Har vi virkelig ikke råd til de handicappede?

Kommunerne har tilsyneladende glemt, at handicappede mennesker har ressourcer, som det netop er velfærdssamfundets rolle at få frem i lyset.

Stort set hver uge kan medierne fortælle om en ny sag med en dreng med ADHD eller autisme, en spastisk teenager eller en blind, som ikke kan få bevilget et hjælpemiddel, støtte til særlig medicin, en støtte-kontakt-person eller en særlig indretning af deres bolig. Og hver gang er der en kommune på den anden side af bordet, som ikke mener, at det er dens opgave.

Men det er det som oftest, viser det sig, når Ankestyrelsen har haft mulighed for at vurdere sagen. De mange klagesager har forgiftet forholdet mellem kommunerne og KL på den ene side og de handicappede og deres organisationer på den anden. Det er, som om handicappede kun bliver set som en omkostning og ikke som mennesker, der har ret til at leve et fuldt liv præcis som alle andre. Kommunerne har tilsyneladende glemt, at handicappede mennesker har ressourcer, som det netop er velfærdssamfundets rolle at få frem i lyset.

Til Folkemødet på Bornholm i år mødte jeg en af mine tidligere kolleger. Det er en kommunal topchef, som jeg sætter meget højt, netop fordi han har en grundlæggende social forståelse og et konkret kendskab til de forskellige socialfaglige tilbud i kommunerne. Jeg spurgte ham, hvorfor kommunerne ikke gør mere for de handicappede bl.a. ved at leve op til kompensationsprincippet. Til min store overraskelse svarede han: ”Vi har ikke længere råd.”

Dårlige livsvilkår

Den sætning har runget i ørerne hele sommeren. Jeg har hørt noget lignende før, men aldrig så direkte.

For er det virkelig kommet dertil, at økonomitænkning og omkostningsbevidsthed i kommunerne betyder, at det danske velfærdssamfund ikke længere har råd til de handicappede?

Det håber jeg ikke. Men der er flere fakta, som peger i retning af, at situationen omkring handicappede børn, unge og voksne bevæger sig i en forkert retning.

Ser vi på de nøgne tal, klarer mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelse sig ualmindelig dårligt i det danske velfærdssamfunds forskellige institutioner.

Allerede tidligt, f.eks. i folkeskolen, falder børn med funktionsnedsættelser igennem: 20 pct. med et motorisk handicap, 27 pct. med et synshandicap, 21 pct. med ordblindhed og 31 pct. med ADHD får ikke folkeskolens afgangseksamen.

Og den kedelige tendens går igen, når det gælder ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Her begynder 49 pct. af unge med ordblindhed, 81 pct. med ADHD og 83 pct. med autisme slet ikke på en ungdomsuddannelse.

De kommunale velfærdsinstitutioner dømmer dermed en meget stor del af befolkningen til et fremtidigt liv uden mulighed for at kunne bestemme selv og uden mulighed for at forfølge deres drømme. Mennesker med funktionsnedsættelse af den ene eller anden slags ender typisk uden for arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for voksne med handicap ligger på 43 pct., mod 77 pct. for den øvrige del af befolkningen. Det er for det første spild af menneskelige muligheder, og for det andet gør det velfærdssamfundet dyrere, end det behøvede at være.

Kompensation er en investering

Mange kommuner og KL har i de sidste år sat fokus på investeringstankegangen i forhold til mennesker med sociale problemer. I 2013 udgav KL et generelt oplæg til fremtidens socialpolitik under overskriften ’Invester før det sker: Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik’.

I oplægget er der fokus på, hvordan man får familier og netværk til at løse problemer sammen med kommunen i en form for ’samskabelse’, som er et af tidens mest hypede socialpolitiske buzzwords. Men der står intet om, hvordan kommunerne kan investere i at få flere handicappede igennem uddannelsessystemet og dermed sikre dem mulighed for fremtidig selvforsørgelse. Kompensation bliver alene betragtet som en omkostning.

Kompensationsprincippet har ellers de sidste 50 år været et socialpolitisk grundprincip. Det dækker over, at mennesker med handicap skal kompenseres for deres funktionsnedsættelse, således at de kan leve et normalt liv, dvs. få en uddannelse, et arbejde og blive herre i eget hus.

Kompensationsprincippet har tidligere været grundlaget for alle handicappolitiske tiltag og for den faglige udvikling på området. Det er f.eks. baggrunden for specialundervisningen og socialpædagogikken, og fordi vi i Danmark har haft kompensationsprincippet som udgangspunkt, har ratificeringen af FN’s Handicapkonvention og tillægsprotokol været helt uproblematisk.

FN-konventionen ser handicap som ”et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”

Det betyder, at det er i samspillet med omgivelserne, i boligen, i trafikken, på uddannelsesinstitutionen, osv., at mennesker så at sige bliver handicappede. Med andre ord er det altså mangel på konkret og nødvendig kompensation fra samfundets side, som betyder, at mennesker bliver handicappede.

Kommuner skaber udenforskab

For mig at se har mange kommuner og i hvert fald KL helt grundlæggende glemt kompensationsprincippet, og hvad det konkret betyder. I stedet taler man om mestring, som på KL’sk defineres således i førnævnte oplæg:

”Med mestring forstås den enkeltes evne til aktivt at involvere sig i forbedringen af egen situation og medvirke til at skabe et meningsfuldt hverdagsliv. For de kommunale indsatser betyder det, at fokus flyttes fra kompensation af mestringstab til træning af mestring.”

KL ser altså en modsætning mellem mestring og kompensation. Og her er vi inde ved problemets kerne.

For kompensation er jo netop ”træning af mestring”. Det er selve det at kunne levere den ”træning” på det rigtige tidspunkt og med den rette faglighed, som giver en person med funktionsnedsættelse en mulighed for at udvikle en konkret mestring og i sidste ende en livsmestring. Træning af mestring er kernen i kompensationsprincippet.

Det skal selvfølgelig ske i samarbejde med familien, netværket og civilsamfundet, men det er grundlæggende fællesskabet i form af kommunen, som skal levere fagligheden – professionsfagligheden. Hvis kommunerne og KL ikke påtager sig det ansvar, og det peger de tidligere nævnte negative resultater for de handicappede på, at man ikke gør, så bliver kommunerne ved med ’at handicappe’ børn og unge med funktionsnedsættelse, så de får fiasko i skolesystemet.

Det betyder, at kommunerne er med til at skabe udenforskab og fremtidens sociale problemer med deraf følgende økonomiske byrder for velfærdssamfundet.

Tid til forsoning

Det skal gøres bedre. Kommunerne og KL er simpelthen nødt til at sadle fuldstændig om i deres forhold til mennesker med funktionsnedsættelser. Den udvikling, som vi har været vidner til over de sidste mange år på handicapområdet, har skabt en kløft mellem de handicappede, deres pårørende, deres organisationer og Danske Handicaporganisationer (DH) på den ene side og den enkelte kommune, KL og delvist de ansvarlige ministerier på den anden side.

Den kløft skal der bygges bro over, og her har velfærdssamfundets myndigheder og institutioner et særligt ansvar. De sidder med magten. Og det er først og fremmest kommunerne, som skal på banen.

Jeg vil derfor foreslå, at KL’s formandskab sammen med DH’s ledelse sætter sig sammen og finder en ny fælles vej. Det kan f.eks. være i form af en forsoningskommission, hvis kommissorium skal bygge på, at alle mennesker har ret til at leve et normalt liv, og at det er velfærdssamfundets forpligtelse at give mestringsstrategier, som kan kompensere for funktionsnedsættelser. Det skal selvfølgelig også være et udgangspunkt, at den enkelte og dennes familie har ansvar for eget liv.

”At være den, vi er, og at blive til det, vi har mulighed for. Det er livets mening,” som den skotske forfatter Robert Louis Stevenson engang har sagt.

Det gælder også for mennesker med funktionsnedsættelser.

Forrige artikel Bagsiden af det gode liv Næste artikel Gamle konsulenter med nye paroler

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.