Østudvidelsen skaberhistorisk stærk Kommission
Nye kommissærervil have reformer, integration og øget budget
Den næste EU-Kommission bliver en af de mest beslutningsdygtige, integrationsivrige
og hårdtslående, Unionen har set i mange år. EU skal bruge flere penge på fælles politikker. Og der skal være hårdere sanktioner over for lande, der ikke overholder EU-reglerne. Det var budskabet, da Kommissionens 10 nye medlemmer, der tiltræder 1. maj, var til høring i Europa-Parlamentet i sidste uge. Med en tredjedel af stemmerne -40 pct. fra 1. november -vil de nye kommissærer blive en slagkraftig blok i den nye Kommission. Og de østeuropæiske medlemslande, der i 10 år har lært om reformkrav på den hårde måde, vil udvise stor vilje til at få deres holdninger igennem. Det vil bl. a. lægge gift for den danske regerings strategi for at begrænse det danske EU-bidrag.