Helhed og fælles dagsorden, tak

Trekløverregeringen tager forsigtigt fat om de store udfordringer. Men der mangler helhed, sammenhæng og en fælles dagsorden for globaliseringsudfordringen.  

Den nye trekløverregering tager for første gang i et regeringsgrundlag forsigtigt fat om nogle af de kæmpestore udfordringer og følelser i folkedybet, som martrer politikere over det meste af verden. Konsekvenserne af globaliseringen med risiko for stigende ulighed og tab af arbejdspladser. Konsekvenserne af digitaliseringen med risiko for stigende arbejdsløshed og tab af kontrol med fremtiden og den personlige frihed. Konsekvenserne af utryghed og usikkerhed ved fremtiden, som styrker nationalistiske og populistiske bevægelser. Og konsekvenserne af potentielt ustyrlige immigrationsbølger i fremtiden, fordi krige, sult, nød, manglende uddannelse og mangel på fremtidsperspektiv driver mennesker i stort antal på flugt efter et bedre liv.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lagde i sin redegørelse til Folketinget i torsdags op til, at Danmark skal gøres til vinder i globaliseringen, ”fordi vi magtede at få alle med”. Det er en stor og god ambition. Det er det også at tage fat dér, hvor grundlaget for fremtidens tabere bliver lagt, nemlig i uddannelsessektoren og senere på arbejdsmarkedet, hvis vi ikke er dygtige nok til at få alle med.

Danmark har med vores velfærdssystem og vores tradition for et trygt, homogent fællesskab gode chancer for at gøre globaliseringen til en mulighed i stedet for en trussel. Hvis vi udvikler vores uddannelsessystem rigtigt til at matche fremtidens kompetencer og fremtidens virksomheder. Hvis vi udvikler vores arbejdsmarked, så det kan skabe det fleksible grundlag og gode vilkår for vækst. Hvis vi bruger vores tradition for et frugtbart samspil mellem et veludbygget offentligt velfærdssystem og en privat sektor. Og hvis virksomhederne omstiller sig i tide, så de udnytter digitaliseringens enorme potentiale og satser på innovativt at arbejde med på at skabe moderne, bæredygtige løsninger og på at udnytte de nye teknologiske muligheder.

Danmark har potentialet til at blive rollemodel for, hvordan et lille, innovativt land kan udnytte både globaliseringen og digitaliseringen på den rigtige måde. Hvis vi lærer at arbejde med udfordringerne og visualisere mulighederne i dem. Og hvis vi formår at få afmonteret globaliseringstruslen og påmonteret globaliseringsmulighederne helt konkret for den enkelte dansker – for ham eller hende ude på fabriksgulvet, i servicesektoren eller den offentlige sektor. Men hvis det forbliver en dialog mellem elitens repræsentanter, så lykkes ambitionen ikke.

Der er endnu et betydeligt stykke vej fra regeringsgrundlaget til, at historiefortællingen om Danmark som globaliseringens vinder er inden for synsvidde. Og der er endnu et stykke vej til, at rammerne for den høje ambition om at få alle med på globaliserings- og digitaliseringsbølgen synes inden for rækkevidde.

Der ligger en lang række forslag og initiativer i det nye regeringsgrundlag, som lige nu er varm luft og gode hensigter om gang i væksten og en drøm om, at alle danskere bliver i stand til at klare sig godt i en verden i hastig forandring. Det sidste kan ingen jo være imod. Problemet med mange af initiativerne er bare, at regeringsgrundlaget virker som en stabel gode forslag taget fra hid og did, der til sidst er blevet forsynet med en hæfteklamme i ryggen – og at mange af initiativerne er en syltekrukke med nedsættelse af nye råd og kommissioner, som først skal i arbejde, før vi kan komme videre. Som eksperter påpeger i dag i Mandag Morgen, er de fleste sten omkring Danmarks vækstudfordring allerede vendt af diverse ekspertpaneler, råd, udvalg og kommissioner. Så nedsættelsen af fem nye råd, udvalg og kommissioner handler mere om at involvere og engagere parterne på arbejdsmarkedet og andre relevante aktører i forhold til opbakning til de løsninger, der skal samles politisk flertal for hos DF eller S, end om at få nye forslag frem.

Samtidig kommunikerer statsministeren i interview, på pressemøder og i folketingssalen med stort personligt engagement for ambitionerne i regeringsgrundlaget. Men han har brug for mere hjælp end det, der ligger i regeringsgrundlaget, for at få det til at lykkes.

Der skal nedsættes et disruptionsråd, som skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked, så alle får del i velstandsudviklingen som følge af globalisering og ny teknologi. Der etableres et digitalt vækstpanel, som skal drøfte muligheder for et generelt digitalt løft af virksomhederne, erhvervslivets behov for digitale kompetencer og det offentliges rolle for at understøtte digitale forretningsmodeller. Der skal kigges på deleøkonomi, på digital infrastruktur, på uddannelsessektorens udbud af uddannelser og meget mere.

Der tales i regeringsgrundlaget meget om partnerskab mellem ministerier, regioner, kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Helt efter opskriften for den danske model. Men der mangler to ting i planen: Helheden og den fælles dagsorden.


  • Helheden. Det, der skal skabe sammenhæng mellem uddannelserne og efteruddannelsesudbuddet og de kompetencer, der efterspørges til de fremtidige virksomheders behov.
    Den modernisering af erhvervspolitikken og erhvervsstøtteordningerne, som skal understøtte væksten på globaliseringens og digitaliseringens vilkår.
    Den plan, som får danske virksomheder til at se potentialet i de nye og måske mere uprøvede markeder, og som kan danne grundlag for de kommende eksporteventyr og de næste spydspidser for Danmark på det globale marked efter cleantech- og vindmøllesucceserne.

  • Den fælles dagsorden. Det, der skal skabe den fælles danske vej til at blive globaliseringens vindere. Det er i høj grad fagbevægelsen, der her har en ny og stor opgave at løfte i forhold til medlemmerne, og det er politikere, erhvervsledere og faglige ledere, som må finde sammen om at forny den danske model, så den giver optimisme og tro på fremtiden og skaber en tryghed om, at alle er med.


Nu har den nye trekløverregering spillet ud med sit første bud på en ny dagsorden for Danmark. Nu mangler vi at se Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis – landets to største partier – bud på Danmarks vej i globaliseringens og digitaliseringens årti.

Forrige artikel Rigspolitiet: Ingen grund til bekymring over politikadetter Rigspolitiet: Ingen grund til bekymring over politikadetter Næste artikel Minister for fornyelse skal kæmpe med Finansministeriets rutiner Minister for fornyelse skal kæmpe med Finansministeriets rutiner

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.