Grib ind nu – for skolens skyld

Alle konflikter har vindere og tabere. Danmarks Lærerforening har foreløbig vundet kampen om danskernes opmærksomhed og sympati. KL og regeringen har indtil nu tabt det taktiske slag i medierne om at kommunikere meningen med det hele, når landets skoler er blevet lockoutet, børnene sendt hjem, og de konfliktramte lærere er blevet holdt udenfor.

Flere danskere tror på lærerne og Anders Bondo Christensen, og selve ideen om en heldagsskole – eller helhedsskolen, som regeringen ynder at kalde den – har ikke længere et flertal af vælgerne bag sig. 

[quote align="right" author=""]Det jo netop nu, at regeringens ledende kræfter burde føre en ihærdig kampagne for at imødegå alle de kræfter, der i ly af konflikten gør alt for at underløbe regeringens forslag om helhedsskolen.[/quote]

Desværre risikerer helhedsskolen at blive den helt store taber i konflikten. Og det er ærgerligt, for det er et vigtigt forslag til at forny den danske skole, til at løfte det faglige niveau op over mange års middelmådige præstationer, til at forbedre vekselvirkningen mellem undervisning og motorisk-kreative aktiviteter og til at give eleverne en mere sammenhængende og stimulerende skoledag. 

Selv Venstre vakler nu i troen på visdommen i en heldagsskole, og Karen Ellemann løber fra partiets tidligere støtte til, at eleverne i de ældre skoleklasser kan få helt op til 37 timer om ugen. Og nogle borgerlige meningsdannere er ved at omfavne den venstreorienterede tradition fra Erik Sigsgaard, der idealiserede børnenes frihed og frie tid frem for institutionslivets tvang.

Det er en uhellig alliance, der i værste fald kan ende i reformangst og status quo. I disse dage er der tydelige tegn på populisme og beslutningsangst, og der sker et elementært knæfald for folkestemningen. Politikere fra Venstre til SF, der egentlig burde stå fast i stedet for at vakle, taler med to tunger eller sår tvivl om egne hensigter for derved at antyde, at de i grunden støtter nogle af lærernes krav. Men hvad er der egentlig at være bange for?

Efterlysning: Kamp for helhedsskolen

Selv regeringen virker for tiden lidt mundlam i forsvaret for helhedsskolen og den fremlagte skolereform, og måske er der tale om en misforstået forestilling om, at man helst – for nærværende – vil undgå at blande sig i den standende konflikt. I stedet forsøger regeringens førende statsforvalter, finansminister Bjarne Corydon, at afvise Enhedslistens beskyldninger om, at der skulle være tale om en konspiration mellem regeringen og KL, hvor regeringen bare pønser på at lave et lovindgreb i konflikten.

Problemet med den taktik er, at regeringen dermed er endt med at tale mere om form og procedurer – dvs. tvang og diktater – end om det indhold og den reform, der nødvendiggør langt mere fleksible arbejdstidsregler og et større ledelsesrum i skolerne.

[quote align="left" author=""]Det er da langt vigtigere for deres kommende arbejdsliv, at de bliver fagligt dygtigere i skolen, end at de får tjent nogle håndører til at hæve deres månedlige forbrug af colaer, slik, andre tomme kalorier og nye gadgets.[/quote]

Uanset om der finder en arbejdskonflikt sted og nogle taler ophøjet om den danske model, er det jo netop nu, at regeringens ledende kræfter burde føre en ihærdig kampagne for at imødegå alle de kræfter, der i ly af konflikten gør alt for at underløbe regeringens forslag om helhedsskolen.

Denne undladelsessynd og denne mangel på lederskab er uden tvivl en hovedårsag til, at helhedsskolen er ved at blive konfliktens store offer. Og kan man ikke kommunikere værdien af reformen under konflikten, så har man heller ikke beredt vejen til forståelse for, hvorfor det eventuelt er nødvendigt at lave et lovindgreb for at stoppe arbejdskonflikten.

Hyklerisk debat overser timetab

Danmarks Lærerforening og en række andre aktører har haft held til at fremstille heldagsskolen som et overgreb på lærernes hellige forberedelsestid, på elevernes fritidsliv, på børnenes fritidsarbejde, på musikskolernes muligheder for at rekruttere elever, på idrætsforeningernes domæne og på alle mulige andre såkaldte kvaliteter ved den gamle orden. Der er lige dele manipulation og hykleri i debatten.

[quote align="right" author=""]Danske børn har i de sidste fyrre år mistet et antal undervisningstimer, der svarer til over et års skolegang.[/quote]

Det er hykleri at gå til angreb på regeringens forslag om en helhedsskole ud fra en påstand om, at det vil føre til et længere institutionsliv, når faktum er, at mange børn ofte opholder sig i børnehave, skole og SFO otte timer om dagen. Og de fleste fritidsaktiviteter starter ofte senere på eftermiddagen, så der behøver ikke at være en konflikt.

Hvis de ældre elever kan komme til at miste noget af deres fritidsarbejde, burde vi græde tørre tårer over det, for det er da langt vigtigere for deres kommende arbejdsliv, at de bliver fagligt dygtigere i skolen, end at de får tjent nogle håndører til at hæve deres månedlige forbrug af colaer, slik, andre tomme kalorier og nye gadgets.

Danske børn har i de sidste fyrre år mistet et antal undervisningstimer, der svarer til over et års skolegang. Flere timer er ikke nødvendigvis en garanti for, at børnene lærer mere – for det afhænger først og fremmest af, hvilke pædagogisk-didaktiske metoder man anvender – men flere timer i skolen kan bruges til at lave mere sammenhængende undervisningsforløb i de enkelte fag og på tværs af fagene.

En heldagsskole med mere tid kan give plads til at lave flere projekter, hvor eleverne selvstændigt skal løse problemer og arbejde kreativt med fagenes udfordringer. Innovationsevnen og skaberkraften skal stimuleres langt mere i skolerne. Og det samme skal koncentrationsevnen og kravene til, at eleverne arbejder koncentreret og målrettet med konkrete opgaver uden for meget larm og distraktion.

Bedre for de bogligt svage – bedre for eliten

Helhedsskolen kan sikre mere kvalitetstid for lærerne sammen med eleverne og bane vej for bedre hjælp til elever, der kommer fra bogligt svage hjem. Den vil muliggøre flere kreative fag, musik og idrætstimer, der kan give mere afveksling i skoledagen, samtidig med at eleverne også får flere undervisningstimer i dansk, matematik, naturfag, fremmedsprog og spændende valgfag.

En heldagsskole kunne også etablere et tættere samarbejde med idrætsforeninger, musikskoler og andre organisationer i lokalmiljøet, så særligt talentfulde elever kan få ekstra tid til at dyrke den sportsgren eller spille det musikinstrument, som de brænder for. Det vil ikke skade at få noget mere af denne elitetænkning og performancekultur inden for skolens mure, for det kunne også have en afsmittende virkning på de andre elever. En langt større synlighed om værdien af skarp og målrettet træning af eliten og de nye talenter vil ikke skade. Den danske skole trænger til at løfte ambitionsniveauet og forventningerne til elevernes præstationer, men det kan ikke ske inden for en skoledag fra kl. 8 til14. 

Heldagsskolen åbner for spændende muligheder for at nytænke skolen, så den også bliver en mere holistisk institution, der er aktiv og understøttende for børnenes hele liv og udfoldelse, i stedet for at hænge fast i gamle skemaer eller blive låst fast i alt for stive arbejdstidsregler. Kan det ikke gøres inden for rammerne af den eksisterende folkeskole, så bør regeringen overveje at gøre alle landets skoler til selvejende institutioner, så ledelsesrummet kan blive større og medarbejderengagementet kan løftes til gavn for eleverne.

Ubegrundet frygt for kvalitetstab

Danmarks Lærerforening har for så vidt ret i, at man kunne komme langt inden for rammerne af 2008-overenskomsten, og at der er plads til at lave meget fleksible lokalaftaler. Men omvendt har KL også ret i, at der er brug for at forenkle reglerne, at sikre mere fleksible arbejdstidsaftaler med de enkelte lærere og at udvide skoleledernes ledelsesret.

Naturligvis skal lærerne stadig have god forberedelsestid til at sikre kvalitet i undervisningen, og det må man formode, at skolelederne også vil have forståelse for. Hvis ikke de forstår det, så kan man være sikker på, at forældrene nok skal finde på at klage over for dårlig undervisning. På de enkelte arbejdspladser bør man kunne finde nogle fornuftige måder at håndtere det på. I sidste ende må det bero på et konkret skøn over, hvad der er brug for i de forskellige fag, på de forskellige klassetrin og i de enkelte klasser.

[quote align="left" author=""]Naturligvis skal lærerne stadig have god forberedelsestid til at sikre kvalitet i undervisningen, og det må man formode, at skolelederne også vil have forståelse for.[/quote]

De fleste lærere har en stærk faglig stolthed, og det gælder om at skabe et inspirerende og kollegialt undervisningsmiljø på de enkelte skoler, hvor de enkelte lærere får lyst til og interesse for at skabe ekstraordinære præstationer, i stedet for at forfalde til middelmådigheden og de næstbedste løsninger i undervisningen. Det er også i skoleledernes og forældrenes interesse at sikre udbredelsen af en sådan kultur.

Den aktuelle konflikt graver nye grøfter i hjertet af skolen, hvor de aldrig burde være opstået. Det er på høje tid at bygge bro over disse grøfter og skabe et solidt fundament for en fornyelse af skolen, som alle parter kan være tilfredse med og vil trives under.

Stop konflikten med et gyldent kompromis

Danmark har ikke råd til at køre en langvarig konflikt med lukkede skoler, hvor en generation af unge med et rimeligt krav på undervisning og eksaminer knægtes til fordel for kortsigtede interesser og almindeligt snæversyn.

Danmark trænger i stedet til at få gennemført en visionær skolereform, der baner vej for helhedsskolen og et mere sammenhængende og stimulerende udviklingsforløb for børnene. Det er nu, at politikerne på Christiansborg bør vise lederskab og sammenhold.

Kynikerne på Slotsholmen vil måske føle sig fristet til at trække konflikten ud, indtil forældre og lønmodtagere bliver så desperate over umuligheden af at få hverdagen til at hænge sammen. Og nogle vil måske endda drømme om at genopføre de magtkampe, hvor Margaret Thatcher i sin tid knækkede minearbejderne og Reagan knægtede flylederne i USA.

Men dette er Danmark, og vi er et lille land, hvor vi er nødt til at rykke sammen i krisetider og finde fælles løsninger på nationens største udfordringer. Og uddannelser af højere kvalitet og bedre præstationer er en af de allerstørste udfordringer. Det er ikke en solnedgangsindustri som minerne i Storbritannien, og det er ikke et erhverv, hvor man kan sætte hæren til at varetage funktionerne i en nødperiode, sådan som Reagan gjorde i sin tid.

[quote align="right" author=""]I stedet for at hælde alle lærernes krav ned ad brættet og bare omfavne KL, skal regeringen finde en gylden middelvej, hvor man på den ene side skaber fornuftige centrale rammer om overenskomsten, og på den anden side sikrer en markant udvidelse af ledelsesretten på de enkelte skoler.[/quote]

Skolen er den vigtigste leverandør af fremtidens medarbejdere i de videnserhverv, hvis succes er helt afgørende for vores langsigtede konkurrenceevne. Vi har ikke råd til at gamble med fremtiden og ofre den nødvendige skolereform på konfliktparternes alter.

Regeringen bør snart se realiteterne i øjnene og gennemføre et lovindgreb, der stopper den. I stedet for at hælde alle lærernes krav ned ad brættet og bare omfavne KL, skal regeringen finde en gylden middelvej, hvor man på den ene side skaber fornuftige centrale rammer om overenskomsten, og på den anden side sikrer en markant udvidelse af ledelsesretten på de enkelte skoler.

Det bliver ikke let at løse en konflikt, der er kørt op i en spids, og hvor det virker, som om parterne ikke længere lytter til hinanden. Men forsøget bør gøres, og terrænet bør sonderes grundigt, inden indgrebet sættes ind. Det handler dybest set om at finde en middelvej, som kan accepteres af begge parter og kan bane vej for en ny visionær skolereform.

En fornyelse af skolen kræver et stærkere engagement fra lærernes side. Og den kræver mere fleksible rammer for ledelse og tilrettelæggelse af arbejdet på de enkelte skoler og i den offentlige sektor som helhed. Skolen er en alt for vigtig samfundsinstitution til, at man skal forvandle den til en blodig kampplads for uforsonlige enten-eller-stridigheder, hvor det tager flere år at hele sårene. Det handler ikke bare om at lave en visionær og fremsynet skolereform, men sikkert også mere og mere om at få virkeliggjort den tillidsreform, som regeringen også har snakket om.

Forrige artikel Fra mæcen til katalytisk partner Næste artikel Dødsdømte regioner får ny magt og indflydelse Dødsdømte regioner får ny magt og indflydelse
2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.