Nye våben i talentjagten
Virksomhedernes ry afgørende for rekruttering af ledere Private virksomheder opbygger alumni
I takt med at det globale slag om ledertalenter bliver stadigt mere intenst, nytænker virksomhederne deres måder at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere på. Ugebrevets rundspørge blandt internationale headhuntere og nogle af verdens førende brandingeksperter viser, at virksomhederne i stigende grad skal satse på at rekruttere nøglemedarbejdere i kraft af et positivt omdømme. Som Roger Martin, dekan ved Rotman School of Management, udtrykker det: “Folk ønsker at være stolte af deres arbejdsplads. Derfor spiller virksomhedens sociale ansvar en stor rolle. ” Aktive netværk af tidligere ansatte – de såkaldte alumni – viser sig nu også at være et yderst effektivt rekrutteringsforum. Og så vil virksomhedens geografiske placering fremover spille en afgørende rolle i kampen om de bedste hoveder fra den kreative klasse.