Har vi virkelig ikke råd til de handicappede?

Kommunerne har tilsyneladende glemt, at handicappede mennesker har ressourcer, som det netop er velfærdssamfundets rolle at få frem i lyset.

Stort set hver uge kan medierne fortælle om en ny sag med en dreng med ADHD eller autisme, en spastisk teenager eller en blind, som ikke kan få bevilget et hjælpemiddel, støtte til særlig medicin, en støtte-kontakt-person eller en særlig indretning af deres bolig. Og hver gang er der en kommune på den anden side af bordet, som ikke mener, at det er dens opgave.

Men det er det som oftest, viser det sig, når Ankestyrelsen har haft mulighed for at vurdere sagen. De mange klagesager har forgiftet forholdet mellem kommunerne og KL på den ene side og de handicappede og deres organisationer på den anden. Det er, som om handicappede kun bliver set som en omkostning og ikke som mennesker, der har ret til at leve et fuldt liv præcis som alle andre. Kommunerne har tilsyneladende glemt, at handicappede mennesker har ressourcer, som det netop er velfærdssamfundets rolle at få frem i lyset.

Til Folkemødet på Bornholm i år mødte jeg en af mine tidligere kolleger. Det er en kommunal topchef, som jeg sætter meget højt, netop fordi han har en grundlæggende social forståelse og et konkret kendskab til de forskellige socialfaglige tilbud i kommunerne. Jeg spurgte ham, hvorfor kommunerne ikke gør mere for de handicappede bl.a. ved at leve op til kompensationsprincippet. Til min store overraskelse svarede han: ”Vi har ikke længere råd.”

Dårlige livsvilkår

Den sætning har runget i ørerne hele sommeren. Jeg har hørt noget lignende før, men aldrig så direkte.

For er det virkelig kommet dertil, at økonomitænkning og omkostningsbevidsthed i kommunerne betyder, at det danske velfærdssamfund ikke længere har råd til de handicappede?

Det håber jeg ikke. Men der er flere fakta, som peger i retning af, at situationen omkring handicappede børn, unge og voksne bevæger sig i en forkert retning.

Ser vi på de nøgne tal, klarer mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelse sig ualmindelig dårligt i det danske velfærdssamfunds forskellige institutioner.

Allerede tidligt, f.eks. i folkeskolen, falder børn med funktionsnedsættelser igennem: 20 pct. med et motorisk handicap, 27 pct. med et synshandicap, 21 pct. med ordblindhed og 31 pct. med ADHD får ikke folkeskolens afgangseksamen.

Og den kedelige tendens går igen, når det gælder ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Her begynder 49 pct. af unge med ordblindhed, 81 pct. med ADHD og 83 pct. med autisme slet ikke på en ungdomsuddannelse.

De kommunale velfærdsinstitutioner dømmer dermed en meget stor del af befolkningen til et fremtidigt liv uden mulighed for at kunne bestemme selv og uden mulighed for at forfølge deres drømme. Mennesker med funktionsnedsættelse af den ene eller anden slags ender typisk uden for arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for voksne med handicap ligger på 43 pct., mod 77 pct. for den øvrige del af befolkningen. Det er for det første spild af menneskelige muligheder, og for det andet gør det velfærdssamfundet dyrere, end det behøvede at være.

Kompensation er en investering

Mange kommuner og KL har i de sidste år sat fokus på investeringstankegangen i forhold til mennesker med sociale problemer. I 2013 udgav KL et generelt oplæg til fremtidens socialpolitik under overskriften ’Invester før det sker: Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik’.

I oplægget er der fokus på, hvordan man får familier og netværk til at løse problemer sammen med kommunen i en form for ’samskabelse’, som er et af tidens mest hypede socialpolitiske buzzwords. Men der står intet om, hvordan kommunerne kan investere i at få flere handicappede igennem uddannelsessystemet og dermed sikre dem mulighed for fremtidig selvforsørgelse. Kompensation bliver alene betragtet som en omkostning.

Kompensationsprincippet har ellers de sidste 50 år været et socialpolitisk grundprincip. Det dækker over, at mennesker med handicap skal kompenseres for deres funktionsnedsættelse, således at de kan leve et normalt liv, dvs. få en uddannelse, et arbejde og blive herre i eget hus.

Kompensationsprincippet har tidligere været grundlaget for alle handicappolitiske tiltag og for den faglige udvikling på området. Det er f.eks. baggrunden for specialundervisningen og socialpædagogikken, og fordi vi i Danmark har haft kompensationsprincippet som udgangspunkt, har ratificeringen af FN’s Handicapkonvention og tillægsprotokol været helt uproblematisk.

FN-konventionen ser handicap som ”et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”

Det betyder, at det er i samspillet med omgivelserne, i boligen, i trafikken, på uddannelsesinstitutionen, osv., at mennesker så at sige bliver handicappede. Med andre ord er det altså mangel på konkret og nødvendig kompensation fra samfundets side, som betyder, at mennesker bliver handicappede.

Kommuner skaber udenforskab

For mig at se har mange kommuner og i hvert fald KL helt grundlæggende glemt kompensationsprincippet, og hvad det konkret betyder. I stedet taler man om mestring, som på KL’sk defineres således i førnævnte oplæg:

”Med mestring forstås den enkeltes evne til aktivt at involvere sig i forbedringen af egen situation og medvirke til at skabe et meningsfuldt hverdagsliv. For de kommunale indsatser betyder det, at fokus flyttes fra kompensation af mestringstab til træning af mestring.”

KL ser altså en modsætning mellem mestring og kompensation. Og her er vi inde ved problemets kerne.

For kompensation er jo netop ”træning af mestring”. Det er selve det at kunne levere den ”træning” på det rigtige tidspunkt og med den rette faglighed, som giver en person med funktionsnedsættelse en mulighed for at udvikle en konkret mestring og i sidste ende en livsmestring. Træning af mestring er kernen i kompensationsprincippet.

Det skal selvfølgelig ske i samarbejde med familien, netværket og civilsamfundet, men det er grundlæggende fællesskabet i form af kommunen, som skal levere fagligheden – professionsfagligheden. Hvis kommunerne og KL ikke påtager sig det ansvar, og det peger de tidligere nævnte negative resultater for de handicappede på, at man ikke gør, så bliver kommunerne ved med ’at handicappe’ børn og unge med funktionsnedsættelse, så de får fiasko i skolesystemet.

Det betyder, at kommunerne er med til at skabe udenforskab og fremtidens sociale problemer med deraf følgende økonomiske byrder for velfærdssamfundet.

Tid til forsoning

Det skal gøres bedre. Kommunerne og KL er simpelthen nødt til at sadle fuldstændig om i deres forhold til mennesker med funktionsnedsættelser. Den udvikling, som vi har været vidner til over de sidste mange år på handicapområdet, har skabt en kløft mellem de handicappede, deres pårørende, deres organisationer og Danske Handicaporganisationer (DH) på den ene side og den enkelte kommune, KL og delvist de ansvarlige ministerier på den anden side.

Den kløft skal der bygges bro over, og her har velfærdssamfundets myndigheder og institutioner et særligt ansvar. De sidder med magten. Og det er først og fremmest kommunerne, som skal på banen.

Jeg vil derfor foreslå, at KL’s formandskab sammen med DH’s ledelse sætter sig sammen og finder en ny fælles vej. Det kan f.eks. være i form af en forsoningskommission, hvis kommissorium skal bygge på, at alle mennesker har ret til at leve et normalt liv, og at det er velfærdssamfundets forpligtelse at give mestringsstrategier, som kan kompensere for funktionsnedsættelser. Det skal selvfølgelig også være et udgangspunkt, at den enkelte og dennes familie har ansvar for eget liv.

”At være den, vi er, og at blive til det, vi har mulighed for. Det er livets mening,” som den skotske forfatter Robert Louis Stevenson engang har sagt.

Det gælder også for mennesker med funktionsnedsættelser.

Forrige artikel Bagsiden af det gode liv Næste artikel Gamle konsulenter med nye paroler
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.