Som den formentlig første kommune i verden går Gribskov helt nye veje i forsøget på at hjælpe børn og unge.

Den nordsjællandske kommune vil i de næste fem år åbne sine vuggestuer, børnehaver, skoler og specialinstitutioner for en gruppe af forskere fra Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet, så de kan finde frem til de metoder med størst positiv effekt.

Målet med det nye strategiske samarbejde er at finde nye lovende metoder til at knække koden for at hjælpe børn og unge og deres forældre med forskellige former for problemer. Det kan f.eks. være metoder til at forebygge, at unge ender på sidelinjen med massive sociale problemer, styrke små børns læsefærdigheder i indskolingen eller blive bedre til tidligt at tackle nybagte forældres problemer. Tanken er, at de gode erfaringer skal brede sig som de berømte ringe i vandet til andre dele af landet lige fra Skagen i nord til Gedser i syd og dermed komme alle børn til gavn både fagligt, socialt og sundhedsmæssigt.

Borgmester Kim Valentin (V) er stolt af at stå i spidsen for Danmarks første forskningskommune: ”Jeg er meget tilfreds med, at vi benytter noget af den fremmeste viden, der findes på området, til at udvikle en bedre folkeskole og bedre institutioner for vores børn. Vi kan se, at vi ikke udnytter vores fulde potentiale i skolerne. Der er behov for at tænke nyt. I stedet for at vente på, at andre udvikler gode løsninger, ser jeg gerne, at vi går foran. Og hvor vi kan lave nogle kloge investeringer, er vi interesseret i det,” siger Kim Valentin.

Store perspektiver

Nu er det set mange gange før, at en forskningsinstitution og en kommune samarbejder om et konkret forskningsområde. Men det er formentlig første gang nogensinde, at en kommune stiller sine daginstitutioner, folkeskoler, specialinstitutioner, sundhedspleje og omfattende data så meget til rådighed for en gruppe forskere for at afprøve lovende og systemiske indsatser over så lang en periode.

Det fastslår en af hovedkræfterne bag det nye samarbejde med forskerne, direktør Steffen Bohni fra Børn og Unge i Gribskov Kommune. Som tidligere chef for Socialstyrelsens – og dermed statens – evidens- og evalueringsarbejde er han en mand med et solidt indblik i både de nationale og internationale tendenser på området.

”Mig bekendt er det første gang, at der er lavet et så strategisk samarbejde som vores. Hele kommunen skal være en forskningskommune. Og at en hel kommune bliver den potentielle interventionsenhed og genstand for et så omfattende og langvarigt samarbejde, har jeg i hvert fald aldrig hørt om før,” siger Steffen Bohni.

Samarbejdet indebærer, at forskerne fra Trygfondens Børneforskningscenter arbejder med indsatser målrettet børn og unge med forskellige grader af problemer og risikoprofiler. Det kan f.eks. være i form af periodevise praktikker, ph.d.-samarbejder osv.

Forskerne ser også store perspektiver i det nye, banebrydende samarbejde. De får adgang til store mængder af data. De får gode muligheder for at udbrede deres resultater til andre kommuner og institutioner. Og de vil formentlig kunne lave forskningsresultater af høj international klasse, som kan komme mange udsatte børn, unge og deres familier til gode. Som centerlederen fra Trygfondens Børneforskningscenter, Simon Calmar Andersen, udtrykker det:

”Samarbejdet passer godt ind i vores dagsorden om at give et bedre forskningsmæssigt grundlag for at politikudvikle. Vi kan hjælpe til at bruge pengene bedst muligt på de områder med størst effekt og hjælpe de grupper af børn, som vi stadig her i Danmark har svært ved at løfte lige så meget som de mere velstillede børn.”

Famler i blinde

Det nye samarbejde åbner også store perspektiver for Danmark. Hvert år koster det skatteyderne milliarder af kroner, at næsten hvert tiende barn kommer til at leve et liv på kanten af samfundet som følge af deres psykiske lidelser, anbringelse uden for hjemmet, misbrug eller andre personlige udfordringer.

En analyse fra pensionskoncernen Skandia viser, at den samfundsøkonomiske regning løber op i 72 milliarder kr. for hver eneste ungdomsårgang, der fødes i Danmark. Den astronomiske regning dokumenterer det kæmpemæssige økonomiske potentiale, som Danmark kan høste – ud over de menneskelige gevinster – ved at satse endnu mere på forebyggelse, opsøgende arbejde og på sociale indsatser med dokumenteret effekt.

Men trods de store milliardudgifter ved vi himmelråbende lidt om effekten af de talrige sociale indsatser, der bliver sat i værk. Ofte famler sagsbehandlere og politikere i blinde, når de søsætter nye sociale projekter for sårbare børn, unge fra misbrugsfamilier eller gennemfører nye forsøg i folkeskolen. Andelen af børn, som bliver anbragt uden for eget hjem, er lige så høj i dag som for 100 år siden. De store forskelle i testresultater mellem børn af højt og lavt uddannede – og forældre med høje og lave indkomster – er stort set uændrede gennem grundskoleforløbet, da skolerne ikke formår at lukke gabet. Se figur 1.

Halter 30-40 år efter

Gennem de seneste ti år er der ganske vist kommet en langt mere systematisk tilgang til, hvordan man udvikler og udbreder den bedste viden. Flere kommuner som f.eks. Herning, Holstebro og Ikast-Brande har med stor succes taget en stribe effektfulde programmer fra bl.a. USA til sig og har på den måde hjulpet udsatte unge. Men selv om der sker fremskridt, står den sociale indsats fortsat i skærende kontrast til sundhedsområdet. Her er der en helt anden og langt stærkere tradition for at udvikle og afprøve nye lægemidler og behandlinger.

”Socialområdet halter utrolig langt bagefter,” siger Simon Calmar Andersen fra Trygfondens Børneforskningscenter og fortsætter: ”Vi er måske 30-40 år efter sundhedsområdet. Men vi er på rette vej og kan komme hurtigt fremad. Vi kan lære meget af deres gode metoder og erfaringer.”

Danmark er da også nummer ét i Europa inden for klinisk forskning. Vi er det land, som suverænt gennemfører flest kliniske lægemiddelforsøg målt på antallet af indbyggere, og vi ligger langt foran et land som Schweiz, der ellers er berømmet for sin stærke farmaceutiske industri. Det viser en opgørelse foretaget af Lif, Lægemiddelindustriforeningen.

Medarbejdere i nøglerolle

Nu skal de gode erfaringer på sundhedsområdet overføres til socialområdet, så pengene bliver brugt på de metoder med størst effekt.

Steffen Bohni, direktør for Børn og Unge i Gribskov, ser flere store perspektiver i det nye projekt. Først og fremmest for kommunens ca. 5.500 børn og unge under 18 år.

”Vores mål er at få skabt nogle bedre resultater for vores børn. Styrke deres trivsel, udvikling og læring. Det er bundlinjen for os. Lykkes det, vil det kunne frigøre en del økonomi, som så kan bruges på f.eks. at investere andre steder på børneområdet,” siger Steffen Bohni.

Præcis hvilke grupper af unge under 18 år med forskellige former for problemer, og hvilke metoder der nu skal sættes i gang, er endnu ikke besluttet. Det vil løbende blive diskuteret mellem forskerne og kommunen.

Her har kommunen en åbenlys interesse i at finde nye metoder på de områder, hvor de oplever problemer med grupper af unge, eller hvor den præsterer dårligt sammenlignet med andre tilsvarende kommuner. Forskerne har en interesse i at dykke ned i de områder, som er underbelyst forskningsmæssigt, og generere data til forskningspublikationer på højt niveau. Og fagpersoner som lærere, pædagoger og andre har også deres klare prioriteter i deres daglige arbejde med de unge.

Steffen Bohni ser også store perspektiver for ledere og ansatte ude i velfærdssamfundets frontlinje. De skal sammen med deres faglige organisationer være med til at udpege de mest konfliktfyldte områder og de mulige løsninger.

”Det er også tænkt som en investering i vores medarbejderes faglighed. Vores lærere, pædagoger og socialrådgivere vil få en enorm opkvalificering og få direkte adgang til den bedste viden og forskning på området. Det vil højne deres faglighed. Denne ambitiøse tilgang til arbejdsopgaven kan forhåbentlig også gøre det lettere for os at tiltrække endnu flere dygtige medarbejdere, selv om vi ligger et godt stykke fra København,” siger Steffen Bohni.

Udklækningssted for nye metoder

Et konkret eksempel på et område, som forskerne og de ansatte i Gribskov nu overvejer at kaste sig over, er problemer med læsefærdigheder for børn i indskolingen. Her kan kommunen i hvert fald konstatere, at den har nogle særlige udfordringer.

”Vi afleverer børn i indskolingen med ganske fornuftige sproglige færdigheder. Men vi kan også se, at vi i indskolingen ikke får skabt så gode læseresultater, som vi gerne skulle. Derfor vil vi gerne have hjælp til at finde nogle metoder til at knække koden for dårlige læsere. Vi kan være et pilotsted, hvor man får testet lovende metoder af, forædler dem, og hvis de virker, kan man gå til næste stadie og prøve dem af i andre kommuner eller direkte udbrede dem på nationalt plan,” siger Steffen Bohni.

Forskerne fra Trygfondens Børneforskningscenter ser også store muligheder i at få indsamlet mere løbende data om børn, og hvordan de trives og udvikler sig, fra de er helt små. Den form for data er begrænset i dag på dagtilbudsområdet.

”Når vi undersøger effekten af lærerens indsatser på børn, kigger vi typisk på, om projektet har en direkte effekt på lærerens elever det pågældende år. Men vi vil jo også gerne se, om lærerne har lært noget, som de tager med til deres klasse i årene efter. Det giver det nye samarbejde mulighed for, og den har vi ikke haft før,” siger Simon Calmar Andersen.

Han er også glad for, at en kommune som Gribskov spiller med på denne dagsorden og dermed sender et signal til hele landet om, at det ikke kun er forskerne, som ser et behov for at lave mere forskning på det sociale område, men også kommunerne. Foreløbig varer samarbejdet frem til juli 2021.