Handelsbanken bedst i branchen
Unik ledelsesfilosofi bag succesen
Handelsbanken er ikke som andre nordiske banker. Den svenske storbank, der i disse år åbner filial på filial i de nordiske lande, har en rentabilitet langt over konkurrenternes. Væksten er i top, og omkostningerne i bund. Og så har banken Nordens mest tilfredse kunder. Vinderopskriften bygger på en unik ledelsesfilosofi, der udspringer af et fundamentalt opgør med storbankernes centralisering. I Handelsbanken bestemmer filialerne selv. Der er ingen centralt dikterede budgetter eller strategiplaner, ingen bonusordninger for cheferne eller optionsordninger. Ugebrevet afslører nogle af hemmelighederne bag succesen.