Hedegaard: Thorning må tale det grønne Europa op
Klimakommissær Connie Hedegaard retter en indtrængende appel til Helle Thorning-Schmidt forud for torsdagens EU-topmøde: Det er nu, EU’s grønne frontløbere skal overbevise deres kolleger om, at udfasningen af fossile brændsler er en forudsætning for fremtidens vækst og arbejdspladser. Ukraine-krisen viser, at den grønne omstilling ikke bare handler om klima. Den er en afgørende komponent i EU’s økonomiske og sikkerhedspolitiske interessevaretagelse.
Claus Kragh
EuroparedaktørEn ambitiøs europæisk klima- og energipolitik med en brat udfasning af fossile brændsler er vejen til at stoppe Europas afhængighed af russisk naturgas og styrke EU’s sikkerhedspolitiske interesser over for Vladimir Putins Rusland. Samtidig er det vejen til lavere energipriser i Europa og øget konkurrenceevne i de industrier, som skal sikre Europas fremtidige velstand og beskæftigelse.
Så skarpt trækker EU’s klimakommissær Connie Hedegaard situationen op i et interview med Mandag Morgen.
”Europas ledere står over for et strategisk valg: Skal vi have en renationaliseret energi- og klimapolitik, hvor hvert land kæmper for egne interesser? Eller skal vi have en europæisk energipolitik, hvor vi får lavere priser gennem bedre transkontinentale netværk, og hvor vi får reduceret afhængigheden af Rusland?” siger Hedegaard.
EU-landenes afhængighed af russisk gas" caption="Figur 1
Figur 2 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/997ff-ck_fig02_tre-lande-har-naet-deres-mal-for-vedvarende-energi.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0f539-ck_fig02_tre-lande-har-naet-deres-mal-for-vedvarende-energi.png | Forstør Luk
Sverige, Estland og Bulgarien har allerede nået 2020-målet for vedvarende energi i deres energiforsyning. Storbritannien, Tyskland og Frankrig er relativt langt bagud. Det forklarer deres manglende lyst til at vedtage bindende nationale VE-mål for perioden 2020-2030.
Meldingen kommer før EU’s vigtige topmøde torsdag og fredag i denne uge. Mødets officielle dagsorden, der handler om EU’s energi- og klimapolitik i perioden 2020-2030 og om industriens konkurrenceevne, risikerer at blive helt overskygget af den dramatiske krise om Ukraines fremtid. Men de to ting hænger nøje sammen. En række EU-lande er dybt afhængige af russisk gas, og det ville i dag være en katastrofe, hvis Rusland lukkede for hanerne. Se figur 1. Den konservative klimakommissær opfordrer Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, til at skærpe både de sikkerhedspolitiske, vækstpolitiske og energipolitiske argumenter for en fælles og ambitiøs energi- og klimapolitik. ”Det er nu, ved det kommende topmøde, at den danske statsminister og hendes kolleger fra Sverige, Holland, Tyskland og Frankrig skal diske op med de gode nationale cases om, hvad omstillingen og effektiviseringen af energiforbruget har betydet for vores eksport og vores jobskabelse,” siger EU-kommissæren. Hun opfordrer samtidig USA, der har betydelige sikkerhedspolitiske interesser i at dæmme op for Ruslands energimonopol, til at droppe sin energipolitiske protektionisme. Den omfatter et forbud mod at eksportere naturgas til Europa, mens man til gengæld sælger kul til dumpingpriser. De sikkerhedspolitiske argumenter, som Connie Hedegaard henviser til, har siden klimapolitikkens europæiske stjernestund i 2008 været officiel EU-politik. Eksempelvis blev udfasningen af fossile brændsler og reduktionen af afhængigheden af russisk gas tilbage i december 2008 skrevet ind i EU’s sikkerhedsstrategi af EU’s daværende ”udenrigsminister”, Javier Solana. Det skete, få dage før EU’s stats- og regeringschefer endeligt vedtog den nuværende ambitiøse klima- og energipolitik frem mod 2020. Dengang fik EU-Kommissionen grønt lys af de nationale ledere til at give de enkelte lande bindende mål for, hvor meget vedvarende energi hvert enkelt land skulle præstere i sit energimix i 2020 – selv om det står højt og tydeligt i EU’s traktatgrundlag, at energimixet er eksklusiv national kompetence. Siden dengang har EU-landene i mange henseender søgt at gøre sig mindre afhængige af russisk gas. Men man er det langtfra endnu. Tyskland får stadig 40 pct. af sin naturgas fra Rusland, hvilket har fået eksempelvis Polens premierminister, Donald Tusk, til at rejse tvivl om, hvorvidt Tyskland er klar til alvorlige økonomiske sanktioner mod Rusland. Kansler Angela Merkel gjorde det dog i sidste uge klart, at Rusland økonomisk vil lide ”massive tab”, hvis ikke man nedtrapper konflikten i Ukraine. Situationen i dag er radikalt anderledes end i 2008. Den økonomiske krise har fået nationale politiske ledere og førende europæiske erhvervsledere til at ryste på hånden. Derfor har man i EU-Kommissionen på forhånd anset det for helt utænkeligt, at man også i forlængelse af det nye energiforlig vil få bemyndigelse fra EU’s stats- og regeringschefer til at blande sig så detaljeret i de nationale energimix.
Kilde: US Congress, Congressional Research Service. [/graph]
Nye tider
Kilde: Eurostat
Allerede før topmødet står det klart, at det under ingen omstændigheder kommer på at tale at gentage øvelsen og opstille præcise nationale mål for vedvarende energi, VE. Tre lande har allerede i dag opfyldt deres VE-mål. Se figur 2.
Men ikke et eneste EU-land – heller ikke Danmark – har gjort sig til fortaler for bindende nationale VE-mål. Derfor vil det ifølge Hedegaard være positivt, hvis den energi- og klimaplan, som hun og den tyske energikommissær, Günther Oettinger, har fremlagt, slipper igennem med de to mest synlige målsætninger i behold: Dels en reduktion på 40 pct. i CO2-udledningerne i 2030 i forhold til 1990, dels et kollektivt EU-mål på mindst 27 pct. vedvarende energi.
Hedegaard erkender, at det kollektive VE-mål ikke vil være bindende for de enkelte medlemslande. Og de tre store lande – Tyskland, Frankrig og Storbritannien – har tilsyneladende stiltiende indgået et kompromis, som særligt Storbritannien har været meget ivrig efter. Det betyder, at Storbritannien allerede efter 2020 vil stå langt mere frit til at satse på atomkraft og naturgas. Aktuelt er Storbritannien i gang med en massiv opbygning af havvindmølleparker i stort set alle farvande rundt om de britiske øer.
USA må åbne for gassen
Connie Hedegaard er, som hun siger, født i et hjem med oliefyr, hvor man var rigtig glade, da naturgassen kom i 1970’erne.
”Gas kan være en god brobyggerteknologi. Hvis den erstatter olie eller kul, så er det fint. Det er Danmark jo et glimrende eksempel på. Men man skal også huske, at når vi er fremme ved midten af århundredet, så er det ikke kun de mindre slemme fossile brændstoffer, der er brug for.”
[graph title="Europas industri betaler dyrt for energi" caption="Figur 3 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/a9dad-ck_fig03_europas-industri-betaler-dyrt-for-energi.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8dfa2-ck_fig03_europas-industri-betaler-dyrt-for-energi.png" text="Industrielle energikunder i EU betaler tre gange så meget for naturgas og dobbelt så meget for elektricitet, som deres konkurrenter i USA. Japanske virksomheder er endnu dårligere stillet, mens selv kinesiske virksomheder betaler væsentligt mere end amerikanske."]Kilde: The changing energy map: It’s implications for economic competitiveness, Friends of Europe, december 2013. [/graph]Connie Hedegaard påpeger i den forbindelse, at EU bør presse hårdt på for, at USA åbner for eksporten af naturgas til Europa. Det nuværende forbud holder prisen på gas nede i USA. Og det ville ifølge Hedegaard være gavnligt, hvis den steg, så amerikanske virksomheder ad den vej blev ansporet til at bruge mindre energi.
”Der kan ikke siges ret meget godt om den aktuelle situation, hvor USA bliver ved med at producere mere kul, som de ikke selv bruger og derfor dumper på det europæiske marked. Derfor siger vi fra EU’s side til amerikanerne: Åbn jeres gasmarkeder. I har kunstigt lave priser. Det har I kun, fordi I holder gassen inde i et lukket kredsløb for jer selv,” siger Hedegaard.
I sagens natur er det hverken russisk eller amerikansk gas, der skal holde det Europa kørende, som i flere hundrede år tilbage i historien har været præget af høje energipriser. Se også figur 3. Hedegaard forstår godt, at erhvervslivet i almindelighed og industrien i særdeleshed har skarpt fokus på deres omkostninger. Men hun advarer mod at basere sig på myter og drage forhastede konklusioner.
”Det er rigtigt, at gaspriserne er lavere i USA end i Europa. Men til gengæld er europæiske industrivirksomheder væsentligt mere energieffektive, så alt i alt er deres energiomkostninger ikke så meget højere, som prisen kunne antyde.”
Ifølge Hedegaard går vejen til lavere energipriser i Europa først og fremmest via reel liberalisering af de europæiske energimarkeder, som fortsat er meget nationale trods flere liberaliseringspakker. Derfor stritter nationale monopolvirksomheder og myndigheder imod opbygningen af de såkaldte interconnectors, der eksempelvis ville åbne det franske marked for den billige sol- og vindenergi, som produceres i Spanien og Portugal.
”For 10 år siden vedtog EU-landene, at mindst 10 pct. af den vedvarende energi skal kunne eksporteres til et andet EU-land. I dag har man nået 2 pct. I det hele taget skal vi have udbygget energiinfrastrukturen fra nord til syd og fra vest til øst i Europa. Det er den, der er den helt store akilleshæl,” siger Hedegaard.
”Europa skal ikke konkurrere på lave energipriser eller lave råvarepriser. Europa skal konkurrere på innovation og ressourceeffektivitet.”
Connie Hedegaard
Helle Thorning-Schmidt
