Da Sandy i 2012 ramte den amerikanske østkyst og New York, fulgte der katastrofale ødelæggelser i kølvandet på orkanens hærgen – store dele af byen blev evakueret og lå efterfølgende under vand.

Her to år efter har den danske tegnestue BIG med projektet BIG U vundet opgaven om at sikre Manhattans lavtliggende havneområde og byens millioner af indbyggere mod den næste katastrofe. Projektet skal åbne Manhattans kyststrækning op for byens borgere, og budgettet er på intet mindre end i omegnen af 2 milliarder kr.

At det lige netop er BIG, der har vundet udbuddet er nok ingen tilfældighed. I spidsen står danske Bjarke Ingels, der i 2006 grundlagde tegnestuen, og han er kendt for at sige sin mening, tænke radikalt anderledes omkring bæredygtighed i arkitektur og skabe et innovativt miljø for sine kolleger. Og når han bryder reglerne, er det altid med et formål, fortæller hans tidligere underviser på Kunstakademiets Arkitektskole, og nuværende partner på tegnestuen Vandkunsten, Jens Thomas Arnfred:  

”Han er fandenivoldsk. En gadedreng med et kæmpe ego og en vital kunstnerisk kraft til at gennemføre store projekter. Han går frygtløs direkte ind i magtens korridorer. Han holder møder og lytter til, hvad de vil have, men lægger altid noget til. I stedet for alene at please beslutningstagerne og bare løse konkurrenceprogrammet, bryder han reglerne og overrasker udbudsgiveren”.

Attraktiv bæredygtighed

Ifølge partner og bæredygtighedschef i Henning Larsen Architects, Signe Kongebro, er Bjarke Ingels’ BIG U-projekt et nyt kapitel i den unge tegnestues arbejde. I skandinavisk arkitektur tager arkitekturen ansvar og ønsker at være med til at løse de store og vanskelige problemstillinger, som samfundet står overfor. Med projektet skubber Bjarke Ingels dermed grænsen for, hvad der er prestigefyldte opgaver inden for arkitektverdenen.

”Det, der er helt fantastisk, er, at BIG med Bjarke i spidsen demonstrerer, hvordan arkitekter kan bidrage til nogle ellers relativt kedelige infrastrukturelle projekter, hvor kystsikring bliver vendt til at løse andre problemer. Det, man har gjort her, er at skabe noget for byen og de mennesker, der bor der,” siger hun.

Og på tegnestuerne i New York og Valby, hvor Bjarke Ingels har sin daglige gang, oplever kollega og partner Kai-Uwe Bergman, hvordan Bjarke Ingels skubber grænserne for, hvad hans medarbejdere selv tror, at de kan præstere:

”Jeg har arbejdet som arkitekt og kunstner flere steder og må sige, at BIG er et meget specielt sted. Alle på tegnestuen vil – og er med til at gøre en forskel. Og der er Bjarke ofte god til at se muligheder og give folk ansvar. Ofte mere end hvad man selv tror, man kan klare,” siger han.

Skaber miljø for medarbejderen og deler ansvar

Bjarke Ingels startede BIG oven på et forlist partnerskab med arkitekten Julien de Smedt. Siden er succesen vokset med rekordfart, og i 2010 udvidede BIG med en afdeling i New York, og firmaet vinder stadig flere opgaver i udlandet.

Selvom Bjarke Ingels er kendt for at bryde normerne, skubbe til de vante grænser og ruske i fasttømrede forestillinger, som kun en ener kan gøre det, så er han mindst lige så meget en holdspiller, påpeger Kai-Uwe Bergman. For selvom Bjarke Ingels i flere henseender bryder grænser, ved han også, hvor langt hans egne evner rækker.

”Jeg tror, han vil sige, at selvfølgelig er der nogle ting, andre er bedre til. Og det ansvar er han helt komfortabel med at lægge på andres skuldre,” siger han.

Det skete eksempelvis i 2009, da BIG udvidede med 7 nye partnere og Sheela Maini Søgaard blev administrerende direktør. Bjarke Ingels var derpå igen sat fri til at være den visionære leder og fritænker.

Den danske erfaring

Med BIG U-projektet viser Bjarke Ingels en af sine unikke sider, nemlig sin evne til at kommunikere bredt med mange parter på et sprog, som alle forstår: kolleger, bygherrer, investorer og ikke mindst borgeren. Og det er noget af det mest vanskelige, fortæller Signe Kongebro. I Skandinavien inddrager man borgere som del af arkitekturens proces. Den metode bringer BIG nu til New York.

”Det virker, som om Bjarke har kørt det her projekt uden at gøre det top-down. Han har næsten lavet et socialt revitaliseringsprogram ved at inddrage de mennesker, der skal bruge det. Det er noget af det sværeste at gøre, når man laver projekter. Og jeg tror ikke, at de tidligere har set den måde at arbejde på derovre. Det må de være faldet på halen over - og det er meget berettiget,” siger hun.

Kimen til projektet på Manhattan blev lagt med Superkilen på Nørrebro og Havnebadet på Islands Brygge, hvor borgerinddragelse var en stor del af anlægsprocessen. Ifølge både Jens Thomas Arnfred og Kai-Uwe Bergman er Bjarke Ingels rundet af en dansk tradition, som han i lige så høj grad gør oprør imod.

Oprør med pegefingeren

Godt nok er Bjarke Ingels præget af en dansk tradition for inddragelse og demokrati, men på den arkitektoniske arena er der mange traditioner, han forsøger at komme så langt væk fra som muligt, fortæller Jens Thomas Arnfred:

”Bjarke tager afstand fra modernismens forestilling om ret og vrang, rigtigt og forkert. Det der meget moralske, nærmest hellige manifest om smukt og grimt.”

Opgøret med den moraliserende løftede pegefinger, der fortæller, hvordan f.eks. skønhed tager sig ud, kommer også til udtryk i Bjarke Ingels’ måde at arbejde med bæredygtighed på. Han er træt af dommedagsynk.

”Når vi gamle kulturradikale render rundt og bekymrer os om miljøet og klimaforandringerne, så vender Bjarke det om og siger: ”Vi skal ikke bekymre os ihjel. Vi skal vende bekymring om og erstatte den med livsglæde,”” siger Jens Thomas Arnfred.

Måden at lave projekter på og det at se klimaudfordringer som muligheder i stedet for begrænsninger har allerede afstedkommet et nyt projekt i Brooklyn, og partneren Kai-Uwe Bergmann spår da også, at projektet på Manhattan og et engagement i 15 andre lande åbner op for et marked på verdensplan, hvor udfordringerne i stadig stigende grad ligner dem på Manhattan.

Så alt tyder altså på, at manden, der går til kanten, får lov til at gøre det lidt endnu.