Har vi virkelig ikke råd til de handicappede?

Kommunerne har tilsyneladende glemt, at handicappede mennesker har ressourcer, som det netop er velfærdssamfundets rolle at få frem i lyset.

Stort set hver uge kan medierne fortælle om en ny sag med en dreng med ADHD eller autisme, en spastisk teenager eller en blind, som ikke kan få bevilget et hjælpemiddel, støtte til særlig medicin, en støtte-kontakt-person eller en særlig indretning af deres bolig. Og hver gang er der en kommune på den anden side af bordet, som ikke mener, at det er dens opgave.

Men det er det som oftest, viser det sig, når Ankestyrelsen har haft mulighed for at vurdere sagen. De mange klagesager har forgiftet forholdet mellem kommunerne og KL på den ene side og de handicappede og deres organisationer på den anden. Det er, som om handicappede kun bliver set som en omkostning og ikke som mennesker, der har ret til at leve et fuldt liv præcis som alle andre. Kommunerne har tilsyneladende glemt, at handicappede mennesker har ressourcer, som det netop er velfærdssamfundets rolle at få frem i lyset.

Til Folkemødet på Bornholm i år mødte jeg en af mine tidligere kolleger. Det er en kommunal topchef, som jeg sætter meget højt, netop fordi han har en grundlæggende social forståelse og et konkret kendskab til de forskellige socialfaglige tilbud i kommunerne. Jeg spurgte ham, hvorfor kommunerne ikke gør mere for de handicappede bl.a. ved at leve op til kompensationsprincippet. Til min store overraskelse svarede han: ”Vi har ikke længere råd.”

Dårlige livsvilkår

Den sætning har runget i ørerne hele sommeren. Jeg har hørt noget lignende før, men aldrig så direkte.

For er det virkelig kommet dertil, at økonomitænkning og omkostningsbevidsthed i kommunerne betyder, at det danske velfærdssamfund ikke længere har råd til de handicappede?

Det håber jeg ikke. Men der er flere fakta, som peger i retning af, at situationen omkring handicappede børn, unge og voksne bevæger sig i en forkert retning.

Ser vi på de nøgne tal, klarer mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelse sig ualmindelig dårligt i det danske velfærdssamfunds forskellige institutioner.

Allerede tidligt, f.eks. i folkeskolen, falder børn med funktionsnedsættelser igennem: 20 pct. med et motorisk handicap, 27 pct. med et synshandicap, 21 pct. med ordblindhed og 31 pct. med ADHD får ikke folkeskolens afgangseksamen.

Og den kedelige tendens går igen, når det gælder ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Her begynder 49 pct. af unge med ordblindhed, 81 pct. med ADHD og 83 pct. med autisme slet ikke på en ungdomsuddannelse.

De kommunale velfærdsinstitutioner dømmer dermed en meget stor del af befolkningen til et fremtidigt liv uden mulighed for at kunne bestemme selv og uden mulighed for at forfølge deres drømme. Mennesker med funktionsnedsættelse af den ene eller anden slags ender typisk uden for arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for voksne med handicap ligger på 43 pct., mod 77 pct. for den øvrige del af befolkningen. Det er for det første spild af menneskelige muligheder, og for det andet gør det velfærdssamfundet dyrere, end det behøvede at være.

Kompensation er en investering

Mange kommuner og KL har i de sidste år sat fokus på investeringstankegangen i forhold til mennesker med sociale problemer. I 2013 udgav KL et generelt oplæg til fremtidens socialpolitik under overskriften ’Invester før det sker: Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik’.

I oplægget er der fokus på, hvordan man får familier og netværk til at løse problemer sammen med kommunen i en form for ’samskabelse’, som er et af tidens mest hypede socialpolitiske buzzwords. Men der står intet om, hvordan kommunerne kan investere i at få flere handicappede igennem uddannelsessystemet og dermed sikre dem mulighed for fremtidig selvforsørgelse. Kompensation bliver alene betragtet som en omkostning.

Kompensationsprincippet har ellers de sidste 50 år været et socialpolitisk grundprincip. Det dækker over, at mennesker med handicap skal kompenseres for deres funktionsnedsættelse, således at de kan leve et normalt liv, dvs. få en uddannelse, et arbejde og blive herre i eget hus.

Kompensationsprincippet har tidligere været grundlaget for alle handicappolitiske tiltag og for den faglige udvikling på området. Det er f.eks. baggrunden for specialundervisningen og socialpædagogikken, og fordi vi i Danmark har haft kompensationsprincippet som udgangspunkt, har ratificeringen af FN’s Handicapkonvention og tillægsprotokol været helt uproblematisk.

FN-konventionen ser handicap som ”et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”

Det betyder, at det er i samspillet med omgivelserne, i boligen, i trafikken, på uddannelsesinstitutionen, osv., at mennesker så at sige bliver handicappede. Med andre ord er det altså mangel på konkret og nødvendig kompensation fra samfundets side, som betyder, at mennesker bliver handicappede.

Kommuner skaber udenforskab

For mig at se har mange kommuner og i hvert fald KL helt grundlæggende glemt kompensationsprincippet, og hvad det konkret betyder. I stedet taler man om mestring, som på KL’sk defineres således i førnævnte oplæg:

”Med mestring forstås den enkeltes evne til aktivt at involvere sig i forbedringen af egen situation og medvirke til at skabe et meningsfuldt hverdagsliv. For de kommunale indsatser betyder det, at fokus flyttes fra kompensation af mestringstab til træning af mestring.”

KL ser altså en modsætning mellem mestring og kompensation. Og her er vi inde ved problemets kerne.

For kompensation er jo netop ”træning af mestring”. Det er selve det at kunne levere den ”træning” på det rigtige tidspunkt og med den rette faglighed, som giver en person med funktionsnedsættelse en mulighed for at udvikle en konkret mestring og i sidste ende en livsmestring. Træning af mestring er kernen i kompensationsprincippet.

Det skal selvfølgelig ske i samarbejde med familien, netværket og civilsamfundet, men det er grundlæggende fællesskabet i form af kommunen, som skal levere fagligheden – professionsfagligheden. Hvis kommunerne og KL ikke påtager sig det ansvar, og det peger de tidligere nævnte negative resultater for de handicappede på, at man ikke gør, så bliver kommunerne ved med ’at handicappe’ børn og unge med funktionsnedsættelse, så de får fiasko i skolesystemet.

Det betyder, at kommunerne er med til at skabe udenforskab og fremtidens sociale problemer med deraf følgende økonomiske byrder for velfærdssamfundet.

Tid til forsoning

Det skal gøres bedre. Kommunerne og KL er simpelthen nødt til at sadle fuldstændig om i deres forhold til mennesker med funktionsnedsættelser. Den udvikling, som vi har været vidner til over de sidste mange år på handicapområdet, har skabt en kløft mellem de handicappede, deres pårørende, deres organisationer og Danske Handicaporganisationer (DH) på den ene side og den enkelte kommune, KL og delvist de ansvarlige ministerier på den anden side.

Den kløft skal der bygges bro over, og her har velfærdssamfundets myndigheder og institutioner et særligt ansvar. De sidder med magten. Og det er først og fremmest kommunerne, som skal på banen.

Jeg vil derfor foreslå, at KL’s formandskab sammen med DH’s ledelse sætter sig sammen og finder en ny fælles vej. Det kan f.eks. være i form af en forsoningskommission, hvis kommissorium skal bygge på, at alle mennesker har ret til at leve et normalt liv, og at det er velfærdssamfundets forpligtelse at give mestringsstrategier, som kan kompensere for funktionsnedsættelser. Det skal selvfølgelig også være et udgangspunkt, at den enkelte og dennes familie har ansvar for eget liv.

”At være den, vi er, og at blive til det, vi har mulighed for. Det er livets mening,” som den skotske forfatter Robert Louis Stevenson engang har sagt.

Det gælder også for mennesker med funktionsnedsættelser.

Forrige artikel Bagsiden af det gode liv Næste artikel Gamle konsulenter med nye paroler

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.