”Selvfølgelig kan jeg som kvindelig forbundsformand gøre en forskel”

De er begge kvinder. De er begge nye formænd for to af landets største fagforbund med tilsammen over 250.000 medlemmer. De har masser af visioner for deres medlemmer. Men Anja C. Jensen fra HK Danmark og Laura Klitgaard fra Ingeniørforeningen IDA er ikke enige om, hvor meget deres medlemmer kommer til at mærke, at de nu har en kvindelig og ikke en mandlig formand.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Torben K. Andersen

”Anja.”

De fire bogstaver på ønskenummerpladen på den knaldrøde Tesla signalerer, at her kommer en stærk og selvbevidst kvinde, der vil frem i verden.

Det er også sådan, den nye forbundsformand Anja C. Jensen gerne vil profilere HK Danmark. De 170.000 erhvervsaktive medlemmer i landets næststørste fagforbund må gerne fylde mere i landskabet og larme lidt mere end i dag.

Hun har selv vist vejen ved at være den første kvindelige formand for HK Danmark i 122 år. Hun er overbevist om, at medlemmerne kommer til at mærke, at der nu sidder en kvinde i toppen af deres forbund.

Jeg har som ny kvindelig forbundsformand oplevet, at der stadigvæk er mænd i både fagbevægelsen, blandt arbejdsgiverne og medlemmerne, som først ser en kvinde, inden de ser det, jeg egentlig repræsenterer og kommer med."

Anja C. Jensen, formand for HK Danmark

”Tre ud af fire medlemmer i HK er kvinder. De kan nu for første gang i forbundets over 120 år lange historie identificere sig med kønnet på deres formand. Det, tror jeg, har en kæmpestor betydning. For uanset om vi vil det eller ej, så fylder køn noget på arbejdspladsen, i politik, i hverdagen og i mange andre situationer i vores liv. Kvinder oplever nogle andre ting i deres arbejdsliv, end mænd gør. Det at have en kvindelig formand, som selv har prøvet det, er vigtigt for vores politik og de beslutninger, vi træffer. Så selvfølgelig kan jeg som kvindelig formand gøre en forskel – for både kvinder og mænd,” siger Anja C. Jensen.

Inden vi går videre, så lad os lige gøre historien om den røde Tesla helt færdig. For nej, det er ikke forbundet, som har stillet den dyre elbil til rådighed for sin formand. Hun har selv betalt den. Hver en krone. For hun er velhavende efter en skilsmisse. Ifølge Berlingske er hun god for op imod 90 millioner kroner, da hun ejer aktier i sin eksmands firma ChemoMetec. Så er den på plads.

Vil ikke spille det maskuline magtspil

HK’s medlemmer mener ikke, at hendes store personlige formue er et benspænd for at stå i spidsen og kæmpe for nogle af landets lavest lønnede lønmodtagere som kontoransatte, postarbejdere og butiksassistenter.

Hun vandt sidste efterår et knivskarpt kampvalg med cifrene 178-173 over sin mandlige modkandidat, Martin Rasmussen.

Om undersøgelsen

Mandag Morgen har kortlagt omfanget af kvindelige forbundsformænd i fagbevægelsen. Kortlægningen har fokus på de forbund, som er organiseret i en af de tre hovedorganisationer.

Kortlægningen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks medlemstal i de enkelte lønmodtagerorganisationer. De er typisk lavere end de medlemstal, forbundene bruger i deres egen kommunikation, da de også omfatter for eksempel pensionister og studerende.

Oplysningerne om formændene i de enkelte lønmodtagerorganisationer stammer fra forbundenes egne hjemmesider.

Dermed er hun et af de seneste eksempler på, hvordan stærke og magtfulde kvinder stormer ind på fagbevægelsens topposter. For første gang nogensinde har flertallet af de 1,5 millioner erhvervsaktive medlemmer af den traditionelle fagbevægelse ikke længere en mandlig formand. De har en kvindelig formand. Alene i den akademiske fagbevægelse har ni ud af ti medlemmer en kvindelig formand, viser en stor kortlægning, som Mandag Morgen har foretaget.

Selv om den kønsmæssige balance er tippet over i kvindernes favør, mærker Anja C. Jensen stadig, hvordan hun som kvindelig formand i landets næststørste forbund ofte bliver set anderledes på af sine kolleger.

”Jeg ved ikke, hvordan det er hos Akademikerne. Men jeg ved, hvordan det foregår i vores eget fællesskab i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Vi er stadigvæk meget maskuline i vores måde at diskutere på og vores måde at afvikle møder på. Jeg har som ny kvindelig forbundsformand oplevet, at der stadigvæk er mænd i både fagbevægelsen, blandt arbejdsgiverne og medlemmerne, som først ser en kvinde, inden de ser det, jeg egentlig repræsenterer og kommer med,” siger hun.

Det bliver du nødt til at uddybe. Hvordan oplever du det mere konkret?

Jeg oplever også, at der er stor forskel på, hvordan mænd bedriver magt, og hvordan kvinder gør det.

Anja C. Jensen, formand for HK Danmark

”Jeg oplever, at der er mænd, som taler anderledes til kvinder end til andre mænd. Der er mænd, som ser anderledes på kvinder end på andre mænd. De er forudindtagede i forhold til, hvad jeg kan, hvad jeg kan arbejde med, og hvor alvorligt de skal tage mig.”

”Jeg oplever også, at der er stor forskel på, hvordan mænd bedriver magt, og hvordan kvinder gør det. Jeg skal hele tiden tage stilling til, hvordan jeg arbejder med magt. Hvordan bruger jeg min magt bedst muligt for at kunne repræsentere mine medlemmer uden nødvendigvis at gå med på et meget maskulint spil om, at det er dem med de højeste og mest voldsomme vendinger, der vinder,” siger Anja C. Jensen. 

Det kan provokere, at jeg er slagkraftig 

Hvis du nu skal sætte ord på, hvad der er din væsentligste styrke som kvindelig formand fremfor en mandlig formand, hvad er det så?

Min mandlige hjælperytter er....

Anja C. Jensen, hvis du nu skal pege på en stærk mand i fagbevægelsen, som har hjulpet dig frem til din formandspost, hvem vil du så pege på?

”Faktisk er jeg så heldig, at jeg her kunne nævne flere modige og visionære mænd. Men når jeg skal nævne én, så bliver det Simon Tøgern, som er formand i HK Privat. Han og jeg har haft et fantastisk samarbejde, da jeg var hans næstformand. Jeg kom med masser af erfaring fra både arbejdsliv og partipolitisk virke, men var jo alligevel ret grøn i at være fagpolitisk leder. Simon gav mig fremfor alt plads til at være mig selv og udvikle mig, men også kompetent sparring og en kæmpe opbakning.”

”Der er ingen tvivl om, at når jeg og andre kvinder er nået dertil, hvor vi er, så har vi en særlig kampgejst. Som kvinde møder man masser af knockouts på vejen, fra ikke blot naturlig, men af og til også uventet kant, som man hurtigt skal rejse sig fra igen og komme stærkere videre fra – og helst uden at vise, at det gjorde ondt. Dét er en styrke at kunne.”

”Som kvinde, med de erfaringer fra et arbejdsliv, som det bringer med sig, kan jeg også mærke, at jeg har et andet blik på både debatkultur og dialog, kontakten til både politiske kollegaer og medlemmer – og på både magt og empati. Det kan provokere, at jeg er slagkraftig, men også venlig og optimistisk. Og så er jeg god til at gennemskue sammenhænge og spil – og også udfordre dem.” 

Jeg er rollemodel

Hvordan tror du, at dine medlemmer vil kunne mærke, at der sidder en kvinde på formandsposten og ikke en mand?

”Den måde, jeg arbejder på politisk, kan måske give nogle resultater, som svarer mere til mange kvinders hverdag. Der er selvfølgelig mænd i HK, som før mig har arbejdet for ligestilling. Men jeg har en mulighed for at sætte det på dagsordenen på en helt anden måde,” siger HK-formanden.

Da Sofie Linde trådte frem og talte om sexisme og seksuel chikane, kom det bag på rigtig mange engagerede, veloplyste og kloge mænd, som hverken havde hørt om det eller oplevet det på egen krop.

Anja C. Jensen, formand for HK Danmark

Hvordan?

”De historier, jeg får fortalt fra andre kvinder, er jo anderledes end dem, som mænd får overleveret. Da Sofie Linde trådte frem og talte om sexisme og seksuel chikane, kom det bag på rigtig mange engagerede, veloplyste og kloge mænd, som hverken havde hørt om det eller oplevet det på egen krop. Den viden har jeg med mig på en helt anden måde end mænd. Og det har en effekt i forhold til, hvordan jeg får serveret de politiske budskaber, som for eksempel da jeg for nylig var med til at forhandle en trepartsaftale på plads med regeringen om seksuel chikane for at få en kulturforandring på den enkelte arbejdsplads.”

”Som kvindelig forbundsformand kan jeg også være en rollemodel. Jeg kan vise andre kvinder, at det kan lade sig gøre at nå til tops uden at skulle give køb på sig selv, gøre sig selv til en mand og klæde sig på med slips og jakkesæt,” siger Anja C. Jensen. 

Virksomheder kan lære af fagbevægelsen

Laura Klitgaard er det seneste skud på stammen med nye kvindelige forbundsformænd. Hun blev enstemmigt valgt som ny formand for Ingeniørforeningen IDA i begyndelsen af maj som afløser for Thomas Damkjær Petersen.

Hun skal nu stå i spidsen for de over 90.000 erhvervsaktive medlemmer i Danmarks største fagforening for højtuddannede. Det er blot anden gang, siden foreningen blev dannet ved en sammenlægning i 1995, at en kvinde står i spidsen. Den første var Frida Frost.

Laura Klitgaard ærgrer sig over, at flere kvinder ikke når til tops og kommer ind i bestyrelserne i det private erhvervsliv, når det kan lykkes i fagbevægelsen.

”Det er brandærgerligt. Når det lykkes at blive valgt i fagbevægelsen, hænger det blandt andet sammen med, at det netop er et valg, hvor mange mennesker er med til at træffe valget, og hvor de skal kunne se dele af sig selv repræsenteret. Hvorimod det er færre mennesker i det private erhvervsliv, som beslutter, hvem der skal have topposterne. Det har en stor indflydelse på, hvor langt man kan komme op i systemet, da der desværre ofte er en tendens til at pege på nogle, som ligner en selv,” siger Laura Klitgaard.

Jeg har hele tiden sagt, at jeg gerne vil være en rollemodel for unge piger og yngre kvinder i et fag, hvor de fleste er mænd. 

Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen IDA

Hvordan kan de over 90.000 erhvervsaktive medlemmer se, at der nu igen sidder en kvinde på formandsposten?

”Jeg er faktisk ikke sikker på, at de kan se det på andet end billeder. Jeg har hele tiden sagt, at jeg gerne vil være en rollemodel for unge piger og yngre kvinder i et fag, hvor de fleste er mænd. Men jeg tror ikke, jeg kommer til at slå på noget på den politiske dagsorden, som en mandlig formand ikke også kunne have gjort.”

Hvad er din væsentligste styrke som kvindelig formand fremfor en mandlig formand?

”Jeg vil pege på muligheden for at være rollemodel for piger og yngre kvinder, der gerne skulle kunne se sig selv inden for et ingeniør-, it- eller naturvidenskabeligt fag. Jeg håber at kunne spejle deres interesse og bidrage til at give dem mod på at forfølge den.” 

Benspænd? Hvilke benspænd?

Hvor mange kvinder har oplevet benspænd undervejs i rejsen mod toppen, har Laura Klitgaard oplevet stor opbakning fra både mandlige og kvindelige kolleger.

Min mandlige hjælperytter er....

Laura Klitgaard, hvis du skal pege på en stærk mand i fagbevægelsen, som har været med til at hjælpe dig frem til din formandspost, hvem vil du så pege på?

”Det må være en perlerække af støttende mænd, der har stået bag mig. Lige fra begyndelsen som ung, fagligt aktiv i IDA Nord-regionen har jeg oplevet, at de langt mere erfarne mænd i foreningen har skubbet på, rost og aktivt støttet og opfordret mig til at øge mit engagement i IDA. Efter jeg nu er blevet valgt som formand, har de i den grad stadig min ryg og er stolte over, hvor langt jeg er kommet.”

”Jeg er kun blevet mødt positivt. Jeg kan jo godt se, at når jeg kommer rundt til konferencer, topmøder og receptioner, er jeg som kvinde i undertal. Der er rigtig mange mørke jakkesæt og grå toppe. Men så er det jo bare fedt at skille sig ud fra mængden. Og rigtig mange – både mænd og kvinder – fortæller mig, hvor glade de er for, at en ung kvinde som mig nu er blevet formand for IDA.”

Der har i flere år kørt en diskussion om, at fagbevægelsen har svært ved at organisere folk. Tror du, at kvindelige formænd er bedre end mandlige formænd til at styrke organiseringen og dermed også sikre fundamentet under den danske model?

”Kvinder har i mange år været gode til at organisere sig generelt. Men jeg tror ikke, at kvinder er bedre til at få flere til at melde sig ind i fagforeningerne, end mænd er. Jeg tror, at mænd og kvinder er lige gode til det,” slutter IDA’s formand.

Omtalte personer

Simon Tøgern

Fhv. sektorformand, HK/Privat
reprokopist (KTS. 1983)

Anja C. Jensen

Forbundsformand, HK Danmark
Hotelreceptionist

Laura Klitgaard

Formand, Ingeniørforeningen - IDA, bygherrerådgiver, Cowi
civilingeniør (Aalborg Uni. 2013), arkitekt (Aalborg Uni. 2011)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu