Der rejses nu alvorlig tvivl om et af regeringens mest centrale argumenter for Amsterdamtraktaten. Hidtil har regeringen hævdet, at et dansk brud med det såkaldte Schengen-samarbejde med sikkerhed vil koste den nordiske pasfrihed livet. Men ingen norske og svenske politikere vil kunne holde til at erklære, at EUs pasunion er vigtigere end den nordiske og kræve en skarpt bevogtet grænse ned gennem Øresund og Kattegat. Det vurderer en lang række eksperter, politikere og topembedsmænd i Norden over for Mandag Morgen. En dansk udtræden af EUs grænse- og asylsamarbejde kan komme på tale, hvis danskerne stemmer nej til Amsterdamtraktaten den 28. maj. Selvom Danmarks tilknytning til Schengen ikke er til afstemning, vil det formentlig være nej-fløjens eneste realistiske fælles krav. Det er meget sandsynligt, at en dansk beslutning om at forlade Schengen vil trække de øvrige nordiske lande med ud af samarbejdet. Der er derfor rimelige chancer for, at den nordiske pasfrihed vil overleve, hvis Danmark melder sig ud af Schengen-samarbejdet. Socialdemokratiets næstformand Ole Stavad betegner ethvert forsøg på at inddrage Schengen i debatten op til folkeafstemningen som en “katastrofal vildledning af de danske vælgere”. I en ledende artikel fastslår Mandag Morgen imidlertid, at tilhængerne får svært ved at forhindre, at Schengen-temaet får en fremtrædende plads i kampagnen mod Amsterdamtraktaten. Men modstanderne vil få vanskeligt ved at forklare, hvordan opretholdelsen af Danmarks grænser til resten af Europa kan give nogen reel beskyttelse, når millioner af rejsende passerer hvert år.