Mærkesag i knibe
Hård kritik af regeringens nye ventetidsgaranti
Forslag om at prioritere patientgrupper
Regeringens forslag om en generel ventidsgaranti på kun en måned er uretfærdig, usaglig og vil blive uholdbart dyr. Sådan lyder advarslen fra Den almindelige Lægeforening, sygehusejerne – de kommende regioner – og en række patientforeninger. De frygter, at forslaget vil tvinge sundhedsvæsenet til at prioritere mindre alvorlige lidelser som f. eks. åreknuder på bekostning af livstruende sygdomme. Samtidig forudser de et boom i antallet af privathospitaler, når store “klumper” af behandlinger skal sendes i udbud for mange millioner kr. I stedet opfordrer parterne sundhedsministeren til at indføre såkaldt graduerede behandlingsfrister og dermed tage hul på en følsom diskussion om at prioritere forskellige patientgrupper. “Vi skal turde begynde på en prioriteringsdiskussion, når vi nu ikke har uanede økonomiske ressourcer og uanede mængder personale, ” siger regionernes formand, Bent Hansen, til Ugebrevet Mandag Morgen.