Grøn demokratifornyelse har tre afgørende ingredienser

Alma Holm Eeg
Redaktionsassistent
Lucas Harder Anderschou
Journalist
Emma Brethvad Sunesen
redaktionsassistent
I oktober 2020 mødtes 99 tilfældigt udvalgte danskere til et onlinemøde. Nu skulle det danske klimaborgerting løbe af stablen – i to faser med forskellige borgere. Eksperter fremlagde viden om klimapolitik. Og da borgerne mødtes for sidste gang i december 2021, havde de udarbejdet en række anbefalinger til de danske folketingsmedlemmer. Det problem, som klimaborgertinget blev sat til at løse, findes også ude i kommunerne. Hvordan vi får gjort den grønne omstilling til en folkesag og til noget, alle tager ejerskab over.
Men fra begyndelsen mødte borgertinget kritik. For få penge. Et svagt politisk mandat. Alligevel satte det gang i en læringsproces lokalt, fortæller Lars Tønder, professor MSO på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, der forsker i forholdet mellem demokrati og klimaændringer.
Professor MSO, Institut for Statskundskab, KU, og forsker i forholdet mellem demokrati og klimaændringer
”Det problem, som klimaborgertinget blev sat til at løse, findes også ude i kommunerne. Hvordan vi får gjort den grønne omstilling til en folkesag og til noget, alle tager ejerskab over.”
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




