Glem lean – nu skal vi skabe resiliens

Begrebet resiliens har fået ny aktualitet, efter at covid-19-virussen har vist, hvor ekstremt sårbare den globaliserede, effektiviserede og optimerede verden gør os. Forskningen i resiliens giver os nogle fingerpeg om, hvordan vi fremover kan være mere modstandsdygtige.

MM Special: Resiliens

”Alle har en plan – lige indtil nogen slår dem i ansigtet.”

Manden bag citatet, Mike Tyson, den tidligere verdensmester i sværvægtsboksning, var klar over, at det gælder om at være robust og i stand til at reagere og komme igen, selv når noget helt uventet rammer en med fuld styrke.

Vi har alle sammen haft masser af planer og strategier for både vækst og for at undgå de problemer, vi kan forudse i horisonten. Men pludselig, ud af det blå, står vi alle i en akut krise, som kræver øjeblikkelig handling.

I den situation bliver det særdeles tydeligt, om vi – som samfund og som organisationer – er i en grundform, der gør os i stand til at blive stående, eller om der er fundamentale svagheder og mangler, som sender os til tælling.

Det er jo ikke til at vide, hvad der rammer en. Hvis ikke det lige var covid-19, kunne det have været en computervirus, et globalt børskrak, atomkrig, jordskælv.

Men vi kan ikke have en plan for ethvert problem. Vi kan kun sikre os ved at indrette os på måder, der helt grundlæggende ikke er sårbare og skrøbelige, og ved at have reserver til at komme videre på. 

Det er derfor begrebet resiliens er blevet et nøgleord. Resiliens betyder modstandsdygtig og livskraftig. Når et system er resilient, kan det modstå pludselige forandringer og chok, og det kan hurtigt komme sig igen efter en krise. 

Oprindelig kommer ordet fra forskningen i økosystemer, hvor det beskriver, hvilke faktorer der afgør, om et økosystem er robust eller ej.

Udtrykket bruges også inden for psykologi til at beskrive evnen til at komme sig over traumatiske oplevelser. I ulandsbistanden taler man om, at støtten skal opbygge resiliens, så samfundene er bedre rustet over for udfordringer. Og i de seneste årtier har resiliens været et buzzword inden for byplanlægning, hvor man i stigende grad er opmærksom på, at travle og tætpakkede millionbyer er sårbare over for alt fra vandstandsstigninger og jordskælv til sociale optøjer og bander. 

Det interessante er, at – set på systemniveau – er det de samme mekanismer og spilleregler, der skaber resiliens, hvad enten man beskæftiger sig med fiskebestande, regnskove, slumkvarterer eller en virksomheds økonomi.

Der er udviklet et begrebsapparat omkring resiliens, der kan beskrive, hvordan og hvorfor stort set alle typer af systemer overlever eller kollapser, og der findes en række tommelfingerregler, man kan bruge for at være bedre forberedt, når krisen indtræffer – også selv om man ikke ved, hvad det kan være, der rammer en. 

Fleksibilitet og tilpasning

Et af de førende steder i verden for forskning i resiliens hedder Stockholm Resilience Center, et institut ved Stockholms Universitet. Centeret er blandt andet kendt for at have udviklet begrebet planetary boundaries, et sæt af grænseværdier for naturens evne til at reproducere sig selv, som, hvis de overskrides, gør økosystemet ustabilt og sårbart. 

Steven Lade er forsker ved centeret i Stockholm og desuden tilknyttet Australian National University i Canberra. Han er oprindeligt teoretisk fysiker, men i sin forskning har han udvidet den matematiske modellering af komplekse systemer til også at beskrive, hvordan naturlige økosystemer, cellebiologi og sociologi opfører sig.

På en krystalklar videoforbindelse til Australien forklarer Lade, at selv om resiliens handler om at være modstandsdygtig over for forandringer og forstyrrelser, er det ikke det samme, som at et resilient system er urokkeligt som en klippe.

Tværtimod består en del af overlevelsesevnen i, at systemet kan tilpasse sig skiftende forhold og bøje af og absorbere, når det påvirkes. 

Som Darwin konstaterede, så er det ikke de stærkeste, der overlever, men dem, som bedst formår at tilpasse sig. Derfor er fleksibilitet et nøgleord i resilienssammenhænge.

Fleksibilitet kan være et bevidst design

Da det amerikanske forsvar lavede de oprindelige planer for internettet, valgte man en decentral struktur uden centrum, så der ikke var et enkelt punkt i nettet, som ville sætte hele nettet ud af spil, hvis det blev angrebet. Hvis nogle computere i nettet forsvinder, kan informationer blot sendes ad andre ruter.  

Den modsatte situation ser man ofte i elnettet, hvor problemer ét sted i nettet kan sprede sig. Et ekstremt eksempel var en strømafbrydelse, der i 2003 ramte hele det nordøstlige Amerika, inklusive New York og Toronto. Afbrydelsen blev udløst af et lynnedslag i en transformatorstation kombineret med en softwarefejl, der betød, at man ikke fik udjævnet forstyrrelsen. 

I et coronaperspektiv kan man glæde sig over, at sygdommen har ramt os på et tidspunkt, hvor alle har gode digitale forbindelser. Medarbejdere har kunnet fortsætte arbejdet hjemmefra, og lærere har tilpasset deres undervisning, så den fungerer online. Nærmest fra den ene dag til den anden. 

I vanen med forandring 

Den modstand, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere, sagde den tyske filosof Friedrich Nietzsche – en noget anden type tænker end Mike Tyson. 

Det er ubehageligt at gå igennem en krise som den nuværende pandemi, men i det mindste får vi erfaringer, der kan gøre os bedre i stand til fremover at møde andre og måske endnu værre udfordringer. Der er kommet en større bevidsthed om hygiejne og om, hvordan smitte spredes, som kan være med til at afværge, at andre sygdomme kan få fat. 

Forskningen i resiliens bekræfter, at systemer har godt af at blive udfordret.

Steven Lade nævner, at mange økosystemer er mere robuste over for katastrofer, fordi de jævnligt udsættes for en vis grad af ødelæggelse:

”I mange områder er det vigtigt, at der jævnligt er mindre skovbrande, der fjerner en del af de tørreste og svageste planter, så hele skoven ikke en dag kan gå op i flammer. Tilsvarende holder det planterne på savannen i skak, at de nogle gange om året trampes ned af store flokke af dyr på vandring.” 

Vi kender også mekanismen fra vores immunforsvar, der styrkes af at bekæmpe infektioner og opbygge immunitet mod fremtidige angreb. 

En anden ekspert i resiliens er Lina Liakou, der er europæisk koordinator af netværket Resilient Cities, som tæller omkring 100 byer fra hele verden. På en forbindelse fra London taler hun om, at jævnlige mindre kriser kan gøre et system bedre i stand til at afværge katastrofer. 

”I den aktuelle krise kan vi se, at byer som Seoul og Singapore, der allerede har oplevet sars-epidemien, har haft lettere ved at reagere hurtigt og konsekvent i forhold til covid-19. Både myndighederne og borgerne forstod straks, at de var nødt til at tage truslen alvorligt.

Problemet er størst i byer, der ikke har været igennem en krise i årtier. Deres beredskab er faldet, de har glemt, hvorfor skal de skal investere og prioritere modstandsdygtighed. De føler ikke, at det er noget, der kan ske for dem,” siger Lina Liakou. 

En lille faktor, der udløser en enorm forandring

Et resilient system er altså dynamisk og i stand til at justere og tilpasse sig i takt med skiftende omstændigheder. Alligevel vil der typisk før eller senere komme punkter i et systems udvikling, hvor den oprindelige logik ikke længere er hensigtsmæssig eller levedygtig – og så kan hele logikken skifte. 

Inden skiftet indtræffer, kan der gennem lang tid være opdæmmet ustabilitet, fordi systemet undervejs har forsøgt at absorbere og modvirke forandringer. Det kan være sket så langsomt, at ingen rigtig har bemærket det eller følt, at det var påtrængende nok til at gribe ind.

I dén situation kan det være rene tilfældigheder, der udløser overgangen til en ny tilstand. Man siger, at udviklingen er non-lineær, for der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem omfanget af forandringen og størrelsen af den faktor, der fører til det. 

Derfor kan det også være misvisende at lede efter årsagen til en krise ved at fokusere på det, der udløste skredet. Man er nødt til at forstå den strukturelle ubalance, der var opbygget forinden. 

Når en lille mutation i en virus kan skabe global ravage, er det ikke, fordi covid-19 er enestående farlig, men fordi kombinationen af manglende hygiejne, megabyer, global transport og intens økonomisk integration betyder, at et problem lynhurtigt spredes og påvirker hver en afkrog af kloden. I den forstand var covid-19 bare dråben, der fik bægeret til at flyde over. 

Der er masser af historiske eksempler på effekten. Et af dem er skuddene i Sarajevo, da attentatet på Franz Ferdinand, tronfølgeren til det østrig-ungarske hertugdømme, i 1914 udløste Første Verdenskrig på grund af lang tids politisk ubalance i Europa.

Tilsvarende var der i årene op til finanskrisen i 2008 opbygget et finansielt korthus med lag på lag af tvivlsomme lån og gearede investeringer, som pludselig ramlede sammen, da de første konkurser indtraf. 

Når forandringer kan være så pludselige, er det, fordi der er feedback på spil. En forandring kan være selvforstærkende og accelerere eksponentielt, som når en inficeret person smitter tre andre, som igen smitter tre andre, som igen smitter andre. 

Steven Lade peger på, at forskerne frygter, at klimaforandringerne kan løbe løbsk, når temperaturstigningen passerer en vis tærskel. Der er mange potentielle feedback-loops i jordens klima. Hvis havisen ved Arktis smelter, bliver der eksempelvis større mørke områder på havene, som opsuger mere varme fra solens stråler, og dermed forstærkes afsmeltningen. 

Redundans versus optimering

Redundans er et andet nøgleord inden for resiliens-forskningen. Det betyder overflødigt eller overtydeligt, og man bruger det til at beskrive, når der er flere ressourcer end nødvendigt til at løse en opgave. Det kan være en sætning, hvor de samme informationer gentages på forskellige måder. Det kan være en fabrik, der har flere ansatte, end der er behov for. Eller det kan være reserver, lagre eller backupsystemer, der ikke bliver udnyttet. 

I den konventionelle økonomiske logik er redundans lig med spild, og mange managementstrategier fokuserer specifikt på at fjerne redundans. Virksomheder og deres processer skal være lean, altså uden overflødigt fedt. Men jo mere lean et system er, des mindre stødpude er der, hvis processerne pludselig ikke fungerer som forventet. 

Et eksempel er, at mange års nedprioritering af katastrofeberedskabet i USA har betydet, at der var stor mangel på respiratorer.

Men redundans koster. Der er selvsagt store gevinster at hente, hvis en kompleks organisation, eksempelvis en bilfabrik eller et luftfartsselskab, kan køres just in time, så der ikke er lagre og ventetid, fordi alle processer er koordineret og synkroniseret på minuttet. Men hvis der kommer bare lidt grus i maskinen et sted, risikerer man, at hele systemet går i stå.

Derfor indbygger man ofte bevidst redundans, så der er lidt at give af, når det går galt 

Efter finanskrisen i 2008 er kravene til bankers reserver blevet skærpet, for at de bedre kan stå imod nye kriser. Før finanskrisen var myndighedernes krav til kreditinstitutters kapital på 8 procent af udlånene, justeret for risici. I dag er kravet 16 procent. Det svarer til, at de danske pengeinstitutter tilsammen har øget deres buffer med omkring 275 milliarder kroner – som derfor ikke kan bruges helt så frit til at drive forretning med. 

Der er mange andre situationer, hvor man bevidst indbygger redundans for at undgå at være sårbar – hvad enten det er et lager af dele, nogle ekstra minutter i køreplanen eller en bemanding, der ikke forudsætter, at de ansatte aldrig har sygedage.  

Organisationer, hvor magt og viden er koncentreret hos ganske få, er også sårbare. Derfor har nogle store virksomheder regler om, at hele ledelsen ikke må tage det samme fly. Det samme gælder medlemmerne af kongehuset. 

I USA har manglen på respiratorer vist, hvordan resiliens også kan opnås ved, at systemer arbejder fleksibelt sammen: Mange virksomheder uden for sundhedssektoren har kompenseret for sundhedssystemets mangler ved at omstille produktionen til respiratorer, visirer og håndsprit under krisen. Deres fleksibilitet kommer hospitalerne til hjælp, og som helhed er samfundet mere resilient end sundhedssystemet isoleret set. 

Mangfoldighed versus specialisering

Det er en grundlæggende sandhed i økonomi, at man kan blive mere produktiv, hvis man specialiserer sig. En af den økonomiske teoris fædre, Adam Smith, indleder sit hovedværk, ‘The Wealth of Nations’ fra 1776, med at beskrive, hvordan en fabrik, der fremstiller knappenåle, kan producere langt mere effektivt, hvis arbejdet opdeles i mindre dele og udføres af folk, der specialiserer sig i netop det.

Siden da er udviklingen i alle brancher gået i retning af stadigt større specialisering og mere detaljeret arbejdsdeling. 

Men specialisering gør også systemer sårbare over for forandringer og forstyrrelser – og det har coronaepidemien understreget. 

Mange virksomheder har outsourcet dele af deres produktion til underleverandører, der kan levere billigere og bedre, fordi de har specialiseret sig i netop den del af forsyningskæden. I nogle tilfælde er det ganske få producenter, der leverer en type komponenter til alle virksomheder i en hel industri – eksempelvis computerchips eller medicin.

Som organisation er det mest effektivt at have få og faste leverandører, men man risikerer at blive lammet, hvis en leverandør af en kritisk komponent falder ud, og man ikke har mulighed for at trække på alternativer. 

Sådan er naturen også indrettet. De mest robuste økosystemer er de mest mangfoldige. En monokultur med en enkelt type afgrøde er sårbar, hvis vejret skifter, eller hvis der kommer angreb af sygdomme eller insekter. Hvis der er mange sorter, fortsætter systemet, selv om enkelte sorter har en dårlig sæson. 

Mangfoldighed er derfor også et nøgleord i forhold til resiliens. 

I praksis står man imidlertid ofte i et dilemma, hvor man må afveje specialisering og effektivitet på den ene side, og robusthed og fleksibilitet på den anden.

Det gælder lige fra de teknologiske løsninger, man vælger, til de kvalifikationer, man søger hos ansatte: Er de rustet til, at man hurtigt ændrer strategi og proces, hvis forholdene skifter? 

Vi kender problemstillingen fra en schweizerkniv: Den kan bruges til alt muligt, men den er ikke rigtig god til noget. I stedet kan man vælge specialværktøj, der er optimeret til en helt specifik opgave – men som til gengæld er ubrugeligt til alt andet. 

Styr på forbindelserne

Et systems resiliens afhænger også af, hvor tæt det er forbundet.

Connectivity har om noget præget udviklingen i den digitaliserede, globaliserede tidsalder. Men som Steven Lade observerer, så har vi samtidig, fra et epidemiologisk perspektiv, skabt næsten ideelle forhold for at sprede en virus med en global infrastruktur af billige fly, åbne grænser, motorveje og tæt befolkede storbyer. 

Nu forsøger man omvendt at bremse epidemien ved at begrænse forbindelserne; ved at isolere os og holde social afstand. Men det har kolossale omkostninger at bryde eller begrænse de strømme af varer og arbejdskraft, der holder den vidtstrakte økonomi i sving. 

”Mange systemer er sårbare, fordi de er for tæt integreret og forbundet globalt – for eksempel har mange industrier absurd lange produktionskæder, hvor man sender små opgaver frem og tilbage over hele verden,” siger Steven Lade.

”Man antager, at forholdene ikke ændrer sig, eller at man kan nå at tilpasse sig de udfordringer og forandringer, der måtte opstå. Men hvis der kommer et hurtigt chok, så er det godt at have en vis mængde lokal produktion.”

Netop den problemstilling har sat salget af den lokale danske vaccineproduktion hos Statens Serum Institut til fornyet diskussion. Enheden blev solgt fra, fordi det danske sundhedssystem i udlandet kunne købe vacciner billigere  i forhold til at have sin helt egen produktion. Konsekvensen viser sig nu som forringet resiliens og ringere national forsyningssikkerhed, når en pandemi rammer. 

Vi er også forbundet teknologisk, ikke mindst gennem internettet.

”Vi har brug for, at værdifulde og nyttige informationer flyder hurtigt og uhindret, men når forbindelserne er tætte, kan problemer også sprede sig hurtigt – som en smitte. De globale markeder reagerer omgående på udsving eller forstyrrelse et sted på kloden, og cyberangreb og computervirus kan spredes globalt med lysets hastighed,” konstaterer Steven Lade. 

Resiliens udfordrer kapitalismen

Der er gode grunde til, at vi har optimeret, specialiseret, koordineret og skåret alt overflødigt fra.

Den kapitalistiske økonomi er en konkurrence om at skabe størst værdi til den laveste omkostning. Hvis ikke man er effektiv, overlever man ikke. Den driver mennesker til konstant at opfinde nye måder at forbedre produktiviteten og skabe helt nye former for løsninger og værdi. 

Men kapitalismens logik står på mange måder i direkte modsætning til resilienstænkningens vægt på redundans, mangfoldighed og mere begrænset forbundethed. Vi får vækst og produktivitet – men vi bliver også sårbare. 

”Der er en afvejning mellem resiliens og økonomisk effektivitet,” siger Steven Lade:

”Effektivitet er bestemt nyttigt. Det har skabt vores velstand og de mange fordele ved den moderne civilisation. Men man har også brug for at være resilient, ellers kan alle de goder, vi har opbygget, være i fare. Vi prøver at forstå, hvor man skal placere sig i den afvejning.

Det er svært at sige præcist, hvor balancen ligger, men det er tydeligt, at mange aspekter af moderne systemer er gået for langt i retning af effektivisering og specialisering, og der er brug for at sikre dem ved at indbygge en større redundans, mangfoldighed og måske en mindre tæt sammenkobling.”  

Lina Liakou fra Resilient Cities mener ikke, at der en modsætning mellem økonomisk fornuft og resilienstænkning:

”Vi skal indse, at hvis du udelukkende tænker på kapitalisme og konkurrence, ja, så kan du maksimere din profit på kort sigt. Man når der kommer en krise som nu, vil du blive ramt hårdere end nogen, der løbende har investeret i at kunne stå imod. Resilens er ikke billigt, og det er langsommere, men det sikrer, at du ikke bliver påvirket så voldsomt, og at du hurtigere kan komme på benene og få gang i forretningen igen,” siger Lina Liakou.

”Man er nødt til at have flere tidshorisonter, når man tager beslutninger,” siger Steven Lade.

”I den kapitalistiske konkurrence kan der være et umiddelbart krav om at maksimere udbyttet her og nu, men det kan have konsekvenser for den langsigtede resiliens for virksomheden – og for samfundet omkring den. Det ville være et stort fremskridt, hvis vi kunne finde måder at ændre prioriteringerne i det økonomiske system, så det ikke kun handler om at skabe ubegrænset vækst for enhver pris,” mener Steven Lade. 

Et vindue for forandring

En opmuntring i forhold til den nuværende krise er, at når der sker store forstyrrelser i et system, opstår der tit et window of opportunity – en kort periode, hvor de sædvanlige regler er ophævet eller ud af drift – og dét kan være en mulighed for at gennemføre forandringer, der ellers ville være umulige, fortæller Steven Lade. 

Et eksempel i den helt store skala var, da jordens atmosfære for 2,4 milliarder år siden forandredes til at indeholde meget ilt. Det slog stort set alle de mikroorganismer, der fandtes på det tidspunkt, ihjel – men det banede også vejen for flercellede organismer, der kunne udnytte ilten, og som rykkede kompleksiteten af jordens liv et stort skridt videre. 

I et mindre, men mere aktuelt perspektiv, ser man ofte, at der opstår et helt nyt sæt af muligheder, når der kommer en ny regering eller en ny teknologi – eller efter en naturkatastrofe.

I et etableret system er der stærke mekanismer, som sikrer stabilitet og holder fast i den bestående orden. Man taler om, at et system kan være locked in i en bestemt måde at gøre ting på.

Et eksempel kan være, at stort set alle biler og lastbiler kører på fossile brændsler, og det er vanskeligt at ændre, fordi både bilerne, alle tankstationer og hele systemet til energiforsyning skal laves om for at gå over til en anden type motorer.

Men store kriser eller forstyrrelser kan låse situationen op, så de forandringer, der har presset på, kan komme til udfoldelse. 

Det er dog ikke nødvendigvis en positiv forandring, der åbnes for, pointerer Steven Lade. Eksempelvis kan man se, at Ungarns præsident, Viktor Orbán, tilsyneladende bruger coronakrisen til at indføre autokratiske regler.

Men coronakrisen kan vise sig at åbne for positiv forandring:

”Måske kan genopretningen efter pandemien være et window of opportunity for at reorganisere samfundet på en måde, der er mere på linje med, hvad flertallet i samfundet trives med, eller som tillader os at tage radikale skridt i retning af at afværge andre trusler som klimakatastrofen.

Måske kan vi bygge videre på den omsorg og hjælpsomhed, vi har vist, at vi har, til at skabe mere varige fællesskaber, der bekymrer sig om hinanden. Måske kan vi udnytte, at vi nu har haft oplevelsen af kunne bruge videomøder, til fremover at undgå at rejse unødvendigt internationalt,” mener Steven Lade.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Resiliente byer hænger sammen på kryds og tværs Resiliente byer hænger sammen på kryds og tværs Næste artikel Dansk Industri: Påstande om klimapartnerskab holder ikke vand Dansk Industri: Påstande om klimapartnerskab holder ikke vand
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.