Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Hvordan skal klimalovens ambitiøse mål føres ud i livet? Det skal politikerne på Christiansborg forsøge at finde svar på, når de forhandler sig frem til en klimahandlingsplan til foråret. En ting står dog klart: Landets 98 kommuner kommer til at holde hårdt for.

I kommunerne er lokalpolitikere og embedsmænd dog allerede godt i gang med at sætte nye klimatiltag i søen. En gennemgang af de nyligt vedtagne budgetter for 2020 viser, at klimaprojekterne vil pible frem i det kommunale landskab næste år. Grønne rådgivningscentre, klimasikringsprojekter, borgermøder om klimaløsninger, elbusser og lokale klimafonde er nogle af de tiltag, som kommunalpolitikerne har prioriteret at bruge millioner på i det kommende år.

Der findes ikke et samlet tal for, hvor mange penge kommunerne samlet har sat af til klimatilpasning og reduktion af CO2 i 2020. Men klimaet er på dagsordenen i stort set alle kommuner.

Som et kuriosum kan nævnes, at ord som ’klima’, ’grøn’ og ’bæredygtig’ (samt deres afledte former) dukker meget oftere op i budgetaftalerne for 2020, end de gjorde i aftalerne for 2019. I fem tilfældigt udvalgte kommuner blev ordene nævnt 92 gange i budgetaftalerne for 2019. I aftalerne for 2020 var antallet næsten fordoblet til 178.

Et eksempel på en større klimainvestering finder man i Aarhus. Her kommer kommunens forsyningsselskab, Aarhus Vand, i 2020 til at bruge cirka 100 til 150 millioner kroner på at skille tag- og vejvand fra spildevand, mens der i samme omgang bliver lavet skybrudssikring. Konkret vil det for eksempel betyde, at man i bydelen Aabyhøj brækker asfalten op og laver vejbede samt regnvandsbassiner, der kan tilbageholde store mængder vand.

Andre steder er budgetterne mere beskedne. Som i nordsjællandske Allerød, der på sit driftsbudget for 2020 har afsat cirka 0,2 millioner kroner til projekter og cirka 0,2 millioner kroner til personale inden for klimatilpasning.

Der er meget store variationer i budgetbeløb og klimatiltag rundtom i kommunerne, viser Mandag Morgens gennemgang. Det vidner om en lyst og vilje til at eksperimentere og gå nye veje. Men det er også udtryk for en vis famlen over for, hvad der bedst betaler sig at tage fat på, eksempelvis i forhold til at begrænse udledningen af CO2.

“Vi mangler at få klare dessiner om, hvordan vi får mest CO2-reduktion for pengene. Som det er nu, er vi på de gode viljers markedsplads for CO2-reduktion,” siger Laila Kildesgaard, der er direktør i Kommunernes Landsforening (KL) med ansvar for miljø- og planområdet.

Busser og biler på el

Transportområdet er et af de områder, hvor mange kommuner er i gang med at tænke klimavenligt. Flere steder i landet er udskiftningen af den kommunale bilpark allerede i gang, og budgetterne for 2020 vidner om, at flere hjemmehjælpere fremover vil ankomme i elbil.

“Transportområdet har meget stor interesse i kommunerne. Så der bliver investeret i elbiler og ladestandere. I Roskilde kører alle bybusser nu på el. Og Frederiksberg arbejder målrettet på at blive Danmarks førende elbilby,” fortæller Anna Esbjørn, som er programleder hos den grønne tænketank Concito og ansvarlig for programmet Fremtidens Byer. 

I Aarhus har de kommunale politikere sat sig for, at hele kommunens bilflåde – lige nu 767 biler – i 2025 skal være omstillet til grønne drivmidler. Kommunen går så vidt, at den vil prøve at få lavet en aftale med medarbejderne om, at hvis de i arbejdstiden får brug for at transportere sig i egen bil, får de kun kørselsgodtgørelse, hvis det sker i en elbil – ellers må de bruge en af kommunens elbiler.

Frederiksberg giver garanti: En elstander inden for 250 meter

Økonomi: Ikke muligt at beregne

Tidsplan: 2020 og frem

“De fleste borgere i Nordens tættest befolkede kommune, Frederiksberg, bor i lejlighed og er nødt til at parkere deres bil på offentlig vej. Hvis borgerne skal motiveres til at købe en elbil, så skal de være sikre på, at der er en ladestation rundt om hjørnet. Den garanti vil vi gerne give dem,” siger borgmester Simon Aggesen (K).

Garantien skal helst træde i kraft i 2020 og fungere sådan, at enhver borger med en elbil kan bede kommunen om at få sat en ladestander op på offentlig vej. Kommunen garanterer, at ladestanderen højst vil være 250 meter fra gadedøren.

”Vi håber, vi kan gøre det i samarbejde med en kommerciel udbyder. Vi vil meget gerne, at du som forbruger skal kunne bruge alle offentligt tilgængelige ladestandere til samme pris, uanset hvem udbyderen er,” siger Simon Aggesen.

I 2017 var der på Frederiksberg 157 privat indregistrerede elbiler i en kommune med nu cirka 104.000 indbyggere. Det er forsvindende få elbiler i Simon Aggesens øjne.

”Vi skal se at få trykket speederen i bund med udbredelse af elbiler. Og her nytter det ikke meget, at vi som kommune gør en masse med blandt andet ladestandere, hvis regeringen ikke formår at holde afgifterne på elbiler i ro – og allerhelst får dem sat ned,” siger Simon Aggesen.

Af budgetforliget indgået i Aarhus fremgår det desuden, at der skal ”omstilles til el-busser, men der skal også være den nødvendige kapacitet af elladestandere, elnettet skal dimensioneres i forhold den nye virkelighed, og strømmen skal produceres bæredygtigt”.

På Frederiksberg vil politikerne gøre deres bydel til ”Danmarks elbilby nummer ét”. Blandt andet ved at give borgerne en garanti for, at enhver borger med en elbil kan få opstillet en ladestander inden for 250 meters afstand af gadedøren. Se tekstboks.

I andre kommuner går man lidt mere stille med dørene, som i Tårnby på Amager, der næste år anskaffer ti elbiler til hjemmeplejen. 

Men tendensen breder sig i hele landet, bekræfter Kommunernes Landsforening:

“Der sker meget i kommunerne i forhold til omlægning til eltransport. Der indkøbes elbiler, og kommunerne prøver ved nyopførsel af etagebyggeri at få tænkt ladestandere ind fra begyndelsen,” siger Laila Kildesgaard.

Regeringen aflyste med finansloven de varslede afgiftsstigninger på elbiler. Men der er mange andre usikkerheder, som kommunerne står overfor, når de skal beslutte, om de vil udskifte bilparken, forklarer seniorrådgiver i Concito Susanne Krawack.

“Med hensyn til ladestandere er udfordringen i de her år: Hvem går foran og etablerer ladestandere, før der reelt er en forretning i at sælge strøm til elbiler?” spørger Susanne Krawack og fortsætter:

”Med tiden bliver der også sat strøm på inden for andre områder end privatbilerne i kommunerne. I København har politikerne for eksempel også fokus på de store byggepladsers udledning.”

København er gået sammen med Oslo om fælles indkøb af klimavenlige arbejdsmaskiner på byggepladser for at nedsætte udledningen af CO2 og skadelige partikler. På landsplan står de såkaldt ikke-vejgående maskiner for cirka 15 procent af den samlede, lokale partikelforurening,” siger Anna Esbjørn fra Concito.

Lokale klimafonde

På landsplan får vi nu en klimafond med 25 milliarder kroner. I den sammenhæng kan det virke mindre spektakulært, at flere kommuner har oprettet deres egne lokale fonde. Men de kan blive nøglen til at få gennemført nogle af de mindre, men vigtige lokale projekter.

I Syddjurs skyder man for eksempel to millioner kroner i en jordfordelingspulje og klimafond til blandt anden genopretning af natur og bedre beskyttelse af grundvandet.

I Aarhus har politikerne fundet 116 millioner kroner til en klimafond, der blandt andet skal gå til at understøtte lokale iværksættere, som arbejder med klimaløsninger.

Herning skaber center for bæredygtighed

Økonomi: 20 millioner kroner over fire år

Tidsplan: 2020-24

Lokale virksomheder skal kunne trække på råd og viden om grøn omstilling, og uddannelsesinstitutioner skal støttes i at få bæredygtighed mere ind i undervisning og forskning. Det er de overordnede tanker bag et nyt bæredygtighedscenter i Herning.

“Når vi bruger 20 millioner kroner på det her, hvilket er et ret stort beløb for en kommune, så er det, fordi vi virkelig forpligter os på grøn omstilling. Vi vil det her,” siger Rasmus Norup (K), byrådsmedlem i Herning og formand for det kommende centers politiske følgegruppe.

I Roskilde indsætter politikerne 200.000 kroner om året i en klimafond, som går til at støtte ”projekter og skabe strategiske samarbejder om klima mellem virksomheder, vidensinstitutioner og foreninger”.

Og på Frederiksberg skal en klimafond med en årlig bevilling på 5 millioner kroner bruges til blandt andet at gøre byggeprojekter grønnere, og der skal mere gang i genanvendelse af produkter.

Klimasikring

Nærstuderer man kommunernes budgetforlig for 2020, er det samtidig tydeligt, at mange kommuner er i gang med at sikre sig mod det ekstreme vejr, der ventes at komme mere af som følge af klimaforandringerne. Især opsamling og bortledning af regnvand sætter sine spor i de kommunale budgetter og hos kommunernes forsyningsselskaber.  

På Frederiksberg har kommunen været i gang med skybrudssikring i otte år. Men der venter fortsat store regninger i de kommende budgetter. Planen er at bruge to milliarder kroner over en årrække, fortæller Frederiksberg-borgmester Simon Aggesen (K).

“Lige efter det store skybrud i 2011, hvor næsten alle kældre på Frederiksberg blev oversvømmet, har vi haft gang i skybrudsprojekter. Eksempelvis bassiner under vejbanerne til at forsinke eller opsamle regnvand. Når vi er færdige, kan vi opsamle regnvand under vejene svarende til at kunne fylde et bassin, som ville være 70 meter højt og fylde hele Frederiksberg rådhusplads,” siger borgmesteren.

Sprint og slowmotion

Set i helikopterperspektiv er det tankevækkende, hvor milevid forskel der er på, hvor langt kommunerne er kommet med deres klimaindsatser. Og hvordan de prioriterer dem. 

Rigtig mange kommuner – 84 ud af 98 – har sat sig klimamål, som Mandag Morgens kortlægning fra juni viser. Hovedstaden går forrest med et mål om at være CO2-neutral i 2025. En mindre kommune som Sønderborg har et mål om CO2-neutralitet i 2029, mens Aarhus og Frederiksberg vil være det i 2030. 

“Overordnet set er der meget stor forskel på, hvor langt kommunerne er i deres klimaindsats. Nogle er næsten lige begyndt på reduktionsindsatsen, mens andre er rigtig langt. Nogle har ikke fået fastsat CO2-reduktionsmål, mens andre har fastsat meget ambitiøse mål for, hvornår de skal være CO2-neutrale,” siger Anna Esbjørn. 

Københavns Kommune oplyser i Mandag Morgens rundspørge, at man ud fra egne beregninger har afsat 105 millioner kroner til CO2-reduktion i 2020 og 153 millioner kroner til klimatilpasning (for eksempel skybrudsprojekter).

I den modsatte ende ligger Hedensted, som en af de kommuner, hvor klimatiltag ikke er at finde i årets budget. Men det betyder ikke, at klimaet ikke er på dagsordenen eller prioriteres, siger klimakoordinator Merete Valbak fra Hedensted Kommune: 

"Det er ikke relevant at se på specifikke bevillinger til klimaindsatser, for virkeligheden er i stigende grad i vores kommune – og for den sags skyld i andre – at klimatiltag er noget, som går på tværs. Altså hvis vi for eksempel anlægger en ny vej, så kan det være, at nogle af anlægsudgifterne vedrører skybrudssikring, men det er svært at gøre op, om det lige er 10, 15 eller 20 procent, ” forklarer hun og fortsætter: 

”Jeg underviser nogle gange skolebørn og spørger dem: Har I et fag, som hedder bæredygtighed? Nej, siger de så. For det er jo i skolerne som i kommunerne: Bæredygtighedstænkning er noget, som går på tværs."

Hun oplyser, at kommunen faktisk har afsat en million kroner i 2020, fordelt med halvdelen til Klima- & Energirådet og den anden halvdel til det nye center for partnerskaber for cirkulær økonomi, Compas. Derudover er der specifikt afsat 400.000 kroner til energibesparende foranstaltninger på plejehjem.

Firmaer og borgere med på vognen

Hvis man som kommune vil have succes med klimatiltag, så er der ét uomgængeligt krav, vurderer Anna Esbjørn fra Concito. Det lokale erhvervsliv, borgerne, lokale uddannelsesinstitutioner, lokale foreninger og alle andre gode kræfter skal inddrages. 

“Partnerskaber er afgørende. Samarbejde med virksomheder, borgere, organisationer og skoler er alfa og omega for at sætte handling bag klimamål og visioner,” siger hun.

Stor workshop om konkrete løsninger i Gentofte 

Økonomi: Ikke muligt at beregne.

Tidsplan: 2019 og frem

Gentofte sprinter for verdensmålene’ er titlen på en workshop, der går ud på at samle forskellige borgergrupper for at facilitere, at de sammen finder gode klimaløsninger.

Sidst i november deltog 280 mennesker i workshops på rådhuset, hvor man i grupper med fokus på bestemte emner fik og udviklede ideer til at gøre Gentofte grønnere. 

Foreningsfolk, studerende, pensionister, forretningsdrivende samt kommunale embedsmænd fra både Gentofte og nabokommuner diskuterede i alt 46 forskellige udfordringer. Lige fra: ‘Hvordan kan vi gøre kajak-, ro- og badeklubber i Gentofte mere bæredygtige?’. Til: ‘Hvordan kan vi arbejde strategisk med bæredygtige indkøb?’.

“Vi får klogere løsninger ved at være i dialog med borgerne og ikke bare nøjes med at lade embedsmænd komme med udkast til beslutningsforslag,” siger Kristine Kryger (R), som sidder i byrådet i Gentofte og er formand for kommunens udvalg om verdensmålene.

I den forbindelse kunne kommunerne godt bruge hjælp til at rådgive borgerne eller finde ud af, hvilke projekter det bedst kan betale sig at investere i, mener KL.

“Vi skal som kommuner gerne kunne kommunikere med borgerne om, hvad de bør gøre. Og her mangler vi håndfast viden. Eksempelvis: Hvad er mest grønt at bygge med: beton eller træ? Jeg kender ikke svaret, og det afhænger nok også af, hvordan materialet transporteres og bruges,” siger Laila Kildesgaard.

I Gentofte inviterer politikerne borgere fra for eksempel den lokale kajaklub Palo og Dagcentret Vennerslund til at deltage i åben brainstorm om, hvad kommunen kan gøre for at blive grønnere. Se boks.

Her blev det for eksempel diskuteret, hvordan kommunen får Danmarks mest bæredygtige villahaver, og hvordan kommunens indkøbspolitik kan blive mere grøn.

Fordelen er, at de overordnede klimaambitioner bliver omdannet til noget meget konkret og operationelt, når man får borgerne til at tænke med. 

“Borgerinddragelse gennemsyrer alt, hvad vi gør. Det er meget, meget vigtigt, at man får FN’s 17 verdensmål ned på det lokale niveau og på den måde gør det nærværende for borgerne,” siger borgmester Hans Toft (K) fra Gentofte Kommune til Mandag Morgen.

Dialog med borgere og virksomheder er en svær øvelse, men Laila Kildesgaard fra KL er ikke det mindste i tvivl om, at det kan betale sig.

“Borgerinddragelse er et langt og grundigt træk. Og det er kommunernes spidskompetence at have tæt dialog med borgerne. Borgerinddragelse er vores arbejdsredskab nummer ét.”

Det gælder ikke mindst, når der skal findes klimaløsninger, som ofte kræver, at borgerne laver om på deres adfærd i hverdagen, eller at der sker fysiske ændringer i nærmiljøet.

“Nogle i statsadministrationen tror, at man kan sende en kontorchef fra Energistyrelsen ud til et borgermøde, og så skal borgerne nok blive overbevist om at gøre en indsats for miljøet. Men sådan er virkeligheden jo ikke,” siger Laila Kildesgaard.

Snart kan de grønne tiltag blive et krav

Selvom kommunerne altså helt frivilligt har valgt at prioritere klimaet på forskellig vis, så skal der en mere systematisk indsats til, hvis de helt store klimamål skal nås, vurderer Anna Esbjørn fra Concito.

Hun håber, at regeringens klimahandlingsplan kommer til at rumme håndfaste krav til kommunerne om at mindske CO2-udledningen.

“Det kunne understøtte den grønne omstilling, hvis det blev lovpligtigt for kommunerne at udarbejde planer for reduktion af CO2-udledning og andre drivhusgasser. Og hvis staten afsatte puljer til prioriterede indsatsområder. Når det ikke er en skal-opgave, kommer opgaven i anden eller tredje række efter alle de andre lovbestemte planer og tiltag, kommunerne er forpligtede til at lave,” konstaterer Anna Esbjørn.

Med skal-opgaverne følger uvægerligt et økonomisk krav fra kommunerne om statslig finansiering. En sandsynlig forklaring på, at den tidligere regering har tøvet med at stille særlig håndfaste krav til den kommunale grønne omstilling. 

Når der i Folketinget næste år formodentlig bliver indgået en aftale om en klimahandlingsplan, vil en stor del af opgaverne havne direkte eller indirekte på de kommunale borde. Og her har Anna Esbjørn fra Concito en opfordring om at være tålmodig og arbejde strategisk. 

“Mange klimaambitiøse kommuner er nået dertil, hvor de lavthængende frugter for CO2-reduktion er plukket. De næste frugter hænger højere og kræver en større indsats, blandt andet i kraft af øget dialog og samarbejde med andre aktører. Den helt store CO2-reduktion sker først, når borgerne begynder at ændre adfærd,” siger Anna Esbjørn.

Når Anna Esbjørn taler om projekter, der er lige til at gå til, mener hun for eksempel at kommunen energirenoverer deres egne bygninger og får sat LED-pærer i gadelygterne. Lidt vanskeligere bliver det for eksempel, når kommunerne begynder at stille skrappere krav om, at landmænd ikke må dyrke meget lavtliggende marker (som indeholder relativt meget kulstof, der frigives ved dyrkning og pløjning). Skrappere krav på dette område vil ikke blive accepteret uden modstand og krav fra jordejere om erstatning.

Sådan kommer kommunen videre med sin klimaindsats

KL’s og Concitos råd til, hvordan man som embedsmand eller politiker får kommunens klimaindsats op i gear:

  • Gå i tættere dialog med de kommunaltejede forsyningsvirksomheder og infrastrukturanlæg som havne og lufthavne
  • Få styr på indsamlingen af affald
  • Få styr på kommunens bilpark
  • Vær meget opmærksom, når nye anlægsprojekter sættes i gang
  • Gå i tæt dialog med indkøbsdirektøren om grønne indkøb
  • Gør meget ud af tæt kontakt til borgere – få dem med på vognen
  • Overvej meget at gå med i et eller flere netværk, som deler erfaringer/indsatser. Der er ingen grund til, at hver kommune skal opfinde sin egen dybe tallerken, og man står stærkere ved eksempelvis fælles indkøb eller i politisk lobbyarbejde over for staten. Der er allerede en del etablerede netværk, for eksempel DK2020, Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommuner, Energibyerne og Coast to Coast Climate Challenge.
  • Find partnere. Man kan gøre meget som kommune, men hvis man kan få virksomheder, organisationer, skoler og andre inddraget, så kan én plus én nemt give tre.
  • Organisering og finansiering er nøgleord. Hvor er indsatserne forankret i organisationen? Og kan man eksempelvis skaffe penge fra EU, fonde eller via samarbejde med andre?

Kilder: Direktør i Kommunernes Landsforening Laila Kildesgaard og programleder hos Concito Anna Esbjørn.

Hvordan får Danmark sat fart på den grønne omstilling?

Danmark skal omstille sig på rekordtid, hvis målet om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen skal nås inden 2030. Men hvordan får vi tempoet op? Og kan det virkelig ske, uden det gør ondt på nogen?

Kom og vær til det åbne redaktionsmøde 14. januar kl. 8.30–9.30. hos Mandag Morgen i Ny Kongensgade 10. Der er kaffe og croissanter fra kl. 8.00.

Europaredaktør Claus Kragh leder redaktionsmødet. Du kan læse mere om de åbne redaktionsmøder på mm.dk/aaben-redaktion.

Hvem er du?

Du arbejder måske med professionelt med energi, klima eller grøn omstilling i erhvervslivet, som forsker eller embedsmand? Måske arbejder du i en virksomhed, kommune eller organisation, hvor I har en ambition om, at der?

Det åbne redaktionsmøde er gratis for alle abonnenter af Mandag Morgen, men du skal tilmelde dig på [email protected]. Skriv ‘grøn omstilling’ i emnefeltet.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu