viden om, hvordan Enigma-koderne skulle knækkes, til efterretningstjenesterne i Frankrig og Storbritannien. Alle dette kom jeg i tanke om for her i efteråret, da vi var nogle stykker, der tog toget nordpå for at besøge Bletchley Park, det engang tophemmelige - men nu mere og mere berømte – center for briternes kodebrydere under Anden Verdenskrig.

Da Bletchley Park var på toppen, var flere end 8.000 mennesker beskæftiget med at bryde de tyske og japanske koder. Det siges, at deres indsats medvirkede til at forkorte krigen med hele to år.

En nøgleperson på Bletchley Park var den usædvanlige matematiker Alan Turing, der i dag opfattes som den digitale teknologis ophavsmand. Som lederen af Bletchley Park, Iain Standen, fortalte os, skitserede Turing i 1930’erne den fremtidige databehandling, på samme måde som maleren Leonardo da Vinci tegnede helikoptere helt tilbage i 1493. I Turings tilfælde var det dog kun et spørgsmål om år, før hans vision begyndte at blive til virkelighed.

Det er en ekstraordinær oplevelse at gå omkring mellem computerne og det andet udstyr, som Bletchley-forskerne udviklede for at fange, analysere og afkode signalerne fra hele verden. På stedet findes også Det nationale computermuseum, som kan prale af at have Europas største samling af fungerende, historiske computere – herunder en version af Bletchleys Colossus som var verdens første elektronisk programmerbare computer.

Museet giver én mulighed for at følge udviklingen af computerbrug fra 1940’ernes ultrahemmelige pionertider, over 1960’erne og 1970’ernes main frames, til pc’erne kom frem i 1980’erne. For mig, der har brugt computere i over tre årtier, var det ekstraordinært at se maskiner, som jeg engang brugte og satte stor pris på – og som dengang blev betragtet som højdepunktet af den teknologiske udvikling. Det får alt sammen én til at spekulere på, hvor teknologier som kunstig intelligens bringer os hen, når vi når midten af dette århundrede.

George Dyson fortæller i sin glimrende bog ”Turings katedral – det digitale univers’ oprindelse” på vidunderlig vis, hvordan nutidens computere har rødder tilbage til arbejdet i Bletchley Park og senere til forskerne på Princeton Universitys Institute for Advanced Study, som deltog i kapløbet om at udvikle verdens første hydrogenbombe. Fra disse menneskers relativt enkle hardware og kodning har alt fra smartphone-applikationer til Googles altfavnende algoritmer udviklet sig.

For så vidt angår forbindelsen til New York var det kraftfulde computere, der var med til at beregne orkanen Sandy, da den voksede ude over Atlanten for siden at ramle sammen med den amerikanske østkyst og mere spektakulært med New York City. Alene omkostningerne ved de skader, den forvoldte, sikrer, at andre store summer nu bliver investeret i at udvikle computerberegninger og early warning- systemer, som kan bidrage til at minimere effekten af superstorme og andre symptomer på den globale opvarmning.

For så vidt angår byer som Shanghai i 2039, så er det 100-året for Bletchley Parks første efterretningsarbejde. Til den tid har det udviklingsræs, som Turing og andre kodeknækkere satte i gang, formentlig nået niveauer af computerkraft og kunstig intelligence, som vi nærmest ikke kan forestille os i dag. Og ligesom Shanghai, der er voldsomt sårbar over for den stigende vandstand i verdenshavene, vil et voksende antal byer bruge højt avanceret it-udstyr for at mindske deres CO2-aftryk og styre virkningerne af klimaforandringerne.

Over to tredjedele af verdens største byer menes nu at være i stigende fare, fordi havene stiger. Et initiativ, der er designet til at reducere skaden, er ”Connecting Delta Cities”, som er et netværk af deltabyer, der udforsker nye svar på klimaforandringerne. Og en ting står klart: Data, informationer og efterretningssystemer bliver afgørende i forhold til at sikre, at befolkninger og virksomheder langs kysterne klarer sig gennem det 21. århundrede i god behold.

En ny Atkins-rapport, ”Fremtidssikring af byerne”, vurderer, at ikke færre end 129 byer er i risikozonen. Fra megabyer som Bangkok til mindre byer som Zaria i Afrika. Blandt de vigtigste tendenser, rapporten fokuserer på, er den udvikling, at der i 2020 sandsynligvis bor næsten 900 millioner mennesker i selvbestaltede bosættelser, som for manges vedkommende vil være særligt sårbare over for effekterne af klimaforandringerne og forandringerne i priser og adgangen til kritiske ressourcer som energi, vand og mad.

Atkins-undersøgelsen giver risikoprofiler for forskellige byer og forskellige bytyper med henvisninger til den seneste forskning i farerne ved klimaforandringer, ressourceknaphed og skader på økosystemerne. Jeg vil tro, at borgmestre, planlæggere, arkitekter, ingeniører og andre, der har ansvaret for at fremtidssikre verdens byer, vil være glade for at vide, at de har valget mellem over 100 forskellige praktiske løsninger. Nu da mere end halvdelen af vores art bor i byer og byområder, kunne der nærmest ikke være mere på spil.

Træk tråden bagud, og så bliver det klart, at ligesom Alan Turing og analytikerne på Bletchley knækkede koden, der styrede et ondt imperium, sådan er en ny bølge af designere, forskere og ingeniører nu ved at udtænke styresystemer til en mere bæredygtig global økonomi.

Nogle af disse mennesker ser verdens voksende antal byer som morgendagens open-air, live-in computere, hvor alting er forbundet og stadig større mængder data bliver behandlet. Måske, hvis vi er heldige, så tager de digitale baner og teknologiske slægtskaber, som – antændt af Guernicas bombardement – begyndte på Bletchley, igen fart, når byer konkurrerer om at mindske deres miljøbelastning og i almindelighed går lidt klogere til fremtiden.

Forrige artikel Gennembrud på vej for sociale virksomheder Næste artikel Borgeren bliver, hvad han klikker

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.