Vækstmulighed
Ny analyse: Klimaforandringerne er fremtidens største forretningsmulighed
Men erhvervslivet har ikke opdaget det endnu
Kimaforandringer vil ændre vilkårerne for langt flere brancher end hidtil antaget. Ikke kun virksomheder inden for miljø og energi vil opleve nye trusler og muligheder som følge af det varmere klima. Også medicinalindustrien, den finansielle sektor og detailhandlen står over for kolossale ændringer på linje med dem, globaliseringen, ny teknologi og en aldrende befolkning har medført. Det vurderer finanshuset Lehman Brothers i en ny analyse, “The Business of Climate Change”. Og det globale udskilningsløb er i gang. Førende selskaber er i fuld gang med at analysere, hvad klimaændringerne betyder for netop deres kerneforretning- og markeder. Herhjemme lurepasser de fleste selskaber. Global opvarmning opfattes som en sag for energiindustrien, og miljøbevidsthed hører til i afdelingen for social ansvarlighed frem for hos den øverste topledelse. Dermed risikerer de danske virksomheder at blive hægtet af i den globale konkurrence.