I et etpartisystem uden en enkelt stærk leder, der svinger taktstokken, er et fredeligt magtskifte ikke nogen nem proces. Men det er ikke desto mindre det, som Kinas kommunistiske parti nu for anden gang står foran at gennemføre.

Formelt set skal 2.270 af partiets delegerede vælge en central komite på 200 mand. Ud af de 200 skal der vælges 25 til politbureauet, som så igen skal udvælge mellem 5 og 9 mand til politbureauets stående komite, som er Kinas mest magtfulde organ.

Men ét er formalia, noget andet er den virkelige verden. Her tør partiet ikke binde an med en så ukontrollabel proces, som et valg er. Derfor foregår udvælgelsen af den øverste ledelse på forhånd. Her er der tale om et komplekst spil, hvor der kæmpes om udvælgelseskriterierne, fortolkningen af præcedens og den politiske linje, og hvor tætte relationer og alliancer er afgørende.

Den absolutte top af partiet er samtidig tvunget til at nå et kompromis, ellers falder partiet ganske enkelt sammen og Kina vil blive kastet ud i kaos. Det er den lære, partiet drog af tragedien på Den Himmelske Freds Plads i 1989, hvor intern splid i partiet blev synlig udadtil og resulterede i en for partiet fatal handlingslammelse.

5. generation af kinesiske ledere

Hvilke elementer indgår så i magtkampen? Dels er der mere tekniske kriterier, som f.eks. regler om alder. Man kan eksempelvis ikke indtræde i eller genudnævnes til en plads i politbureauet, hvis man er over 68 år gammel. Det sikrer en løbende udskiftning af lederne, og at partiet ikke bliver domineret af en enkelt stærk leder som under Mao eller Deng.

Behovet for stabilitet betyder dog samtidig, at der udnævnes en kerne af ledere fra samme generation. Nu er det således Kinas 5. generation af ledere, Xi Jinping og Li Keqiang, der vil indtage de to vigtigste poster som henholdsvis generalsekretær og premierminister. Poster, de vil fastholde helt frem til den 20. partikongres i 2022. Rundt om de to skal der så sammensættes et hold, som så, bl.a. på grund af regler om alder, vil skifte markant ved den næste partikongres i 2017.

Antallet af medlemmer i den stående komite ligger ikke fast. I øjeblikket sidder der hele ni mand, men forventningerne går lige nu på, at der denne gang kun bliver plads til syv.

Kandidaternes erfaringer fra partiapparatet, succes med at skabe vækst og ikke mindst regional erfaring indgår i en vurdering af det stående udvalgs samlede erfaringer. Specielt de regionale erfaringer er vigtige for at sikre, at Kinas vækstcentre er repræsenteret, og at der er nogen med viden om de problemstillinger, de fattigere provinser står over for.

Kommunistisk fløjkrig

Disse saglige argumenter bruges i et spil mellem partiets to fraktioner. På den ene side står Hu Jintaos folk fra den kommunistiske ungdomsliga, på den anden side står Shanghai-kliken med den tidligere generalsekretær for partiet Jiang Zemins i spidsen.

[quote align="right" author=""]I øvrigt er det interessant, at stort set alle de nye ledere vil have en økonomisk eller juridisk uddannelse bag sig. Det er noget af et skifte fra den ingeniørdominerede fjerde generation af ledere.[/quote]

Hus fløj tæller folk som Li Keqiang, Li Yuanchao, Wang Yang og Liu Yunshan. Blandt dem med relation til Jiang tæller Xi Jinping, Zhang Dejiang, Yu Zhengsheng, Zhang Gaoli og Wang Qishan. Ud over disse to hovedfraktioner er der flere enkeltstående personer i Kinas Kommunistiske Parti med betydelig magt i kraft af deres revolutionære baggrund, dvs. fordi deres forældre har været højt på strå i embedsværket eller har været tilknyttet indercirklen omkring Mao eller Deng.

Den slags giver stadigvæk status og dermed politisk manøvrerum i Kina. Xi Jinping, der allerede er udset til at blive Kinas nye nummer ét, har eksempelvis sådanne fordele med i bagagen. Det samme gælder Wang Qishan og Yu Zhengshen.

I øvrigt er det interessant, at stort set alle de nye ledere vil have en økonomisk eller juridisk uddannelse bag sig. Det er noget af et skifte fra den ingeniørdominerede fjerde generation af ledere. Det bliver spændende at se, hvad det kommer til at betyde for den kinesiske udvikling.

Hvem får det økonomiske ansvar?

Endelig er der det, som det hele handler om: politikken. For at finde de politiske skillelinjer i Kinas magtelite, skal man et par spadestik dybere, end vi er vant til i den vestlige verden. Store bombastiske og personlige udmeldinger bruger man ikke i Kinas Kommunistiske Parti. Den sidste, der gjorde det, var Bo Xilai, og han venter nu på at få sin livstidsdom.

[quote align="left" author=""]Selv om Li er højere placeret i hierarkiet, er Wang ældst. Den slags tæller også i Kina.[/quote]

Man bør derimod kigge nærmere på de initiativer, som de respektive ledere har sat i værk inden for deres overordnede ansvarsområder. Her skiller et par af Hu Jintaos protegeer sig ud, både Wang Yang og Li Yuanchao, med en mere liberal linje inden for økonomi og politik. Meget sigende er det dog også netop de to, der ikke ser ud til at klare cuttet og komme i den stående komite. Det ved vi meget mere om på torsdag.

Magtforholdene i den kommende ledelse vil i særdeleshed blive tydelige, når ansvaret for den økonomiske politik fordeles. Dette er derfor værd at holde øje med. Li Keqiang vil få det overordnede ansvar, men han skal også have en første vicepremierminister (den post, som Li Keqiang nu selv bestrider), der vil få stor indflydelse på den praktiske politik.

Wang Qishan er et oplagt bud til denne post, fordi han fra sin tid som chef for China Construction Bank har stor erfaring på området. Det kan dog vise sig at være en konstellation, der skaber gnidninger. Selv om Li er højere placeret i hierarkiet, er Wang ældst. Den slags tæller også i Kina. Wangs meritter til trods, vil en slåskamp om den økonomiske linje være stærkt problematisk midt i en global økonomisk krisetid.

På lidt længere sigt er det, som vi alle kigger efter, naturligvis et reelt bud på politiske reformer. Eller måske blot en stille opblødning og en erkendelse af at mere åbenhed ikke er et problem, men en del af løsningen.

På torsdag får vi første indikation af, hvilken vej Kina vil udvikle sig under den 5. generation af ledere.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.